Endelig ude! Tager hånd om veteraner. En indsats for børnene. Irak en hård skole. - til Forsvarets medarbejdere. 5. årgang nr.

ISSN: 1603-483X Forsvaret - til Forsvarets medarbejdere 5. årgang nr. 4 september 2007 Endelig ude! Tager hånd om veteraner En indsats for børnene Irak en hård skole

Indhold 4 2007 16 20 8 13 Arbejdsplads Aktuelt Arbejdsliv 8 Læren af Irak 3 FC har ordet 11 Stærkere end jeg regnede med 4 Brændpunkter Nyt om krig og fred i verden 12 Nye krav, nye ledere 5 I fokus Mediernes historier om Forsvaret 6 Nyt materiel Rykket op med rod 16 Tjenesterne under lup 13 Portræt Han byggede 25 skoler 18 Fotomontage Exit Irak 20 Om lidt er det slut 23 Ny portal giver overblik 24 En veteran er ikke en tikkende bombe 27 Nej tak til veteraninstitut 28 Forsvarshistorie Tjeneste i fjendens skydeskive 20 35 Altid 30 Pas på dig selv 33 Klik ind på forsvarskanalen.dk 35 Dit foto Nul stress er en fælles sag Nyt om Forsvarets web-tv Læsernes fotokonkurence 31 Materiel 33 Find fem fejl 36 Vox pop PMV med gummisko Læsernes gættekonkurrence Hvad tror du, Forsvaret har fået ud af at være i Irak? 32 Personel 34 Kultur Din dag Nyt om bøger, film og udstillinger 2 Forsvaret 3/2007 Forsvaret.dk

FC har ordet Det nytter! Foto: Sara Skytte. General Jesper Helsø, forsvarschef. I august kom soldaterne fra den danske bataljon i Irak tilbage til familierne og vennerne. Glade for at være i sikkerhed. Glade og stolte over den indsats, som mere end 5.000 soldater har ydet. Glade for det sammenhold og den korpsånd, som de havde oplevet sammen med ligesindede i en risikofyldt og vanskelig hverdag. Soldaterne kom også hjem til en ophedet diskussion om, hvorvidt deres hårde arbejde, deres ofre og deres afsavn overhovedet havde nyttet. Om det arbejde, som ca. 100 danske soldater fra alle værn sammen med koalitionen stadig yder i Basra og Bagdad, ville gøre nogen nytte. Jeg er ikke enig med dem, der finder Forsvarets indsats i Irak nytteløs eller meningsløs. Slet ikke. Skiftende bataljoner har gjort deres til at bringe dele af den irakiske hær op på et stade, som kunne gøre irakerne i stand til selv at varetage sikkerheden. Man kan altid diskutere, hvornår noget er godt nok, men den irakiske regering mener selv, at irakerne er klar og det må vi respektere. For den enkelte danske soldat, som har set irakiske kolleger blive bedre, ja for ham er der gjort en forskel. Noget har forandret sig. Og de irakiske soldater har ikke kunnet undgå at se, hvordan danske soldater optræder i forhold til hinanden, i forhold til deres chefer og i forhold til irakerne. Mon ikke nogle irakere er blevet påvirket af tanker om demokrati og humanisme? Det samme kan siges om de lokalråd, som de danske bataljoner har støttet med rådgivning og hjælp til etablering af lokaladministration. Lokalrådsmedlemmer kan ikke alle have lavet delete all. Soldaterne har opnået en række synlige resultater, som har betydet, at mange irakere har fået adgang til rent vand, lavere klassekvotienter i skolerne, forbedringer i behandlingen på sundhedsklinikkerne og har været med til at sætte gang i landbruget. Dette billede står stadig, selv om militser udkæmper kampe mod hinanden i Basra by. Forsvaret er ikke de bedste til at udføre genopbygning. Det har vi aldrig lagt skjul på. Nødhjælpsog udviklingsfolk har langt mere erfaring i det, end vi har. Vi har udført genopbygningsopgaver, fordi der ikke var andre til det. Og i det lys synes jeg faktisk, at vores udsendte soldater har gjort det fantastisk godt. Og Forsvaret har selv fået nytte af indsatsen. Forsvaret har fået erfaringer med, hvordan man opererer i et ekstremt varmt og tørt miljø, hvordan man opererer i et arabisk land med en for danskerne fremmed kultur, og hvordan man håndterer trusler fra vejsidebomber, artilleribeskydning og andre former for beskydning. Nødhjælpsarbejderen i Afrika gør nytte, selv om der stadig er sygdom, sult og fattigdom i det land, han arbejder i. Der, hvor nødhjælpsarbejderen er, gør han en forskel. Politiet gør nytte, selv om der stadig er kriminalitet. Udgiver Forsvarskommandoen, Danneskiold-Samsøes Allé 1, Holmen, 1434 København K E-mail: komsek@mil.dk Internet: Forsvaret.dk Telefon: 45 67 30 30 Telefax: 45 67 30 29 Ansvarshavende redaktør Oberstløjtnant Lennie Fredskov Hansen Redaktør Line Lærkholm-Bengtsen Skribenter Anders V. Fridberg Jan Schelbech Karen Dahlin Line Lærkholm-Bengtsen Sune Wadskjær Nielsen Layout Tanja Weikop, Forsvarets Mediecenter Forside Soldat drager et lettelsens suk efter sin sidste tur ud af Irak. Foto: Susanne Blomqvist, Forsvarets Mediecenter. Tryk KLS Grafisk Hus Oplag 32.000/ 6 gange årligt Produktion Redaktionen bestræber sig på at belyse aktiviteter i og relationer til Forsvaret. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indsendte artikler. Stof til bladet, forslag etc. indsendes til redaktionen, der træffer beslutning om optagelse. Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Forsvaret gør nytte i Irak, selv om der stadig er ufred, fattigdom, sult og nød. Forsvaret.dk Forsvaret 4/2007 3

