Afrapportering fra fokusgruppe



Relaterede dokumenter
Afrapportering fra fokusgruppe

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Runde 1: Januar 2014

Hvervning og ledelse af frivillige

Hvad er en bachelor?

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Brug af online egenindsamling ved en organiseret sportsevent

Synliggør din virksomhed via de digitale medier. Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

Projekt beskrivelse. Indledning. Målgruppeanalyse. Metoder til research. Kampagne indhold

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media

Bliv klogere på. marketing

Undersøgelse om studiekultur. Sammenfatningsrapport

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

have- og parkingeniør

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK

KOMMUNIKATIONSPLATFORME

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Dimittend- undersøgelse Baseret på spørgeskema blandt dimittender fra IT-Universitetet i København

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

Tilfredshedsundersøgelse 2010

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

GUIDE. Sådan rekrutterer I nye frivillige

DIGITAL MARKEDSFØRING

Bachelor. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

SalesBooster - en ny måde at sælge bolig på

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser

FASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED. 1 Fasthold tilhørernes opmærksomhed

ADGANGSKRAV for Informatik og Psykologi

GUIDE. Sådan rekrutterer I nye frivillige

Evaluering af Studiepraktik Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

Evaluering af; Obligatorisk Erhvervspraktik i 8. klasse

VI KAN BLIVE ALT DET, VI DRØMMER OM

Velkommen. Laborant- og miljøteknologuddannelsen

Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Transkript:

Afrapportering fra fokusgruppe 1. års Bachelorer Tirsdag d. 27. November 2007 hos ITU 1

Indhold Profil af bachelorer 3 Kendskab til ITU 3 Styrker ved ITU 3 Humanistiske fag 3 Kontakt til Erhvervslivet 4 Arkitekturen 4 Studiemiljø 4 Geografisk placering 5 Svagheder ved ITU 5 Evaluering af tidligere materiale 5 Mulige kanaler 5 Uddannelsessteder 5 Transport 6 Online 6 Avis og magasin 6 Radio 6 Gaming 7 Events 7 Åbent Hus 7 Fravalgte kanaler 7 Deltagernes forslag til formidling af ITU 7 Bilag A - spørgeramme Bilag B referat Bilag c affotografering af plancher 2

Profil af bachelorer Uddannelsen tiltrækker flere unge mænd end kvinder (ca. 90-10), men har dog en større andel kvinder end tilsvarende uddannelser på fx DTU og KU. ITU tiltrækker unge fra hele landet. De kommer hovedsagligt fra gymnasiet og teknisk gymnasium og søger primært ind direkte efter afslutning af ungdomsuddannelse eller efter et enkelt sabbatår. Flertallet af de unge ser sig selv tage en kandidat efter bacheloren. Interessen for IT starter allerede i gymnasiet. Ofte er det interessen for spil-udvikling, der opstår først. De ser store muligheder inden for IT-teknologi. Kendskab til ITU De unge havde hovedsagligt kendskab til kandidatlinjerne på ITU, uden at vide at bacheloren først var under opbygning på daværende tidspunkt. Mange af deltagerne havde kendskab til ITU fra aviser (presseomtale, udtalelser med Mads Tofte). Alle havde været inde på www.itu.dk og læse mere om bacheloruddannelsen. De unge havde generelt været gode til selv at søge nærmere information, eftersom studievejledere på ungdomsuddannelser ikke længere må vejlede omkring videregående uddannelser. Et par af deltagerne havde kontaktet Ungdommens Uddannelsesvejledning (lokale UU-centre) for nærmere information om ITU, men ikke med lige stort held. Sitet www.ug.dk besøgte de studerende også i deres søgning. Styrker ved ITU Humanistiske fag Valget faldt på ITU, fordi de unge så uddannelsen som et godt og bredt fundament, som kunne lede videre til alle kandidatuddannelserne, som ITU tilbyder. Især faget Kommunikation tiltrak. At uddannelsen også træk humanistiske fag indover IT gjorde den hel unik i forhold til de andre uddannelser. ITU-bacheloren fremstod mindre nørdet, hvilket tiltalte alle. De var enige om faget Kommunikation skulle trækkes 3

