Vejledning til bekendtgørelse nr. 746 af 5. september 2002 om BVD hos kvæg Indhold 1. Generelt. 2 2. Anmeldepligt 3 3. Oplysningspligt...3 4. Saneringspligt.....4 5. Omsætningsprøver.4 6. Specialiserede slagtekalvebesætninger...5 7. Omsætning til andre EU-lande og eksport til 3. lande..6 8. Slagtning 6 9. Statusundersøgelser..7 10. Hvilke dyr skal blodprøves? 7 11. Ny- eller genetablerede besætninger 9 12. Udbinding.. 9 13. Registrering i forbindelse med udstationering.....10 14. Diverse.10 Bilag 1: Regler for indsættelse af kreaturer på fællesgræs....11 Bilag 2: Adresser.13 Bilag 3: Skema over regler for flytning af dyr..14 1
Bekendtgørelsen, der trådte i kraft den 15 september 2002, handler om anmeldepligt og oplysningspligt for infektion med BVD-virus, samt pligt til at finde mulige PI-dyr i ikke frie besætninger. Samtidig indeholder bekendtgørelsen påbud om virusfrihed ved omsætning og flytning, (jf. bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder), samt pligt til afklarende statusundersøgelser i kvægbesætninger. BVD er medtaget i bilag 1, gr. B og bilag 2, gr. II i Lov om sygdomme og infektioner hos dyr. Nedenstående uddyber nogle af bekendtgørelsens begreber og krav. 1. Generelt Bekendtgørelsen er en hjælp til bekæmpelsen af BVD. Bekendtgørelsen skal bl.a. standse omsætningen af PI-dyr (persistent inficerede dyr) og udbredelsen af smitte fra PI-dyr, som anses for at være den altovervejende årsag til spredning af virus. PI-dyr er dyr, der er immunologisk tolerante overfor BVD-virus, idet dyrene opfatter virus som en naturlig del af dyrenes egen organisme. Dyrene danner typisk ikke antistoffer mod virus, og de udskiller store mængder af virus gennem hele deres levetid. PI-dyr opstår i fosterstadiet ved infektion af et drægtigt dyr i den første tredjedel af drægtighedsperioden. PI-dyr vil altid føde PI-dyr. Mødre til "ikke PI-dyr" kan ikke være PI-dyr. PI-dyr påvises ved isolation af BVD-virus i en blodprøve fra dyret. Hvis et dyr på over tre måneder er vist fri for virus, vil det ikke være et PI-dyr. Et "ikke PI-dyr" vil ved smitte med BVD-virus gennemgå en kort sygdomsperiode (evt. uden symptomer) og danne antistoffer mod virus. Disse antistoffer vil findes i dyrets blod (og mælk) i resten af dyrets levetid. En antistofpositiv ko kan overføre antistoffer med råmælken til en nyfødt kalv. De første tre måneder kan sådanne antistoffer forhindre påvisning af virus hos en PI-kalv ved en blodprøveundersøgelse. Udtages en blodprøve af en kalv, før denne får råmælk, kan blodprøven anvendes til en fuldt gyldig undersøgelse for BVD-virus og -antistof (se senere). En normal kalv, der får overført antistoffer med råmælken, vil som regel være antistof negativ når den er over 8 måneder gammel. Det kan forekomme, at kreaturer kan smittes flere gange med BVD-virus. Antistoffer giver derfor kun delvis beskyttelse. Undersøgelser i forbindelse med erhvervets kontrolprogram foretages på et af Fødevaredirektoratet godkendt laboratorium. Resultater her fra og beregninger af status overføres til CHR både på enkeltdyrs- og besætningsniveau og danner grundlag for udskrivning af sundhedsdokumenter. 2
Alle besætninger skal have afklaret og efterkontrolleret status med højst 12 måneders mellemrum. Kan statusundersøgelsen ikke afklare, om der er PI-dyr i besætningen, skal der foretages yderligere blodprøvning i besætningen. Alle blodprøver, der udtages til BVD-undersøgelse, undersøges for såvel BVD-virus som antistof. En kreaturbesætning kan have BVD-fri eller ikke BVD-fri status. En BVD-fri besætning er en besætning, hvori der ikke befinder sig PI-dyr, og hvor det ikke er sandsynligt, at der fødes PI-kalve. Der findes 2 slags BVD-fri besætninger: 1. En BVD-fri besætning, der har været i fri i under 24 måneder. 