Aktuelt Brændpunkter Forsvaret giver dig det hurtige overblik over udviklingen i nogle af verdens mere end 30 krige og voldelige konflikter. Tekst: Anders V. Fridberg, Forsvarets Mediecenter. Kosovo USA og EU opgav i slutningen af juli at få vedtaget en reso- lution om Kosovo i FN s Sikkerhedsråd. Resolutionen lagde op til, at den serbiske regering og kosovoalbanerne skulle have yderligere 120 dages forhandlinger om provinsens fremtid, inden der skal træffes en afgørelse. På trods af at resolutionen ikke direkte lagde op til selvstændighed for Kosovo, sagde Rusland nej. Forhandlinger om Kosovos fremtid skal nu finde sted i den såkaldte Kontraktgruppe, hvis medlemmer er Storbritannien, Frankrig, Italien, Tyskland, USA og Rusland. Forhandlingerne vil formentlig vare frem til december. Det forventes, at USA derefter vil søge støtte til en anerkendelse af Kosovo selv uden serbisk og russisk accept. Det kan føre til splittelse i EU, hvor nogle lande er imod en løsning uden om FN. EU fredsstyrke til Tchad Sideløbende med forberedelserne til UNAMID, der skal standse volden i selve Darfur, forbereder EU sig på at sende op til 3.000 soldater til Tchad og Den Centralafrikanske Republik. Her er mere end en halv million mennesker ramt som følge af konflikten i Sudan. Det er Frankrig, der står bag forslaget, som FN s Sikkerhedsråd den 27. august gav sin foreløbige opbakning til. EU træffer endelig beslutning om EU-styrken på et møde den 17. september. FN s generalsekretær Ban Ki-Moon ønsker, at EU-soldaterne får følgeskab af en international styrke på 300 politibetjente. Frankrig og USA lægger op til, at EU-styrken efter et år skal afløses af en FN-styrke. Irak Sommeren har været blodig i Irak. I juni var der 5.335 angreb mod civile, sikkerhedsstyrker og den irakiske infrastruktur. Det svarer til, at der i gennemsnit var 178 angreb om dagen. Angrebene kostede 1.640 civile irakere livet. Det tal steg til 2.024 i juli, der dermed blev den hidtil blodigste måned i 2007. Til gengæld var antallet af dræbte amerikanske soldater i juli kun 73. Det er det laveste antal dræbte siden november 2006. Ifølge en rapport fra de amerikanske efterretningstjenester er sikkerhedssituationen i Irak forbedret i løbet af de sidste måneder, og sunnimuslimske grupper er begyndt at vende sig mod Al-Qaeda. På den negative side fremhæver efterretningstjenesterne blandt andet, at volden i Basra er taget til, efter at koalitionsstyrkerne har trukket sig tilbage, og at der ikke er snarlige forbedringer i udsigt. Amerikanerne vurderer, at det professionelle niveau hos de irakiske sikkerhedsstyrker er stigende, men at de ikke kan gennemføre større operationer uden støtte fra koalitionen. Det største problem er ifølge amerikanerne dog, at den irakiske regering fortsat ikke er i stand til at styre landet effektivt. Afghanistan Under et besøg i USA i begyndelsen af august sagde den afghanske præsident Hamid Karzai, at taleban ikke længere udgør en trussel mod den afghanske regering. Samtidig er der imidlertid tegn på, at oprøret mod den afghanske regering breder sig fra grænseområdet mod Pakistan og nærmer sig Kabul. Analytikere mener dog ikke, at der er fare for et egentligt angreb på hovedstaden. Militære kilder vurderer, at den stigende støtte til oprøret i højere grad skyldes frustration over den manglende økonomiske og sociale udvikling end støtte til talebans hårde religiøse linje. I Sydafghanistan fortsætter de hårde kampe mellem soldater fra NATO og oprørere fra taleban om strategisk vigtige områder i Helmand-provinsen. Kampene har kostet mange dræbte soldater, ligesom der har været store civile tab som følge af kampene. Våbenhvile brudt i Pakistan I den pakistanske region Waziristan, der grænser op til Afghanistan, er kampe mellem militante muslimer og soldater fra regeringen igen taget til, efter at de militante grupper i juli trak sig fra den våbenhvile, de indgik med regeringen i september 2006. Bruddet på våbenhvilen skete samtidig med pakistanske sikkerhedsstyrkers angreb på Den Røde Moske i Islamabad. Angrebet førte til en opblussen af volden i hele Pakistan. USA presser fortsat Pakistan til at slå hårdere til mod de militante grupper i Waziristan, som amerikanerne mener, at styrker fra Al-Qaeda i Afghanistan bruger som tilflugtssted. 4 Forsvaret 4/2007 Forsvaret.dk

Aktuelt I fokus Hvad har pressen skrevet om Forsvaret siden sidst? Forsvaret opsummerer de dele af nyhedsstrømmen, der vedrører os. Tekst: Anders V. Fridberg, Forsvarets Mediecenter. Mediernes dækning af Forsvaret over sommeren har først og fremmest drejet sig om den danske bataljons tilbagetrækning fra Irak. Alle større danske medier har haft reportere i Camp Einherjer, og de danske soldaters sidste måned i Irak er derfor blevet dækket massivt. I dækningen druknede det forhold, at Danmark fortsat har omkring 100 soldater tilbage i landet. Der har dog også været plads til et par andre forsvarsrelaterede emner i aviserne. Blandt andet sagen om telefontrusler mod familierne til udsendte soldater, de udsendte soldaters lave alder, evakueringen af de irakiske tolke, overvejelser om dansk deltagelse i FN s fredsstyrke i Darfur og forslaget om at sætte hjemmeværnet ind mod de dræbersnegle, der har hærget danske haver. Et godt stykke arbejde Tilbagetrækningen af den danske Irak-bataljon gav i både juli og august anledning til tilbageblik på den danske indsats i Irak. Helt naturligt er det umuligt at finde en fælles linje i de holdninger, der kommer frem. Både avisernes ledere og de rigtig mange læserbreve dækker synspunkter over hele spektret, fra at Danmark aldrig skulle have været i Irak, til at det var rigtigt af Danmark at deltage i den internationale koalition, og at de danske soldater burde være blevet længere i Irak. Ser man bort fra de mere yderliggående læserbreve, er der imidlertid noget nær enighed om, at de danske soldater har udført et godt stykke arbejde under vanskelige eller ligefrem umulige forhold. Også de danske soldater, som aviserne har talt med, er stolte af deres indsats, og de er gennemgående overbevist om, at de har gjort en forskel. Flere eksperter mener dog, at opgaven er blevet vanskeliggjort af, at der har manglet en klar og realistisk strategi for indsatsen. En række aviser har i store artikler dramatiseret kampene i Al Harta i maj, hvor en dansk soldat blev dræbt, og gengiver de deltagende soldaters personlige beretninger og refleksioner blandt andet over at have skudt og dræbt. - Også de danske soldater, som aviserne har talt med, er stolte af deres indsats, og de er gennemgående overbevist om, at de har gjort en forskel Hårde kampe, flere psykiske skader To forhold har givet anledning til, at aviserne igen har skrevet om psykologiske eftervirkninger: Tilbagetrækningen fra Irak og det pres soldaterne dér har været udsat for, bl.a. som følge af raketbeskydningerne mod lejren. Når emnet tidligere har været fremme i mediebilledet, har kritikken af Forsvarets indsats ofte været massiv. Denne gang fokuserer aviserne i højere grad på, at de skarpere missioner som Irak og Afghanistan vil medføre, at flere soldater kommer hjem med psykiske skader, der vil kræve behandling i fremtiden. I fokus er afsluttet den 31. august 2007. Forsvaret.dk Forsvaret 4/2007 5