frem i forhold til nye potentielle studerende. De fleste deltagere så sig selv i jobbet som projektleder indenfor IT i en privat virksomhed og syntes derfor at fag som Præsentationsteknik og Kommunikation er vigtige elementer. De syntes, at man som studerende på ITU får udviklet en række sociale kompetencer gennem de humanistiske fag. De lærer at præsentere og sælge sig selv i højere grad. De humanistiske fag tiltrak også flere unge kvinder end på de gængse ITuddannelser. De var alle enige om at den bredere kønsfordeling resulterede i bedre gruppearbejde og processer. Kontakt til Erhvervslivet ITUs kontakt til erhvervslivet var en vigtig faktor for de studerende, da de skulle vælge studiested. De fandt MatchMaking meget interessant. De var meget enige om, at de ville ud og arbejde i private virksomheder efter uddannelse og meget bevidste om de mange jobmuligheder, de ville have efter endt uddannelse. De så uddannelsen som en god jobsikring. At der er væksthus på 5. sal syntes de var meget givende for ITU og kulturen. De fik dog først kendskab til 5. sal efter studiestart. Deltagerne så store muligheder i at formidle succeshistorier med studerende og færdiguddannede fra ITU og deres erhvervskarrierer, med henblik på at tiltrække studerende. Arkitekturen De er meget stolte over de fysiske rammer på ITU. En del af deltagerne havde været ude til Åbent Hus i forbindelse med studievalg. Deres oplevelse af rummet og arkitekturen havde stor indflydelse på det endelige valg af studie. De tillægger et godt studiemiljø stor vægt. Det betyder meget at omgivelserne er moderne og lyse. 4

Studiemiljø De unge oplever en stor frihed i studiet og undervisningen. De er glade for gruppearbejde, som de ser det som en god kompetence at have. De synes, at der er et meget positivt sammenhold i deres klasse. Deltagerne oplever, at underviserne er meget engagerede og synes ikke, at ITU er så bureaukratiske som andre universiteter. De ser DTU som mere traditionel og med mere tvungen undervisning. Det sociale liv var ikke afgørende for deres studievalg, men bordtennisbordene blev dog hurtigt et samlingssted. De er også stolte over deres hippe fredagsbar. De inviterer af og til venner udefra til fredagsbar og får selv et kick ud af at vise ITU frem og de lækre omgivelser. Geografisk placering Deltagerne syntes at ITU har nogle fantastiske omgivelser og det ligger tæt på København. Placeringen er ikke noget problem med metroen i nærheden. Svagheder ved ITU Nogle af deltagerne er lidt bekymret for, at erhvervslivet ikke har nok kendskab til ITU og de kandidater/bachelorer, der udklækkes. De frygter at erhvervslivet har en forkert opfattelse af uddannelsen og forventer udelukkende programmører. Deltagerne kunne godt tænke sig lidt flere humanistiske fag kombineret med de mere tekniske og gerne undervisning i præsentationsteknikker. Evaluering af tidligere materiale (plakat og folder) Deltagerne er enige i, at plakaten giver et forkert indtryk af uddannelsen. Kvindens hånd, der bliver til et grid leder tankerne hen på 3D-modelleringen, som 5