2. En BVD-fri besætning, der har været fri over 24 måneder. Der findes også 2 slags ikke BVD-fri besætninger: 1. En ikke BVD-fri besætning, hvori der er mulighed for forekomst eller fødsel af PIdyr. 2. En ikke BVD-fri besætning, hvor status ikke er afklaret eller efterkontrolleret. Ændring af status fra ikke BVD-fri i en besætning, hvor PI-dyr er påvist, til BVD-fri kan tidligst opnås 12 måneder efter, det sidste PI-dyr er slagtet ud af besætningen; og der skal foretages en repræsentativ statusundersøgelse ved blodprøvning af mindst 3 dyr, der er over 8 måneder gamle. 2. Anmeldepligt Ved mistanke om akut udbrud af BVD i en besætning med forventet BVD-fri status skal ejeren kontakte sin praktiserende dyrlæge. Er der mistanke om akut udbrud, indsendes næsesvaberprøver og blodprøver til analyse for virus til Danmarks Veterinærinstitut, Lindholm. I tilfælde af dødsfald og ved aborter sendes materiale til Danmarks Veterinærinstitut, København (jf. Danmarks Veterinærinstituts brugerhåndbog). Alle andre prøver end ovennævnte indsendes til et af Fødevaredirektoratet godkendt laboratorium. Visse prøver til undersøgelse af avlsdyr, og i visse tilfælde prøver af dyr til eksport, indsendes dog efter særlige regler til Danmarks Veterinærinstitut, København. 3. Oplysningspligt Ejere af ikke BVD-fri besætninger har pligt til at oplyse om den ikke BVD-fri status over for alle, der kommer i forbindelse med besætningen (dyrlæger, vognmænd, mælketankvognschauffører, inseminører, kontrolassistenter, klovbeskærere m.fl.). Oplysningspligten gælder selvfølgelig også overfor ejere af besætninger, hvis kreaturer 3
kan græsse på ejendommens nabomarker. Samt til kvægbrugere der har købt kreaturer fra den smittede besætningen. 4. Saneringspligt Ikke BVD-fri besætninger skal have udarbejdet en handlingsplan for sanering af BVD i samarbejde i mellem besætningejer, lokale rådgivere og Dansk Kvæg. Handlingsplanen udarbejdes senest 30 dage efter at besætningen er overgået til ikke BVD-fri status. Saneringsundersøgelserne i besætninger med henblik på at finde PI-dyr kan variere fra besætning til besætning. Specielle forhold i de enkelte besætninger må drøftes mellem ejer og den praktiserende dyrlæge. Alle kalve født i en ikke BVD-fri besætning skal blodprøves inden de er 4 måneder gamle. Findes et PI-dyr i en besætning, har ejeren pligt til at lade dette dyr isolere efter Fødevareregionens anvisninger. Et PI-dyr må ikke føres væk fra ejendommen i levende live, og skal derfor aflives eller slagtes på ejendommen. For at en sanering hurtigere kan afsluttes, kan det accepteres af programmet, at ejeren selv, efter aftale med dyrlægen, udtager en blodprøve af nyfødte kalve, før disse har fået råmælk. Dette for påvisning af virus (PI-dyr) og antistoffer eller frihed herfor. Det kræves dog, at det er dyrlægen, som indsender prøverne, og at dyrlægen oplyser på blodprøveformularen, at prøverne er udtaget af ejeren. Denne oplysning indtastes i registret, således at resultatet ikke kan bruges som grundlag for udstedelse af sundhedsdokumenter. Det skal understreges, at det alene er besætningsejeren, der har ansvaret for at reglerne omkring sanering overholdes, og at de tilstrækkelige undersøgelser til belysning af saneringen er gennemført. Men den praktiserende dyrlæge har en meget central rolle, idet det er dyrlægen som fagmand, der rådgiver og foretager de nødvendige blodprøvninger. Dansk Kvægs Overvågningsudvalg kan som hjælp til sanering i smittede besætninger tilbyde økonomisk kompensation for visse afholdte udgifter til blodprøvning. Udbetalingen sker efter endt sanering, ifølge den udarbejdede handlingsplan, efter indsendelse af fakturakopier som dokumentation for udgifterne. Det første år efter sanering anbefales det at kontrollere status hyppigere f.eks. hvert kvartal, som opfølgning på at saneringen er lykkedes. 5. Omsætning og udstilling Dyr der omsættes eller flyttes skal ledsages af et sundhedsdokument. Dog undtaget kalve der føres til en specialiseret slagtekalvebesætning jf. 7, stk. 3 og 10, stk. 1. For detaljer i omsætningen og udstilling se bilag 4 4