Aktuelt Rykket op med rod Flyvevåbnets nyeste internationale trumfkort er de mobile Lockheed Martin-radarer. I 30-40 år har flyvevåbnets radarer stået bomstille og været støbt i cement, men fremover vil de nye bevæge sig rundt forskellige steder i Danmark og optræde på internationale missioner. Tekst og foto: Sune Wadskjær Nielsen, Forsvarets Mediecenter. En ny æra begyndte, da Forsvarets Man kan flytte radaren hen til det hærens og flyvevåbnets opvisning til Materieltjeneste 16. august overdrog sted, hvor der er den bedste dækning, sikkerhedspolitisk kursus i Karup. de mobile radarer til flyvevåbnet. siger oberstløjtnant Thomas Bork fra Distancen var kun to kilometer, men Det betyder, at Forsvaret i løbet af Air Control Wing. Hvis der eksem- flytningen gav et vigtigt fingerpeg de næste år kan tilbyde sine allierede pelvis er gang i en stor flådeøvelse om, hvor lang tid det tager at pille at styre luftrummet over en inter- ved Bornholm, kan soldaterne fra radaren ned og gøre den klar igen. national mission. Radarerne hører Air Control Wing stille radaren op i Efter fem timer havde de fire mand hjemme hos Air Control Wing, der Sydsjælland, hvorfra den kan dække fra Air Control Wing pakket radaren har været handicappet af, at deres øvelsesområdet. ned, og da de havde transporteret langtrækkende radarer ikke kunne Teknisk er radaren også sine for- den hen til den nye plads, gik der flyttes, men nu kan enheden også gængere langt overlegen, forklarer otte timer, før den igen var fuldt bidrage til Forsvarets internationale Jørgen Kragh fra Forsvarets Mate- operativ. Oversergent Lars Jacobsen, engagement. rieltjeneste, der har været projekt- der ledede radarens første minideleder for indkøbet af de to mobile ployering, gætter på, at man sagtens Slår forgængere i fleksibilitet radarer. kan komme ned på fire timer til Det åbner mange muligheder, at De gamle er radarer er todimen- nedpakning og fem-seks timer til de nye radarer ikke som deres to sionelle, det nye system er tredimen- opsætning af radaren. forgængere står urokkeligt fast i sionelt. De nye radarer kan både Det gik ret godt. Det er et nemt Skrydstrup og Multebjerg. se retning, afstand og højde på én produkt at have med at gøre, siger gang. De gamle kan kun se retning han. og afstand. Der har man brug for en I de næste måneder sætter Air separat radar ved siden af, der tager Control Wing radarerne op det ene højden på flyene, slår Jørgen Kragh sted efter det andet, så det for længst fast. En anden fordel er de nye rada- er blevet rutine at flytte dem, når de rers længere rækkevidde. Desuden er skal debutere internationalt. radarerne i Skrydstrup og Multebjerg nedslidte og vanskelige at skaffe Kan skaffe flere folk reservedele til. Jørgen Kragh regner Grundlæggende er der tre valgmumed, at de nye radarer bliver billigere ligheder, hvis Forsvaret skal udsende De to mobile Lockheed Martin TPS-77 i drift, da det er en gennemprøvet et radarbidrag. Enten kan Forsvaret radarer stod begge i Karup, da de blev hyldevare, som mange nationer bruger. udsende et helt mobilt operations overdraget til flyvevåbnet. I fremtiden vil center med radar. De andre mulig- de sjældent være samlet. Den ene får Klar til international debut heder er at sende kontrol- og varsbase i Skrydstrup, mens den anden skal til Skalstrup. Hvis den ene bliver udsendt, Allerede 20. august skulle personellet lingsteknikere af sted til at styre skal den anden overvåge det danske fra Air Control Wing flytte radaren luftrummet ved en eksisterende luftrum. for første gang i forbindelse med radar eller blot sende en radar ud 6 Forsvaret 4/2007 Forsvaret.dk

Til venstre er det generalmajor Stig Østergaard Nielsen og til højre oberst Michael Bygholm ved overdragelsesceremonien. Stemningen var god. Forsvarets Materieltjeneste leverede radarerne adskillige måneder før tiden. med nogle få folk til at vedligeholde den. Den sidste mulighed har man afprøvet i Afghanistan, hvor en kortrækkende dansk radar står i Kabul International Airport. Desværre er der mange tomme pladser bag skærmene hos Air Control Wing, og det kan sætte begrænsninger på, hvor længe Air Control Wing kan have en radar udsendt, og hvor mange folk der kan tage med. Chefen for Air Control Wing, oberst Michael Bygholm, håber, at de to nye radarer bliver en løftestang for at skaffe flere folk. Expeditionary radar Premierløjtnant Jesper Steenstrup er chef for den enhed på 26 mand, der kan blive de første, der ryger af sted med den nye radar på en international mission. Da han tog af sted til overdragelsesceremonien i Karup, kunne folkene da næsten heller ikke vente med at få fingrene i deres nye udstyr. Kan du ikke tage den med hjem med det samme? spurgte de. I de sidste fire år har han prædiket Expeditionary Air Force for sine folk, så de mentalt er klar til at blive sendt ud. Radarfolkene har i årevis siddet som muldvarpe i bunkeren i Skrydstrup og passet den stillestående radar. Radarteknikerne følte sig lidt udenfor, når de i flyvevåbnets blade hele tiden så billeder af Hercules-fly i Afghanistan eller helikoptere i Irak. Nu har tonen fået en anden lyd. Vi glæder os til at arbejde mere sammen med flyvevåbnets andre enheder. Vi er blevet en del af Expeditionary Air Force, siger en forventningsfuld Jesper Steenstrup. Forsvaret.dk Forsvaret 4/2007 7

Arbejdsplads Tekst: Jan Schelbech, Forsvarets Mediecenter. Foto: Susanne Blomqvist, Forsvarets Mediecenter. Forsvaret har lært at operere under fremmede, brandvarme himmelstrøg i samspil med andre kulturer og i situationer, hvor det er svært at skelne mellem ven og fjende. Irak har været det missionsområde, der om noget har sendt Forsvaret ind i en ny tidsalder. Irak har været en skole for ni danske bataljonschefer og mere end 5000 danske soldater. Der har været fejl undervejs. Det er der sikkert ikke nogen, der vil nægte. Men soldaterne, cheferne og det militære system tilpassede sig i høj grad og tog bataljonens arbejde i den irakiske ørken til sig. Det er de erfaringer, som indsatsen i Afghanistan nu bygger på. Vi har lært utroligt meget om uddannelsen og om udrustningen af den enkelte soldat. Men også på leder- og chefniveau har der været en positiv udvikling, fortæller chefen for Hærens Kampskole, oberst Lars Møller. Det er udrustningen af de danske Fennec-helikoptere i Irak et godt eksempel på. Efter sværdslag på direktionsgangene handlede Forsvarets ledelse hurtigt, da chefen for Eskadrille 724 bad om FLIR natkikkertudstyr. På få måneder blev helikopterne udrustet og testet med natkikkert. Og helikopternes støtte til briternes operationer har siden vist sig at være en succes. Farvel til mindreværdskomplekser I den militære verden har den danske indsats bevist, at danske soldater ikke har noget at skamme sig over overfor de internationale kolleger i missionsområderne tværtimod. Både når det gælder det militære håndværk og måske i endnu højere grad, når det handler om at skabe gode relationer til lokalbefolkningen. Det danske forsvar har smidt mindreværdskomplekset, ikke mindst i forhold til storebror Storbritannien. Briterne har været bataljonens nære samarbejdspartner i Irak og er det fortsat med helikopterstyrken fra flyvevåbnet. Den er lige nu briternes øjne i himlen over det sydlige Irak. Jeg har selv haft britiske soldater under min kommando. De har været overraskede over den måde, vi arbejder på i den danske bataljon. Vi arbejder måske forskelligt, men vi har fået anerkendende klap på skuldrene af vores britiske kolleger på alle niveauer, siger oberstløjtnant Per Mikkelsen, der var chef for bataljonen i Irak på Hold 8. Vi har soldater, der kan tage initiativ og handle på egen hånd. Det har særligt vist sig, når vi har været i kamp i byerne, fortæller han. Tilbage til sigtekasserne Per Mikkelsen er i dag chef for videreuddannelsen af officerer på Hærens Officersskole. Her giver han sine erfaringer fra Irak videre til kommende kompagnichefer i hæren. Han har en helt klar holdning til, hvad der kan forbedres. Ikke mindst i forhold til de grundlæggende militære færdigheder, der i yderste konsekvens kan betyde forskellen på liv og død. Håndværket skal være på plads, inden man plejer sit speciale. Fra den enkelte soldat og til dem, der skal 8 Forsvaret 4/2007 Forsvaret.dk

