N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.unipension.dk
Nu g jeg på pension alderspension og alderssum I denne pjece kan du læse om din pension fra MP Pension og om samspillet med forskellige andre pensionsordninger. Bilag 1 er et skema, hvor du kan føre dine egne tal ind og få overblik over dine samlede pensionsopsparinger. Bilag 2 er en liste over nyttige postadresser og hjemmesider. Som du kan se på din lige pensionsoversigt, har det stor betydning for pensionens størrelse, hvorn du vælger at gå på pension. En pension for en 60-ig udgør cirka 55% af en pension for en 67-ig. Din pension stiger for hver måned, du udskyder din pensionering. Det skyldes, at jo tidligere, man g på pension, desto færre har man indbetalt penge til sin pension og jo flere skal vi udbetale penge i form af pension. Giv besked i god tid! Din MP pension er forudbetalt, og derfor vil vi gerne vide i god tid, hvorn du ønsker din første pension udbetalt. Jo før vi ved besked, jo bedre kan du vide dig sikker på, at du kan få din første pension den dag, du ønsker det. Hvis du giver os besked to måneder før den første udbetaling, kan du være sikker på at få din pension til tiden. Ring til os på 39 15 01 02 så sender vi dig et oplysningsskema til udfyldning. N du returnerer skemaet, skal du huske at vedlægge kopier af dåbs-/ eller navneattester på dine eventuelle børn under 21. 1. Alderspension Din MP pension er kendetegnet ved en livsvarig udbetaling af månedlig pension uanset hvor gammel du bliver. Hvis du er født før 1. januar 1959, kan du tidligst gå på pension, n du bliver 60 og har fratrådt din pensionsgivende stilling. Hvis du er født mellem 1. januar 1959 og 1. januar 1962, er der etableret en overgangsordning. Hvis du er født den 1. januar 1962 eller senere, er der to muligheder: Er din pensionsordning oprettet inden den 1. maj 2007, kan du tidligst gå på pension, n du fylder 60. Er din pensionsordning oprettet efter den 1. maj 2007, kan du tidligst gå på pension, n du fylder 62. Du skal senest gå på pension, n du fylder 70. Hvis du ønsker det, kan du vælge at gå på delvis pension fx kombineret med arbejde på deltid. Grundpension eller omregnet pension? N du søger om pension, skal du tage stilling til, om du ønsker grundpension eller omregnet pension. Langt de fleste vælger den omregnede pension, hvor man f en højere startpension sammenlignet med grundpensionen. Efter 14-18 som pensionist vil grundpensionen blive større end den omregnede pension. Der findes ikke noget entydigt svar på, om det er en fordel for dig at få omregnet pension eller grundpension. Din pension bliver regnet med en minimumsrente kaldet grundlagsrenten. For al opsparing før 1993 er grundlagsrenten 4,25%. For opsparing efter 1. januar 1993 blev grundlagsrenten nedsat til 3,50%, 1. januar 1996 blev grundlagsrenten nedsat til 3%, 1. juli 1999 blev grundlagsrenten nedsat til 1,50%, og 1. januar 2008 blev grundlagsrenten på 1,5% så gjort betinget. Forskellen mellem de to typer pension hænger sammen med de renter, vi har anvendt til beregningerne: Den omregnede pension regnes altid med en grundlagsrente på 4,25% for hele din indbetaling. Til gengæld vil den lige bonustilskrivning være tilsvarende mindre. Grundpensionen bliver beregnet med de grundlagsrenter, der har været gældende undervejs i din opsparingsperiode, og den reguleres med de lige tilskrivninger af bonus. - 2 -
