9. Praktikken koordineres af uddannelsesinstitutionen med de øvrige dele af uddannelsen. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastlægger i studieordningen praktikkens nærmere placering i hvert studieår og praktikkens nærmere indhold, omfang og tilrettelæggelse, jf. 5-8 og kapitel 10. Bedømmelse af praktik 52. Den studerendes præstation i praktik skal løbende for hvert studieår, jf. 5, bedømmes med Bestået eller Ikke-bestået, jf. 53-54. Stk. 2. Den studerende skal senest inden udgangen af 4. semester efter studiestart have opnået bedømmelsen Bestået for den del af praktikken, som uddannelsesinstitutionen har tilrettelagt på 1. studieårgang. 53. Hver bedømmelse af praktikken foretages af uddannelsesinstitutionen. Stk. 2. Til brug for bedømmelse af den studerendes forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktik, og om den studerende i forhold til uddannelsens progression har opnået tilstrækkelig kompetence til at anvende praktikfagets centrale kundskabs- og færdighedsområder, jf. bilag 1, skal uddannelsesinstitutionen modtage en skriftlig, begrundet indstilling 1) fra praktikstedet om, hvorvidt praktikstedet vurderer, at den studerende ud fra sit faglige og pædagogiske niveau er egnet til at undervise elever, og 2) fra en eller flere af uddannelsesinstitutionens undervisere, der i relevant omfang har deltaget i forberedelse og efterbehandling af den studerendes praktik, om hvorledes den enkelte underviser finder, at den studerendes præstation bør bedømmes. Stk. 3. Indstillinger efter stk. 2, som er til ugunst for den studerende, skal ved fremsendelse til uddannelsesinstitutionen sendes i kopi til den studerende, som skal have mulighed for at fremkomme med en udtalelse til rektor forud for bedømmelsen. Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen fastlægger i studieordningen nærmere regler om bedømmelse af praktikken, herunder om indhold af og procedure i forbindelse med indstillinger fra prak-tikstederne og uddannelsens egne undervisere. INDHOLD Strukturelle rammer for praktik i Lærerudannelsen i Silkeborg ---------- 2 Generelle forhold om praktik i læreruddannelsen -------------------------- 3 Side Praktik i Læreruddannelsen i Silkeborg -------------------------------------- 4 1. Praktikskoler ------------------------------------------------------------------- 4 2. Dagpraktik --------------------------------------------------------------------- 5 3. Praktikskemaer ---------------------------------------------------------------- 5 4. Almene læreropgaver -------------------------------------------------------- 6 5. Samarbejde og vejledning -------------------------------------------------- 6 6. Trepartssamtaler -------------------------------------------------------------- 6 7. Bedømmelse og evalueringssamtale --------------------------------------- 7 8. Tavshedspligt ------------------------------------------------------------------ 7 9. Studerendes fremmøde/fravær ---------------------------------------------- 7 10. Praktilæreres fravær --------------------------------------------------------- 7 11. Økonomi ---------------------------------------------------------------------- 8 12. Skolegrupper ----------------------------------------------------------------- 8 13. Uddannelseshold ------------------------------------------------------------ 9 14. Skolens praktikkoordinator ------------------------------------------------ 9 Bilag ------------------------------------------------------------------------------- 11 54. En studerende, hvis praktik på en årgang er bedømt Ikke-bestået, kan en gang gå praktikperioden om på samme eller, hvis den studerende ønsker det, på et andet praktiksted. Bedømmes en praktikperiode, som den studerende har gået om, fortsat Ikke-bestået, kan den studerende ikke fortsætte på uddannelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan, hvis ganske særlige grunde taler derfor, give en studerende mere end en mulighed for at gå en praktikperiode, der er bedømt Ikke -bestået, om. Uddannelsesinstitutionen beskriver i studieordningen, hvad der f.eks. kan anses som ganske særlige grunde, og fastlægger i øvrigt den nærmere procedure i forbindelse med praktik, der bedømmes Ikke-bestået. Side 12 Side 1