Læren af Irak Missionen i Irak har været en barsk skole for det danske forsvar. Det viser fire hårde år i ørkenlandet for den danske bataljon. Forsvaret.dk Forsvaret 4/2007 9

Arbejdsplads indgå i stabe. Grundlæggende soldaterfærdigheder som god fysisk form, våbenbetjening og førstehjælp skal være på plads før en udsendelse. Her kan vi blive bedre, fortæller han. Det var også de militære færdigheder, der var i spil, da den danske bataljon trådte de første støvleskridt i den knastørre irakiske ørken i 2003. De militære styrker skulle bane vejen for en civil genopbygning med statsorganisationer og NGO er. Genopbygning i uniform Udenrigsministeriet har været en vigtig samarbejdspartner, men der har til gengæld været langt i mellem de civile organisationer i Irak. Derfor har bataljonens styrker været vigtige aktører. I alt er der afsluttet mere end 800 genopbygningsprojekter på 4 år. Lige fra plantning af dadeltræer, opførelse af klasseværelser på skoler til store og små vandprojekter. Her har Forsvaret og bataljonen påtaget sig opgaver, der ligger langt fra de militære spidskompetencer. Og genopbygningen i missionsområder har undergået en voldsom udvikling. I starten var danske soldater bygherrer, entreprenører og håndværkere på projekter. Men succesen kom først rigtig, da man gik andre veje. - Vi er ikke ingeniører, og vi har kun få håndværkere. Derfor er vi bedre som bygherrer og igangsættere. Vi har også lært at lytte til de lokales behov. Deres ideer er meget mere værd end vores, mener Per Mikkelsen. Ingen genopbygning uden sikkerhed Erfaringerne fra Irak har vist vigtigheden af at have en god kontakt med civilbefolkningen og ikke kun forstå og respektere den, men også inddrage den. Her spillede gode, personlige relationer mellem soldater og lokale ledere en vigtig rolle. Bataljonen kontaktede ofte lokale ledere for at vise respekt for de lokale indbyggere, når man f.eks. rykkede håndfast frem ved anholdelsesaktioner. Det havde positiv betydning for forholdet mellem bataljonen og de lokale. Denne fremgangsmåde understregede, hvor nødvendigt det er, at kampen mod uro og oprør og for sikkerhed og genopbygning går hånd i hånd. Vi kan ikke vinde kampen mod oprørsstyrker, hvis vi ikke vinder befolkningen over på vores side. Men genopbygning kan heller ikke stå alene uden den fysiske sikkerhed. Det er altafgørende, at der er en sammenhæng, siger Ole Kværnø, der er chef for Institut for Strategi på Forsvarsakademiet. Det er en af de vigtige ting, som bataljonen lærte i Irak. Og de erfaringer har styrkecheferne også med i bagagen til Helmand-provinsen i Afghanistan. Vi har lært at lytte til de lokales behov, fortæller bataljonschef Per Mikkelsen. Han ses her i samtale med lokal irakisk leder. Foto: DANCON Irak Hold 8. 10 Forsvaret 4/2007 Forsvaret.dk

Arbejdsplads Stærkere end jeg regnede med Irak lærte Forsvaret, at danske soldater kan være med i den helt spidse ende. Konstabel Dennis Andersson lærte at tro på sig selv. Tekst: Anders V. Fridberg, Forsvarets Mediecenter. En lille måneds tid efter at være kommet hjem fra Irak er konstabel Dennis Andersson, med gardehusarnavnet Ballerup, ved at være fuldt tilbage i den danske virkelighed. Nu kan han se tilbage på, hvad han på det personlige plan har med hjem efter seks måneder i spejdereskadronen på Hold 9. Man udvikler sig meget, og man lærer en masse ting om sig selv. Mere end man gør derhjemme. Under uddannelsen som soldat i Danmark, hvor man træner og træner, finder man de fysiske grænser. I Irak finder man ud af, hvad man kan holde til psykisk. Jeg lærte, at man skal tro mere på sig selv, og at man er en lidt bedre soldat, end man går og tror, siger han. Fokus forsvandt Det psykiske var særlig stort, når de irakiske oprørere skød raketter mod lejren, og når spejderne kom under beskydning. Men presset gav Dennis Andersson en positiv oplevelse af sig selv. Jeg er stærkere, end jeg regnede med. Jeg havde ikke problemer med raketter eller andre former for beskydning. Jeg er rimeligt overrasket over mig selv, siger Dennis Andersson. Han blev også overrasket over, hvor godt den militære træning fungerede, da hans deling kom under direkte beskydning. Vi svarede bare igen med det samme. Der var ingen tøven, og folk vidste godt, hvad der skulle ske. Bagefter kunne man godt mærke, at folk var lidt gladere for hinanden over, at det gik så hurtigt, forklarer han. Men selvom Dennis Andersson var stærk i kamp, fandt han også sin svage side. Jeg opdagede, at jeg ikke kan klare, at min familie har det dårligt. Da min mor ringede og græd i telefonen, kunne jeg ikke koncentrere mig og fokusere på min opgave. Det ødelagde lidt det hele, fortæller Dennis Andersson. På grund af problemerne derhjemme, fik Dennis Andersson lov at tage hjem lidt tidligere end resten af spejdereskadronen. I Irak finder man ud af, hvad man kan holde til psykisk, fortæller Dennis Andersson. Foto: DANCON Irak Hold 9., Oplevelserne i Irak har givet Dennis Andersson lyst til at fortsætte i Forsvaret, og midt i september begynder han som konstabel i Livgarden. Men problemerne på hjemmefronten under udsendelsen i Irak gør, at han ikke er helt vild for at skulle på mission igen. Så skal det være, hvis udsendelsesperioden bliver sat ned til fire måneder slutter han. Forsvaret.dk Forsvaret 4/2007 11

