Udskrivningspjece Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdeling Neonatalafsnittet
Indholdsfortegnelse: 1. Hjemmelivet hjem igen og hvad så? side 4 søskende side 4 må vores barn komme i kontakt med andre? side 4 hvorfor græder vores barn? side 5 hvordan ser vi, om vores barn er sygt? side 5 vuggedød side 6 hvad gør vi, hvis barnet ikke trækker vejret? side 6 rygning side 7 2. Mad og vitaminer spisesituationen side 8 flaskeernæring side 8 vitaminer side 9 knirken / umodne tarme side 10 3. Rengøring af sutteflasker og narresutter Sutteflasker side 10 Narresutter side 11 4. Påklædning og temperatur rumtemperatur side 11 hvornår må barnet komme ud i barnevogn? side 12 5. Lejring side 12 6. Transport i bil side 13 7. Udvikling hvordan understøtter/stimulerer vi vores barns udvikling? side 13 2
Kære Forældre Denne information er en kort skriftlig orientering om tiden lige før og efter udskrivelsen. Den skal sammen med personalets mundtlige og praktiske vejledning lette overgangen til hjemmet. Tiden nærmer sig, hvor I skal begynde at være mere alene med jeres barn, så I ved udskrivelsen kender jeres barn godt, og er trygge ved at komme hjem. I den sidste tid inden udskrivelsen er det vigtigt, at I selv passer jeres barn og lærer dets signaler at kende. Personalet vil selvfølgelig stadig stå til disposition med råd og vejledning. Når I er kommet hjem, er det en god idé at anvende sundhedsplejersken til råd og vejledning. I tilfælde af akutte problemer kan I kontakte Sundhedsplejens telefonvagt på tlf.: 7020 8018. (Træffes fredag, lørdag, søndag og helligdage mellem 17 og 20) I tilfælde af specielle problemstillinger kan I kontakte vores sygeplejeambulatorium om torsdagen mellem 7.30 og 8.30 på tlf.: 7842 0925. Ved behov kan I tilbydes en tid i vores sygeplejeambulatorium 1 måned efter udskrivelsen. 3
1. Hjemmelivet Hjemme igen - og hvad så? Det er en stor omvæltning at komme hjem og blive en familie igen. Den fulde forståelse for, hvad der er sket de seneste dage, uger eller måneder, kan ramme hårdt. De forskellige familiemedlemmer vil formentligt have oplevet forløbet på meget forskellige måder. Hverdagen har ændret sig, og der vil være en længere tilvænningsperiode, særligt hvis der er søskende. I kan have let til tårer eller føle jer udmattede, efterhånden som I begynder at slappe af. Samtidig kan det være svært for venner og familie at forstå, hvad I har været igennem. Husk at passe på jer selv. Skær ned på unødige aftaler, men husk at bevare kontakten til folk, der kan hjælpe jer. Hvis I har fået en god kontakt med andre familier fra afdelingen, kan I få stort udbytte af hinanden også efter udskrivelsen. Har I fået tvillinger, er der i nogle kommuner mulighed for at få tvillingehjælp. Undersøg om jeres kommune har et sådant tilbud. Søskende Har I andre børn, er det vigtigt for hele familiens trivsel, at de bliver inddraget i samværet med den lille ny. Lad dem deltage i det omfang I magter, og de har lyst. Større søskende til et for tidligt født barn kan nemt føle sig forsømte eller oversete, da I som forældre har været meget fraværende på grund af den lange indlæggelse. Så nu, hvor familien igen er samlet, kan de større børn godt have brug for lidt ekstra opmærksomhed. Må vores barn komme i kontakt med andre? Ja, men jeres barn skal have ro til at vokse. I kan sagtens have besøg af venner og familie, i det omfang I kan overkomme det. 4
Undgå forkølede og syge personer. Bliver et familiemedlem syg, bør I begrænse familiemedlemmets tætte kontakt med barnet og sørg for at have ekstra god håndhygiejne. For tidligt fødte børn vil ofte gerne være på arm. De kan godt lide trygheden ved at putte sig hos jer. Det skyldes blandt andet, at de er specielt følsomme over for forskellige lyde og sanseindtryk. De bliver nemt stressede, da de mangler et "filter" til at sortere de forskellige indtryk. Børnene kan derfor nemmere blive urolige i større forsamlinger, hvor der er meget larm. Husk dog at give jer selv lov til at vise vidunderet frem! Hvorfor græder vores barn? Efter en tid lærer I at tolke jeres barns gråd. Børn kan blandt andet græde på grund af sult, kedsomhed, træthed og utilpashed. Det kan være svært at tolke, hvad det er, barnet vil fortælle med grå den. I må prøve jer frem Hvordan ser vi, om vores barn er sygt? Det er altid jer som forældre, der kender barnet bedst. Derfor er jeres observationer vigtige. For eksempel hvis barnet ændrer adfærd - spiser mindre i en periode, har høj feber, kaster op eller har diarré. En korrekt temperatur måles bedst i numsen og normaltemperaturen ligger mellem 36,5 o og 37,5 o Celsius. Hvis I bliver utrygge ved jeres barns adfærd, kontakt da sundhedsplejerske eller egen læge. Brug kun vagtlægen ved akut sygdom. Det anbefales at I tager kontakt til egen læge efter hjemkomsten, så første lægebesøg kan aftales. Jeres barn skal følge det almindelige vaccinationsprogram, uanset hvor tidligt det er født og hvor meget det vejer. Altså første gang når det er 3 måneder gammelt. 5
