Bioforgasning Hillerød



Relaterede dokumenter
PSO0025 Afrapportering fra EBO Consult A/S. 18. januar 2011

Forberedelse til fuldskala demonstration af trinopdelt forgasningsanlæg.

Projektresumé. Udført for: Energinet.dk ForskEl projekt nr. 7191

Hillerød Bioforgasning P/S

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

LEN DUM KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A.

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v.

Nedenstående retningslinier omfatter selskaber, hvor Københavns Kommune enten:

Notat til Aalborg Byråd. vedrørende valg af selskabsform for Aalborg Letbane

Opstart af virksomhed

Produktion beregnet - 10%...MWh Anlægspris pr KWh eller 1 anpart Antal anparter i projektet

Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen Hjørring

Årsrapport 2012/13. Indsender: Fremlagt og godkendt. Revision Vestkysten Statsautoriserede revisorer

Uddrag af. Årsrapport. for 1. juni maj Forslag til. Budget. for regnskabsåret 2016/17. CVR-nr

Selskabsgørelse af kommunale fjernvarmeafdelinger Artikel til Fjernvarmen 2012

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

Ole Christiansen & Co ApS

Investering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg

pwc Budget/Prognose for perioden januar december 2033

K/S. Mando 44. INVESTERING I SOLCELLEPARKER I TYSKLAND PÅ 0,9 MWp

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

10. Forgasning og andre kraftvarmeteknikker

Kopi fra DBC Webarkiv

Københavns Solcellelaug I/S ÅRSRAPPORT 2016 CVR NR

JERSLEV KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A.

Core Bolig III Investoraktieselskab II. Årsrapport for 2015

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg)

Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur.

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

Årsrapport Indsender: Revision Vestkysten statsautoriseret revisionsanpartsselskab Skolegade 85, Esbjerg

DJ Finans A/S. Årsrapport for 2017/18

Medarbejderinvesteringsselskaber

ApS Bytorvet 19 Hanstholm Gyvelvænget 132, 7730 Hanstholm

P.O.K. Holding ApS CVR-nr

NORDICSENDER APS NØRRE VOLDGADE 11, 1., 1358 KØBENHAVN K

ENGELSTED PETERSEN HOLDING A/S

Budgetforudsætninger Frederiks Allé 75 A,B,C 8000 Aarhus C

Teknisk forberedelse af 300 kwel bioforgasningsanlæg

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

ÅRSRAPPORT 2015 PKA AIP A/S. Gentofte Kommune CVR nr

Huset Ravn A/S. Storedamvej 20, Ferup, 6640 Lunderskov. Årsrapport for. 1. januar december 2015

Anpartsselskabet af 30. januar 2015

Ejendomsselskabet OMP 11 P/S. Årsrapport for 2015

Årsrapport Indsender: Revision Vestkysten statsautoriseret revisionsanpartsselskab Skolegade 85, Esbjerg

Skatteudvalget L 103 Bilag 21 Offentligt

Skatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Uddrag af. Årsrapport. for 1. juni maj Forslag til. Budget. for regnskabsåret 2015/16. CVR-nr

Strube VVS A/S Årsrapport for 2014

Kræmmer Consulting ApS

PROSPEKT FOR SALG AF ANPARTER I FEJØ CAMPING APS

JOB INWEST VIKAR ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

Ejendomsselskabet Nordtyskland II A/S. Årsrapport for 2015

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Københavns Solcellelaug I/S ÅRSRAPPORT 2015 CVR NR

ApS Bytorvet 19 Hanstholm Gyvelvænget 132, 7730 Hanstholm

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012

INVESTERING I VEDVARENDE ENERGIANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler

Partnerselskaber det bedste fra 2 verdener - 2. del

Medlem af Grant Thornton International Ltd Medlem af RevisorGruppen Danmark

Teknisk projektudvikling

Må vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget L 86 Bilag 26 Offentligt

K/S MANDO 47. Invester i tyske solcelleanlæg med driftsoverskud

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

Danske Styrkepositioner BioSynergis kraftvarmesystem

EJENDOMMENE MOSETOFTEN 6-8, HEDENSTED ApS

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Hvad er minikraftvarme?

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

INVESTERING I SOLCELLEANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler

Ejer 1. Ejer 1 Ejer 1. Holding ApS. et selskab ApS. Drift ApS

PK 63 Holding ApS. Hellerupvej 43, 2. tv., 2900 Hellerup. CVR-nr Årsrapport for perioden 1. januar til 31.

Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse

BUDGET-ERKLÆRINGER Budget erfa-møde

Hairmatch ApS. Søndre Alle 2, 4600 Køge. (CVR. nr ) Årsrapport for regnskabsår

Ole Kjeldsen Holding A/S Årsrapport for 2013/14

Præstensgaard Holding ApS Mosehøjvej 18, 2920 Charlottenlund

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

JERSLEV KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A.

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

SKATTEPJECE. Hovedsponsor:

BOJESEN CHOKOLADE A/S

InvenTech ApS. Årsrapport for 2017

September Invest 2015 ApS Sdr. Klintvej 31, 6830 Nørre-Nebel CVR-nr

CPJ INVEST ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

Temaaften - SOLCELLER. En skattemæssig og økonomisk vinkel

Svendborg Kraftvarme A/S under stiftelse. Vurderingsberetning. i henhold til selskabslovens 36 med vedhæftet åbningsbalance pr. 1.