Arbejdsplads Nye krav, nye ledere Nedkæmp fjenden, vind freden og hold budgetterne. Det er, hvad Forsvaret forventer af sine ledere. Et nyt direktiv sætter kravene Nedkæmp på tryk. fjenden, vind freden og hold budgetterne. Det er, hvad Forsvaret forventer af sine ledere. Et nyt direktiv sætter kravene på tryk. Dansk soldat i samtale med lokale i det nordligste Afghanistan. På dagens slagmark skal danske soldater nedkæmpe fjenden og samtidig være imødekommende over for lokale indbyggeres behov og fremme en sag på vegne af regering og folketing. Tekst: Line Lærkholm-Bengtsen, Forsvarets Mediecenter. Foto: Per A. Rasmussen, Forsvarets Mediecenter. De kom aldrig arméerne fra øst. I stedet er danske soldater og deres førere kommet til at operere langt fra Danmark mellem oprørsstyrker med hjemmegjorte vejsidebomber og lokale embedsmænd med livsvigtige genopbygningsprojekter. Hjemme i Danmark er kravet til en offentlig virksomhed som Forsvaret: Vis, at I får alt ud af hver eneste tildelte skattekrone. Den udvikling har krævet en ny ledelsesstil. Derfor skal Forsvarets ledelsesdirektiv nu opdateres efter næsten 25 års brug. Balancegang for ledere En leder skal se sin indsats i nye perspektiver. Nok skal hans/hendes enhed kunne kæmpe, men set i et større perspektiv skal lederen også tage hensyn til, at Forsvaret skal: Sikre gode resultater og nå sine mål. Udvikle de menneskelige relationer og skabe gode arbejdsvilkår. Tilskynde til fornyelse og være klar til at imødekomme de krav, omverdenen stiller. Fastholde stabilitet og drage nytte af den viden, der allerede er i Forsvaret. At finde balancen, når et konkret problem skal løses, er en leders store udfordring og dilemma. En leders dilemma Et typisk dilemma, en leder skal kunne håndtere, er: I det ene øjeblik er han/hun en kampklar militær fører truet på sit og sine folks liv. I næste øjeblik er lederen Danmarks udsending, der med forståelse og indsigt i en lokal kultur skal skabe grundlag for fred og udvikling. I den situation skal lederne også vise den vej, hans/ hendes medarbejdere skal gå. For det nye ledelsesdirektiv gælder ikke kun ledere og chefer. Jo mere en leder uddelegerer opgaverne og inddrager sine medarbejdere i beslutningerne, jo mere bliver god ledelse et fælles anliggende, forklarer Wilhelm Holsting, projektansvarlig fra Forsvarsakademiet. Han pointerer, at ansvaret ikke siver væk, og at der ikke er tale om at udvande det formelle leder- og chefansvar. Direktiv snart klart Arbejdet med et nyt direktiv foregår i Udviklingsafdelingen i Forsvarskommandoen, på Forsvarsakademiet og i en række bredt sammensatte medarbejdergrupper, såkaldte fokusgrupper. Et nyt ledelsesdirektiv ligger færdigt i slutningen af året. 12 Forsvaret 4/2007 Forsvaret.dk

Arbejdsliv Han byggede 25 skoler Peter Bech Andersen synes bestemt ikke, genopbygningsindsatsen i Irak var forgæves. Han færdedes hjemmevant på de irakiske byggepladser, mens kontorarbejdet i lejren ind i mellem var ved at give ham kuller. Tekst: Sune Wadskjær Nielsen, Forsvarets Mediecenter. Foto: Susanne Blomqvist, Forsvarets Mediecenter. Der lyder et højt fløjt, da jeg passerer et gult parcelhus. Der er her! råber Peter Bech Andersen, der står på trappen. Han iført en sandfarvet Irak Hold 9 t-shirt og overkroppen bærer præg af talrige besøg i et træningscenter. Det brede smil gør dog, at han ikke virker barsk. Da jeg kommer ind, kommenterer han muntert min regnvåde jakke. Jeg hilser også på hans far, som midlertidigt har sin 25-årige søn boende. Når børnene bliver glade For Peter Bech Andersen er det ikke svært at svare på, om Irak-missionen på hver bænk, hvis de ikke stod op gjorde nytte. Han var oversergent i bagved. Det var uacceptabelt. Rebuilding Unit Denmark (RUD), Som RUD-mand var Peter Bech der koordinerede bataljonens genop- Andersen i en situation, hvor han bygningsindsats. I de to byområder kunne gøre noget ved børnenes usle Al Dayr og An Aswar, hvor Peter undervisningslokaler: Bech Andersen og hans makker Det betyder meget at se, at styrede byggeprojekter, blev 25 skoler, børnene bliver glade for, når dansksyv broer, to byrådsbygninger og et erne kommer og løber ud til bilerne. hospital sat i stand eller opført fra Det er jo med ungdommen, vi skal grunden. Skolerne var Peter Bech starte. Det er min mening. Vi kan Andersens hjertebarn. nok ikke lave om på en gammel 60 Jeg kom ind i et klasselokale med årig irakers meninger, men hvis vi 40 eller 45 kvadratmeter, hvor der var kan ændre noget hos de unge, så har 70 elever på små træbænke, der var vi vundet noget. fastgjort på bordene. 4-5 børn sad Skeptisk over for medierne Når han åbner en dansk avis og læser om genopbygningen i Irak, får Peter Bech Andersen ofte en dårlig smag i munden: Jeg stoler ikke på nyhederne længere. De har svinet vores arbejde til. De har ikke vidst, hvad der foregik. Mest provokeret blev han af Ekstra Bladets forside med de faldne soldater i Irak og overskriften: De døde for en løgn. Det virkede også som en rød klud, da de irakiske oprørere blev sammenlignet Det er Iraks børn og unge, der skal gøres med de danske frihedskæmpere. en indsats for, mener De hundredvis af journalisters og Peter Bech Andersen, kamerafolks opførsel i lufthavnen, der selv så, hvor ringe da han vendte hjem, var kun med til fx skolerne var. bekræfte hans dårlige indtryk. Forsvaret.dk Forsvaret 4/2007 13

Arbejdsliv I de sidste måneder af missionen havde Peter Bech Andersen kun 20 minutter ved hvert projekt, han besøgte. Her er han ved at gennemfotografere et byggeri, som RUD har bevilget penge til. 14 Forsvaret 4/2007 Forsvaret.dk