Strukturelle rammer for praktik i Læreruddannelsen i Silkeborg I læreruddannelsen har faget praktik en sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Gennem alle studieår samarbejder læreruddannelsens lærere med praktikskolernes lærere om at skabe en kobling mellem teori og praksis med henblik på den studerendes erhvervelse af praktiske færdigheder i at forberede, gennemføre og evaluere undervisningsforløb at skabe rammer for den studerendes tilegnelse af kundskaber om og færdigheder i observation, analyse og dokumentation af lærervirksomhed, herunder undersøgelser af undervisning, samarbejde og kommunikation i skolen. Rammerne for dette samarbejde er udformet med henblik på at skabe gode betingelser for udvikling af læreruddannelsen og af skolerne som uddannelsessted. I denne folder redegøres for rammerne for samarbejdet og for de vilkår der knytter sig til de studerendes gennemførelse af praktik i skolen. I Læreruddannelsen i Silkeborg er praktiksamarbejdet organisatorisk funderet i uddannelseshold skolegrupper praktikkoordinatorer som i denne folder er beskrevet mere uddybende end øvrige rammesættende forhold for praktikken. I folderen Praktikvejledning Indhold redegøres for praktikkens indhold, herunder praktikkens forståelsesramme praktikkens forberedelse, gennemførelse og efterbehandling didaktikseminar kompetencemål og bedømmelse. Alle dokumenter vedrørende praktik ligger på læreruddannelsens hjemmeside www.viauc.dk/laererisilkeborg, hvorfra de kan downloades. Med venlig hilsen Lars Ustrup praktikleder 17. Bilag Uddrag fra: Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK nr. 219 af 12/03/2007) Praktik 5. Den studerende skal have praktik i alle de valgte linjefag og i alle fire studieår. Stk. 2. Målet med praktikken er at skabe en kobling mellem teori og praksis med henblik på, at den studerende erhverver teoretisk funderede praktiske færdigheder i at forberede, gennemføre og evaluere undervisningsforløb. Uddannelsesinstitutionen skal tilrettelægge praktikken så-ledes, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens mål og uddannelsens formål, jf. 22-24. Den uddannelsesmæssige progression skal beskrives i uddannelsesinstitutionens studieordning. 6. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at praktikken forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde med de pædagogiske fagområder og de relevante linjefag, og at praktikken kan inddrages i professionsbachelorprojektet, jf. 10-12. Stk. 2. Den studerendes gennemførelse af praktikken på praktikstedet skal omfatte undervisningstimer med elever og deltagelse i øvrige læreropgaver under vejledning af en eller flere praktiklærere. 7. Praktikken tilrettelægges over i alt 24 uger og finder sted i folkeskolen og om muligt også i andre skoleformer, jf. dog stk. 2, 2. pkt. Hovedparten af den studerendes praktiktimer tilrettelægges i forløb over hele uger. Stk. 2. I praktikken indgår en sammenhængende periode på 7-9 uger, skoleperioden, der placeres i 3. eller 4. studieår, og som afsluttes med, at den studerende selvstændigt forestår undervisningen. Skoleperioden skal finde sted på en folkeskole, en fri grundskole eller en efterskole. 8. Med uddannelsesinstitutionens godkendelse i hvert enkelt tilfælde kan praktik, med undtagelse af skoleperioden, jf. 7, stk. 2, 2. pkt., finde sted ved 1) danske skoler i Sydslesvig, 2) skoler på Færøerne og i Grønland og 3) udenlandske skoler i forbindelse med et af uddannelsesinstitutionen organiseret og godkendt studieophold i udlandet, jf. 37, stk. 2. juni 2012 Side 2 Side 11