Byg & Bolig Kvanløse ApS Ringstedvej 178, Kvanløse 4300 Holbæk

Hogreffe Invest ApS. Skippersmindevej Vodskov. CVR-nr Årsrapport for (4. regnskabsår)

Vejlednings- og specifikationshæfte Difko-anparter indkomståret 2011

KEA 14 APS TOBAKSVEJEN 10, 2860 SØBORG

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige

J Jensen, Vejle ApS. c/o Jacob Jensen, Hallinsgade 22, 2100 København Ø. Årsrapport for 2011/12. CVR-nr

ÅRSRAPPORT 2014 PKA AIP A/S. Gentofte Kommune CVR nr

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår

Transkript:

PROSPEKT for Bioforgasning Hillerød Hillerød 22. september 2010 www.bioforgasning.dk E-mail: mail@bioforgasning.dk

Indhold Introduktion til investeringsprojektet Side 3 Baggrund Side 4 Bioforgasningsanlægget i Hillerød Side 5 Castor-anlægget Side 6-7 Sådan fungerer anlægget Side 8-9 Anlægsøkonomi Side 10 Driftsøkonomi Side 11 Skatteforhold Side 12 Økonomi forudsætninger Side 13 Økonomi forventninger Side 14 Partnerselskabet - P/S Side 15 Erklæringer Side 16-17 Bioforgasningsprojektet gennemføres i et samarbejde mellem Hillerød Varme A/S/ Hillerød Forsyning A/S, Biosynergi ApS og EBO Consult A/S. Projektet er støttet via ForskEL-programmet ved Energinet.dk samt Energistyrelsens EUDP-bevilling. Bindende tilsagn om investering Side 18 Procedure og kontakt Side 19 2

Introduktion til investeringsprojektet Introduktion Formålet med dette prospekt er at præsentere investeringsprojektet Bioforgasning Hillerød som grundlag for investering i en nyteknologisk bæredygtig energiforsyning. I Hillerøds nordlige del, helt nøjagtigt Kirsebærallé 15, vil der blive etableret et bioforgasningsanlæg, ejet af et selskab, hvis kapital skal tilvejebringes via investorer. Anlægget vil kunne forsyne Hillerød og navnlig den nye bæredygtige bydel Ullerød med CO 2 - neutral energi. Parterne bag investeringsprojektet er de danske virksomheder EBO Consult A/S og Bio- Synergi Proces ApS, og projektet er støttet af Energinet.dk gennem ForskEL samt Energistyrelsen via Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). Hillerød Forsyning A/S (Hillerød Varme A/S) er projektets væsentlige samarbejdspart. Bioforgasningsanlægget vil blive placeret ved Ullerød Varmecentral ved spildevandsanlægget. Området hvor bioforgasningsanlægget vil blive placeret. EBO Consult A/S og BioSynergi Proces ApS samarbejder med henblik på at udvikle en bioforgasningsteknologi, der kan være en selvstændig varmeforsyningsenhed i forhold til f.eks. en bebyggelse og en virksomhed, eller som kan integreres i et eksisterende varmesystem, f.eks. fjernvarme. Derudover vil teknologien kunne anvendes på de mange barmarksværker, der pt. er naturgasafhængige. Disse værker vil ofte finde det vanskeligt at finansiere et nyt anlæg, og derfor kan dette projekt vise nye modeller for finansiering. I projektet etableres der som nævnt et selvstændigt selskab, der skal eje og drive bioforgasningsanlægget. Det er begrundet i ønsket om at varetage investorernes interesser bedst muligt mht. gennemsigtighed i økonomi, administration, drift og vedligeholdelse. RevisionsPartnerselskabet Theill Andersen ved statsautoriseret revisor Carsten Mønster med ekspertise inden for investeringsprospekter i bl.a. ejendomme, er revisor for projektet. Projektets økonomi baseres på dansk varmeforsynings-, selskabs- og skattelovgivning. Hillerød bioforgasningsselskab, Hillerød Bioforgasning P/S, etableres i løbet af efteråret 2010, når alle indskud er betalt af investorerne, og anlægsstart foregår i starten af 2011, idet de nødvendige tilladelser er givet eller er under udarbejdelse. Med dette prospekt inviteres såvel lokale som nationale investorer til at deltage i projektet i Hillerød efter et først-til-mølle-princip. 3

Baggrund 4 Generelt om bioforgasning Bioforgasningsteknikken er en gammel kending. Nogle vil måske huske teknikken fra 2. verdenskrigs biler med generatorer påmonteret. Teknikken er i de senere år kommet til ære og værdighed igen, dog i en mere høj - teknologisk udgave. Det er udviklingen af teknikken i Danmark, der gør det muligt at kunne etablere et demonstrationsprojekt for bioforgasningssystemet. Et bioforgasningsanlæg er et CO 2 -neutralt anlæg, der anvender biomasse (flis og/eller træpiller) som energikilde. Kernen i det påtænkte biokraftvarmesystem i Hillerød er en gasgenerator, der omdanner brændselsflis til brændbar gas. Gassen benyttes som brændstof i en forbrændingsmotor til kraftvarmeproduktion. Den enkle metode til at få en motor til at køre på biobrændsel, som i dette tilfælde er træflis, er at omdanne træflisen til gas. Omdannelsen sker i en forgasser - også kaldet en gasgenerator, hvor flisen gennem opvarmning og forskellige kemiske reaktioner omdannes til en brændbar gas. Det anvendte bioforgasningsprincip til brændselsflis er en meget attraktiv proces, fordi gassen er et godt brændstof til gasmotorer, som allerede kendes fra mange kraftvarmeværker. Teknikken er umiddelbart anvendelig på eksisterende og nye kraftvarmeenheder, der tænkes renoveret, omdannet fra anden energikilde eller til nye lokalområder, der skal forsynes med fælles varme. Anlæggene kan skaleres efter behov, hvilket er en af de væsentligste fordele ved teknikken. Markedspotentialet for teknikken er stort. Alene barmarksværkernes antal viser, at der er et stort markedspotentiale for teknikken. Derudover er projektets nyskabende finansieringsdel via investorer et væsentligt salgsargument. Midlerne til lokal kraftvarmeproduktion skaffes gennem investorerne, som kan være lokale. Dermed er der lagt op til teknisk og investeringsmæssig innovation på fjernvarmeområdet.

