Et spil af Danmarks Radios EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg
Indhold Indledning 3 Lærervejledning 4 - Rollekort 9-12 Spillevejledning 13 Materiale: - Historien 16 - Europa-Kommissionsens forslag 18 - Når EU lovgiver 19 Dilemma-spillet er udviklet af Danmarks Radio's EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg Kjeld Mazanti Sørensen fra Ordrup Gymnasium har leveret pædagogisk faglig rådgivning. Spillene er finansieret af Europa-Parlamentets Informationskontor i Danmark og Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark. Spillene kan downloades fra: http://www.eu.emu.dk Henvendelse om spillene kan rettes til: Christa Stelling Europa-Parlamentet Mail: christa.stelling@ep.europa.eu Telefon: 33 14 33 77 Sanni Olesen Europa-Kommissionen Mail: sanni.olesen@ec.europa.eu. Telefon: 33 14 41 40 Lay-out og produktion af HJ Grafisk 2
Indledning EU-samarbejdet berører mange dele af det danske samfundsliv. Derfor er kendskab til EU s historie, opbygning og funktion i dag en vigtig del af undervisningen i samfundsfag og historie. Dilemmaspillet er et supplement til den mere klassiske undervisning, fortrinsvis i samfundsfag. Ved at bruge dilemmaspillet får klassen på en og samme tid diskuteret et samfundsrelevant emne samtidig med, at eleverne får et indblik i, hvordan EU s institutioner er opbygget og fungerer i praksis. Dilemmaspillet er opbygget sådan, at eleverne kun behøver kort forberedelse, før de kan gå i gang med at spille. Eleverne behøver ikke have noget stort forudgående kendskab til EU for at kunne deltage aktivt i spillet. 3
Fakta om spillet Lærervejledning til EU-dilemmaspil - Målgruppen ungdomsuddannelser og 9.-10. klasse. - Rollespil uden krav til tekniske ressourcer og forkundskaber hos eleverne og ingen krav til lang forberedelse, inden man kan gå i gang. - Spillets emner er udvalgt med henblik på at engagere eleverne. - Spillets succes afhænger af, om eleverne går aktivt ind i spillets problemstillinger og tager de tildelte roller på sig. >> - Tidsforbruget er en eller to dobbelttimer. Men spillet er i faser og kan splittes op over flere enkelttimer. F.eks kan spillet forberedes i en enkelttime og derefter spilles i en dobbelttime. FAKTA Materiale til brug ved evalueringen af spillet. http:// www.euo.dk/upload/application/pdf/a127d358/ 11E29.pdf - Tværfaglighed. Materialet er lavet til samfundsfagsundervisningen men kan også inte - greres i engelskundervisningen, da en del af materialet er på engelsk. - Formålet med undervisningsmaterialet er at skabe indsigt i, hvordan EU-samarbejdet fungerer i praksis. Eleverne får et indblik i, hvordan et emne havner på den europæiske dagsorden. Hvordan emnet bliver genstand for behandling i både EU-institutionerne, i medlemslandene og i medierne. Efter afslutning af spillet har klassen et unikt udgangspunkt for at diskutere de mere principielle spørgsmål i EU-samarbejdet, inklusive spørgsmål som indretningen af EU s institutioner og øvrigt EU-pensum. 4
Baggrund Aktualitet EU-samarbejdet er unikt i verden. Det omfatter langt flere samarbejdsområder end noget andet internationalt samarbejde. EU-samarbejdet er også langt mere forpligtende end noget andet internationalt samarbejde. Medlemskabet af Den Europæiske Union er det internationale samarbejde, som har den største betydning for danskernes hverdag og det danske samfund som sådan. Derfor har det stor betydning at skabe indsigt i, hvordan EU-samarbejdet fungerer. Formålet med materialet er at give et indblik i, hvordan de forskellige EU-institutioner er indrettet, hvordan samarbejdet mellem institutionerne fungerer, hvordan EU træffer sine beslutninger, og hvilken rolle de forskellige aktører spiller i processen. Tanken med undervisningsmaterialet er, at elever som udgangspunkt ikke interesserer sig for institutioner eller deres funktion. Til gengæld interesserer eleverne sig for værdier og visioner. Dilemmaerne tager udgangspunkt i aktuelle emner på den politiske scene og indeholder spørgsmål som er aktuelle i dagens europæiske politik. De valgte emner er alle hentet fra virkeligheden. Det er altså emner, som har været omtalt i medierne, og som EU rent faktisk har håndteret og håndterer. Det er derfor muligt at finde meget materiale på nettet og andre steder om de forskellige dilemmaer. Nøjagtig som i den europæiske virkelighed er aktørerne ikke begrænset til at være EU-institutionerne. NGO er, interesseorganisationer og medier er også centrale aktører i den europæiske beslutningsproces. Byggebranchen er det område, hvor der er fleste udstationerede arbejdstagere. Landbrug og gartneri er andre områder som ofte benytter udenlandsk arbejdskraft. 5
De fire - andre aktuelle EU-emner, der sættes fokus på gennem dilemmaspil, er: LAD DEM BARE SEJLE - DERES EGEN SØ Flygtninge fra Afrika søger i stigende grad til Europa. De kommer frem for alt med båd til nogle af EU s sydeuropæiske medlemslande. Sydeuropæerne vil gerne have hjælp fra det øvrige EU til at håndtere flygtningene. Men meningerne om spørgsmålet er delte. Mens EU-ministrene diskuterer emnet, sidder 27 afrikanere og klamrer sig til et tunfiskenet i Middelhavet og venter på at blive reddet. Et spil med fokus på flygtninge og asylpolitik. Dilemmaer omkring solidaritet kontra nationale interesser. Spillet kan også benyttes som udgangspunkt for en diskussion om de danske EU-forbehold. TO GANGE JORDEN RUNDT - OG SÅ TIL BORDS Et enkelt måltid på et dansk bord kan let have rejst jorden rundt flere gange. Brasilien er i dag den største eksportør af landbrugsvarer til EU. For at kunne sælge mere mad til Europa fældes stadig større dele af den brasilianske regnskov. Maden fra Brasilien er meget billigere end den mad, vi selv kan producere her i Europa. Hvad er bedst? Billige bøffer fra Brasilien, svinekoteletter fra grise, som bor i højhuse i Holland, eller økologisk mad fra en landmand, som får EU-støtte? EU s landbrugspolitik er meget udskældt. Men hvorfor er der så ikke nogen, der laver den om? Et spil med fokus på landbrugspolitik, fødevarer og globalisering. Spillet har ekstra fokus på Europa-Parlamentets rolle i EU-samarbejdet. NÅR BILEN - ER FARLIGERE END BIN LADEN Klimaforandringerne har mange konsekvenser. Isbjerge smelter, havet stiger. Når