Kalve under 3 måneder fra ikke BVD-fri besætninger skal blodprøveundersøges for BVD-virus og antistof med negativt resultat, hvis de skal omsættes. Kalve over 3 måneder fra ikke BVD-fri besætninger skal blodprøveundersøges for BVD-virus med negativt resultat, hvis de skal omsættes. Ejerudtagne blodprøver kan ikke bruges i forbindelse med omsætning. 6. Specialiserede slagtekalvebesætninger Kalve under 4 måneder (123 dage) fra BVD-fri besætninger der ikke har været fri i mere end 24 måneder og fra BVD-fri besætninger der har været BVD-fri i mere end 24 måneder, men hvor status ikke er bekræftet inden for de sidste 4 måneder kan flyttes til fedning i specialiserede slagtekalvebesætninger (såkaldte 12-18 besætninger), jf. 10. Det kræves da, at dyrene ledsages af et dokument til omsætning af slagtekalve. Kalven skal ledsages af et sundhedsdokument, hvis dette kan udstedes. En modtagerbesætning til sådanne flytninger skal godkendes af den lokale Fødevareregion. Betingelserne for en godkendelse er bl.a., a) at der ikke er andre kreaturbesætninger på ejendommen, b) at slagtekalvene ikke udbindes, c) at slagtekalvene kun forlader besætningen direkte til et slagtehus. Specialiserede slagtekalvebesætninger vil blive registreret med ikke BVD-fri status i CHR. Ændring fra en specialiseret slagtekalvebesætning til almindelig slagtekalvebesætning (tilbagekaldelse af dispensationen) kan ske ved henvendelse til den lokale Fødevareregions Veterinærafdeling. Besætningen fortsætter med en ikke BVD-fri status, og må herefter følge reglerne med hensyn til omsætning og udbinding på græs. Ønskes en BVD-fri status kan det ske i samråd med BVD administrationen under Dansk Kvæg efter følgende retningslinier: Der skal som minimum altid udtages en statusprøve i besætningen, der dokumenterer fri status. Hvis der er uprøvede dyr fra besætninger, som ikke har BVD-fri status, skal hvert enkelt af disse dyr prøves. Blandt dyr fra besætninger med BVD-fri status under 24 måneder, kontrolleres mindst 3 dyr fra hver oprindelsesbesætning. Dyr fra besætninger med BVD-fri status over 24 måneder anses som udgangspunkt som værende ikke PI-dyr. 7. Omsætning til andre EU-lande og eksport til 3. lande Det er en betingelse for omsætning til eller transport gennem andre EU-lande, at dyrene er ledsaget af kvægpas, samt at de i øvrigt opfylder de til enhver tid gældende betingelser for en sådan omsætning. 5
Efter aftale med eksportørerne kan kun kreaturer fra BVD-fri besætninger eksporteres over en eksportisolationsstald. Samtlige dyr skal ved indsættelsen i isolationsstalden være ledsaget af et sundhedsdokument. Den indsynende dyrlæge skriver under på en formular Statuserklæring for eksportisolationsstalde, for at bekræfte, at samtlige kreaturer kommer fra BVD-fri besætninger med et gyldigt sundhedsdokument. Formularen fremsendes til i Fødevareregionen. Den ansvarlige for isolationsstalden skal sørge for, at de dyr der eksporteres endviderer er ledsaget af et gyldigt kvægpas til brug ved eksporten. Der er specielle regler for flytning af kreaturer ud fra en eksportisolationsstald, hvis disse ikke bliver eksporteret, og kreaturerne er taget ind på et kvægpas eller har stået sammen med dyr, der er indsat på et kvægpas. Muligheder for flytning fra eksportstald til dansk besætning. Alle dyr indsættes i eksportstalden fra BVD-frie besætninger. Embedsdyrlægen ved eksportstalden kontrollerer dette. Dyr, der i hjembesætning er testet negative for BVD-virus og -antistof, kan flyttes fra eksportstald til en dansk besætning på sundhedsdokument. Dyr, der i hjembesætning ikke er testet