Bioforgasningsanlægget i Hillerød Området, hvor anlægget skal placeres (foto fra Ullerød Varmecentral) Bioforgasningsanlægget Projektet udnytter, samler og viderefører erfaringerne fra det komplette 325 kwth (75 kw el/165 kj/s varme) trinopdelte forgasningsanlæg - Castor anlægget - som BioSynergi Proces ApS har opført i 2003/04 og benyttet til at demonstrere kraftvarmeproduktion med bioforgasningsteknik. Dette anlæg er opført som pilotanlæg og leverer varme til fjernvarmecentralen i Græsted og el til elforsyningsnettet. Brændslet er almindelig skovflis med op til ca. 52 % vandindhold. Castoranlægget har nu præsteret flere end 3.000 timers motordrift med kraftvarmeproduktion på bioforgasningsgas. Dette er en solid understregning af, at ikke kun forgasningsprocessen, men hele kraftvarmesystemet nu må siges at have opfyldt proof of operation capability. Selve gasgeneratorens timetæller, der også inkluderer timerne med indkøring og udførte udviklingsarbejder uden motordrift, er tæt på 5.000 timer. Fuldskalaanlægget i Hillerød indeholder derfor de samme procestrin og hovedkomponenter, der har vist sig at fungere efter hensigten på Castor anlægget. Brændselstypen vil ligeledes fortsat være almindelig skovflis. Opskaleringen fra det nuværende pilotanlæg til fuldskala anlæg bliver med en skalafaktor på ca. 3-4. Der vil være tale om et 1.300 kwth (300 kw el) bioforgasningsanlæg. Selve forgasnings-kraftvarmeanlægget etableres hos Hillerød Forsyning, Hillerød Varme A/S, der samtidig ønsker at købe dets varmeproduktion. Anlægget placeres ved Ullerød Varmecentral. Efter indkøring af anlægget vil varmeindtægten og indtægten fra elsalg til det offentlige net tilsammen skabe et tilstrækkeligt indtægtsgrundlag til at kunne dække de estimerede driftsomkostninger samt den del af de finansielle omkostninger, der svarer til den fremtidige anlægsomkostning for et fuldt udviklet forgasnings-kraftvarmeanlæg. Der er opnået en bevilling gennem EUDP-programmet på 9,94 mio.kr. til opskaleringen af anlægget, der skal etableres i Hillerød. Bevillingen er givet med begrundelse i anlæggets udviklingspotentiale samt det investeringsmæssige set-up. 5

Castor-anlægget Den centrale proces i kraftvarmesystemet omsætter brændselsflis til en brændbar gas. Det foregår ved en forgasningsproces i en såkaldt trinopdelt Open Core medstrøms gasgenerator. Princippet og udformningen af gasgeneratoren er patenteret af BioSynergi Proces ApS. Gassen benyttes som brændstof i et almindeligt gasmotoranlæg, der producerer el og varme. Det samlede anlæg er udviklet til ubemandet, automatisk drift med henblik på at gøre anlægget så økonomisk rentabelt som muligt. Hovedperspektivet med demonstrationsanlægget i Hillerød er at bane vej for kommende større kraftvarmesystemer, der opføres efter de samme afprøvede principper. De kommende anlæg bliver i intervallet 250 1.000 kw el (600-2.500 kw varme), der tillige får højere el- og varmevirkningsgrader. Hillerød-projektet er en del af denne udviklingsproces, hvor anlæg og drift optimeres i forhold til de indvundne erfaringer fra Græsted-projektet. I skemaet til højre ses nøgletallene for anlæggets energiomsætning, og der er arbejdet og arbejdes på at optimere anlægget så langt mod 100 % energiomsætning som muligt. Jo større energiomsætning, jo bedre økonomi er devisen bag dette arbejde. Castor-anlægget i Græsted Samtidig har pilotprojektet vist, at der fortsat kan arbejdes med videreudvikling af anlæggets tekniske dele, således at både anlæg og drift gennemføres på en teknisk set effektiv måde. BioSynergi Proces ApS råder over et PC-baseret simuleringsprogram, der er udviklet i et samarbejdsprojekt med Danmarks Tekniske Universitet, Lyngby. Ved hjælp af simuleringsprogrammet beregnes procesværdier og energibalancer for hver af de komponenter, som tilsammen danner det samlede kraftvarmesystem. Nøgletal for anlæggets samlede energiomsætning 6