13. Skolens praktikkoordinator Praktikkoordinator er en lærer med interesse for skoleudvikling og læreruddannelse, og så vidt muligt en erfaren og praktiklæreruddannet lærer. Praktikkoordinators hovedopgaver er at være samarbejdspartner og vejleder for studerende og kolleger at bidrage til udvikling af skolen som uddannelsessted for lærerstuderende at tilrettelægge praktikforløb i overensstemmelse med læreruddannelsens bestemmelser og studieordningen for faget praktik at være skolens repræsentant og samarbejdspartner i skolegruppen. I forhold til de studerende indgår det som en del af praktikkoordinatorens opgave: at sikre, at de studerende introduceres til skolen og skolekulturen og at de modtager informationer om skolens tilrettelæggelse af praktikforløbet, herunder om de studerendes deltagelse i øvrige læreropgaver og om skolens krav og forventninger til deres praktikarbejde at foretage en samlet vurdering af praktiklærernes midtvejsstatus af de enkelte studerende og tage initiativ til indkaldelse til en særlig status samtale, i tilfælde, hvor studerende er i risiko for at blive indstillet til ikke bestået eller på grund af fravær er i risiko for ikke at kunne blive bedømt. at sikre, at der ved praktikperiodens afslutning gennemføres en evalueringssamtale med deltagelse af alle studerende med det formål at få klarlagt de studiemæssige vilkår i praktikken, der har haft betydning for de studerendes udvikling og arbejdssituation. Generelle forhold om praktik i læreruddannelsen Samarbejde om praktik Praktikken skal forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde mellem praktikskolen, de studerende og lærere i pædagogiske fag og relevante linjefag. Udgangspunktet for samarbejdet er praktikkens mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder. Praktikkens rammesætning Der er mødepligt til alle dele af praktikken. Hver praktikperiode skal gennemføres og bestås. Den studerende skal have praktik i alle de valgte linjefag og i alle studieår. Bedømmelse Den studerendes præstation i praktik skal løbende for hvert studieår bedømmes med Bestået eller Ikke-bestået. Senest inden udgangen af 4. semester efter studiestart skal den studerende have opnået bedømmelsen Bestået for 1. studieårs praktikperiode. Bedømmelsen af den studerendes præstation i praktik foretages af læreruddannelsen efter indstilling fra praktikskolen og fra den studerendes undervisere i læreruddannelsen. En studerende, hvis praktik på en årgang er bedømt Ikke-bestået, kan gå praktikperioden om en gang på samme eller, hvis den studerende ønsker det, på en anden praktikskole. Hvis bedømmelsen igen bedømmes Ikke-bestået, kan den studerende ikke fortsætte uddannelsen. Praktiksteder For studerende i den ordinære uddannelse tilrettelægges praktikken over i alt 24 uger og finder sted i folkeskolen og om muligt også i andre skoleformer. I praktikken indgår en sammenhængende periode på 7uger, skoleperioden, der placeres i 4. studieår, og som afsluttes med, at den studerende selvstændigt forestår undervisningen. Skoleperioden skal finde sted på en folkeskole, fri grundskole eller en efterskole. Side 10 Side 3
Med læreruddannelsens godkendelse kan praktik, med undtagelse af skoleperioden, finde sted ved danske skoler i Sydslesvig skoler på Færøerne og i Grønland og udenlandske skoler i forbindelse med et godkendt studieophold, der er organiseret og godkendt af uddannelsen. For meritstuderende tilrettelægges praktikken over i alt 10 uger og finder sted på en folkeskole eller fri grundskole. Der indgår ingen skoleperiode og der er ingen mulighed for praktik på skoler i Sydslesvig, på Færøerne og i Grønland eller i udlandet. Praktik i Læreruddannelsen i Silkeborg 1. Praktikskoler Læreruddannelsen i Silkeborg har fast samarbejde med skoler i Favrskov, Herning, Horsens, Ikast-Brande, Silkeborg, Skanderborg og Viborg kommuner om praktik i læreruddannelsen. Hertil kommer efter behov samarbejde med andre skoler, herunder efterskoler og specialskoler. Silkeborg Vinderslev Skole Silkeborg Vestre Skole Skanderborg Stjærskolen Skanderborg Gl. Rye Skole Skanderborg Veng Fællesskole Skanderborg MortenBørup Skolen Skanderborg Virring Skole Skanderborg Skanderborg Realsk. Viborg Bøgeskovskolen Viborg Rødkærsbro Skole Herning Tjøring Skole L3 U3 Ikast-Brande Ikast Vestre Skole Herning Lundgårdskolen Ikast-Brande Hyldgårdskolen Ikast-Brande Ikast Nordre Skole Silkeborg Grauballe Skole Ikast-Brande Ungd.Center 10.kl. Silkeborg Gødvadskolen Silkeborg Buskelundskolen Silkeborg Hvinningdalskolen Silkeborg