Arbejdsliv Kamerafolkene var smagløse. Der var en soldat, der lige var ankommet, som kyssede med sin kæreste. Så stod der fire kameraer oppe i fjæset på ham, siger Peter Bech Andersen. Et sted at gøre gavn Den dårlige medieomtale får ikke Peter Bech Andersen til at fortryde, at han tog til Irak. Byggepladsen er Peter Bech Andersens hjemmebane i det civile liv. En brolægger, som han kendte, gav ham et tip om, at Irak-missionen manglede soldater med byggeteknisk erfaring. Lysten til at komme ud på en mission var kommet tilbage igen siden 2003, hvor Peter Bech Andersen forlod Forsvaret. Dengang var han frustreret over topstyringen i Forsvaret. Han er typen, der stiller spørgsmålstegn ved alt og kommer med mange forslag til, hvordan tingene kan gøres bedre. For mange af hans ideer blev skudt ned med svar som: Vi gør, som jeg siger, fordi jeg er officer. Samtidig var han flyttet sammen med en kæreste, der nedlagde veto mod udsendelser. I 2006 var de gået fra hinanden. Der var ikke længere noget, der holdt mig tilbage, fortæller Peter Bech Andersen. Han var fast besluttet på at tage til Irak: Jeg søgte ikke Kosovo, fordi jeg ville have, der skulle ske noget. Jeg søgte oplevelser og et sted, hvor jeg kunne gøre gavn. 1. december 2006 mødte han for første gang sine 11 kolleger fra RUD-holdet. Det var en blandet landhandel. Aldersspredningen var fra 22 til 56 år og blandt de nye kolleger var der arkæologer, historikere og elektrikere. Det bliver sjovt. Det er nogle skægge fyre, tænkte Peter Bech Andersen. Holdets brede sammensætning viste sig at være en fordel. Genopbygning er en disciplin, hvor man har brug for mange kundskaber. Byggesjusk I Irak blev der brug for Peter Bech Andersens erfaringer som arbejdsmand i et brolæggerfirma. Han var god til at se, hvis arbejdet ikke var gjort ordentligt. Første gang jeg var ude og kigge på en skole, synes jeg ikke, at badeværelsesfliserne sad godt nok fast. Så rev jeg dem ned lige foran øjnene af entreprenøren, fordi han blev ved med at påstå, at fliserne var gode nok, fortæller Peter Bech Andersen. Entreprenøren trådte måbende tilbage og måtte indrømme, at fliserne var for dårligt lavet. Peter Bech Andersen beskriver sig selv som en handlingens mand. Desværre satte sikkerhedssituation store begrænsninger på hans bevægelsesfrihed. Når RUD-holdet skulle mødes med lokale byråd eller kontrollere byggeriernes fremskridt, skulle de have en stor eskorte med. Hvis bataljonen havde store operationer, kunne soldaterne være bundet af andre opgaver. Overblikket ville være dukket bedre op, hvis man bare selv kunne tage en bil og køre ud og se på projekterne. Jeg var nødt til at sidde låst inde på et kontor i en lejr og ringe og maile rundt for at få overblikket over byggerierne. Det kan være svært. Jeg skal ud og have fat i tingene. Gik der en uge, uden Peter Bech Andersen var ude at køre med RUDholdet, begyndte rastløsheden at præge ham. Så var han klar til, hvad som helst for at komme med på en patrulje. Somme tider meldte sig til at være skytte eller sikring i en anden enhed, der skulle ud af lejren. Jeg er halvt dampbarn, erkender han. Lejrkuller ramte Peter Bech Andersen meget hårdere end den indirekte beskydning. Det generede ikke Peter Bech Andersen synderligt. Når man ligger ned og hører alarmen, så vil det være løgn, hvis man siger, man ikke er bange. Det handler om at kunne slappe af igen, når alarmen er væk. Jeg kunne tage en dyb indånding og rejse mig op og komme videre. Det var et naturligt afbræk. Vi blev udsat for så mange raketter dernede, at hvis vi ikke havde fået nogen i to dage, spurgte vi om, de var løbet tør. De skylder os, sagde vi. At godt øje til Afghanistan Peter Bech Andersen virker bestemt ikke som en, der lider af posttraumatisk stress. Glad fortæller han om sine fremtidsplaner. Han har fået tilbudt en voksenlærlingplads af sin arbejdsgiver. Svendebrevet skal i hus inden, han skal ud med Forsvaret igen. Peter Bech Andersen trænger til en pause fra uniformen. - Lejrkuller ramte Peter Bech Andersen meget hårdere end den indirekte beskydning Jeg tror, jeg søger ind i Forsvaret igen. Jeg kan godt lide systemet, men kan også blive træt af det. Forsvaret kan jeg kun holde ud i doser. Peter Bech Andersen har dog et godt øje til Afghanistan. Han og en kollega fra byggefirmaet taler, om det kunne være sjovt at lave genopbygning igen. Halvanden time har interviewet varet. Peter Bech Andersen begynder at kigge på sit ur, og hænderne bevæger sig utålmodigt op og ned. Så er jeg igennem mine spørgsmål, siger jeg. Godt så kan lige nå over og træne, griner Peter Bech Andersen. Forsvaret.dk Forsvaret 4/2007 15

Aktuelt Tjenesterne under lup Forsvarsakademiet har prøvet det, som alle Forsvarets funktionelle tjenester står overfor nu. Nemlig at få undersøgt gamle vaner og indgroede mønstre i arbejdet. Undersøgelsen hedder Review. Tekst: Karen Dahlin, Forsvarets Mediecenter. Foto: Sebastian Taheri, Forsvarets Mediecenter. Åh nej, ikke nu igen. Sådan var reaktionen, da man på Forsvarsakademiet (FAK) fik at vide, at nu skulle alle arbejdsgange undersøges af det eksterne konsulentfirma McKinsey. Medarbejdere var trommet sammen til et fællesmøde i gymnastiksalen, da de første gang hørte om Review. - Folk reagerede med utryghed. Ville Review komme til at betyde sammenlægninger og udliciteringer? Der var en både usikker og irriteret stemning på det møde, husker Dorthe Køhler-Kock, fællestillidsrepræsentant for HK. Review skulle sparkes i gang i midten af marts, og det betød, at repræsentanter fra ledelsen og medarbejderne skulle skubbe nogle af deres opgaver til side for at hellige sig Review. Men det var til at overskue. Værst var medarbejdernes frygt for at miste deres arbejde. De måtte beroliges med, at Review er ikke en sparerunde, der kommer ind ad bagdøren. - Min fornemmelse er, at vi fik lagt låg på de værste frustrationer ved at understrege, at det her ikke betød fyringer, siger Jens Rytterager, projektofficer, på FAK. Skoledrenge i habitter I det tidlige forår dukkede konsulenter fra McKinsey op på FAK. - Ved første syn lignede McKinseyfolkene store skoledrenge i fine habitter, men de var både lydhøre og høflige. Og det viste sig, at folk hurtigt accepterede dem, fordi de ikke var popsmarte. De fik os faktisk til at hoppe og springe, når de skulle bruge bestemte oplysninger, ler Dorthe Køhler-Kock. Det skulle også vise sig, at det var en kæmpe fordel, at det var folk udefra, der skulle foretage undersøgelsen i samarbejde med FAK. - McKinsey kunne stille de dumme spørgsmål, og Forsvaret kunne sørge for indsigt, pointerer Jens Rytterager. Derfor blev det manglende engagement, der havde været fra begyndelsen, da medarbejdere først hørte om Review, hurtigt overvundet. Medarbejderne oplevede, at de faktisk blev hørt. - Tidligere chef for FAK, generalmajor Karsten Møller, har hele tiden været klar i sit udspil. Lad være med at spille med fordækte kort. Det er da også mit indtryk, at folk har været ærlige, understreger Jens Rytterager. Ærlighed og åbenhed er ikke kun kommet nedefra og op. Undervejs i hele arbejdet med Review er medarbejderne blevet informeret om arbejdet over intranettet. Her er alle relevante oplysninger blevet lagt ud. Ved første syn lignede McKineyfolkene store skoledrenge i fine habitter, fortæller Dorthe Køhler- Kock. 16 Forsvaret 4/2007 Forsvaret.dk