klimaet diskuteres er der oftest fokus på miljø og forure - ning. Men klimaet er også nutidens største sikkerhedspolitiske trussel. Både amerikanske Pentagon og det britiske forsvarsministerium anser, at klimaforandringerne er en større trussel mod sikkerheden end terror. Sidste år døde 220.000 mennesker på grund af klimaforandringerne. Et spil med fokus på klimaforandringer, lobbyisme og kompleksiteten i EU-samarbejdet. Spillet illustrerer, hvor mange forskellige interesser der skal vejes op mod hinanden, når der laves europæisk politik. SÅ ER DER LUKKET FOR DET VARME VAND De seneste år er januar måned typisk startet med en gas-konflikt mellem Rusland og Ukraine. Januar 2010 var ingen undtagelse. En sådan konflikt kan hurtigt få stor betydning i store dele af Europa. Den første konflikt mellem Rusland og Ukraine får konsekvenser i 17 europæiske lande. Ældre mennesker i Østeuropa frøs ihjel i lejligheder uden varme. For igen at skaffe varme ville nogle lande genåbne atomkraftværker, som ellers var blevet lukket, fordi de anses for at være farlige. Hvor langt må en regering gå for at forhindre, at landets indbyggere fryser ihjel? Et spil med fokus på Europas afhængighed af energi udefra. Om forskelle i nationale interesser og hvordan det påvirker landes optræden i EU. 6
Diskussionen af ét eller flere dilemmaer i klassen kan relateres direkte til emner som er aktuelle på den europæiske dagsorden. Det arabiske forår har øget presset på EU s ydre grænser med asylansøgere og illegale immigranter. Den økonomiske krise får i dag stadig flere EUborgere til at søge arbejde i andre EU-lande, og det skaber konflikter på arbejdsmarkedet. Den europæiske landbrugspolitik står overfor en omfattende revision. Og EU-landene kæmper stadig med at løse problemer med klimaforandringerne. Det vil med andre ord være muligt at benytte et eller flere af dilemma-spillene og relatere dem direkte til nogle af de emner, der står højt på den europæiske dagsorden de nærmeste år. Metode Brugen af materialet i undervisningen er organi - seret i etaper, hvor hver enkelt etape kan gøres kortere eller længere afhængig af behov, lyst og engagement. Et dilemmaspil kan fra start til slut bruges som diskussionsoplæg i klasseundervisning eller i gruppearbejde og kan dermed benyttes som et kort undervisningsforløb. For eksempel i forbindelse med en aktuel anledning. Men som udgangspunkt er spillene skrevet for at igangsætte elevaktiverende plenumdiskussioner, hvor eleverne agerer selv - stændigt i forhold til den rolle, de er blevet udstyret med. Spillene er indrettet sådan, at der med udgangs - punkt i spillene kan igangsættes yderligere arbejde i klassen, hvor eleverne kan arbejde grundigere individuelt eller i grupper. På den måde kan hvert dilemma benyttes i et længere undervisningsforløb, hvor kendskabet til EU-samarbejdet og EUinstitutionerne gradvist uddybes. http:// 7
Spillenes opbygning Spillenes opbygning er stort set identisk. 1. Etape Scenen sættes Diskussionen af et EU-dilemma indledes ved, at scenen sættes. Det sker gennem en kort beskrevet historie. Scenen præsenteres sammen med en avis-artikel som kan suppleres med et kort indslag med levende billeder hentet fra Youtube. (links til både avisartikel og klip fra Youtube findes på hjemmesiden for hvert enkelt dilemma og bagest i materiale-samlingen). Artikel og billeder præsenterer en problemstilling, som det er let at forholde sig til, og som alle elever kan have en holdning til. Materialet kan læses som hjemmearbejde. Når materialet er læst, præsenteres eleverne for nogle overordnede EU-spørgsmål, som drøftes i klassen. Afhængigt af, hvor stor indsigt eleverne har i EUforhold, kan det være en fordel at bruge en halv undervisningstime på kort at beskrive EU s institutioner og på at give en kort indføring i nogle basale fakta omkring den EU-politik, som dilemmaspillet omhandler. (Kort fakta opdatering og enkelte relevante links findes på spillenes hjemmeside og bagest i materiale-samlingen). 2. Etape Forberedelse af spillet Klassen har først en kort indledende diskussion af, hvad eleverne generelt synes om den historie, de har læst. Forslag til spørgsmål, der kan drøftes i klassen, står i spillevejledningen. Efter den indledende diskussion i klassen sættes spillet i gang. 8 Det sker ved, at læreren beskriver, hvad der nu skal ske. Man kan sige, at det nu er læreren, der sætter scenen. Det sker ved at instruere klassen om, hvordan sagen har udviklet sig i forhold til den historie, som eleverne har læst. Læreren beskriver, hvordan sagen nu er havnet på dagsordenen i Bruxelles. Læ - rerens iscenesættelse fremgår af spillevejledningen. Efter lærerens iscenesættelse tildeles eleverne de roller, de skal udfylde i den kommende diskussion. Elevernes roller fremgår af spillekortene. Det vil typisk være praktisk at lade to eller tre elever være sammen om at spille en rolle. Når rollerne er fordelt, får eleverne tid til at forberede argumenter, som passer til deres rolle i diskussionen. Denne del af arbejdet kan gøres kortere eller længere. Hvis der er et ønske om større fordybelse, kan eleverne få mulighed for at forberede deres roller ved at søge oplysninger på internettet etc. Men i praksis kan denne fase af spillet skæres ned til 10 procent, hvor eleverne blot har kort tid til at læse deres rollekort og til kort at spørge læreren om ekstra råd, hvis der er tvivl om, hvilken rolle eleverne skal spille. Som udgangspunkt handler dilemma-spillene om at vise kompleksiteten og de modstridende interesser i det europæiske samarbejde. 3. Etape Spillet Rollespillet køres igennem efter spillevejledningen. Denne del egner sig bedst til en dobbelttime. 4. Etape Evaluering Når rollespillet er afsluttet, er der en række spørgsmål af mere principiel karakter, som kan diskuteres i klassen. I spillevejledningen er der forslag til spørgsmål, der kan diskuteres i klassen. Til evalueringsfasen findes yderligere materiale i form af artikler om emnet, som kan fordeles. På den måde kan evalueringen både benyttes til fordybende diskussioner om EU-samarbejdet og dets opbygning, men også til fordybelse i de emner, som spillet handler om nemlig flygtninge og immigration, landbrug og fødevarer, globalisering, klima og energi, klima og energi.
