Udført i partnering Bygherre: HOFOR Entreprenør: Aarsleff/Østergaard Rådgiver: NIRAS



Relaterede dokumenter
Helhedsorienteret vandplanlægning

NOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København

Damhusledningen København. Cirkulære sekantpælevægsskakte HOFOR A/S

HOFOR snart klar til at bore den nye kloaktunnel

Har du forslag og idéer? VVM for Kagsåparkens regnvandsprojekt Idéoplæg og invitation til borgermøde

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster

1. høring om Kalvebod Skybrudstunnel. Høring om afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference /05/2015

CFD beregninger som input til Mike Urban. CFD til design af bygværker samt detaljering af Mike Urban model for Kalvebod Brygge Skybrudstunnel

VAND OG SPILDEVAND LOKALT

NOTAT. 1. Baggrund. 2. Beskrivelse af nuværende forhold

K L I M A S I K R I N G

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

Håndtering af regnvand i Lyngby-Taarbæk Kommune - Mølleå og Furesø som aktive elementer ved klimasikring. Jakob H. Hansen, COWI

VELKOMMEN TIL BORGERMØDE. Kalvebod Brygge Skybrudstunnel

BILAG K HARRESTRUP Å KAPACITETSPROJEKTET

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Tillæg 15 til Herning Kommunes spildevandsplan for Åvænget og Silkeborgvej i Herning

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

24. marts Helhedsplan

SMV-screening Forslag til tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2008

Tillæg 15 til Herning Kommunes spildevandsplan for Åvænget og Silkeborgvej i Herning

Klimatilpasning i København Jan Burgdorf Nielsen Center for Park og Natur. Klimatilpasning i Københavns Kommune

Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt

Vandløbskapacitet og udledningstilladelser - Set med forsyningens øjne. V/ Michael D. Nielsen, Assens Forsyning. Miljø & Natur 2016

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Bilag 9.5. Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret

"Udfordringen med oversvømmelsesproblemer"

Miljøvurdering af Tillæg 1 til spildevandsplan Rødovre Kommune

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

Bygherres kontaktperson og telefonnr. Lasse Petersen, Projektet berører følgende kommuner Stevns Kommune

Håndtering af regnvand i byens overflade AGENDA. Eksempel fra Aalborg Godsbaneareal ATV 26/ Jan Scheel NIRAS

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Basis oplysninger

Beredskabsindsats for oversvømmelse ved ekstremt vejrlig Vallensbæk Kommune, 2015

Hvidbog Høringssvar. Afsender Resume af høringssvar Bemærkninger

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

Medfinansiering Gl. Lyngevej

Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å

Ud over de udpegede veje er følgende veje inkluderet som grønne veje i projektet: Oxford Allé, Alperosevej, Funkiavej og Kentiavej

Områdeplaner til brug for planlægning og prioritering

Kloakforhold i sommerhusområderne

ny varmetunnel under københavn

Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/ Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

APPENDIX ANALYSER AF EKSISTERENDE FORHOLD [0.1 ] MASTERPLANER, FORSLAG TIL TILTAG [0.2] DELOPLANDE, FORSLAG TIL TILTAG [0.3]

Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen.

VAND OG SPILDEVAND LOKALT

Anlægsøkonomi og taksteffekt af Kapacitetsplan 2016

Ekstremnedbør og risiko for oversvømmelser hvad stiller vi op?

15/ Rødovre Kommune. Oktober 2015 FORSLAG TIL TILLÆG 1 TIL SPILDEVANDSPLAN

Afskæring af spildevand fra Ølsted med tilslutning til Melby Renseanlæg Side 1 af 8 Marts 2014 FORSLAG HALSNÆS KOMMUNE

* * ! " Sagsnr Bilag 1 Rådgivernotat. Dokumentnr Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen

SKYBRUDSKONKRETISERING I HVIDOVRE KOMMUNE

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

1 Formål 2. 2 Forudsætninger 3. 3 Status 4. 4 Åbning af skybrudsklapper hvert 3. år 4. 5 Åbning af skybrudsklapper hvert 5. år 6

BILAG A. Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer.