Castor-anlægget Tabellen herunder præsenterer simuleringsprogrammets nøgletal for den næste størrelse af BioSynergi kraftvarmesystem, som nu er under etablering i Hillerød. kw % Indfyret effekt 1245 100 (skovflis, 45 % vandindhold) Nyttiggjort eleffekt 333 26 Nyttiggjort varmeeffekt 750 60 Samlet energiudnyttelse 86 Beregnede nøgletal ud fra processimulering af BioSynergi kraftvarmesystem i størrelsen 300 kw el/750 kw varme. Ved simuleringen er selve gasmotoranlæggets elvirkningsgrad konservativt forudsat til kun 30 %. På trods af det meget forsigtige estimat på 30 % elvirkningsgrad for kraftvarmesystemets gasmotoranlæg, er tabellens værdier for el og varmeudbyttet i samme klasse som 15-20 gange større traditionelle biomassefyrede dampbaserede kraftvarmesystemer. BioSynergis kraftvarmesystem gør det derfor oplagt at opføre mange relativt små, men meget energieffektive kraftvarmeværker på biomasse. En af fordelene ved små kraftvarmeanlæg er blandt andet at produktionen af el og varme kan foregå tæt på de skovområder, hvor træet til flisproduktionen vokser. Det mindsker behovet for landevejstransport af biomassen - og dermed lastbilernes CO 2 udslip. Hillerød-anlægget Et kig ned i gasgeneratoren Anlægget, som Hillerød Bioforgasning P/S vil eje og drive, er således et demonstrationsanlæg, der baserer sig på de indvundne erfaringer fra det tidligere demonstrationsanlæg. De første 2 år af anlæggets drift påregnes en indkøringsperiode med en driftstid på 65 % af den forventede normale driftstid. Den reducerede starttid er udtryk for den konservative økonomiske holdning, der er til hele projektets økonomi, og den reducerede start indgår da også i de økonomiske beregninger. Øges driftstiden i de første 2 år, vil økonomien blive forbedret. 7

Sådan fungerer anlægget.. Generelt principdiagram for BioSynergi Proces ApS kraftvarmesystem. Her er det illustreret for en anlægsstørrelse på ca. 100 kw el/220 kw varme. Elproduktionen leveres af en elgenerator, der er tilkoblet gasmotoren. Varmen, der sælges til fjernvarmeforsyning, produceres tre steder på anlægget: Kølevandet fra gasmotoren. Køling af produktgas i varmevekslere. Varme fra køling og kondensering af røggas. 8

Flismodtagelse og tørring Frisk brændselsflis ankommer til anlægget med lastbil. Brændslet placeres derefter i anlæggets flissilo, der er forbundet til flistransportsystemet. Dette fører den våde brændselsflis til tørring i en 5 meter lang tromletørrer. Den opvarmes med udstødningsgassen fra gasmotoren. Den tørrede flis har herefter et vandindhold på 15-20 % af totalvægt og føres af transportsystemet videre til indfyring i toppen af gasgeneratoren. Gasgeneratoren Den trinopdelte gasgenerator er enkelt opbygget. Den er en såkaldt Open Core type og kan i princippet være i drift med fri adgang til toppen af brændselslaget, som befinder sig i dens centrum. Ved normal drift holdes toppen dog lukket, så der kan tilføres forvarmet luft til forgasningen. Brændsel, luft og produktgas bevæger sig i samme retning ned gennem gasgeneratoren. De indre dele af gasgeneratoren er fremstillet af ildfaste keramiske materialer og afsluttes i bunden med en bevægelig rist. Efter posefiltret køles produktgassen en gang til, og når dermed en passende lav temperatur på ca. 60 C, inden den tilføres gasmotoren. Undervejs til gasmotoren har produktgassen passeret en gassuger, der sørger for at holde undertryk i gasgeneratoren og hele vejen frem til blæserens indløb. Der forekommer ikke spildevand fra gasrensningen, da produktgassens temperatur hele vejen frem til motoren holdes højere end dugpunktet for gassens indhold af vanddamp. Under start og opvarmning af anlægget føres produktgassen gennem et bypass-rør udenom posefiltret og sendes af blæseren til afbrænding i en udendørs gasfakkel. Gasmotoren Gasmotoren er en 8-cylindret Deutz MWM, der er tilkoblet en asynkron 1500 o/min elgenerator med en nominel el-effekt på 90 kw. Varmen fra kølevand og motorolie udnyttes til varmeproduktion, mens udstødningsvarmen i første omgang anvendes til tørring af brændselsflis. Efter tørringen genvindes energien i den fugtige udstødningsgas i en kondenserende røggaskøler, der også fjerner partikler fra gassen. Udstødningsgassen har til slut en temperatur på ca. 60-65 C og er mættet med vanddamp, når den bortledes gennem skorstenen. Aske fra forgasningen udtages gennem en vandlås i bunden af gasgeneratoren. Allerede fra starten af designfasen er konstruktionen udført med henblik på, at sliddele skal være lette at udskifte, og at konstruktionens hovedsektioner skal være lette at adskille og samle på stedet. Luft til forgasningsprocessen reguleres til fordeling mellem tre adskilte områder i gasgeneratoren. En del af luften tilføres gasstrømmen lige efter pyrolyseringen og medvirker bl.a. til temperaturstigning og intern omsætning af hovedparten af tjærestofferne fra pyrolysen. Gasrensningen Produktgassens temperatur er ca. 550 C, når den forlader gasgeneratoren. Den nedkøles straks ved passage af en varmeveksler, der forvarmer luften til forgasningsprocessen. Produktgassen fortsætter til en vandkølet varmeveksler, som afkøler den til ca. 120 C. Rensningen af produktgassen for partikler og tjærestoffer sker herefter i et posefilter. 9