EU-formandskabet Ministeren fra Holland Formandskabet skal lede rådsmødet med beskæftigelsesministrene fra de 27 EU-lande. Det bliver ikke let! Alle på mødet ved, at der er problemer med fortolkningen og overholdelsen af reglerne om udstationering af arbejdstagere. Formålet med mødet er i første omgang at give Europa-Kommissionen mulighed for at præsentere to forslag til, hvordan EU-reglerne kan gøres bedre. Efter præsentationen får medlemslandene ordet for at kommentere forslagene. Formandskabet sørger for, at alle lande får ordet. Da problemerne med misbrug af reglerne om udstationering vokser dag for dag, er det formandskabets opgave, at forsøge at få ministrene til at enes om de nye regler så hurtigt som muligt. Nogle lande vil ønske en bredere diskussion af hele begrebet østarbejdere. Ikke kun forholdene omkring arbejdskraft som udstationeres for en kortere periode som f.eks. nogle måneder. Men også en diskussion af de forskellige effekter det har på de nationale samfund, når der kommer mange arbejdere fra andre lande. Både permanent og i kortere tid som udstationeret. Ministerrådet skal diskutere Europa-Kommissionens to forslag. Men nogle lande ønsker en endnu bredere diskussion, hvor ministrene generelt kan diskutere fordele og ulemper ved arbejdskraftens frie bevægelighed. Som formandskab skal I bedømme, om I vil lægge op til en bred debat eller om debatten kun skal handle om de to forslag. Efter diskussionen vil der være en pressekonference, så I skal overveje, hvad I efterfølgende vil fortælle pressen om mødet. EU-kommissæren Der er ofte problemer, når arbejdstagere fra et EU-land i en kortere eller længere periode udstationeres for at arbejde i et andet EU-land. Det har ført til mange klager både fra medlemslande, fagforeninger og arbejdsgivernes organisationer. Europa-Kommissionen har to forslag som skal hjælpe på sagen. Præsenter forslagene på mødet (forslaget udleveres separat). Gør ministrene opmærksomme på, at de nye regler om kontrol med virksomheder som udstationerer medarbejdere kan vedtages med kvalificeret flertal. Der er altså ikke nogen minister i lokalet, som kan blokere den sag. Til gengæld kræver det enstemmighed at vedtage nye regler om strejkeretten det såkaldte Monti-II-forslag. Så her kan hver eneste minister blokere. Der er i dag en del eksempler på, at virksomheder ikke overholder de nuværende regler for udstationering. Der snydes mere og mere med reglerne. Derfor er det efter Europa-Kommissionens opfattelse afgørende, at de nye forslag vedtages hurtigst muligt. Hvis ikke, så vil omfanget af snyd bare vokse endnu mere. (Nævn evt. eksemplet med det fransk-britiske transportselskab Norbert Dentressangle som forklaring på, hvordan de nuværende EU-regler misbruges. Det kan måske få ministrene til at indse, at der er behov for nye regler) Eksemplet Den franske afdeling af selskabet Norbert Dentressangle etablerede et firma i Polen og hyrede 100 polske chauffører. Ikke for at udføre lastbiltransporter i Polen, men for at køre lastbil i Frankrig. De polske lastbilschauffører arbejdede seks dage om ugen. Når de polske lastbil-chauffører havde fri, boede de i lejligheder rundt omkring i Frankrig, som transportfirmaet stillede til rådighed. Ved den fremgangsmåde kunne firmaet hyre polske chauffører til en lavere løn og firmaet undgik at betale sociale afgifter f.eks. pensionsopsparing og sygesikring i Frankrig. Norbert Dentressangle etablerede altså et firma i Polen. Ikke for at drive virksomhed i Polen, men for at øge indtjeningen ved at omgå reglerne i Frankrig. Den slags er ulovligt men ikke usædvanligt, og det er EU-reglerne om udstationering som udnyttes og misbruges. Ministeren fra Sverige Det må slås fast, at strejkeretten står over retten til fri bevægelighed for arbejdskraft. Intet må begrænse fagforeningens ret til at lave en blokade og arbejdstagernes ret til at strejke. Sverige er tilhænger af, at der kommer styrket kontrol med virksomheder, der udstationerer arbejds kraft i Sverige. Specielt er Sverige interesseret i, at udenlandske virksomheder skal afgive langt flere oplysninger om løn, arbejdsvilkår og andet. Sverige ønsker at oplysningerne skal være frit tilgængelige, sådan at fagforeningerne i Sverige ved, hvad østarbejderne som arbejder i Sverige får i løn. Det vil gøre det lettere for fagforeningerne at lave blokade mod en virksomhed, som betaler lavere løn end den, svenske arbejdere får. Sverige er imod Monti-II-forordningen. I Sverige er der ikke nogen lovgivning om f.eks. mindsteløn. Løn og arbejdsvilkår aftales mellem arbejdsmarkedets parter. Det system fungerer godt i Sverige, og denne såkaldte svenske model ønsker alle at bevare. Men hvis den svenske model skal fungere, kræver det, at fagforeningerne frit har ret til at lave blokade og at der ikke røres ved strejkeretten. Og Monti-II-forslaget fastslår, at strejkeret og økonomisk frihed til udstationering er ligestillede og det accepterer Sverige ikke. Husk på, at Laval-sagen begyndte i Sverige. Det er fuldstændig uacceptabelt for Sverige, at EU- Domstolen overhovedet kan have nogen indflydelse på, hvad der foregår på det svenske arbejdsmarked. EU skal ikke røre ved den svenske model. Det svenske system med aftaler med arbejdsmarkedets parter betyder, at der f.eks. ikke er en lov i Sverige som fastlægger, hvad mindstelønnen skal være. Så i princippet er det lovligt at ansætte personer til f.eks. 20 kroner i timen. Men i praksis undgås det, fordi arbejdsmarkedets parter aftaler højere løn. Sveriges vigtigste allierede er Danmark, som har et system på arbejdsmarkedet som ligner det svenske. Holland er stærk modstander af Europa-Kommissionens forslag om at lave nye regler, som skal regulere udstationering af arbejdstagere. Der er allerede for mange regler. Nye regler vil bare føre til ekstra bureaukrati for virksomhederne, og det er Holland imod. Holland vil muligvis blive bebrejdet af ministrene fra østeuropa for en hjemmeside som den hollandske politiker Geert Wilders og hans frihedsparti har lavet. Her kan hollændere anmelde østarbejdere og anklage dem for f.eks. sort arbejde. Hvis emnet kommer op, så vil den hollandske regering gerne tage afstand fra hjemmesidens indhold. Men der er ytringsfrihed i Holland og regeringen har ikke nogen mulighed for at gribe ind overfor hjemmesiden. Ministeren fra Tyskland Gør opmærksom på, at Tyskland er det land i EU som modtager flest arbejdstagere fra andre EU-lande. Både når det gælder udstationerede arbejdstagere og personer som flytter permanent til Tyskland for at arbejde. Tyskland støtter Europa-Kommissionen i, at der skal være bedre kontrol med, at østarbejderne overholder reglerne. Men