Vælger du den omregnede pension, kan din pension blive nedsat, hvis vi i en periode f et dligt afkast af vores investeringer. Bemærk: N omvalget til den nye pensionsordning er overstået i sidste halvdel af 2008, er det ikke længere muligt at vælge omregnet pension på den nuværende pensionsordning. 1. december 2008 er således sidste gang, vi tilbyder omregnet pension på den nuværende pensionsordning. Hvis du vælger dig over på den nye pensionsordning i sidste halvdel af 2008, f du mulighed for at vælge omregnet pension også i fremtiden. Konverteret pension engangsbeløb Hvis din pension er mindre end 9.400 kroner om et, kan du få den konverteret til et engangsbeløb mod en beskatning på 40% i stedet for indkomstskat. Vælger du at konvertere din pension, udtræder du samtidig af MP Pension og har ingen tilbageværende dækninger. Optaget i opsparingsordningen? Hvis du var fyldt 60, da du blev medlem i MP Pension, blev du optaget i opsparingsordningen. N du skal pensioneres, bliver dit opsparede beløb anvendt til en livrente for dig og en eventuel pension til din ægtefælle, hvis du dør først. Beskatning Du skal betale almindelig indkomstskat af din alderspension men ikke arbejdsmarkedsbidrag. Hvis du bor i udlandet, er hovedreglen den, at pensionen beskattes i det land, hvor man har bopæl. Danmark har dog en særaftale med en række lande, hvilket betyder, at pensionen muligvis skal beskattes i Danmark. Kontakt SKAT telefon 72 22 18 18 eller på mail skat@skat.dk. 2. Alderssum En alderssum er den del af din månedlige pension, der kan udbetales som et engangsbeløb. Vi reserverer automatisk mellem 5 og 10 procent af dine pensionsbidrag til alderssum hvor meget afhænger blandt andet af dit valg af ægtefællepension og din alder, da du blev optaget i MP Pension. Selv om du har reserveret et beløb til alderssum, behøver du ikke at få den udbetalt. Du kan også vælge at konvertere hele summen til månedlig alderspension. Du kan se på den lige pensionsoversigt, om du har ret til alderssum og i givet fald hvor stor summen er. Du har i alle tilfælde ret til en alderssum for den del af dine indbetalinger, som ligger før 1993. For alle indbetalinger efter 1993 vælger du selv, om du vil reservere et beløb til alderssum eller ej. Vælger du at få udbetalt alderssum, bliver din månedlige pension samt eventuelle ægtefælleog børnepensioner mindre fra udbetalingstidspunktet og resten af livet. Hvis du f udbetalt din alderssum, f du samlet set udbetalt mere fra os i de første 14-18 som pensionist, end hvis du havde fravalgt alderssummen afhængigt af din pensionsalder og dit valg af ægtefællepension. Efter 14-18 som pensionist vender det så: hvis du bliver meget gammel, f du totalt set mere udbetalt fra os, hvis du fravælger alderssummen. Alderssum og invalidepension Hvis du modtager invalidepension, kan du ikke få udbetalt alderssum. Har du fået udbetalt alderssum, og du senere f tilkendt invalidepension, skal du være opmærksom på, at alderssummen kan blive modregnet i invalidepensionen. Et eksempel: Fru Olsen er født i 1952 og kan således vælge at gå på pension som 60-ig. Hun blev optaget i MP Pension den 1. februar 1981. Hun indbetaler et månedligt pensionsbidrag på 4.400 kr. Hendes pensionsordning i MP Pension er med livsvarig ægtefællepension og med ret til fuld alderssum ved alderspensionering. - 3 -
Pensionsalder Årlig alderspension Alderssum 60 med alderssum 116.000 401.000 60 uden alderssum 143.000 62 med alderssum 134.000 461.000 62 uden alderssum 165.000 65 med alderssum 166.000 577.000 65 uden alderssum 209.000 67 med alderssum 195.000 679.000 67 uden alderssum 248.000 62 med alderssum og 461.000 udsat alderspension (hvilende medlem) Alderssum ved 62 og pension ved 65 161.000 Alderssum ved 62 og pension ved 67 185.000 Hvorn kan alderssummen blive udbetalt? Du kan få alderssummen udbetalt, n du er berettiget til at gå på pension. Hvis du f alderssummen udbetalt uden at tage hul på din løbende alderspension, kan du fortsætte med at arbejde og indbetale pensionsbidrag til os. Du kan senest få alderssummen udbetalt samtidig med, at du tager hul på din månedlige pension. Mange vælger at få udbetalt alderssummen, n de som 62-ige overg på efterløn. Derved kan de udskyde den månedlige pension