Anlægsøkonomi Der etableres et selskab ved navn Bioforgasning Hillerød P/S, der er ejer af anlægget. Betalingen for bioforgasningsanlægget sker dels via en bevilling fra EUDP-midler på 9,94 mio.kr., dels gennem investeringer fra investorer på 7 mio.kr.. Der er regnet med følgende anlægsinvesteringer for det 300 kwel/750 kwvarme store anlæg, der leveres som en turnkey-leverance fra BioSynergi Proces ApS: Areal til anlægget indgår i aftalen med Hillerød Varme A/S, idet den naturgasbaserede Ullerød Varmecentral dermed suppleres med CO2-neutral energi. Da Hillerød Varme er i gang med at udvide anvendelsen af biomasse i varmesystemet, er det særligt aftalt med Hillerød Varme, at der skal ske en gensidig udveksling af anlægs- og driftserfaringer til gavn for begge parter. Hillerød Varme betaler ikke for anlæg og drift af anlægget. Det er suverænt bioforgasningsselskabets opgaver. Anlægssum for bioforgasningsanlægget Egenfinansiering fra Biosynergi ApS & EBO Consult A/S I alt anlæg Der er udviklingsstøtte fra EUDP på Restinvestering 19,000 mio.kr. 2,060 mio.kr. 16,940 mio.kr. 9,940 mio.kr. 7,000 mio.kr. Turnkey-leverancen betyder, at ansvaret for hele leverancen alene påhviler leverandøren Restinvesteringen sker ved en model, som kendes fra vindmølle og solcelleprojekter, således at anlæggets restinvestering opdeles i aktier á 1 kw, svarende til ca. 7.303 kwh. Hver aktie vil koste 7.000.000 kr. : 1.050 = 6.667 kr., hvortil skal lægges salgs og markedsføringsomkostninger samt indskud af selskabskapital på tilsammen 793 kr. pr. andel (heraf 553 kr. som indskudskapital i selskabet), i alt 7.460 kr. pr. andel (1 kw). Salgs- og markedsføringsomkostningerne udgør dermed 252.000 kr., som udgiftsføres i 2010. Alle anparter i selskabet skal være solgt, før der ordres overfor turnkey-leverandøren. Tilladelse til anlæggets etablering og drift er givet af Energistyrelsen og skal gives af Hillerød Kommune, inden bioforgasningsselskabet bindes til anlægsprojektet. Det er aftalt med Hillerød Forsyning, at driftsperioden starter ved ibrugtagningstilladelsen af anlægget (2. halvår 2011), og at anlægget skal ophøre/nedtages i 2027. Administrationen (regnskab, rapportering til danske myndigheder mv.) af selskabet varetages af EBO Consult A/S, der har indgået aftale herom. EBO Consult A/S administrerer i forvejen 5 større fjernvarmeselskaber og har derfor kompetence til at varetage opgaven. 10

Driftsøkonomi Produktionen af el fra bioforgasningsanlæg opnår et statsstøttebeløb på 0,762 kr. pr. kwh ved udgangen af 2009. Beløbet pristalsreguleres hvert år. Derudover forventes aftale om salg af RECS-certifikater (grønne beviser) til en budgetteret pris på 3 øre/kwh. I det følgende driftsbudget for 2014, der er det første normalår, er der regnet med 6.844 driftstimer årligt (ud af 8.640 driftstimer årligt) for den fastlagte anlægsstørrelse, og der er frem til 2014 regnet med en årlig inflation på 2 % for alle indtægter og udgifter: Produktion pr.år: El: 2.309 MWh Varme: 5.359 MWh Indtægter årligt: Elsalg 1.904.348 kr. Varmesalg 1.429.651 kr. Forventet RECS-salg 69.265 kr. I alt 3.403.265 kr. 3.403.265 kr. Udgifter årligt: Brændsel 1.566.160 kr. Drift & vedligehold 417.643 kr. Deltids bemanding 217.366 kr. 1) Administration 216.486 kr. Forsikring 64.946 kr. Kontorhold, revision m.m. 48.709 kr. I alt 2.531.310 kr. 2.531.310 kr. Kapitalforrentningsbeløb 871.955 kr., svarende til en forrentning af 7.833.000 kr. på ca. 11,1 % før lineær afskrivning over 16 år på 6,25 % årligt. Likvid kapital forrentes efter de vilkår, som selskabsbestyrelsen vil finde attraktive. 2014 er udtryk for et forventet resultat det pågældende år. 1) Der er indgået aftale med Hillerød Varme A/S om fælles bemanding for biomasseanlæggene. Det forventes, at anlægget har en scrapværdi på mindst 2 mio.kr. efter 16 år. Nedtagningsudgifter forventes inddækket af scrapværdi samt eventuelt overskud for 2027. 11

Skatteforhold Hillerød Bioforgasning P/S er et partnerselskab, som selskabsretligt er en selvstændig juridisk enhed, men som skattemæssigt er transparent. Dette indebærer, at selskabets resultater beskattes hos investorerne. Skattemæssig transparens indebærer endvidere, at investor anses for at eje en idéel andel af Partnerselskabets aktiver. Ved køb og salg af andele skal der således ikke blot ske en opgørelse af prisen for andelen, men derimod opgøres, hvad prisen er for de andele af enkeltaktiver og forpligtelser, der overdrages. Tab og gevinst opgøres således i forhold til aktiver og forpligtelser og ikke i forhold til de bruttobeløb, som der er handlet til. Skattepligtige resultater Selskabets skattepligtige indkomst vil ikke være lig med det regnskabsmæssige resultat således som dette er beskrevet i de udarbejdede budgetter, da principperne for opgørelserne ikke er identiske. Den væsentligste forskel er, at investorernes andel af bioforgasningsanlægget regnskabsmæssigt afskrives med det samme beløb hvert år i en periode på 16 år, svarende til 6,25% årligt. De skattemæssige afskrivninger på anlægget opgøres ikke som et fast beløb hvert år, men derimod til en andel af den værdi, som anlægget har ved starten af året såkaldte saldoafskrivninger. De maksimale afskrivninger af værdien udgør 21% i 2011, 19% i 2012 og 2013, 17% i årene 2014 og 2015 og 15% for år 2016 og årene derefter. Specielle skattemæssige forhold Fradragskonto (alle investorer) Underskud kan kun fradrages i den skattepligtige indkomst i det omfang, at de kan indeholdes i en positiv saldo på fradragskontoen. Anpartsregler (personlige investorer) Det forventes, at selskabet vil have mere end 10 investorer og at hovedparten af disse ikke vil have en væsentlig arbejdsindsats i selskabet. Ovenstående indebærer, at personlige investorer skal behandle investeringen efter de såkaldte anpartsregler, hvor overskud beskattes som kapitalindkomst og underskud kun kan fratrækkes i senere overskud fra samme virksomhed og således ikke i anden indkomst. Reglerne indebærer endvidere, at investorerne er bundet af et fælles regnskab og eksempelvis ikke individuelt kan vælge hvor store skattemæssige afskrivninger, der skal foretages i de enkelte år. Generelt Det må tilrådes, at investorerne søger rådgivning hos egne rådgivere, da der kan være specielle skattemæssige forhold for den enkelte investor eller i dennes indkomstsammensætning. Der vil hvert år efter regnskabsafslutningen blive udarbejdet et notat om de skattemæssige forhold for investorerne, som kan anvendes til brug for udarbejdelsen af selvangivelsen. For selskaber med begrænset hæftelse, såsom partnerselskaber, begrænses muligheden for at fratrække skattemæssige underskud. Der kan således kun fratrækkes et beløb svarende til investors investering og supplerende hæftelse. Investor skal løbende holde regnskab med fratrukne underskud i form af en fradragskonto, hvor udgangspunktet er investeringen tillagt hæftelsen og med efterfølgende regulering med primært de skattemæssige resultater. 12