Tyskland vil gerne understrege, at reglerne ikke må være alt for bureaukratiske. Tyskland mener, at det er et problem, at der kommer en del østarbejdere som udstationeres og som kun får mindstelønnen i Tyskland. For tyske byggearbejdere er det for eksempel sådan, at deres løn i gennemsnit er 56 procent højere end det, der ved lov er fastlagt som mindstelønnen i Tyskland. Tyskland er samtidig et af de lande, der udstationerer flest arbejdstagere i andre EU-lande. Derfor er Tyskland meget tilfreds med, at Europa-Kommissionen nu foreslår, at retten til at strejke stilles lige med retten til at udstationere arbejdstagere i andre lande (Monti-II-forslaget). Det er nemlig ikke kun arbejdere fra Østeuropa som chikaneres, når de kommer til andre lande for at arbejde. Tyske virksomheder er nogle af dem, der udstationerer flest medarbejdere i Europa. Og tyske virksomheder og arbejdstagere har også oplevet at blive chikaneret, når de arbejder i EU-lande. Repræsentant ETUC (sammenslutning af Europas fagforeninger) Europa-Kommissionen er på vej med to forslag til nye regler for, hvordan man skal håndtere udstationering af arbejdstagere. Det ene forslag handler om, at der skal være mere kontrol med arbejdsgiverne, når de udstationerer arbejdskraft. Det forslag støtter fagforeningerne. Det andet forslag (som kaldes Monti II) handler om, at fagforeninger skal tvinges til at meddele det i Bruxelles, hvis de planlægger en større blokade mod virksomheder som udstationerer medarbejdere i andre EU-lande. Fagforeningerne er hårde modstandere af Monti II-forslaget. Det vil efter jeres opfattelse betyde et indgreb i fagbevægelsens mulighed for at kæmpe for bedre rettigheder for arbejdstagere. Find forslag til, hvordan I vil vise jeres modstand mod Monti II forslaget og samtidig støtten til bedre kontrol med virksomhederne. Overvej om I vil organisere en demonstration ude foran bygningen, hvor mødet holdes i Bruxelles. Overvej, hvordan I vil få jeres budskaber videre til ministrene og Europa-Kommissionen. Lav en strategi for, hvordan I vil få pressen til at interessere sig for jeres budskaber. Repræsentant for BusinessEurope (sammenslutning af de europæiske arbejdsgiverforeninger) Europa-Kommissionen er på vej med to forslag til nye regler for, hvordan man skal håndtere udstationering af arbejdstagere. Det ene forslag handler om, at der skal være mere kontrol med arbejdsgiverne, når de udstationerer arbejdskraft. Det forslag er arbejdsgiverne imod. I frygter, at det vil betyde endnu mere administration og praktisk besvær for virksomhederne. Arbejdsgiverne har mange argumenter mod de nye krav til virksomheder, som Europa-Kommissionen foreslår. Ekspempler på argumenter: Der svært at sige for en virksomhed, hvor mange personer, der udstationeres og hvor længe. Det er ikke rimeligt, hvis alle lønsedler og timesedler skal oversættes. Det bliver dyrt og besværligt. Virksomheder fra andre EU-lande stilles dårligere i konkurrencen end nationale virksomheder, når de pålægges en masse ekstra administration. Det andet forslag (som kaldes Monti II) handler om, at fagforeninger skal tvinges til at meddele det i EU, hvis de planlægger en større blokade mod virksomheder som udstationerer medarbejdere andre EU-lande. Her er jeres egen arbejdsgiverorganisation delt. Nogle medlemmer fra lande som f.eks. Danmark og Sverige er også imod det forslag, fordi de mener, at det vil virke indgribende i det nordiske system, hvor arbejdsmarkedets parter aftaler forholdene på arbejdsmarkedet. Overvej, hvordan I vil få jeres budskaber videre til ministrene og Europa-Kommissionen. Find en strategi for, hvordan I vil få pressen til at interessere sig for jeres budskaber.
Ministeren fra Storbritannien Ministeren fra Rumænien Storbritannien er et af de lande som har modtaget den største mængde af arbejdskraft fra centralog østeuropa. Alene i 2007 var der 700.000 polakker som flyttede fra Polen til Storbritannien for at arbejde. Men trods den store tilstrømning af arbejdskraft vil Storbritannien ikke have ændret reg lerne. Storbritannien er modstander af Monti-II-forslaget. Ikke fordi Storbritannien ønsker at støtte fagforeningernes ret til at strejke. Storbritannien mener bare ikke, at EU overhovedet skal blande sig i det spørgsmål. Når det gælder det andet forslag fra Europa-Kommissionen, så er Storbritannien også totalt imod. Der skal ikke indføres nye regler og mere kontrol med udstationering af arbejdstagere. Storbritannien advarer mod, at det vil lede til alt for meget bureaukrati både for virksomheder og for stater og kommuner som skal administrere det. De to forslag må stoppes. Ministeren fra Polen Polen er det land i EU, som har leveret mest arbejdskraft til andre EU-lande. Da det i 2007 blev muligt for polakker at arbejde i andre EU-lande, så forlod godt to millioner arbejdstagere Polen for at arbejde i andre EU-lande. Nogle permanent andre som udstationerede. Faktisk er så mange personer rejst ud fra Polen, at Polen i dag mangler kvalificeret arbejdskraft. Den polske regering regner med, at der mangler 250.000 uddannede håndværkere i Polen. Problemet er så stort, at Polen nu har måtte lancere en hjemmeside på polsk, hvor polakker i udlandet opfordres til at vende tilbage til Polen. Alligevel er Polen modstander af, at EU nu skal blande sig mere i spørgsmålet om udstationering af arbejdstagere. Polen er modstander af Monti-II forslaget, og Polen vil heller ikke have en masse nye regler som skal overholdes af virksomheder som udstationerer arbejdstagere i andre lande. Det vil især ramme polske virksomheder, og det er uacceptabelt. Og så er Polen dødtræt af, at der i Holland er lavet en hjemmeside, hvor hollændere anonymt kan angive om de har mistanke til østeuropæere som befinder sig i landet. Det er den hollandske politiker Geert Wilders som har lavet hjemmesiden og Polen vil gerne opfordre den hollandske regering til at få lukket den hjemmeside så hurtigt som muligt. Den diskriminerer mod polakker og anklager dem for at være kriminelle. Næst efter Polen er Rumænien det land blandt de nye medlemslande, som har den største andel af borgere, som har søgt arbejde i andre EU-lande. Enten ved at flytte permanent til et andet land for at arbejde der, eller som udstationerede arbejdstagere. Rumænien ønsker ikke, at der kommer flere regler, som virksomheder skal tvinges til at efterfølge. Det vil bare gøre det sværere for rumænske virksomheder at få lov til at sende arbejdstagere til EU-landene, og da Rumænien er et af EU s mindst velhavende medlemslande, er det vigtigt for rumænske arbejdere, at de kan søge til andre EU-lande for at arbejde. Rumænien vil gerne gøre opmærksom på, at