Netop fordi medarbejdere og ledelse har haft stor indflydelse på, hvilke områder der skulle ses efter i sømmene, er Reviews konklusioner ikke faldet som en bombe. Ikke en bombe Seks ugers arbejde. Så lidt tid var der til rådighed for at udarbejde Review. - Vi var lidt bekymrede over, om det blot blev en gang klatvask. Det siger sig selv, at man ikke kan nå rundt i alle krogene på kun seks uger, siger Dorthe Køhler-Kock. Men det skulle vise sig, at Review kom med en hel række konkrete forslag til forandringer, som mange medarbejdere på FAK allerede havde hvilke områder der skulle ses efter i haft for øje. sømmene, er Reviews konklusioner - Vi vidste godt, hvor skoen tryk- ikke faldet som en bombe. kede. Rapporten viser, at vi gør det Review anbefalede blandt andet godt, men at der er nogle ting, der en rationalisering af planlægningskan forbedres. Så den legitimerede og budgetprocessen, så papirer ikke de forandringer, som vi allerede var skulle frem og tilbage i en uendeligopmærksomme på burde gøres, siger hed. Jens Rytterager. - McKinsey undrede sig over, at vi Netop fordi medarbejdere og brugte så lang tid på økonomi. Det ledelse har haft stor indflydelse på, gjorde vi også selv. Efter vi har rationaliseret processen, er irritationerne fra enhederne faldet markant, siger Dorthe Køhler-Kock. FAK sætter takten Lige nu arbejder FAK på højtryk med at få indarbejdet de forslag, som Review anbefaler. Review påpeger steder, hvor der kunne spares årsværk ved at omlægge arbejdet. Men det får ikke Jens Rytterager til at ryste på hånden. - Forsvarets ledelse har netop valgt ikke bare at tage de årsværk fra os og så ellers overlade det til os at løse problemerne. For det ville være et kæmpeproblem, siger Jens Rytterager. Selvfølgelig skal Review udmunde i konkrete tiltag, og Forsvarets ledelse ser da også gerne rapportens anbefalinger ført ud i livet. - Men vi bestemmer selv tempoet efter den handleplan, som vi har udarbejdet, understreger Jens Rytterager. Så trods nogen frustration i begyndelsen over Review er medarbejderne gået hen og blevet tilfredse med de foreløbige resultater. - Men vi skal nok ikke iværksætte en ny organisationsændring i morgen, smiler Dorthe Køhler-Kock. Og resultaterne. Hvornår kommer de? - Vi regner med, at vi høster frugterne af arbejdet til næste år, siger Jens Rytterager. Forsvaret.dk Forsvaret 4/2007 17

Tekst: Line Lærkholm-Bengtsen, Forsvarets Mediecenter. Foto:???????. 18 Forsvaret.dk

Exit Irak Spejdereskadronens sidste tur ud af Irak var kulminationen på måneders slidsomt arbejde. Bataljonen og DANILOG s føringselement leverede en usædvanlig indsats. Man var konstant foran i tidsplanen med nedpakning og udflytning fra Camp Einherjer. Derfor sprang champagnepropperne, og cigarer kom frem fra gemmerne, da spejdereskaronen kørte ud af Irak for sidste gang. Foto: Susanne Blomqvist, Forsvarets Mediecenter. Tekst: Line Lærkholm-Bengtsen, Forsvarets Mediecenter. Foto:???????. Forsvaret.dk Forsvaret 4/2007 19

Arbejdsliv Om lidt er det slut Spejdereskadronen fra Gardehusarregimentet satte i august punktum for den danske bataljons mission i Irak. Følg husarerne på deres sidste og ikke helt udramatiske tur ud af Camp Einherjer gennem ørkenen til Kuwait. Tekst: Susanne Blomqvist og Jan Schelbech, Forsvarets Mediecenter. Foto: Susanne Blomqvist, Forsvarets Mediecenter. Mens solen går ned over Camp store danske flag bag på køretøjerne. tilbage til. Forud for den sidste trans- Einherjer, gør spejdereskadronen sig I aften er næsten alt tilladt. Efter port har bataljonen og DANILOGs klar til at køre den allersidste tur ud seks måneder på de irakiske lande- føringselement nemlig knoklet med af Irak. Og gardehusarerne gør selv- veje kan de endelig se målet ude i at få soldater og materiel ud af Irak. følgelig den slags med manér. Selvom horisonten. Danmark. Men trods folkene har arbejdet hårdt med at optimismen er der stadig en opgave, Tom lejr eskortere bataljonens gods ud af Irak, der skal løses. Det er lidt mærkeligt. Den danske og det har været småt med nattesøvn, Vi mangler stadig at komme til lejrs størrelse har ikke ændret sig, er humøret højt på eskadronens Kuwait. Før er det ikke færdigt, men det ser sådan ud. Hver gang piranhaer før afgang. konkluderer delingsfører Knud en container, en lastbil eller et af Hintsteiner. bataljonens andre køretøjer kører ud En soldat kører med en lille gul Det skal senere vise sig, at eska- gennem porten, bliver der mere og badeand ovenpå hjelmen, og der er dronens sidste nat ikke går stille mere tomt i lejren. Flere steder ser andre med cowboyhatte. Der hænger af. Spejdernes sidste tur vender vi der ligefrem forladt ud. 20 Forsvaret 4/2007 Forsvaret.dk

- Efter halvanden time kommer meldingen om, at en af piranhaerne er kørt på en vejsidebombe længere nede i kolonnen I takt med at man har droslet ned på de operative missioner, er soldaterne, der er færdige med deres opgaver, sendt ud af lejren og over grænsen til den amerikanske base Camp Virginia i Kuwait. Folk går og venter. Her slår man tiden ihjel, og soldaterne får nerverne i ro, før de skal hjem. Alle skal vænne sig til igen at være i trygge rammer. Soldaterne fra spejdereskadronen kan til gengæld ikke slappe af endnu. De gør klar til at endnu en tur ud af Kuwait og tilbage til Camp Einherjer. Et lastvognstog venter. For kammeraternes skyld Tilbage i Camp Einherjer kæmper DANILOGs føringselement hårdt for at løse den største logistiske opgave for væbnede danske styrker nogensinde. Noget der på papiret ligner et mareridt for de fleste. 360 containere, 250 køretøjer og cirka 500 mand skal transporteres ud af Irak. Men de er stort set i hus forud for tidsplanen. Det ene lastvognstog efter det andet har forladt lejren. Og fly har transporteret udstyr hjem til Danmark og til missionsområderne i Afghanistan. Jeg har været med til at bygge lejren op som stabschef på Hold 8, nu er jeg med til at pille den ned som chef for føringselementet. Hver gang materiel forlader lejren, og vi får soldater sikkert ud, er jeg glad, fortæller Peer Sander Rouff. Endelig hjem Sideløbende med logistikken har føringselementet også sendt soldater hjem. Når de er færdige med deres opgaver i lejren, skal de ud på grund af sikkerhedssituationen i området. Men selvom man sidder og venter på transport, kan man ikke rigtig slappe af. Raketter har regnet ned over Hold 9 og Contingency Operating Base, hvor den danske lejr ligger. Det sker også, da 110 danske soldater sidder op i busser for at køre væk. Alarmen lyder endnu en gang, så busserne fyldt med rejseklare soldater kommer ikke særligt langt. Jeg nåede lige at sidde op på bussen og køre 50 meter, så skød de. Men vi fortsætter om lidt igen. Vi må håbe, vi kommer lidt længere end første gang, siger en storsmilende soldat fra sit støvede leje i grøften. Arbejdet skal gøres færdig Den konstante trussel fra de upræcise raketter er stort set blevet hverdag for soldaterne. Men det bliver aldrig rutine, når alarmen går. Mange er også præget af, at sandet er ved at rinde ud af timeglasset for missionen. For hver dag der går, hvor soldaterne kommer tættere på Forsvaret.dk Forsvaret 4/2007 21