til de fylder 65 og det er smart. Der modregnes nemlig ikke for alderssummen, n man g på efterløn som 62-ig (eller 2 efter man har modtaget sit efterlønsbevis). Der bliver ikke udbetalt ekstra pensionisttillæg af alderssummen. Delvis alderssum Hvis du ønsker det, kan du også få udbetalt en delvis alderssum. Vælger du delvis alderssum, kan du enten konvertere resten til alderspension eller få udbetalt den resterende alderssum på et senere tidspunkt dog senest n du g på alderspension. Hvis du bider alderssummen over, kan den sidste udbetaling blive mindre end forventet på grund af, at opsparingen til alderssummen stopper, n man tager hul på den. Pengene forsvinder naturligvis ikke de bliver i stedet til månedlig alderspension. Skatteregler Du skal betale 40% i afgift, n du f din alderssum udbetalt uanset om du bor i Danmark eller i udlandet. Skatteteknisk er din MP pension en skattekode 1-ordning (ratepension er skattekode 2 og kapitalpension er skattekode 3). Hvis du er skattepligtig i Grønland, skal du være opmærksom på, at der i Grønland ikke er fradragsret for indbetalinger til alderssum. Det beløb, du reserverer til alderssum, skal medregnes i de 44.500 kroner, som du kan indbetale til en kapitalpension i 2008. Hvis du betaler topskat, skal beløbet medregnes i den indkomst, du skal betale topskat af. Det betyder, at du kan komme til at betale cirka 15 procent i skat af det beløb, du reserverer til alderssum. 3. Børnepension Hvis du har børn under 21 eller 24, n du g på pension, har dine børn ret til børnepension. Det gælder også for adoptivbørn og stedbørn, hvis du har forsørget dem mindst tre måneder forinden, du g på pension. Det gælder imidlertid ikke for samlevers børn eller for børn, som er undfanget efter din pensionering. Sidstnævnte f dog børnepension, hvis de er under 21/24, n du dør. Der er børnepension til børnenes 24. for den del af dine bidrag, som er indbetalt før 1. januar 1993. Og der er børnepension til børnenes 21. for den del af dine bidrag, som ligger efter 1. januar 1993. Børnepensioner udbetales samtidig med alderspensioner og svarer beløbsmæssigt til 20% af en alderspension. - 4 -
Hvis barnet er under 18, bliver børnepensionen udbetalt til barnets værge. Hvis der er fælles forældremyndighed og barnet bor hos den ene forælder, skal begge forældre oplyse skriftligt, hvem vi skal udbetale børnepensionen til. Har du pligt til at betale børnebidrag, kan denne pligt nedsættes eller bortfalde, hvis der bliver udbetalt børnepension til barnet kontakt Statsforvaltningen (tidligere Statsamtet). Der skal betales almindelig indkomstskat af børnepensionen, som beskattes hos barnet. 4. Din MP pension og andre pensionsordninger Din samlede alderspension indeholder pensionsbeløb fra flere kilder. Al pensionsopsparing i Danmark falder inden for tre kategorier: offentlige pensioner som fx folkepensionen, arbejdsmarkedspensioner som fx MP pension og frivillige indbetalinger til banker og livsforsikringsselskaber i form af fx rate- og kapitalpensioner. Hertil kan du lægge den opsparing, du eventuelt har fx i form af friværdi i fast ejendom eller anden formue. En pensionsordning kan enten være en opsparing eller en forsikring. Opsparinger som fx kapital- og ratepension ejer du. Det betyder, at du mod betaling af en afgift på 60% kan hæve opsparingen i utide, og at et eventuelt restbeløb vil indgå i dit bo ved din død. Forsikringsordninger som fx din MP pension udbetales til dig og dine eventuelle medforsikrede, så længe forsikringsbetingelserne er opfyldt. N du dør, ophører udbetalingerne fra din forsikringsordning bortset fra udbetalinger til medforsikrede efterlevende som fx ægtefæller, samlevere og børn. Størrelsen på din samlede pension afhænger af, hvor mange du har indbetalt, hvor meget du har indbetalt, hvilken ægtefælledækning du har