uddannelsen ikke indeholder. De synes ikke om layoutet. De mener, at det ser for ungt ud. Det signalerer ikke universitetsstatus men nærmere et alternativ til ungdomsuddannelse eller højskoleophold. Deltagerne synes, at plakaten forsøger at være ung med de unge. Overskriften Fremtidens Uddannelse virker lidt søgt men de tre ord Samarbejde, Kommunikation og Teknologi er gode. Deltagerne synes, de tre ord repræsenterer uddannelsen rigtig godt. En af deltagerne nævner den nye plakat for kandidatuddannelserne som et flot eksempel fra ITU. Den fremstår mere seriøs og mere simpel. Deltagerne er enige om arkitekturen er vigtig at trække frem. På den tidligere plakat kommer arkitekturen slet ikke til sin ret. Folderen giver god information om uddannelsen, men har som plakaten et lidt for ungt layout. Deltagerne er meget reflekterede og ambitiøse og søger et match i kommunikationen og stilen fra ITU. Mulige kanaler Uddannelsessteder Deltagerne nævner i høj grad traditionelle kanaler som plakater på ungdomsuddannelser, materiale på uddannelsescentre og messer. De understreger dog, at den personlige kontakt er utrolig vigtig. Tanken om en Tour-bus fra ITU med nuværende studerende som ambassadører ser alle store muligheder i. De foreslår, at man i bussen kan demonstrere programmering af et spil. Med en tourbus kunne ITU få uddelt gimmicks som kortspil, memory sticks etc. Deltagerne foreslår at en særlig indsats rettes mod valgfaget Datalogi på gymnasiet, hvor landets gymnasieelever inviteres til ITU. Transport 6

De nævner selv informationsmateriale i busser, tog og metro, herunder hængeskilte og videoer på skærme på metrostationer. Deltagerne er åbne overfor at sende sms her og nu for at få mere information tilsendt på sms eller mail. Online Deltagerne er alle meget aktive internetbrugere og er at finde på generelle sider og services som msn, youtube og myspace (www.nationx.dk, www.dkbn.dk, www.nightleif.dk), men også meget emnespecifikke sites er besøgte, indenfor uddannelse (www.ug.dk) og spil (www.gamereactor.dk, www.gamingschool.dk). De foreslår selv at interessante filmoptagelser af ITU-studerende og et projekt kunne være interessant at uploade til youtube. Avis og magasiner Deltagerne læser i høj grad gratis aviser. Betalingsaviser er noget, de kigger igennem hjemme hos forældrene. Deltagerne ser gerne mere PR om ITU, både som tiltrækning af nye studerende og for at brede kendskabet til ITU ud blandt erhvervslivet. Ungdomsblade som Chilli og Tjeck ligger på ungdomsuddannelserne og deltagerne læste jævnligt i dem da de var i gang med ungdomsuddannelse. Radio Nogle af deltagerne foreslår radio, de lytter primært til P3. Kanalen er ikke reklamesponsoreret, men tror at det ville være effektivt om ITU kunne lave indholdssamarbejde med nogle af programmerne. Programmet Harddisken på P1 nævnes som forslag til program, hvor ITU kunne være relevant Gaming 7

Lan events bliver foreslået som sted, hvor ITU skal være synlig. Også spille-caféer som Boomtown er relevant sted. Mulighed for at sponsorere et ITU-hold i Counterstrike nævnes. Events Nogle af deltagerne oplevede ITU på Roskilde Festivalen sidste sommer. Selvom de studerende på det tidspunkt allerede har besluttet sig for studie, var deltagerne enige om at ITU havde en relevant og interessant stand på festivalen. Åbent Hus Alle deltagere ser Åbent Hus som et vigtig element, især fordi arkitekturen på ITU bare skal opleves. Der foreslås studiestartsfestivaler eller åben fredagsbar for potentielle studerende. Fravalgte kanaler Deltagerne er meget enige om ITU ikke skal trænge sig på med deres kampagner. Relevans er meget vigtigt, der skal være en klar forbindelse mellem kanal og kommunikationen. De er også enige om at ITU ikke skal have MySpace- og Facebookprofil selv. Det ville være et søgt forsøg på at være ung med de unge. Blogs er ikke noget, som deltagerne frekventerer ofte. Deltagernes forslag til formidling af ITU Det er vigtigt, at ITU nedbryder fordommen om at uddannelsen er for nørder, men understreger at det er en bred uddannelse med fag som kommunikation. En kampagne skal have en punchline med gennemslagskræft og gerne vise arkitekturen, der udstråler modernitet og faglighed. Deltagerne foreslår at vise de smukke omgivelser med lys og luft et miljø, hvor man kan forestille sig selv at 8

være i, og et sted man har lyst til at tilbringe mange timer. Deltagerne efterspørger mere seriøsitet i en kampagne. 9