for BVD-virus og -antistof, skal i eksportstald undersøges for BVD-virus og kan flyttes fra eksportstald til dansk besætning på sundhedsdokument. Der vil gå 2-3 dage fra blodprøveudtagning til modtagelse af sundhedsdokument. Hvis der er dyr fra ikke BVD-frie besætninger i eksportstalden, skal alle dyr der ønskes afsat til dansk besætning, testes for BVD-virus og BVD-antistof tidligst 21 dage efter dyrene til eksport har forladt eksportstalden. BVD-virus og BVD-antistofpositive dyr kan ikke flyttes til en dansk besætning. Eksport til 3. lande skal ske efter gældende regler fra importlandet. Kreaturer fra besætninger der har ikke BVD-fri status, som følge af sidste statusprøve er over 12 måneder gammmel, kan ikke eksporteres. Fra øvrige ikke BVD-fri besætninger kan der kun ekporteres dyr såfremt undersøgelser har vist at dyrene er fri for BVD-virus. Dyr under tre måneder virus- og antistofnegative i samme prøve. 8. Slagtning Dyr fra en ikke BVD-fri besætning, hvori der er mulighed for forekomst eller fødsel af PI-dyr, må kun føres til slagtning såfremt en undersøgelser har vist at dyrene er fri for BVD-virus. Dyrene skal afhentes sidst på vognmandens rute. Dyr fra en ikke BVD-fri besætning, hvor status ikke er afklaret eller efterkontrolleret, må ikke føres til slagtning 6
9. Statusundersøgelser Alle besætninger skal afklare eller efterkontrollere deres BVD-status med højst 12 måneders mellemrum. Undersøgelserne skal placere besætningerne som BVD-fri eller ikke BVD-fri. Hvis den ordinære statuskontrol ikke udløser BVD-fri status, har besætningsejeren pligt til at få foretaget yderligere blodprøvning af besætningen for at klarlægge eventuel forekomst af PI-dyr. Bliver BVD-fri status ikke efterkontrolleret i en besætning indenfor de 12 måneder udløber status, og det er herefter ikke tilladt at flytte dyr fra besætningen, herunder til slagtning. Det er heller ikke lovligt at udbinde dyr, med mindre undersøgelser har vist at dyrene er fri for BVD-virus. Der kan ikke udskrives omsætningsdokumenter til besætningens dyr. Hvis kreaturejeren stadig ikke får foretaget prøverne, vil sagen blive overdraget til Fødevareregionens Veterinærafdeling, der vil kontakte ejeren af besætningen. Er denne henvendelse også uden resultat, kan der gives en administrativ bøde og / eller sagen kan overgå til politiet. Generhverver besætningen sin BVD-fri status på baggrund af en blodprøvekontrol foretaget efter fristen for fornyelse af status, vil datoen for generhvervelsen af BVD-fri status være startdatoen i den ny periode med uafbrudt BVD-fri status. Den eneste undtagelse fra kravet om efterkontrol af besætningsstatus er i besætninger, der udelukkende består af handyr, og/eller hvor alle dyrene er blodprøvet for BVD. Undtagelse kan udelukkende ske ved en henvendelse til BVDadministrationen under Dansk Kvæg. Specialiserede slagtekalvebesætningerne, hvor der udelukkende er handyr, er undtaget for den årlige statusundersøgelse. 10. Hvilke dyr skal blodprøves? Alle besætninger skal have BVD-status efterkontrolleret mindst hver 12. måned. Fristen for at foretage fornyet statusundersøgelse skrives på grønne besætningsstatusskilte og på dyrlægens BVD-besætningsliste, der udskrives og tilsendes dyrlægen hver 14. dag. Besætningen får tilsendt et påmindelsesbrev ca. 6 uger inden, der skal foretages statusundersøgelse. Fra alle ikke-mælkeleverende besætninger foretages blodprøvekontrol, som hovedregel ved undersøgelse af mindst 3 dyr over 8 måneder gamle. Virus- og antistofnegative prøver bekræfter BVD-fri status. Ved flere veladskilte besætninger/epidemiologiske enheder på en ejendom, hvor der ikke er tilstrækkelig kontakt mellem dyrene i de forskellige enheder, skal der udtages statusprøver i hver enhed. Den praktiserende dyrlæge vurderer hvilke dyr, der skal blodprøves for at afspejle besætningens BVD-status. Den vurdering skal også foretages, når der er tale om Samdrift. Ved blodprøvekontrol af samdriftbesætninger, skal dyrlægen ved indsendelse af blodprøver oplyse om samdriften og de involverede CHR-numre. 7