haft, og hvorn du g på pension. Hertil kommer dine eventuelle supplerende pensionsopsparinger, formueforhold og din eventuelle ægtefælles pensionsmuligheder. Offentlige pensioner Arbejdsmarkedspensioner Frivillige indbetalinger Opsparingsordninger Efterløn LD, SP (under 15.000 kroner) Fx rate- og kapitalpensioner i pensionsselskaber og -kasser som MP Pension. Fx rate- og kapital pensioner i banker, pensionsselskaber og pensionskasser som MP Pension. Forsikringsordninger Folkepension, ATP, SP (over 15.000 kroner) Fx MP Pension og andre pensionskasser og selskaber der tilbyder livrenter. Tjenestemandspension. Frivillige indbetalinger til fx MP Pension og andre pensionskasser og selskaber der tilbyder livrenter. Efterløn Hvis du er berettiget til efterløn og trækker dig delvist tilbage fra arbejdsmarkedet eller undlader at gå på efterløn, har du ret til at optjene en skattefri præmie. Præmien kan tidligst optjenes 2 efter, at du har fået dit efterlønsbevis. A-kassen udbetaler kontant og skattefrit ved folkepensionsalder. Hvis du dør, inden du n folkepensionsalderen, udbetales præmien til dit bo. Efterlønsreglerne er komplicerede, og derfor anbefaler vi dig altid at kontakte din a- kasse. Folkepensionsalderen er 65 i dag og 67 fra 2027. Hvis du er født før 1. januar 1959, begynder din folkepension, n du fylder 65. Hvis du er født 1. januar 1962 eller senere, begynder folke-pensionen, n du fylder 67. Der sker en gradvis optrapning med 1/2 om et fra 2024 til og med 2027. Efterlønsalderen er 60 i dag og 62 fra 2022. Der sker en gradvis optrapning med 1/2 om et fra 2019 til og med 2022. Hvis du er født 1. januar - 5 -
1959 eller før, kan du gå på efterløn som 60-ig. Hvis du er født efter 1. januar 1962, kan du gå på efterløn som 62-ig. Det følgende gælder kun, hvis du er fuldtidsforsikret og berettiget til efterløn som 60-ig. Det er som hovedregel en dlig idé at gå på efterløn, før du er fyldt 62. Det skyldes, at al din pensionsopsparing også summer bliver modregnet i din efterløn på den ene eller på den anden måde. Den eneste undtagelse er din ATP-opsparing. Hertil kommer, at satsen n du g på efterløn mellem 60 og 62 kun er 91% af den fulde sats. Det er oftest en god idé at vente med efterlønnen, til du bliver 62. Så er det nemlig kun dine udbetalte arbejdsgiverfinansierede månedlige pensioner som din MP pension og din eventuelle tjenestemandspension, der modregnes i din efterløn. Alderssummen modregnes ikke. Hertil kommer, at satsen n du g på efterløn mellem 62 og 65 er 100%. Det er i denne forbindelse et krav, at du opfylder 2-s reglen kontakt din A-kasse for at få mere information. Hæver du din månedlige MP pension samtidig med efterlønnen, bliver 55% af denne modregnet i efterlønnen. Derfor udskyder mange udbetalingen af deres MP pension, til de fylder 65 med en forøget månedlig pension til følge: De finansierer ene mellem 62 og 65 med efterløn, alderssum fra MP Pension og eventuelt private pensionsopsparinger. ATP, DMP og SP ATP huset administrerer tre forskellige obligatoriske og lovpligtige pensionsordninger: Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Den Midlertidige Pensionsopsparing (DMP) og Den Særlige Pensionsopsparing (SP). ATP er en kollektiv ordning som udbetales, n du fylder 67. Hvis du er født den 1. juli 1939 eller senere, kan du få udbetalt ATP, n du fylder 65. Du kan senest få udbetalt ATP, n du fylder 70. Den midlertidige pensionsopsparing (DMP) blev opkrævet i 1998 og udgjorde 1% af den bruttoindtægt, du betalte arbejdsmarkedsbidrag af. Beløbet udbetales som et engangsbeløb, n du fylder 65. Hvis beløbet er 1.100 kroner eller derunder, skal du betale 40% i afgift. Hvis beløbet er større end 1.100 kroner, skal du betale indkomstskat. DMP-ordningen blev overført til SP-ordningen den 1. januar 2003. Den særlige pensionsopsparing (SP) er blevet opkrævet siden 1999 og udgør 1% af den bruttoindtægt, du betaler arbejdsmarkedsbidrag af. I 1999 og 2000 var det en kollektiv konto, hvor alle fik samme beløb udbetalt. Men fra og med indkomstet 2001 har kontoen været individuel. Du kan få udbetalt SP, n du fylder 65 i månedlige rater over en 10- ig periode. SP opkræves ikke i perioden 2004-2008. LD Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) administrerer de såkaldte indefrosne dyrtidsportioner. Det er beløb, som staten indbetalte til ATP i perioden 1. september 1977 til 31. august 1979. Du kan tidligst få beløbet udbetalt, hvis du g på efterløn som 60-ig. Du kan altid få beløbet udbetalt uden yderligere betingelser, n du fylder 65. Folkepension Du har ret til at få folkepension, hvis du har dansk indfødsret og har haft fast bopæl i Danmark (gælder ikke personer, der har haft fast bopæl i Danmark mindst 30 mellem det fyldte 15. og det 65. ). Du skal selv søge om at få udbetalt folkepension. Det kan du gøre på et skema, som din bopælskommune udsender i rimelig tid, inden du fylder 65. Folkepensionen udbetales månedsvis bagud fra den 1. i måneden efter, at du er fyldt 65. Et eksempel: - 6 -
Hr. Nielsen er 59. Han blev optaget i MP Pension i 1975 og indbetaler et månedligt bidrag på 4.000 kroner. Han har en ordning med livsvarig ægtefællepension og ret til fuld alderssum ved pensionering. Hr. Nielsens alderspension ved alder 62 er 168.000 kr. alternativt en alderssum på 456.000 kr. og en alderspension på 137.000 kr. Han er berettiget til efterløn og g på pension som 62-ig. Alderssummen afgiftsberigtiges med 40%. Alderspensionen indkomstbeskattes. Scenario 1 Hvis Hr. Nielsen hæver alderssummen ved alder 62 og udskyder alderspensionen til alder 65, vil alderspensionen vokse. Årlig indtægt 62-65 Alderssum ved 62 456.000 Efterløn ved 62 177.580 MP Pension ved 65 Folkepensionens grundbeløb ved 65 ATP ved 65 Årlig indtægt 65 166.000 59.424 Individuelt Scenario 2 Hvis Hr. Nielsen hæver alderssummen og alderspensionen samtidig med udbetalingen af efterløn, vil 55% af alderspensionen blive modregnet i efterlønnen. Årlig indtægt 62-65 Alderssum ved 62 456.000 Efterløn ved 62 MP Pension ved 62 Folkepensionens grundbeløb ved 65 ATP ved 65 Årlig indtægt 65 102.230 137.000 137.000 59.424 Individuelt Scenario 3 Hvis Hr. Nielsen konverterer sin alderssum til alderspension og hæver alderspensionen samtidig med udbetaling af efterløn. Efterløn ved 62 MP Pension ved 62 Folkepensionens grundbeløb ved 65 ATP ved 65 Årlig indtægt 62-65 Årlig indtægt 65 85.180 168.000 168.000 59.424 Individuelt - 7 -
Bilag 1 Livsvarige pensioner Ophørende pensioner Summer Folkepension kr. Ratepension kr. SP kr. ATP kr. Indeks kr. LD kr. MP pension kr. kr. MP alderssum kr. Kapitalpension kr. I alt kr. I alt kr. I alt kr. www.unipension.dk
Bilag 2 Nyttige hjemmesider og postadresser MP Pension Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon 39 15 01 02, telefax 39 15 01 99, www.mppension.dk (Tjek din Pension) Efterløn Magistrenes Arbejdsløshedskasse Mimersgade 47 2200 København N Telefon 35 86 68 68, telefax 35 86 68 25, www.ma-kasse.dk A-kassen for akademikere Nørre Voldgade 29 Postboks 1173 1010 København K Telefon 33 95 03 95, telefax 33 32 61 80, www.aak-ajs.dk ATP, DMP, SP og LD ATP Huset Kongens Vænge 8 3400 Hillerød Telefon 70 11 12 13, telefax 48 20 48 00, www.atp.dk Folkepension Kontakt din kommune vedrørende beregning. På Socialministeriets hjemmeside www.sm.dk kan du orientere dig om reglerne vedrørende folkepension. Pensionsinfo På www.pensionsinfo.dk kan du få et samlet overblik over din private pensionsordnings indflydelse på de offentlige ydelser. Beregningen sker automatisk, n du har fået et password. MP Pension bliver tilsluttet Pensionsinfo i løbet af 2008. August 2008 www.unipension.dk