det ikke kun er rumænske virksomheder, som sender arbejdstagere til andre lande til lav løn. Der er også arbejdsgivere i rige EU-lande som lover rumænere arbejde til en god løn. Men når så de rumænske arbejdere møder frem, har lavet deres arbejde og skal have deres løn ja så bliver de snydt af arbejdsgiverne. Derfor mener Rumænien, at Europa-Kommissionens forslag er rettet forkert. Det er rettet mod virksomheder som udstationerer arbejdstagere. Rumænien kunne godt tænke sig, at der også var regler, der gik den anden vej. Det kunne f.eks. være love om mindsteløn som var gældende i alle EU-lande. I lande som Danmark og Sverige er der ikke nogen regler, og det betyder, at arbejdsgivere lovligt kan udnytte f.eks. arbejdstagere fra Rumænien og det er urimeligt. Ministeren fra Frankrig Frankrig vil gerne have flere EU-regler til at regulere arbejdsmarkedet. Det kan ifølge Frankrig være en god idé med nye regler som kræver, at arbejdsgiverne skal give flere oplysninger om de medarbejdere som udstationeres. Men Frankrig vil ikke være med til Monti-II-forslaget som stiller udstationering af arbejdstagere lige med strejkeretten. Frankrig mener, at strejkeretten og retten til at lave en konflikt bør stå over virksomheders ret til at udstationere medarbejdere i andre lande. Solidaritet og beskyttelse af arbejdstagerne må til enhver tid stå højere end beskyttelse af virksomhedernes rettigheder, mener Frankrig. Ministeren fra Italien Ministeren fra Irland Italien synes, det er en rigtig god idé med flere EU-regler til at regulere det europæiske arbejdsmarked. Italien kunne godt tænke sig, at der blev indført en mindsteløn i hele Europa. Så er det jo en lov som alle skal følge i alle lande. Italien mener, at det er besværligt med lande som Sverige og Danmark, der ikke har love, men kun aftaler lavet med fagforeningerne. Angrib gerne Danmark og Sverige for at være dobbeltmoralske. Danmark og Sverige vil ikke have, at østarbejdere eller italienere kommer og arbejder billigt i deres lande. Men samtidig vil Danmark og Sverige ikke beskytte arbejdstagerne i deres lande ved at lave en lov om mindsteløn. Det er ifølge Italien med til at skabe problemer for hele Europa. Italien støtter begge forslag fra Europa-Kommissionen. Irland var et af de første lande til at åbne op for arbejdskraft fra landene fra Central og Østeuropa, da de kom med i EU. Der kom 200.000 til Irland alene fra Polen. Og de fleste er der stadigvæk. Også selv om Irland for øjeblikket befinder sig i en dyb økonomisk krise. Irland er glad for østarbejderne og de er meget velkomne og vellidte i Irland. Men på grund af krisen, er mange irske arbejdere nu begyndt at søge væk fra Irland til andre EU-lande for at finde arbejde. Derfor er det vigtigt, at EU ikke begynder at lave nye regler, der gør det sværere for borgere fra et EU-land at søge arbejde i et andet EU-land. For Irland er det helt afgørende, at irske arbejdstagere har så let som muligt ved at søge arbejde i andre EU-lande. Irland er imod nye regler og mere bureaukrati. Men Irland kan godt støtte Europa-Kommis - sionens forslag Monti-II som ligestiller retten til at udstationere arbejdstagere med retten til at strejke. Ministeren fra Danmark Ministeren fra Spanien Danmark er et af de lande som modtager mange østarbejdere. En dansk undersøgelse fra 2006 viser, at byggearbejdere fra østeuropa typisk får mellem 25 og 50 procent mindre i løn end de danske håndværkere. Danmark er tilhænger af, at der kommer styrket kontrol med virksomheder, der udstationerer arbejdskraft i Danmark. Specielt er Danmark interesseret i, at udenlandske virksomheder skal afgive langt flere oplysninger om løn, arbejdsvilkår og andet. Danmark ønsker, at oplysningerne skal være frit tilgængelige, sådan at fagforeningerne i Danmark ved, hvad østarbejderne som arbejder i Danmark får i løn. Det vil gøre det lettere for fagforeningerne at lave blokade mod en virksomhed, som betaler lavere løn end den, danske arbejdere får. Danmark er imod Monti-II-forordningen. I Danmark er der ikke nogen lovgivning om f.eks. mindsteløn. Løn og arbejdsvilkår aftales mellem arbejdsmarkedets parter. Det system fungerer godt i Danmark og denne såkaldte danske model, ønsker alle at bevare. Men hvis den danske model skal fungere, så kræver det, at fagforeningerne frit har ret til at lave blokade og at der ikke røres ved strejkeretten. Monti-II-forslaget fastslår, at strejkeret og økonomisk frihed til udstationering er ligestillede og det accepterer Danmark ikke. Det danske system med aftaler med arbejdsmarkedets parter betyder, at der f.eks. ikke er en lov i Danmark som fastlægger, hvad mindstelønnen skal være. Så i princippet er det lovligt at ansætte personer til f.eks. 20 kroner i timen. Danmark har Europas mest fleksible arbejdsmarked, hvor arbejdsgivere og fagforeninger enes om reglerne. Vi har næsten ingen strejker. Det er let at ansætte personale og let at fyre. Det danske arbejdsmarked ses af mange som en rollemodel og Danmark vil for alt i verden undgå, at EU-regler ændrer på det danske arbejdsmarked. Danmarks nærmeste allierede er Sverige, som har det samme system som Danmark. Spanien befinder sig i dyb krise. Arbejdsløsheden i Spanien er nu oppe på 25 procent. Hvis man tager arbejdsløsheden for unge under 25, så er arbejdsløsheden oppe på 50 procent. Der er simpelthen ikke arbejde nok til spanierne i Spanien. Derfor er det helt afgørende for Spaniens fremtid, at spaniere får mulighed for at søge arbejde i andre EU-lande. Antallet af spanske arbejdstagere, som søger til Tyskland, er steget med 50 procent det seneste år på grund af krisen, og det er vigtigt for Spanien, at der ikke skabes problemer for arbejdskraftens frie bevægelighed. Men når nu emnet er oppe, så vil Spanien gerne påpege, at der faktisk er nogle problemer med EU-reglerne som Europa-Kommissionens forslag kan hjælpe på. Spanien har oplevet, hvordan en tysk virksomhed som arbejdede i Spanien brød med de spanske regler for arbejdsmiljø. Virksomheden blev idømt en bøde. Men virksomheden betalte aldrig og rejste bare hjem til Tyskland. Spanske myndigheder henvendte sig til tyske myndigheder for at få dem til at hjælpe med at opkræve bøden. Men indtil videre er der ikke sket noget. Det eksempel viser, hvorfor det er nødvendigt med nye regler, hvor alle EU-lande skal tvinges til at sikre, at EU-reglerne på arbejdsmarkedet overholdes. Journalist Som journalist har du lavet mange historier om de problemer, der er med udstationering af arbejdstagere. Nu skal du dække EU s forsøg på at løse nogle af problemerne. Lyt til alle parter og bestem dig for, hvilke historier der skal laves og hvilken vinkel, de skal have.