Økonomi - forudsætninger De økonomiske beregninger for Bioforgasning Hillerød P/S er gennemgået af RevisionsPartnerselskabet Theill Andersen ved statsautoriseret revisor Carsten Mønster. Økonomiberegningerne er udarbejdet på baggrund af økonomiske faktorer, som indgår i beskrivelsen af de forventede forhold. Effekt af anlægget er beregnet af BioSynergi Proces ApS på grundlag af hidtidige erfaringer. Den enkelte investor opfordres til at søge egen økonomisk rådgivning med henblik på at få en vurdering af økonomiske og skattemæssige konsekvenser for den enkeltes økonomi. Forudsætningerne for de økonomiske beregninger Der er regnet på økonomien for en 15-årig driftsperiode, hvor der er indregnet statsstøttebeløb til el-produktion (ultimo 2009 på 0,762 kr./kwh) efter lov om fremme af vedvarende energi. Økonomiberegningen medtager ikke anlæggets scrapværdi. Økonomiberegningen giver således et konservativt billede af anlæggets økonomi, idet anlægget også efter det 15. års drift må forventes at have kapitalværdi på mindst 2 mio.kr.. Der forventes salg af RECS-certifikater for 3 øre/kwh time over hele perioden. Investeringsomkostningen for det nøglefærdige bioforgasningsanlæg er på 7 mio.kr. og er baseret på en turnkey-leverance fra BioSynergi Proces ApS, hvilket betyder, at det er dette selskab, der har totalansvaret for anlæggets idriftsættelse. Årlig elproduktion på 2.309 MWh og årlig varmeproduktion på 5.359 MWh Driftsudgifter omfatter administration, forsikring, vedligeholdelse og overordnet service (herunder elektronisk overvågning af anlægget) samt aflæsning af produktion, regnskabsaflæggelse og løbende ajourføring af selskabets forhold efter dansk lovgivning. Der er indregnet en inflation på 2 % per år, hvor inflationen bruges som indeksering af såvel udgifter som afregning for el/varme leveret fra anlægget. Det forudsættes, at indekseringsordningen for biogas-el leveret til nettet fortsættes uændret i den anførte periode. For selskabet, der ejer bioforgasningsanlægget, regnes med afskrivninger på 6,25 % lineær afskrivning over en 16-årig periode. Da der er tale om et partnerselskab betales ikke selskabsskat. Beskatning sker direkte overfor investorerne, hvorfor det tilrådes at søge om bistand for individuel vurdering af skattemæssige konsekvenser ved investeringen. Der er indgået en 15-årig aftale med Hillerød Forsyning/Hillerød Varme A/S om levering af varme til ledningsnettet. Investering i projektet omfatter udover selve anlægget også indskudskapital til selskabsdannelsen, i alt 580.000 kr.. De valgte forudsætninger vurderes at være forsigtige. 13

Økonomi forventninger I de følgende diagrammer vises økonomiske forventninger under givne forudsætninger: Forventet pengebinding og investeringsværdi over investeringsperioden: Forventninger i 2012-2026 uden afskrivning og udbytte (inflation 2 % årligt): 1.200.000 Årsresultat, før udbytte og afskrivning 1.000.000 800.000 600.000 400.000 200.000 0-200.000 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026-400.000 9.000.000 8.000.000 7.000.000 6.000.000 5.000.000 4.000.000 3.000.000 2.000.000 1.000.000 0 Investering contra egenkapital Investor investering, netto Egenkapital I 2010 anvendes ca. 250.000 kr. til markedsføringsomkostninger, hvorfor der i 2010 figurer et underskud. I 2011 er der ikke regnet med indtægter men alene udgifter til selskabets drift (revision, administration etc.). Derfor er der et mindre underskud på ca. 45.000 kr. for året. Det bemærkes, at indkøbet af flis er den største usikkerhedsfaktor i udgifterne. Der er beregnet en pris på 45 kr./gj i 2009-priser med en årlig indeksering på 2 %. De faste omkostninger til administration er baseret på langvarige aftaler, der er indekseret 2 %. De første 2 år er regnet med 65 % drift og ingen vedligeholdelse/bemanding. Der er ikke indregnet drift for 2027, og der er ikke indregnet scrapværdi i 2027. Hillerød Forsyning/Hillerød Varme A/S har option på køb af anlægget til markedsværdi i perioden 2012-2017 mod inddækning af mistet fortjeneste for restperioden. 14 Den røde graf viser den forventede pengebinding (binding af midler i investeringsperioden). Den blå graf viser projektets forventede bogførte værdi. Ovenstående viser, at der såfremt forventningerne indfries er mulighed for den forventede udbyttebetaling på 430.000 kr. ( ca. 5,5% af investeringen) pr. år fra og med 2012, uden at kapitalværdien forringes. Der er ikke indregnet renter af kontantindeståender.