Frisholm Skole Silkeborg Kornmod Realskole Silkeborg Gjessø Skole Silkeborg Kragelund Skole Silkeborg Ungdomsskolen Silkeborg Sejs Skole Skanderborg Gudenåskolen Silkeborg Thorning Skole Skanderborg Mølleskolen Silkeborg Voel Skole Skanderborg Skovbyskolen Skanderborg Bakkeskolen Skanderborg Gyvelhøjskolen Landsbyordningen Ejerbavnehøj Skals Efterskole Hovedgrupper Læreruddannelsens faste praktikskoler er opdelt i to hovedgrupper, Lige skoler og Ulige skoler. Lige skoler tilbyder praktik til studerende, der indleder lærerstudiet et lige årstal Ulige skoler tilbyder praktik til studerende, der indleder lærerstudiet et ulige årstal. Meritstuderende tilbydes praktik på skoler i begge hovedgrupper. Skolegrupper Hver hovedgruppe er opdelt i to til tre skolegrupper, som er det primære samarbejdsforum mellem skolerne indbyrdes og mellem skolerne og læreruddannelsen. Efterskoler og specialskoler danner en selvstændig skolegruppe og deltager i skolemøderne sammen med Ulige skoler. Side 4 Side 9
Ved længerevarende fravær, skal skolen sikre, at de studerende kan gennemføre praktikken under studiebetingelser, som er forudsætning for at kunne udvikle de kompetencer, som er beskrevet mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for praktikken. 11. Økonomi Praktiklærerne modtager vederlag i henhold til aftale mellem lærerkreds og kommune. Studerende må ikke modtage nogen form for vederlag for arbejde, der er forbundet med praktikken. 12. Skolegrupper De to hovedgrupper af praktikskoler er opdelt i skolegrupper således: Lige skoler/lige årgange Ulige skoler/ulige årgange L1 U1 Herning Skalmejeskolen Favrskov Ulstrup Skole Horsens Brædstrup Skole Herning Tjørring Skole Ikast-Brande Nørre Snede Skole Ikast-Brande Engesvang Skole Silkeborg Balleskolen Ikast-Brande Ikast Østre Skole Silkeborg Bryrup Skole Silkeborg Sølystskolen (Gran ) Silkeborg Friskolen Klippen Silkeborg Virklund Skole Silkeborg Fårvang Skole Silkeborg Th. Langs Skole Silkeborg Sjørslev Skole Skanderborg Herskindskolen Silkeborg Skægkærskolen Skanderborg Bjedstrup Skole Skanderborg Højboskolen Skanderborg Låsby skole Skanderborg Niels Ebbesen Skolen Skanderborg Stilling Skole Skanderborg Knudsøskolen Viborg Egeskovskolen Randers Assentoft Skole L2 U2 Herning Brændgårdskolen Herning Gjellerupskolen Herning Hammerum Skole Herning Herningsholmskolen Ikast-Brande Bording Skole Horsens Nim Skole Silkeborg Dybkærskolen Ikast-Brande Isenvad Skole Silkeborg Funder Skole Silkeborg Ans Skole Silkeborg Kjellerup Skole Silkeborg Langsøskolen Silkeborg Sølystskolen (Nordre) Silkeborg Resenbro Skole Silkeborg Sorring Skole Silkeborg Gjern Skole Efterskoler og specialskoler Læreruddannelsen har et fast samarbejde med en række efterskoler og specialskoler, som i uddannelsens 2. del tilbyder praktik til studerende således: Specialskoler tilbyder i 3.- 4. studieår praktik til studerende med linjefaget specialpædagogik. Efterskoler tilbyder i 3.- 4. studieår praktik til studerende. Hvis der er tale om praktik på 4. årgang omfatter praktikken skoleperioden. Praktik på efterskoler og specialskoler tilbydes ikke meritstuderende. Praktik i Sydslesvig, på Færøerne og i Grønland Praktik på danske skoler i Sydslesvig og på skoler på Færøerne og i Grønland kan tilbydes studerende i 3. studieår efter aftale med praktiklederen. Alle udgifter afholdes af den studerende. Tilbuddet gives ikke til meritstuderende. Praktik i forbindelse med studieophold i udlandet I forbindelse med et godkendt studieophold i udlandet, hvori der indgår praktik, kan der gives merit for studieårets praktik. Tilbuddet gives fortrinsvis til studerende i 3. studieår. Tilbuddet gives ikke til meritstuderende. 2. Dagpraktik Hver praktikperiode indledes med nogle praktikdage på skolen, hvor de studerende får mulighed for at møde deres praktiklærere og de klasser, som indgår i praktikskemaet. Hensigten hermed er, at de studerende lærer skolen at kende og modtager førvejledning inden de skal i gang med at forberede undervisningen. I 1. studieår er de studerende på skolen i fem dage fordelt over fem uger (5 dage før praktikken). I 2.- 4. studieår er de studerende på skolen i forpraktik1-2 dage jf. uddannelsens rammeplan for studieåret. Det samme er meritstuderende. 3. Praktikskemaer Praktikskemaer udarbejdes af praktikskolen i samråd med de studerende efter følgende retningslinjer: skemaet bør højst omfatte undervisning i 2-3 klasser linjefag skal indgå i skemaet i et rimeligt omfang Side 8 Side 5