Fase I Spillevejledning Eleverne ser tre korte tv-indslag. Et indslag fra TV2 fyn om blokade mod et gartneri, som bruger billig arbejdskraft fra Østeuropa. Et indslag fra DR 21Søndag om udnyttelse af en rumænsk arbejder i Danmark. Og et indslag fra BBC om britiske arbejdere som protesterer mod udenlandsk arbejdskraft. Og læser artiklen fra Ugebrevet A4 om østarbejdere. Med udgangspunkt i de tre tv-indslag og artiklen gennemføres en diskussion i klassen om fænomenet østarbejdere. >> LINKS Materiale som kan supplere historien som iscenesætter og som kan udleveres til eleverne sammen med historien. TV2Fyn: http:// Efter diskussion i klassen læser eleverne historien og artikel med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. www.tv2fyn.dk/article/235298:3f-odensetil-kamp-mod-loendumping 21Søndag: TV-AVISEN: www.youtube.com/watch?v=2f4p99bbam0 http:// BBC: www.youtube.com/watch?v=-eabwx3_ mda&feature=related >> Forslag til spørgsmål, der kan stilles: Betyder tilstrømningen af billig østeuropæisk arbejds kraft noget for Danmark? I det omfang, østarbejderne betragtes som et problem, hvad kan der så gøres for at løse problemet? LINK Artikel om østarbejdere i flere EU-lande: http:// www.ugebreveta4.dk/2006/26/ Baggrundoganalyse/Ostarbejdereunderbetalesistorstil.aspx >> LINK Artikel med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen: http:// www.dr.dk/nyheder/politik/ 2012/04/25/145741.htm Fase 2 Læreren holder et oplæg til klassen, hvor det kort forklares, hvordan situationen ser ud i Europa, når det gælder udstationering af arbejdskraft. Europa-Kommissionen har undersøgt, hvordan det ser ud med udstationering af arbejdstagere og undersøgelsen viser et noget broget billede. 13
Redegør kort for undersøgelsen: Der er to kategorier af arbejdstagere fra et EUland, som arbejder i andre EU-lande. Der er dem, der flytter permanent til et andet EU-land, og så er der dem, der udstationeres midlertidigt. Når det gælder udstationering som dagens diskussion handler om, så er der omkring en million udstationerede arbejdstagere om året. Det svarer til kun 0,4 procent af arbejdsstyrken. I nogle lande er udstationering og immigration af arbejdskraft dog et væsentligt større fænomen end i andre lande. 10 procent af Litauens arbejdsstyrke arbejder i dag i andre EU-lande. I Slovakiet er det 5 procent. Her er der f.eks. mange som hver dag pendler med toget fra Slovakiets hovedstad Bratislava til Østrigs hovedstad Wien, hvilket ikke er længere end at pendle mellem Vejle og Aarhus. I antal kommer de fleste udstationerede fra Polen. Det samme gælder immigranter. To millioner polakker flyttede i 2007 til andre EU-lande for at arbejde. 700.000 af dem til Storbritannien. De lande som udstationerer flest arbejdstagere er i prioriteret rækkefølge: Polen, Tyskland, Frankrig, Portugal. Byggebranchen er der, hvor der oftest udstationeres arbejdere i andre lande. Gennemgå eventuelt den særlige danske arbejdsmarkedsmodel Afhængigt af klassens forkundskaber kan det være en god idé at forklare klassen om den særlige danske model for arbejdsmarkedet, hvor løn og arbejdsvilkår fastlægges gennem aftaler, som er indgået mellem arbejdsmarkedets parter. Det er blandt andet muligt, fordi der i Danmark er en meget høj organiseringsgrad, hvor de fleste er medlem af en fagforening og hvor mange virksomheder er medlemmer af en arbejdsgiverorganisation. Det kan også fremhæves, at når der er indgået aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, så er der fredspligt på arbejdsmarkedet. Det betyder, at der er langt færre strejker i Danmark end i andre EUlande. Til gengæld betyder den danske model, at Danmark ikke har lovgivning om løn og arbejds - vilkår på samme måde som man har i mange andre EU-lande. Derefter instrueres eleverne om følgende. Der udstationeres flere og flere arbejdstagere fra et EU-land til et andet. Og problemerne med udstationeringerne vokser, fordi reglerne ikke følges. Derfor vil Europa-Kommissionen nu præsentere to forslag til, hvordan EU-reglerne kan blive bedre. Europa-Kommissionens forslag er en direkte udløber af Laval-sagen (som fremgår af Historien). Der er nu indkaldt til møde i EU s ministerråd i Bruxelles, hvor Europa-Kommissionen skal præsentere sit forslag for beskæftigelsesministrene fra EUlandene. Ministrene skal ved mødet have en første diskussion af Europa-Kommissionens forslag. Formandskabet leder mødet. Men inden mødet går i gang, er det vigtigt for alle ministre at vide, hvad arbejdsmarkedets parter mener om Euorpa-Kommissionens forslag. Europa-Kommissionens forslag deles ud i klassen Alle tildeles deres roller (som EU-formand, Europa-Kommission, medlemslande, arbejdsmarkedets parter og journalist). Der er 27 lande i EU. Men for enkelthedens skyld, så deltager ikke alle 27 lande i spillet. Skriv de deltagende lande op på tavlen eller udarbejd navneskilte til eleverne, så alle kan se, hvilke lande, der er i praksis er til stede i lokalet. Det er en god idé at lade to eller flere elever være fælles om hver rolle. Den største rolle er EUformandskabet som skal lede mødet. Giv eleverne tid til at forberede sig på deres roller og tid til at læse Europa-Kommissionens forslag igennem. 14
Fase 3 Spillet kan nu begynde. Lad først arbejdsmarkedets parter komme til orde. De skal have mulighed for at fortælle ministrene, hvad de mener om forslagene fra Europa-Kommissionen. Arbejdsmarkedets parter har også mulighed for at tale med journalisten. Journalisten fortæller klassen, hvordan sagen vil blive dækket i journalistens medie. Når denne del er overstået, så kan selve forhand - lingsspillet i Bruxelles begynde. EU-formandskabet indleder mødet og byder velkommen. Derefter får Europa-Kommissionen ordet for at præsentere forslaget. Når Kommissionen er færdig, skal formandskabet lede diskussionen. Det er smart at give de største medlemslande ordet først. De lande som har flest udstationerede arbejdstagere. Det vil sige lande som Tyskland, Polen og Storbritannien. Derefter bestemmer formandskabet selv den videre vej frem. Når alle lande har haft ordet kan diskussionen bølge frit. Formandskabet må gerne forsøge at få nogle lande til at skifte holdning. Efter et stykke tid afbrydes spillet. Formandskabet afslutter mødet og skal derefter