I samdriftsbesætninger, hvor statuskontrol sker ved hjælp af mælkeprøver, kan BVD status overføres mellem de involverede CHR-numre hvis den praktiserende dyrlæge vurderer, at mælkeprøven afspejler samdriftsbesætningernes BVD-status. Dyrlægen skal, for hver statuskontrol der ønskes overført meddele CHR-numrene på involverede samdriftsbesætninger til BVD-administrtionen under Dansk Kvæg. I mindre besætninger - typisk med under 10 dyr - kan det være svært at klarlægge, hvilke dyr der skal blodprøves. Hvis besætningen udelukkende består af antistofnegative dyr, kan prøver af vilkårlige dyr indgå i fastlæggelse af status. Hvis der i besætningen findes voksne dyr, der tidligere er testet antistofpositive, er det unyttigt at genteste dyret, idet det ikke vil fortælle noget nyt om besætningens BVD status. I stedet skal status fastlægges ved hjælp af prøver på dyr over 8 mdr., der er født i besætningen, efter at smitten er udryddet. Indkøbte antistofnegative dyr, der har stået i besætningen i over 6 måneder, kan ligeledes anvendes (se senere). I enkelte besætninger vil det ikke være muligt at bekræfte besætningens BVD-fri status, fordi der ikke er dyr i besætningen, der er egnet til blodprøvning. I sådanne tilfælde udskydes afklaringen af besætningen, indtil der er egnede dyr. Besætningen vil indtil da have ikke BVD-fri status. Udskydelse af afklaring kan kun ske efter aftale med BVD-administrationen under Dansk Kvæg. Besætningens størrelse skal i alle tilfælde angives på blodprøveformularen sammen med dyrenes alder. Indkøbte dyr (dyr med fremmed CKR-nr) kan kun anvendes til at fastlægge besætningens BVD-status, hvis dyrene har opholdt sig i besætningen i tilstrækkelig lang tid. BVD-programmet regner som udgangspunkt med mindst 6 måneder. Perioden er fastlagt ud fra, at der i løbet af 6 måneder har været tilstrækkelig kontakt mellem dyrene til, at en eventuel BVD-smitte med stor sandsynlighed vil afsløres i et fund af antistoffer. Et hjælpemiddel til at overskue de små besætninger kan være en Egenudskrift fra kvægbrugskontoret eller opslag i CHR på www.glr-chr.dk. Fra alle mælkeleverende besætninger undersøges tankmælksprøver for BVD antistoffer 4 gange om året. Mælkereaktioner under eller lig med 50 målt på en skala fra 0 100 betyder, at kun en mindre del af køerne kan være BVD-antistofpositive. Mælkeleverende besætninger hvor mælkereaktion er under eller lig med 50 får derfor bekræftet BVD-fri status uden blodprøvekontrol. Besætninger med mælkereaktion større end 50 skal altid foretage blodprøvekontrol af status. Ved ekstraordinær ændring i mælkereaktionen f.eks. hvis en mælkereaktion stiger med 25 eller mere, eller falder med 30 eller derover foretages automatisk en ny analyse af en tankmælksprøve. En sådan ekstra kontrol foretages også ved stigning fra under 50 til over 50. BVD-administrationen under Dansk Kvæg evaluerer markante udsving i mælkereaktionen regelmæssigt og sender ekstra information til ejer og dyrlæge, hvis 8
der er anledning til at reagere på resultatet f.eks. for at afklare om besætningen er blevet smittet. Det skal påpeges, at det altid anbefales ejer og dyrlæge straks at følge op på uventede stigninger i BVD tankmælksreaktion. 11. Ny- eller genetablerede besætninger Oprettes en kreaturbesætning hvad enten der har været kreaturer på ejendommen før eller ej vil besætningen automatisk få tildelt BVD-fri status, hvis dyrene er indkøbt med gyldigt sundhedsdokument. Ved nyetablering, hvor dyrene udelukkende stammer fra én besætning og denne besætning har BVD-fri status over 24 måneder, kan denne status undtagelsvis overføres til den nye besætning. For eksempel ved overtaglese af en hel besætning. Ved genetablering år efter år, hvor besætningen er tildelt BVD-fri status, kan dyr føres fra besætningen efter reglerne om BVD-fri status over 24 måneder. Det kan ske, hvis besætningen uafbrudt er genetableret med mindre end 12 måneders mellemrum, og status er bekræftet inden for de sidste 4 måneder. 