Præsentation af Aarhus Å projektet. Præsentation af mig

Teknisk notat. Rev1 29. august 2012

Tueholm og Vallensbæk Søer. Resultater fra nyt skitseprojekt af maj Store Vejleå sikring af faunapassage

Geotekniske udfordringer ved etablering af den nye højhastighedsbane København - Ringsted DGF-møde den 27. oktober 2011 Geoteknikerens hverdag

Hørsholm Kommune. Maj REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG

BILAG 2. Tillæg nr. 8 til. Spildevandsplan. Implementering af anlægsprojekter pr Marts Forslag. Foto: Ursula Bach

konkretisering af skybrudsplan østerbro

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune

EVA temadag 5. Februar 2015 Julie Friis Ziersen SKYBRUDSPROCES - FRA PLAN TIL VIRKELIGHED

Byggegrubeskakt i kalk

Klimatilpasning af Domus Vista Park III

Ballerup Forsyning. Måløvhøj

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Klimatilpasning i Herlev - Små tiltag med stor effekt. v. Gustav Mathiasen

Den samlede økonomi. Resume

Snogebækken vest for Ølsemagle

Klimapåvirkninger. Risiko. Løsninger. Arne Bernt Hasling, COWI. Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang

Klimatilpasning fra en vejs synspunkt Klimatilpasning i fællesskab mellem Brøndby & Vallensbæk Kommune & Forsyning

Hvordan vælger VandCenter Syd den bedste løsning? Eksempel på løsning i Skibhuskvarteret kan dræning være en del af løsningen?

Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab

Tilladelse til etablering og drift af Kalvebod Brygge Skybrudstunnel

TILLÆG NR. 171 TIL SPILDEVANDSPLAN

Notat. Principper for budget anlæg Kloak. Bestyrelsen Vedrørende: Kloakfornyelse, strategi Bilag: Bilag 7.2

TILLÆG NR. 112 TIL SPILDEVANDSPLAN

Tillæg til spildevandsplan

15/ Rødovre Kommune. Marts 2016 TILLÆG 1 TIL SPILDEVANDSPLAN

Miljøvurdering af Tillæg 2 til spildevandsplan Rødovre Kommune

BILAG 3. RESUMÉ AF HØRINGSSVAR OG FORVALTNINGENS VURDERING TIL TILLÆG 8 TIL SPILDEVANDSPLANEN 2008

HOFOR DIT FORSYNINGSSELSKAB

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Bilag 3 HARRESTRUP Å. Overblik over teknik økonomi aftaler. i det tværkommunale samarbejde

Viborg Spildevand A/S. Beregninger af nødvendigt bassinvolumen for nyt bassin ved Gl. Århusvej

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Rebild Kommune CYKELSTRÆKNINGER I REBILD KOMMUNE Teknisk notat, Gl. Viborgvej - Kommunegrænsen T: D: Vestre Havnepromenade 9

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb

M10 KØGE BUGT MOTORVEJEN 1052 GREVE S SOLRØD S ENTREPRISE VANDSYNSPROTOKOL

Indhold. HOFOR A/S & Frederiksberg Forsyning Valby og Kalvebod Brygge Skybrudstunnel Document no: KAL-PD-SHA-SB-NOT-001

Bilag 4: Vurdering af maksimalt skybrudspotentiale, Bispeengbuen Frederiksberg Kommune

Miljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan vedr. separering af Linde og Nørbæk

HARRESTRUP Å KAPACITETSPROJEKTET V/FRANK BRODERSEN, HOFOR, DEN 31. JANUAR 2019

Klimatilpasning Domus Vista Park III. Dialogmøde 19. Januar 2017

Transkript:

Rørcenterdage 2013 Klimasikring ved tunnelering ved Henrik Jensen ( hje@niras.dk ), NIRAS Udført i partnering Bygherre: HOFOR Entreprenør: Aarsleff/Østergaard Rådgiver: NIRAS 13. juni 2013 Damhusledningen København 1

Fokuspunkter Baggrund for projektet Fakta omkring opland og projektet Hvorfor blev det en Ø3000 tunnelledning Tekniske overvejelser (Dybde, afstande, skyllesystem, drift og adgangsforhold) Er tunnelering den rigtige løsning til skybrudssikring? 13. juni 2013 Damhusledningen København 2

Baggrund for projektet Damhusledningen København Baggrund for projektet Beskyttelse af Harrestrup Å (Damhusåen) Reducering af overløb til Damhusåen Politisk ønske om: 1. Badevandskvalitet i Kalveboderne (Valby Strand.) 2. Rekreative forhold i parken med adgang til åen. Derfor skal der gøres noget 13. juni 2013 Damhusledningen København 3