afholde en pressekonference. Hvad vil formandskabet fortælle pressen om resultatet af dagens drøftelser? Hvad vil medierne skrive? Hvordan reagerer arbejdsmarkedets parter på dagens drøftelser? Fase 4 Diskuter i klassen, hvad man kan gøre, når 27 lande skal enes om regler på et område, hvor deres holdninger er vidt forskellige. Forklar at det ikke kun er medlemslandene som skal vedtage reglerne. Reglerne skal også vedtages af medlemmerne af Europa-Parlamentet. Diskuter om det gør det lettere eller sværere at få vedtaget regler i EU, at der i dag er to kamre, som skal være enige? Giv derefter eleverne artiklen fra Politiken, som viser, at 12 EU-landes nationale parlamenter i fællesskab har sendt et brev til Europa-Kommissionen og bedt kommissærerne om at trække Monti-II forslaget tilbage. (De 12 lande er Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Letland, Luxembourg, malta, Holland, Polen, Portugal, Sverige og Storbritannien). LINK http:// politiken.dk/erhverv/ece1749556/euopgiver-indgreb-mod-strejkeretten/ Ordningen kaldes for et gult kort som de nationale parlamenter som f.eks. Folketinget kan give Europa-Kommissionen, hvis den fremsætter et forslag på et område som de nationale parlamenter ikke mener, at EU bør blande sig i. Flere oplysninger her: LINK http:// www.euo.dk/nyheder/euidag/2012/maj/gultkort/ Diskuter om det er rimeligt, at nationale parlamenter kan bremse EU-forslag? Diskuter eventuelt om det er i orden, at et politisk parti som frihedspartiet i Holland (Geert Wilders parti), laver en hjemmeside, hvor man kan anmelde mistænkelige østarbejdere? LINK http:// www.meldpuntmiddenenoosteuropeanen.nl/ Hvordan reagerer de enkelte landes ministre? 15
Historien ARBEJDMARKED Iden franske by Flamanville er byggeriet af en ny reaktor til atomkraftværket i fuld gang. Der er en del franske håndværkere på byggeriet og arbejdslederen er fransk. Undervejs i byggeriet dukker der en del polske håndværkere op, som også skal arbejde på byggepladsen. De franske arbejdere vil gerne vide, hvad polakkerne får i løn og hvad deres ansættelsesbetingelser er i øvrigt. Men det er ikke let. Når de franske arbejdere spørger til polakkernes løn og arbejdsvilkår, så får de besked på at henvende sig til polakkernes arbejdsgiver. Det viser sig, at arbejdsgiveren er et irsk firma som er registreret på Cypern. Det er et firma som ikke udfører nogen aktiviteter i Irland overhovedet. Firmaet har heller ikke aktiviteter på Cypern. Firmaet er et såkaldt postkasse-selskab (letterbox-company) hvis eneste formål er at hyre håndværkere i Polen til byggeopgaver, der skal udføres andre steder i Europa. Det viser sig, at de polske arbejdere får halvt så meget i løn som deres franske kolleger for et tilsvarende arbejde. Struik Foods er en fødevarefabrik udenfor Antwerpen i Belgien. Fabrikken producerer færdige fødevarer som suppe på dåse, leverpostej og andre produkter, som er meget populære i Belgien. En dag fyrer fabrikken en række af deres medarbejdere. De erstattes af polske arbejdere. Polakkerne er ikke flyttet til Belgien permanent. De er i stedet ansatte af et hollandsk firma som udlejer arbejdskraft til Struik Foods. Da de polske arbejdere ikke er flyttet til Belgien men kun er udstationerede for en kortere periode, er de ikke underlagt det belgiske system for sygesikring, pensionsopsparing og andet. 16
Det viser sig, at polakkernes timeløn er 10 euro (75 kroner) lavere, end den løn de fyrede belgiere fik. I Vaxholm udenfor Stockholm skal der bygges en skole. Kommunen laver et såkaldt udbud, hvor virksomheder fra hele Europa kan komme med et bud på, hvor meget de skal have for at bygge skolen. Det gør kommunen for at få skolen bygget så billigt som muligt. Det lettiske firma, Laval un Parteri har det billigste tilbud, begynder byggeriet og bruger håndværkere fra Letland. På et tidspunkt kommer de svenske byggearbejderes fagforening Bygnads på besøg. Fagforeningen kræver, at Laval un Parteri skal tegne en såkaldt kollektiv aftale med den svenske fagforening. Det er en aftale, hvor arbejdsgiver og fagforening aftaler en række vilkår, som skal gælde på arbejdspladsen. Laval un Parteri afviser forslaget. Firmaet siger, at det allerede har lavet en sådan aftale med en lettisk fagforening. Det er den svenske fagforening Bygnads ikke tilfreds med. Fagforeningen indleder derfor en såkaldt blokade mod byggepladsen i Vaxholm. Fagforeningen må ikke blokere adgangen til byggepladsen, men kan f.eks. forbyde alle som er medlemmer af Bygnads at levere varer til byggeriet. Svenske elektrikeres fagforening varsler det, der kaldes en sympatikonflikt. Det betyder, at alle svenske elektrikere som er med i fagforeningen heller ikke må arbejde på byggeriet. var i strid med EU-direktivet, fordi fagforeningerne forhindrede Laval i at udføre arbejde i Sverige. Arbejdsdomstolen i Sverige bad EU-Domstolen i Luxembourg om at fortolke EU-reglerne. EU-Domstolen konstaterede på den ene side, at fagforeninger har ret til at protestere og til at blokere en virksomhed. Men samtidig sagde EU- Domstolen også, at den svenske fagforening stillede så mange og så detaljerede krav, at det i praksis var helt umuligt for en udenlandsk arbejdsgiver at forudse, hvilke krav man skulle leve op til i Sverige. Og derfor var fagforeningens ageren i strid med EU-reglerne om udstationering. Dommen blev starten på en stor diskussion i hele Europa om hvorvidt der nu er sat grænser for, hvornår en fagforening må blokere en virksomhed og hvilke krav fagforeningen må stille. Firmaet Laval un Parteri gik fallit. Konflikten betyder, at byggeriet af skolen går helt i stå. De lettiske arbejdere har ikke materiale, så de kan fortsætte arbejdet og rejser hjem til Letland. Det lettiske firma går til arbejdsdomstolen i Sverige, som er den domstol som håndterer konflikter på arbejdsmarkedet. Laval un Parteri mener, at de svenske fagforeningers protest er i strid med EU s regler. EU-landene vedtog i 1996 det såkaldte udstationeringsdirektiv, som under en række betingelser giver virksomheder i et land ret til i en begrænset periode at udstationere medarbejdere i et andet land. Laval un Parteri mente, at blokaden mod byggeriet 17