Partnerselskabet - P/S Partnerselskabet er en selskabsform, der dækker over en hybrid mellem et aktieselskab og et kommanditselskab/interessentskab. Derfor kalder man det også et kommanditaktieselskab. Grundliggende er et partnerselskab et kommanditselskab, der i en række henseender er underlagt visse af reglerne i aktieselskabsloven. Et partnerselskab er karakteriseret ved, at der skal være mindst to selskabsdeltagere i selskabet. Deltagerne - kommanditaktionærerne - i et partnerselskab tegner kommanditaktier. Herudover skal der deltage mindst én komplementar i lighed med, hvad der kendes fra kommanditselskaber. Komplementaren hæfter for partnerselskabets forpligtelser med hele sin formue. Såvel fysiske som juridiske personer kan indtræde som komplementar. I dette tilfælde indtræder et anpartsselskab med en kapital på 80.000 kr. i denne rolle. Selskabet etableres forud for P/S et, og kapitalindskuddet er dækket over aktiekøbet på 7.460 kr./aktie. En række af de selskabsretlige regler, der gælder for partnerselskaber, er ufravigelige. Det gælder i særlig grad reglerne om kommanditaktionærernes indskud og den retlige beskyttelse af indskudskapitalen. Disse bestemmelser har til formål at beskytte selskabets kreditorer. Efter dansk ret udgør et partnerselskab ikke et selvstændigt skattesubjekt. I skattemæssig henseende er selskabet således gennemsigtigt, hvilket har afgørende betydning, dels for selskabets egen skattemæssige stilling, dels for den skattemæssige behandling af selskabsdeltagerne. Kommanditaktionærerne Enhver fysisk eller juridisk person kan indtræde som kommanditaktionær. Indskudskapitalen på 500.000 kr. er også her dækket gennem aktiekøbet på 7.460 kr./ aktie. Beskatning af deltagerne Partnerselskabet er ikke et selvstændigt skattesubjekt. Selskabet er således ikke undergivet selskabsbeskatning, men i stedet beskattes kommanditaktionærerne og komplementaren af deres ideelle andel af resultatet. Beskatningen hos de enkelte deltagere sker i overensstemmelse med hver deltagers egen skattemæssige status. Udbytte fra partnerselskabet beskattes derfor ikke med udbytteskat. Som følge af at kommanditaktionærerne alene hæfter med den indskudte kapital, er adgangen til skattemæssigt fradrag for underskud begrænset. Derfor kan der i princippet ikke opnås skattemæssige fradrag, der overstiger det tab, kommanditaktionæren kan blive påført. Til styring heraf føres en såkaldt fradragskonto svarende til den, der kendes fra kommanditselskaber. Anpartsreglerne gælder for beskatning. Fordele ved partnerselskabet Selskabsformen er omfattet af selskabslovgivningen. Der sker beskatning hos deltagerne (kommanditaktionærerne). Kommanditaktionærerne hæfter alene med deres indskud, og komplementaren hæfter med hele formuen. Se nærmere om beskatning for partnerselskaber på www.skat.dk Der er ingen øvre grænse for antallet af kommanditaktionærer. Et partnerselskab adskiller sig fra et almindeligt kommanditselskab ved, at kommanditaktionærernes indskud skal være fordelt på aktier. Kommanditaktionærerne skal tegne indskudskapitalen i selskabet. Indskudskapitalen skal være fastsat til et bestemt beløb, der skal udgøre mindst 500.000 kr. Indskudskapitalen skal være fordelt på én eller flere kommanditaktier, der hver lyder på et fast nominelt beløb. 15

Erklæringer Erklæring fra projektudbyderne Som repræsentanter for projektudbyderen tager undertegnede ansvaret for prospektmaterialet, der er udarbejdet efter vort bedste skøn på baggrund af de informationer, vi har haft adgang til på tidspunktet for udarbejdelsen af prospektet for bioforgasningsanlægget i Hillerød, i det væsentlige bygget på oplysninger fra turnkey-leverandøren BioSynergi Proces ApS. Som repræsentanter for projektudbyderen, Hillerød Bioforgasning P/S, erklærer Erik Christiansen og Hans Bjerregård, at indbetalte beløb eller tilsvarende anfordringsgarantier for investering i bioforgasningsanlægget i Hillerød kun kan anvendes til at betale for tilsvarende antal aktier i bioforgasninganlægget samt indskud i selskabet på vilkår som beskrevet i prospektet. Hvis projektet ikke realiseres, senest 1. maj 2011, har investoren ret til at få tilbagebetalt det fulde indskuds- eller garantibeløb (uden forrentning). Vi skal opfordre interesserede investorer til at inddrage egne rådgivere med henblik på egen vurdering af projektet. 22. september 2010 Erklæring fra revisor Til investorerne i Bioforgasning Hillerød Til brug for investorerne har vi i henhold til aftale med EBO Consult A/S gennemgået det udarbejdede prospektmateriale for bioforgasningsanlægget, dateret 22. september 2010. Projektudbyder ( Bioforgasning Hillerød ) har ansvaret for prospektet herunder de udarbejdede budgetter og budgetforudsætninger. Vort ansvar er på grundlag af vores gennemgang at udtrykke en konklusion om prospektet. Det udførte arbejde Vi har tilrettelagt og udført vores gennemgang i overensstemmelse med danske retningslinier for erklæringsopgaver vedrørende fremadrettede finansielle oplysninger. Vores gennemgang er foretaget på grundlag af modtagne oplysninger om anlæggets anskaffelse og finansiering samt efterfølgende drift. Ved gennemgangen har vi vurderet budgetforudsætningerne og vi har i den forbindelse efterprøvet, om budgetterne er udarbejdet i overensstemmelse hermed. Vi har endvidere gennemgået de skattemæssige forhold, som efter vores vurdering har betydning for investorerne. Konklusion Erik Christiansen, Hans Bjerregård EBO Consult A/S EBO Consult A/S Ved vores gennemgang er vi ikke blevet bekendt med forhold, der afkræfter, at budgetforudsætningerne er rimelige, at prospektet giver en pålidelig beskrivelse af de opstillede budgetforudsætninger, at prospektet indeholder de nødvendige oplysninger til bedømmelse af det etablerede danske selskabs resultat, likviditet og finansielle stilling, samt investorernes forventede økonomiske stilling i budgetperioden. Ved vores gennemgang er vi endvidere ikke blevet bekendt med forhold, der afkræfter, at beskrivelsen af de skattemæssige forhold og relevante skatteregler er korrekt og fyldestgørende ud fra de på nuværende tidspunkt gældende skatteregler. 16