12. Udbinding PI-dyr må ikke udbindes, men skal holdes isoleret på ejendommen. Isolationen skal ske efter Fødevaredirektoratets anvisninger. Besætninger, der har fået tildelt BVD-fri status, må antages ikke at indeholde PI-dyr, og dyr fra sådanne besætninger kan udbindes. Fra besætninger, hvor statusafklaring har fundet besætningen ikke BVD-fri, må kun udbindes dyr, som er blodprøveundersøgt og fundet ikke at være PI-dyr, eller som kan konkluderes at være fri eksempelvis som mødre til ikke PI-dyr. Køer og kvier må ikke kælve på græs, og kalvene må ikke udbindes uden sikkerhed for at de ikke er PI-dyr. I få og ganske særlige tilfælde kan dog gives dispensation ved henvendelse til den lokale Fødevareregions Veterinærafdeling. Fra en besætning, som er ikke BVD-fri pga. at status ikke er afklaret eller efterkontrolleret, må der ikke udbindes kreaturer, med mindre undersøgelser har vist at dyrene er fri for BVD-virus. 13. Registringer i forbindelse med udstationeringer Når kreaturer føres til fælles græsgang, skal de ledsages af et sundhedsdokument. Sundhedsdokumentet opbevares af den ansvarlige for græsgangen. De større fælles græsningsområder, der af er defineret som en fælles græsgang, er tildelt et CHR-nr., således at dyrene kan skrives ind på dette CHR-nr., når de flyttes ud til den fælles græsgang, og tilsvarende ved hjemtagelsen, som ved enhver anden flytning. Dette har stor betydning ved opsporingsarbejde i forbindelse med udbrud af 9
smitsom sygdom, og vil ikke få indflydelse på eventuelle præmieordninger, da flytningerne registreres som en midlertidig udstationering af dyrene og ikke som en egentlig flytning. Udskrivning til fælles græsgang sker i staldregistreringsblokken med en kode 50. Ved hjemtagelse fra den fælles græsgang skal der i hver besætning undersøges 3 dyr, der ved udsættelsen var antistofnegative. Prøverne skal tages senest 3 uger efter hjemtagelsen, jf. 10, for at afklare om der er sket smitte på den fælles græsgang. Dette gælder for hver hjemtagelse. Hjemtagelse fra en fælles græsgang sker i staldregistreringsblokken med en kode 51. Vejledning til reglerne for fælles græsgang findes separat og kan rekvireres ved henvendelse til Fødevareregionens Veterinærafdeling, se bilag 5. 14. Diverse Hvis der trænger dyr fra en anden besætning, med ukendt BVD-status, ind i ens egen besætning, bør de fremmede dyr blodprøves straks. I tilfælde, hvor det/de fremmede dyr ikke kan identificeres, kan det være relevant, at gentage blodprøvningen igen 1 mdr. senere for at se, om smitte kan være overført. Dyrlæge Pia Vestergaard Dansk Kvæg, BVD-administrationen Fødevaredirektoratet Frederiks Alle 22 8000 Århus C Husdyrsygdomskontoret Telefon: 87 31 20 00 10
Bilag 1 Regler for indsættelse af kreaturer på fællesgræs En fælles græsgang defineres som et græsningsareal, hvor der findes dyr fra mere end en besætning, også selvom dyrene på den fælles græsgang går i separate fenner. De større fælles græsningsområder, der af veterinærchefen bliver defineret som en fælles græsgang, får alle tildelt et CHR-nr. via Landskontoret for Kvæg. Dette har følgende betydning for kreaturer, der skal indsættes på fællesgræs: For hver fælles græsgang skal udpeges en ansvarlig. Den ansvarliges navn, adresse og telefon nr. m.m. skal oplyses til CHR, således at denne kan kontaktes. Indsættelse af dyr på den fælles græsgang: Kreaturerne skal ved flytningen udstationeres fra hjembesætningen med