Arbejdsliv - De ellers så seriøst udseende piranhaer bliver pyntet med knæklys i alle regnbuens farver, og der bliver hujet og sunget afrejse, bliver de mindet om deres egen sårbarhed. For det er så tæt på. Nu må det ikke gå galt. Det påvirker til gengæld ikke soldaternes arbejde. Spejderne har også vejsidebomberne at tænke på, mens de kører i fast rutefart mellem Camp Einherjer og Kuwait. Det betyder meget for selvværdet i enheden og hos soldaterne, at man ikke lægger sit liv i andres hænder, før man forlader landet. Vi får lov til at gøre arbejdet færdigt, siger Vilhelm Elsang, der er chef for spejdereskadronen. Den sidste tur 2. august klokken 20:00 ruller piranhaerne for sidste gang ud gennem hovedporten i ægte husarånd. Til tonerne af marchmusik fra en ghettoblaster passerer hvert enkelt køretøj forbi bataljonschefen ved hovedporten. De tre delingsførere og chefen for spejdereskadronen, Vilhelm Elsang, står med baretter og pudsede sabler, så de kan gøre honnør for bataljonschefen på vejen ud. En bevæget bataljonschef Kim B. Petersen vinker farvel til sine folk. Den sidste tid vil han kun have selskab af en lille gruppe soldater, som stadig har opgaver med nedpakning og overdragelse af lejren til briterne. Den sidste piranha kører ud til tonerne af retræten. Sådan spiller husarerne traditionen tro solen i seng hjemme i regimentet. Det var fedt. Næsten så historisk som det kan blive, siger konstabel Vedbæk. Tilbage til virkeligheden Men glæden bliver kort. Efter halvanden time kommer meldingen om, at en af piranhaerne er kørt på en vejsidebombe længere nede i kolonnen. Det er kraftedme løgn. Ikke nu. Ikke på den sidste tur, råber Vedbæk højt. Det her er noget nær det værste, der kunne ske. Stemningen er koncentreret. Alle frygter, at det værste er sket. Men efter nogen tid kommer meldingen: Skaden er begrænset til et stort hul i vejen og en lettere skadet lastbil. Efterhånden som kolonnen nærmer sig grænsen, stiger humøret igen. Lige om lidt er det hele slut. Soldaterne begynder at finde cigarerne frem, nogle skifter til hawaiiskjorter, og andre hænger store dannebrogsflag bag på bilerne. De ellers så seriøst udseende piranhaer bliver pyntet med knæklys i alle regnbuens farver, og der bliver hujet og sunget. Der bliver festet hele vejen ind over grænsen, og en glad chef for spejdereskadronen kan træt og tilfreds konstatere, at den sidste tur gennem Irak trods alt endte godt. Det gør nok ikke noget, hvis der går lidt tid, før jeg skal være operativ igen, griner Vilhelm Elsang, mens han slapper af på gulvet i den piranha, der har været hans arbejdsplads i et halvt år. Nu er det tid til at få pulsen ned og forberede sig på turen hjem til Danmark. 22 Forsvaret 4/2007 Forsvaret.dk

Arbejdsliv Ny portal giver overblik Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) har samlet Forsvarets faciliteter i en bookingportal. Den er med til at give et overblik over det samlede udbud og den geografiske placering af ressourcerne. Tekst: Marianne Bue Lønskov, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste. Foto: Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste. Skal du eksempelvis bruge indkvartering eller undervisningslokaler, ringer du typisk til den kaserne, du kender i forvejen, og som du ved tilbyder de faciliteter, du har brug for. Nu gør bookingportalen det muligt at få et overblik over, hvor i landet du kan finde netop de faciliteter, du søger. Oveni gør portalen det muligt at lave en samlet bestilling af de faciliteter, der er behov for ved et arrangement. Dermed får du flere muligheder for at benytte Forsvarets faciliteter. Booking trin for trin Bookingportalen er en webbaseret løsning og er i første omgang en light-udgave af den portal, der kommer næste år. Kort og godt gør du følgende, når du skal booke nogle af Forsvarets faciliteter: Gå ind på bookingportalen via linket på FBE s hovedside på intranettet. Derved kommer du direkte ind på bookingportalen. Markér en eller flere af de facilitetsgrupper (undervisning, indkvartering, idræt, øvelse eller fritid) på forsiden, du ønsker. De kaserner, der udbyder det ønskede, markeres med et flag. Vælg herefter den ønskede kaserne og udfyld forespørgslen så detaljeret som muligt. Feltet bemærkninger skal altid anvendes ved oplysning om forplejningsønsker. Herefter modtager den aktuelle kaserne en mail, og de vil herefter undersøge, om de ønskede faciliteter er til rådighed og afklare eventuelle prioritetskonflikter. Kort efter modtager du svar via mail senest efter fem arbejdsdage. Er svaret positivt, skal det betragtes som et tilbud, der automatisk bliver en aftale, såfremt du ikke reagerer. Snart en del af DeMars Bookingportalen bliver i starten af næste år integreret med DeMars. Det medfører to fordele: Du vil kunne se allerede eksisterende bookinger på faciliteterne, og der vil ske en direkte afregning til dit tjenestested. På sigt vil kørselstjenestens biler og standardmenuer eventuelt også blive en del af bookingportalen. Som med alt andet nyt, følger der også en indkøringsfase med bookingportalen. Så har du brug for at eksperimentere, eller er du bare nysgerrig efter at se, hvad portalen er for en størrelse, er du velkommen. Anfør det blot tydeligt i tekstfeltet, at det er en test, og at der eksperimenteres. Det direkte link til siden er: http://webhotel/webbooking Flådestation Frederikshavn er et af de mange tjenestesteder i Forsvaret, der tilbyder at danne rammen om dit arrangement. Forsvaret.dk Forsvaret 4/2007 23