En anden grund Skybrud 13. juni 2013 Damhusledningen København 4

2 store projekter Der er 2 store projekter langs Damhusåen 1) Damhusledningen København 2) Damhusledningen Hvidovre Begge projekter er forankret hos HOFOR Samlet anlægssum 750 mio. kr. I dag handler det om Damhusledningen København (den blå streg) 13. juni 2013 Damhusledningen København 5

Oplandskort og Data Fælleskloakeret opland København : 325 red. ha Frederiksberg: 22 red. ha Rødovre: 38 red. ha I ALT: 385 red. Ha. I dag 14 større og mindre overløb til Damhusåen fordelt over hele strækningen Overløbshyppighed på mellem 5 10 gange om året (antal / år) Overløbsmængder 150.000 m 3 /år NYE KRAV : Max 1 overløb pr. år. 13. juni 2013 Damhusledningen København 6

Indledende undersøgelser Følgende forhold har været undersøgt tidligere 1) LAR / Tagvand 2) LAR / Vejvand 3) LAR / Tag og vej 4) LAR m. bassin 5) Bassin lokalt v. udløb 6) Bassinledning langs Å Følgende valgt til videre projektering 15.000 m 3 lokal bassin 15.000 m 3 bassinledning 13. juni 2013 Damhusledningen København 7

Endelig koncept og design Forskellige løsningsmodeller er undersøgt for placering af bassinledning i parken: 1) Langs åen 2) Under åen 3) I parken 4) Tunnelering Renseanlæg st. 3100 st. 1850 st. 1550 st. 1150 st. 300 st. 0.0 st. -300 S-tog Motorvej S-tog Gl. Køge landevej Kør Ø1200 vand ø1600 A 4000x2550 4000x2550 B Forslag med tunnelering til Kalveboderne giver: 4000x2550 4000x2550 C D Beskyttelse af åen Minimal indgriben i parken Skybrudssikring (kapacitet 15 m 3 /s) Behov for mindre bassin (6.000 m 3 ) 320 mio. E F-H 13. juni 2013 Damhusledningen København 8

Endelig koncept og design 3,4 km Ø3000 tunnelering i 15 m dybde 24.000 m 3 bassinvolumen 5 sekantpælegruber, Ø12m - Ø20m Alle tilslutninger kan afspærres Skyllesystem etableres med 1500 m 3 Alle store nedgange udføres med tør nedgang til bund af ledning Udførelsesperiode: Juni 2013 sept. 2016 13. juni 2013 Damhusledningen København 9

Sikkerhedsforhold under drift Kloakbekendtgørelsen 473 af 07/10-1983. Krav om adgang pr. 50 m Eller Krav om 8 m afstand til nødudgange Disse krav kan IKKE overholdes ved tunnelledninger i stor dybde Vi har derfor udført en risikovurdering af driftsforholdene, specielt for adgang ind i tunnellen. 13. juni 2013 Damhusledningen København 10

Sikkerhedsforhold under drift Scenarieforløbet og risikoidentifikationen tager udgangspunkt i: Arbejdstilsynets kampagne NUL ARBEJDSULYKKER, 2001. Forebyggelse af arbejdsulykker, Identificering af risici Afsnit 8.3. Vejledning i risikoanalyse. Afsnit 8.4. Identificering af farekilder og vurdering af ulykkesrisici. Hændelsesforløb for manuel kontrol 13. juni 2013 Damhusledningen København 11

Sikkerhedsforhold under drift Barrierediagrammer 13. juni 2013 Damhusledningen København 12

Udførelsesmetode Tunnelen bores med en tunnelboremaskine med åben og tryksat front Der skal laves presse- og modtagergruber. Rørene skubbes ind fra pressegruben 13. juni 2013 Damhusledningen København 13

Skakte med sekantpæle Eksempel på skakte (Ø16 m) 13. juni 2013 Damhusledningen København 14

Pressegrube 13. juni 2013 Damhusledningen København 15

Ø3000 tunnelledning 13. juni 2013 Damhusledningen København 16

Er tunnelering den rigtige løsning mod skybrud? Flere funktioner samtidig. Målopfyldelse for recipient Mindre samlet bassinvolumen Transport af skybrudsvand Skånsom i anlægsfasen (Natur og byer) Nem krydsning af veje og jernbaner.. Og stort set uden meromkostning Altså den rigtige løsning til skybrudssikring 13. juni 2013 Damhusledningen København 17