kode 50 i staldregistreringsblokken og indmeldes på det CHR-nr., der hører til den fælles græsgang. Flytningen bliver ikke i CHR registreret som en egentlig flytning, men som en midlertidig udstationering og får derved ingen betydning i præmiesammenhæng. Kreaturerne skal være ledsaget af et sundhedsdokument, der gives til den ansvarlige for den fælles græsgang, og opbevares her til hjemtagelsen. Kun kreaturer fra BVD-fri besætninger må komme på fælles græsgang. Hjemtagning af dyr fra den fælles græsgang til den besætning, der indsatte dyret: Ved hjemtagelse til oprindelsesbesætningen fra den fælles græsgang skal sundhedsdokumentet udleveres til ejeren af kreaturet igen med påtegning (dato og underskrift) af den ansvarlige for græsgangen. Hjemtagelse fra fællesgræs skal ske ved indmeldelse i hjembesætningen med kode 51 i staldregistreringsblokken. Senest 3 uger efter hjemtagelsen udtages mindst 3 blodprøver af dyr, der var kendt antistofnegative ved indsættelsen på græsgangen, og som var med på græs. Dette for at se, om der er forekommet BVD smitte på græsgangen. Hjemtages et drægtigt dyr fra græsgangen med ukendt BVD-status eller kendt antistofpositiv status, bør der tages forholdsregler for evt. fødsel af en PI-kalv ved kælvning. Er der færre end 3 dyr eller er der færre end 3 antistofnegative dyr, der hjemtages fra græsgangen, tages prøver af den/de antistofnegative. Findes der kun antistofpositive dyr, tages de normale forholdsregler ved eventuel kælvning. Prøverne skal tages ved hver hjemtagelse af dyr fra en fælles græsgang, f.eks. hvis en flok hjemtages en måned tidligere end resten, men dog ikke ved hjemtagelse af eventuelt enkelte syge dyr. Reglen gælder heller ikke, hvis dyrene tages hjem fra samme græsgang over en kortere periode (f.eks. en uge). Tages dyrene hjem fra flere græsgange, gælder reglen om prøver ved hver hjemtagelse. 11
Prøver fra hjemtagne dyr kan ikke anvendes til at bekræfte besætningens BVDfri status. Overtagelse af dyr, der findes på den fælles græsgang: Sælges et kreatur, mens det er på græsgangen, skal der bestilles et sundhedsdokument til flytningen. Dokumentet kan enten bestilles til hjembesætningen eller til den fælles græsgang, hvor det så vil blive fremsendt til den ansvarlige for græsgangen. Dette dokument skal ledsage dyret til den nye besætning. Den ansvarlige for græsgangen påfører dokumentet dato for hjemtagelse og underskrift. Købes et dyr, der er på fælles græsgang, og skal dyret forblive på den fælles græsgang efter købet, indskrives dyret ved hjælp af staldregistreringsblokken i købers besætning og udstationeres samtidig igen til fællesgræs med kode 50. Kælvninger på fællesgræs: Fødes en kalv på græsgangen skal denne ved hjælp af staldregistreringsblokken meddeles til CHR som født i hjembesætningen, altså ejers eget CHR-nr. Den skal ligeledes øremærkes med hjembesætningens øremærkenummer. Samtidig skal kalven udstationeres fra besætningen, ved at den i staldregistreringsblokken udmeldes med kode 50 og indmeldes på fælles græsgangens CHR-nr. Kalven skal ikke have et sundhedsdokument. Skal en kalv født på en fælles græsgang sælges direkte fra græsgangen, skal den blodprøves for BVD-virus og -antistof inden salget, og der skal bestilles sundhedsdokument. Herefter kan salget ske som tidligere beskrevet om salg af dyr fra fælles græsgang. Slagtning af dyr direkte fra den fælles græsgang: Ejeren af dyret noterer i sin staldregistreringsblok at dyret er afgået til slagtning, som om det var en helt normal afgang slagtning fra egen besætning. Dyr der dør på den fælles græsgang: Ejeren af dyret noterer i sin staldregistreringsblok at dyret er afgået til destruktion, som om det var en helt normal afgang til destruktion fra egen besætning. 12