andre fag end linjefag kan indgå i skemaet skemaet indeholder undervisningslektioner i mindst 4 af ugens 5 dage. Som supplement til de pligtige undervisningslektioner kan der efter aftale med de studerende indgå støtteundervisning til elever, der ikke er henvist til specialundervisning, men som har behov for særlig støtte. Deltagelse i temadage eller lignende I praktikken indgår studerende i temadage eller lignende på lige fod med skolens lærere. Uanset hvor megen tid og hvor mange undervisningslektioner, der medgår hertil, så forbruges kun den ressourcemængde, som svarer til antal lektioner i praktikskemaet de pågældende dage. 4. Almene læreropgaver Praktikskemaets undervisningslektioner er kun en del af den studerendes samlede praktikarbejde. I lærerarbejdet indgår en række andre vigtige arbejdsopgaver, som også skal indgå i den studerendes praktik. Det drejer sig eksempelvis om kollegiale møder af forskellig slags, møder med eksterne samarbejdspartnere som fx skolepsykologer, møder med forældre og tilsyn med elever. Praktikskolen skal sikre, at almene læreropgaver indgår i praktikken. 5. Samarbejde og vejledning De studerendes læring og udvikling i praktik forudsætter et tæt samarbejde mellem studerende indbyrdes og med deres praktiklærere. Studerende skal altid kunne modtage støtte fra praktiklærerne, men karakteren af støtten må afhænge af den studerendes studietrin og situationen i øvrigt. Ud over at være samarbejdspartner er praktiklæreren også vejleder for de studerende. 6. Særlig statussamtale og midtvejsstatus Der skal gennemføres en særlig statussamtale med studerende, som er i risiko for ikke at blive indstillet til positiv bedømmelse. En status samtale er en samtale mellem den studerende, praktiklæreren, læreruddannelseslæreren og skolens praktikkoordinator Det er praktikskolens ansvar, så tidligt som muligt i praktikforløbet at indkalde til denne type samtale. Samtalen afholdes midtvejs i praktikforløbet. Der afholdes midtvejsstatus for alle studerende, som forventes at bestå praktikken. Deltagere er her studerende og praktiklærere. 7. Bedømmelse og evalueringssamtale Studerende, som har gennemført praktikken, kan blive indstillet til bedømmelse. Se pkt. 9. Ved praktikperiodens afslutning, skal skolen indstille de studerende til bedømmelse og den enkelte studerende skal modtage kopi af begrundelsesskemaet. Inden de studerende afslutter praktikken på skolen, skal de indkaldes til en fælles samtale, hvor de studiemæssige forhold kan blive evalueret. 8. Tavshedspligt I praktikperioden på skolen arbejder de studerende under tjenestevilkår, som gælder for skolens lærerpersonale. Det betyder blandt andet, at de studerende har tavshedspligt og skal udvise en nødvendig diskretion. 9. Studerendes fremmøde/fravær De studerende har mødepligt til alle dele af praktikken - også til de almene læreropgaver, som indgår i praktikken på skolen. Praktikskolen skal registrere de studerendes fremmøde og notere fravær uanset årsagen til fraværet. Ved et samlet fravær på 5 arbejdsdage eller derunder er praktikken gennemført og den studerende kan indstilles til bedømmelse. Ved er samlet fravær på mere end 5 dage er praktikken ikke gennemført og den studerende kan ikke indstilles til bedømmelse. Så snart den studerendes fravær nærmer sig 5 dage, skal skolen tage initiativ til at opstille muligheder for kompenserende praktik, så den studerende kan gennemføre praktikken og blive indstillet til bedømmelse. 10. Praktiklæreres fravær Ved en praktiklærers fravær skal skolen tilbyde de studerende, at praktiklæreren erstattes af en vikar. Efter aftale med de studerende kan vikardækning erstattes af et kollegialt tilsyn og efterfølgende evaluering af undervisningsforløbet. Side 6 Side 7