Bilag A spørgerammen Fokusgruppe med bachelor-studerende ved ITU Tirsdag d. 27. November 2007 på ITU 13.00-15.30 1. Introduktion (10 min) Kort introduktion til formålet med fokusgruppen. Større fokus på ITU og de muligheder universitet har. Der skal udarbejdes materiale til hvervning af nye studerende fra ungdomsuddannelser. Så vi søger viden om ITU og information om hvor de søgte information henne, i valget af undersøgelsen. Deltagerne præsenterer sig kort. - Navn - Alder - Hjemby - Hvilken ungdomsuddannelse (Gymnasiet, HF, Handelsskole, Teknisk Skole...) 2. Interesse (15 min) Få viden om deltagernes motivation for uddannelse, hvilke fremtidsdrømme, hvilke parametre ligger til grund for valg af uddannelsesretning (god løn, mange jobmuligheder, faginteresse...) - Hvorfor valgte du at gå denne retning uddannelsesmæssigt? - Hvad drømmer du om at arbejde med i fremtiden? - Hvilke områder inden for IT og udvikling finder du interessant? - Hvad er vigtigt, når/da du overvejede uddannelsessted? 10

- Hvorfra kendte du ITU (eller ledte efter information henne?) o Personlig anbefaling (venner, familie...) o Annonce i blad (hvilket blad) o Website (hvilke) 3. Hvorfor ITU? (20 min) Formål er at finde unikke elementer for ITU. Hvorfor valgte de ITU, hvad kunne ITU tilbyde, som de ikke mente de andre alternativer kunne. - Hvilket indtryk havde du af ITU, da du valgte universitetet? - Hvad tiltalte dig ved ITU? (ord på tavle de nævner selv, ellers probes der) o Uddannelse (software bachelor, kandidat?) o Studiemiljø o Faglighed o Moderne universitet o Venner og fester o Jobmuligheder o Geografisk placering o Boligmuligheder o... - Har de indtryk ændret sig af ITU, siden du startede (og i hvilken retning?) - Hvordan vil du beskrive ITU til en, som ikke har hørt/kende ITU? - Hvad er ITUs styrker? - Hvad er ITUs svagheder? 4. Ord på tavle Beskriv ITU (10 min) 11

Beskrivende ord om ITU hvordan ser ITU ud? Dynamisk-statisk Moderne-traditionsfuldt Fart-ro Lys-mørk... Vise materiale (10 min) Passer dette til ITU hvad siger I? Tiltaler det jer? 5. Andre uddannelsesalternativer, da du besluttede dig for uddannelsessted? (10 min) - DTU, KU, Københavns Erhvervsakademi, CBS... - Og hvorfor det ikke blev nogle af dem? 6. Medievaner (25 min) - Hvilke magasiner/blade/aviser læser du jævnligt/af og til? - Hvor ofte hører du radio hvilke kanaler? - Hvor ofte ser du Voice-TV? - Medlem er digitale communities? o Msn, facebook, myspace, Ringo, emnespecifikke sites - Hvilke websites besøger du ofte i dagligdagen? o Youtube, hotmail, nyhedssite, Chilinet, Tjeck... o Mere emnespecifikke sites som www.pixel.tv 12

o Sites omhandlende IT, software mm (relevant for studie) - Hvor ofte sender du mms til dine venner - Hørt om/prøvet Smartcodes? - Hvor ville du søge information om uddannelse henne? o Websites, aviser, studierådgivning... Opsummering via board altså I siger ja til... 7. Hvis du skulle lave en informationskampagne for ITU (15 min) - Hvem ville du tage fat i? (målgruppe) - Hvordan ville du få fat i målgruppen? (Kanal, medie, sted) - Hvad ville du slå på i budskabet? (budskab) - Hvordan skulle tonen være (frisk, alvorlig...) 8. Afrunding Hvis de har supplerende tanker - input 13