Erklæringer Supplerende oplysninger Uden at det har påvirket vores konklusion, vil vi gerne henlede opmærksomheden på følgende forhold: De udarbejdede budgetter rækker så langt ud i fremtiden, at de realiserede tal kan afvige fra de budgetterede på grund af uforudsete begivenheder og omstændigheder. Sådanne afvigelser kan være væsentlige og påvirke resultatet af investeringen i såvel positiv som negativ retning. København, den 22.09.2010 T H E I L L A N D E R S E N Statsautoriseret RevisionsPartnerselskab Investor erklæring Parter, der ønsker at investere i Bioforgasning Hillerød, bedes udfylde formular for bindende tilsagn om investering (se næste side) og sende det per post i underskrevet tilstand til EBO Consult A/S, Strandmarksvej 27 A, 2650 Hvidovre - samt indbetale investeringsbeløb til Merkurbank eller fremsende anfordringsgaranti til Merkurbank, jf. tilsagnsformularen på side 18. Bindende tilsagn sker successivt, så investering kan ikke udskydes til senere betaling. Realiseres projektet ikke, vil investor få tilbagebetalt indbetalt beløb, eller investor vil få anfordringsgaranti retur. Der er erfaringsmæssigt stor interesse for investering i projekter af denne type med infrastruktur og energiforsyning, hvorfor investorer opfordres til hurtigt at melde tilbage om positiv interesse for at investere. Carsten Mønster Statsautoriseret revisor 17

Bindende tilsagn om investering Undertegnede (skriv venligst tydeligt) Navn:. CPR-nr.: -.... eller CVR-nr.:... Gade:.. Nr.: Etage: By: Postnr.: Tlf.:. E-mail: Bank (navn):.... Reg.nr.: Kontonr.: erklærer hermed, at jeg accepterer vilkårene for investering i Bioforgasning Hillerød P/S, som de er beskrevet i prospekt af 22. september 2010, jeg bemyndiger EBO Consult A/S til på mine vegne at disponere det af mig indbetalte investeringsbeløb eller stillede anfordringsgaranti i Bioforgasning Hillerød P/S under stiftelse (navnet på selskabet, der er projektudbyder) i overensstemmelse med de vilkår, der er beskrevet i prospekt af 22. september 2010, jeg bemyndiger uigenkaldeligt EBO Consult A/S til på mine vegne at indgå aftaler, herunder driftsaftaler, inden for rammerne beskrevet i dette prospekt, jeg køber:. stk. 1 kw aktie(r) til bioforgasningsanlægget i Hillerød á 7.460 kr. (inkl. indskudskapital i selskabet) til en samlet pris på kr.. jeg inden for 3 bankdage indbetaler ovennævnte beløb på kr... på konto i Merkur: reg.nr. 8401 kontonr.: 1142290 eller fremsender uigenkaldelig anfordringsgaranti på kr... til Merkur, Vesterbrogade 40, 1620 København V under mærket Bioforgasning Hillerød P/S under stiftelse, og at jeg er bekendt med, at jeg har 14 dages fortrydelsesret fra datoen for dette tilsagn..., den... 2010 (Underskrift:).. (evt. stempel:) 18

Procedure og kontakt "Først til mølle-princippet" I forhold til investering i bioforgasningsanlægget i Hillerød vil der blive anvendt "først til mølle-princippet", så de investorer, der først tilkendegiver interesse i investering i anlægget, først får muligheden for at tegne sig for investeringer. Tegning til investering i Hillerød Bioforgasning sker ved at udfylde formularen på side 18. For investorer vil der blive mulighed for at deltage i en fælles besigtigelsestur til anlægget, når anlægget er etableret og idriftsat. Som investor får man automatisk tilsendt fremtidige prospekter vedrørende lignende bioforgasningsprojekter, hvor finansieringsmodellen skal anvendes. Kontakt Informationerne i dette materiale skal behandles med fortrolighed og kontakt skal ske til nedenstående. Erik Christiansen, EBO Consult A/S, 3638 3800 Hans Bjerregård, EBO Consult A/S, 2015 0520 eller 8676 0917 og på mail@bioforgasning.dk Se mere om projektet og anlægsarbejdet www.bioforgasning.dk Eksisterende biomasseanlæg i Hillerød Forbehold Der tages forbehold for, at der kan ske ændringer i forudsætningerne for projektet. 19