Bilag 2 Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg Tlf: 33 95 60 00 Fødevareregion København Fjeldhammervej 15 2610 Rødovre Tlf: 44 52 30 00 Fødevareregion Nordsjælland Fjeldhammervej 15 2610 Rødover Tlf: 44 52 30 00 Fødevareregion Ringsted Søndervang 4 4100 Ringsted Tlf: 57 68 20 00 Fødevareregion Fyn Lille Tornbjerg Vej 24 5220 Odensen SØ Tlf: 66 61 28 00 Fødevareregion Sønderjylland Ole Rømersvej 30 6100 Haderslev Tlf: 73 53 16 00 Fødevareregion Århus Sønderskovvej 5 8520 Lystrup Tlf: 87 43 73 22 Fødevareregion Herning Kirkestræde 3 7500 Holstebro Tlf: 99 29 18 00 Fødevareregion Viborg Klostermarken 16 8800 Viborg Tlf: 87 28 15 25 Fødevareregion Nordjylland Sofiendalsvej 90 9200 Ålborg SV Tlf: 98 78 10 00 Dansk Kvæg, BVD-administrationen Frederiks Allé 22 8000 Århus C Tlf: 87 31 20 00 Dansk Kvæg, BVD-administrationen Kolding Herreds Landbrugsforening Niels Bohrs Vej 2 6000 Kolding Telefon: 76 60 06 00 Fødevareregion Esbjerg Høgevej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf: 79 16 12 00 Fødevareregion Vejle Tysklandsvej 7 7100 Vejle Tlf: 79 43 22 00 13
Bilag 3 Flytninger af dyr Besætningens BVDstatus Flytning af dyr til anden besætning Flytning af kalve under 3 måneder til specialiseret slagtekalvebesætning Udbinding Udbinding på fællesgræsning eller udstilling Hjemtagelse fra fællesgræsning Slagtning og/eller eksport BVD-fri over 24 måneder, sidste statusprøve under 4 måneder gammel BVD-fri over 24 måneder, sidste statusprøve over 4 måneder gammel BVD-fri under 24 måneder Ikke BVD-fri, da sidste statusprøve er over 12 måneder gammel. Hvis en statusundersøgelse viser BVD-fri gælder regler som BVD-fri under 24 måneder Ikke BVD-fri, PI, nysmittet, underlagt saneringshandlingsplan Specialiserede slagtekalvebesætninger, 12-18 Sundhedsdokument, der udskrives uden blodprøvning Sundhedsdokument, der udskrives efter blodprøveundersøgels e med negativt resultat Sundhedsdokument, der udskrives efter blodprøveundersøgels e med negativt resultat Ikke lovligt Hundyr over 1 år må ikke flyttes, øvrige ledsages af et Sundhedsdokument. Dyr over 3 måneder virusnegative. Dyr under 3 måneder virusog antistofnegative i samme prøve Sundhedsdokument, der udskrives uden blodprøvning Slagtekalvedokument, der udskrives uden blodprøvning Slagtekalvedokument, der udskrives uden blodprøvning Ikke lovligt Sundhedsdokument, der udskrives efter dyrlæge udtaget blodprøveundersøgels e med negativt resultat for både virus og antistof i samme prøve Alle dyr kan udbindes, køer og kvier må kælve på græs Alle dyr kan udbindes, køer og kvier må kælve på græs Alle dyr kan udbindes, køer og kvier må kælve på græs Dyr kan udbindes hvis undersøgelser har vist at de er fri for virus. Køer og kvier må ikke kælve på græs Dyr kan udbindes hvis undersøgelser har vist at de er fri for virus. Køer og kvier må ikke kælve på græs Sundhedsdokument, der udskrives uden blodprøvning Sundhedsdokument der udskrives efter blodprøveundersøgels e med negativt resultat Sundhedsdokument der udskrives efter blodprøveundersøgels e med negativt resultat Blodprøvning af 3 dyr der ved udbindingen var antistofnegative Blodprøvning af 3 dyr der ved udbindingen var antistofnegative Blodprøvning af 3 dyr der ved udbindingen var antistofnegative Slagtning: opslag i CHR, eller dyret ledsages af Kvægpas. Eksportdyr ledsages af Kvægpas Slagtning: opslag i CHR, eller dyret ledsages af Kvægpas. Eksportdyr ledsages af Kvægpas Slagtning: opslag i CHR, eller dyret ledsages af Kvægpas. Eksportdyr ledsages af Kvægpas Ikke lovligt Ikke lovligt Ikke lovligt Ikke lovligt Ikke lovligt Ikke lovligt Ikke lovligt Ikke lovligt Ikke lovligt Ikke lovligt Slagtning og/eller Kvægpas: kun såfremt undersøgelse har vist at dyret er fri for BVD-virus. Dyr over 3 måneder virusnegative. Dyr under 3 måneder virus- og antistofnegative i samme prøve. Slagtning: opslag i CHR. Kvægpas kan ikke udstedes 14