Europa-Kommissionens forslag Baggrunden for forslaget: I 1996 fremsatte Europa-kommissionen et forslag til regler for udstationering af arbejdstagere (det såkaldte udstationeringsdirektiv). Direktivet blev vedtaget af de 12 lande som var med i EU dengang og trådte i kraft i 1999. Udstationeringsdirektivet fastsætter en række centrale arbejds- og ansættelsesvilkår, som virksomheder skal overholde, når de udstationerer personale i et andet land. Virksomheden skal overholde de regler, der er om mindsteløn i landet. Arbejdstagerne skal have et mindste antal betalte feriedage. Der skal være fastlagt en maksimal arbejdstid og en minimal hviletid, som skal overholdes. Og så skal virksomhederne overholde et lands nationale bestemmelser om arbejdsmiljøbeskyttelse. I praksis har det vist sig, at både virksomheder og flere landes nationale myndigheder ikke altid overholder reglerne. Der er eksempler på, at smarte forretningsfolk misbruger reglerne. F.eks gennem oprettelse af såkaldte postkasseselskaber. Det kan være en virksomhed i et land som etablerer sig pro forma i et andet land. Udelukkende for at udnytte, at der i dette land er lavere løn og lavere bidrag til social sikring som f.eks pension. Den type omgåelse kan selvsagt få arbejdstagerne i det EU-land der har høje omkostninger på barikaderne. Et eksempel er den såkaldte Lavalsag som der faldt dom i ved EU-Domstolen for nogle år siden (sagen som er beskrevet i historien). Både den europæiske fagbevægelse og flere EU-lande mener, at dommen i Laval-sagen sætter spørgsmålstegn ved fagforeningernes ret til at strejke. For at rette op på situationen præsenterer Europa- Kommissionen to forslag: Forslag I: Forslag til direktiv om håndhævelse af bestemmelserne om udstationering af arbejdstagere som led i udveks - ling af tjenesteydelser. Forslaget er et såkaldt håndhævelsesdirektiv. Altså et EU-direktiv, som skal gøre det lettere at sikre, at reglerne i udstationeringsdirektivet overholdes. Forslaget stiller krav om, at virksomheder skal informeres bedre om reglerne for udstationering. Det er statens opgave at informere virksomhederne. Øget overvågning af virksomheder som udstationerer medarbejdere. Blandt andet med krav om, at virksomheder skal stille lønsedler, time - sedler og andet til rådighed. Bedre samarbejde mellem myndighederne i EUlandene: Hvis et polsk firma rejser fra Danmark og hjem til Polen uden f.eks. at betale dansk skat og moms, så skal de polske myndigheder hjælpe de danske med at opkræve pengene. Hvert land bør indføre en national ordning til at hjælpe udstationerede arbejdstagere som kommer i klemme, f.eks. hvis deres arbejdsgiver havner i økonomiske vanskeligheder og ikke kan betale lønnen. Formålet med en sådan ordning er, at i dag tør mange østarbejdere ikke fortælle om det, hvis de får dårlig løn eller har dårlige arbejdsvilkår, fordi de er bange for at miste deres arbejde. Hvis de ved, at de kan få økonomisk kompensation, er de måske mere villige til at samarbejde med de myndigheder, der skal kontrollere de virksomheder, der står for udstationeringen. Dette forslag kan vedtages med kvalificeret flertal. Forslag II: Forslag til forordning om udøvelse af retten til kollektive skridt inden for rammerne af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser (kaldes også for Monti-II-forslaget efter Mario Monti, som fik idéen til forslaget). Dette forslag er en direkte konsekvens af dommen i Laval-sagen. Den dom er af nogle blevet tolket sådan, at den økonomiske frihed til at udstationere medarbejdere i andre lande blev prioriteret over arbejdstagernes sociale rettigheder og især over retten til at strejke. Kommissionens forslag fastslår, at de to rettigheder står lige. Samtidig indeholder forslaget en forpligtelse til, at hvis der er ved at opstå store konflikter på arbejdsmarkedet, som berører flere lande, så skal EU varsles om dette. Dette forslag kan kun vedtages med enstemmighed. 18
Når EU lovgiver Idilemmaspillet er rollerne udstyret med skarpe modstridende holdninger. Spillet kan derfor let ende uden enighed. Holdningerne er også skarpe i det rigtige EU. Men i EU-samarbejdet er der også tradition for, at landene er fleksible og forsøger at finde løsninger. Derfor ender EU-forhandlinger næsten altid med et kompromis. - Af samtlige lovforslag diskuteret i EU mellem 2004-09 var det mindre end 10 som blev droppet, fordi de ikke kunne vedtages. - Fra Europa-Kommissionen foreslår en EU-lov og frem til, at loven vedtages, diskuteres mange ændringsforslag. Fra 2004-09 blev der fremsat 48.747 ændringsforslag i Europa-Parlamentet. Af dem blev 15.189 vedtaget og de blev dermed en del af EU-lovgivningen. Når en dansk minister skal forhandle om en EU-lov, mødes ministeren med partierne i Folketinget. Det sker i Folketingets Europaudvalg. Ministeren præsenterer regeringens syn på sagen og spørger så partierne, om de kan støtte regeringens holdning. Der er ofte meget lange diskussioner, inden ministeren får opbakning. Møderne kan følges direkte på Folketingets web TV. I Folketingsåret 2007/08 var MF erne fra Venstre og Konservative altid enige med ministeren. Socialdemokraterne som var i opposition, støttede den danske minister i 90 procent af sagerne. Enhedslisten var det parti, som oftest var uenig med regeringen. Men i 51 procent af alle sager bakkede Enhedslisten op om ministeren. I halvdelen af alle EU-sager fra 2007/08 har en dansk minister altså haft et stort set enigt Folketing bag sig, når han eller hun forhandlede i Bruxelles. - Når en EU-lov er vedtaget i Bruxelles, så skal den gennemføres i Danmark. Det sker i Folketinget. Justitsministeriet har lavet en opgørelse som viser, at fra 2000-04, var det mellem 13 og 18 procent af de love, der blev vedtaget i Folketinget, som først var vedtaget i Bruxelles.
Europa-Kommissionen Repræsentation i Danmark Europa-Huset Gothersgade 115 DK-1123 København K Omstilling: (+45) 33 14 41 40 (+45) 33 41 40 40 Europa-Parlamentet Informationskontoret i Danmark Europa-Huset Gothersgade 115 DK-1123 København K Omstilling: (+45) 33 14 33 77 (+45) 33 41 40 40 www.hj-grafisk.dk E-mail: mail@ec.europa.eu For opdateret information om EU: Besøg vores hjemmeside: www.europa-kommissionen.dk E-mail: epkobenhavn@europarl.europa.eu For opdateret information om Europa-Parlamentet: Besøg vores hjemmeside: www.europarl.dk