Vuggedød Sundhedsstyrelsen har udgivet følgende retningslinjer til forebyggelse af vuggedød: Læg jeres barn på ryggen når det skal sove Undgå at jeres barn sover i røgfyldte og/eller varme rum. Klæd ikke barnet for varmt på. Hvad gør vi hvis barnet ikke trækker vejret? Det er normalt for et spædbarn at trække vejret uregelmæssigt og med pauser i op til 20 sekunder. Hvis dit barn holder en længere pause eller hvis dit barn bliver blåt kræver det en hurtig indgriben. Hvis dit barn ikke trækker vejret eller bliver blåt skal du: Stimulere barnet. Pust barnet i hovedet. Hvis det ikke reagerer på dette, løfter du dit barn op og stimuler det ved at gnide langs rygraden eller brystbenet. Dette er oftest nok til at få dit barn til at trække vejret igen. Når barnet starter sin vejrtrækning igen, vil det først være med overfladiske og så dybe, normale åndedrag. Herefter vil barnets farver også vende tilbage til det normale. Hvis dit barn ikke reagerer på stimulation, skal du: Ringe efter ambulance Telefon 112 og tilkald hjælp Sikre frie luftveje Vend barnet om på maven. Løft med din ene hånd barnets overkrop så hovedet er nedad. Slå let men fast med fingrene mellem skulderbladene for at løsne eventuelt slim. Rens herefter med en finger barnets mund for slim og eventuelle madrester. Hvis dit barn stadig ikke trækker vejret, skal du starte: 6
Kunstigt åndedræt Læg barnet på ryggen på et fast underlag (gulv, bord, kommode el. lign.). Anbring din vidtåbne mund omkring barnets næse og blæs varsomt. Giv ca. 40-60 indblæsninger i minuttet det vil sige lidt hurtigere end dit eget åndedræt. Under indblæsningen skal du holde øje med, at barnets brystkasse hæver sig. Udåndingen sker automatisk, mens du selv indånder (barnets brystkasse sænker sig). Fortsæt med at give barnet kunstigt åndedræt til ambulancen ankommer eller til dit barn selv begynder at trække vejret og genvinder sin normale farve. Rygning Vi vil absolut fraråde rygning, da præmature børn er særlig udsatte for luftvejsinfektioner. Husk at jeres barn ikke selv kan sige fra. Børn af rygere er ofte lidt mere urolige efter fødslen, og undersøgelser har vist, at de hyppigere får kolik, maveproblemer og ser mere blege ud end børn af ikke rygere. Det frarådes ammende kvinder at ryge, idet nikotin udskilles i modermælken. Ryger du, anbefales det at du udelukkende gør det lige efter amning eller udmalkning. Hvis der skal ryges, bør det foregå i et separat rum, hvor barnet ikke skal opholde sig, eller der kan ryges udendørs. Husk også at informere jeres gæster om husets rygeregler. 7
2. Mad og vitaminer Spisesituationen Der kan være stor variation i måltidets længde, og hvor hyppigt jeres barn vil spise, ligeledes er der forskel på, om barnet spiser et måltid, om det blot skal have slukket tørsten, eller om det hyggesutter. I starten vil barnet sutte hyppigt, måske hver anden time. Efterhånden som barnet bliver ældre og får flere kræfter, vil det kunne spise et større måltid og måske sove i flere timer efter. Nogle børn kan nøjes med at spise sig mætte ved et bryst, mens andre må spise ved begge. Det er den tynde mælk, der slukke tørsten, og den fede mælk der mætter. Den tynde mælk får barnet i begyndelsen af måltidet og den fede til sidst i måltidet. Din egen tro på, at du kan og vil amme dit barn, er en af flere væsentlige faktorer for, at det lykkes. Ammer du barnet, har du altid maden lige ved hånden i rette emballage, temperatur og koncentration. Flaskeernæring Der kan være mange grunde til at give barnet flaske. Du kan sagtens være en god mor, selvom du ikke ammer. Vælger I at give jeres barn flaske, indeholder de mælkeerstatningsprodukter, der er på markedet i dag, alle de næringsstoffer, jeres barn har behov for. Kontakten med jeres barn er den samme som i en ammesituation, det vil sige at jeres barn ligger på en måde, så både øjen- og kropskontakten er optimal. Man skal dog her huske at skifte arm, så barnet skiftevis ligger på højre/venstre arm. Dette er for at undgå skævt kranie og for at træne synet på begge øjne. 8
Jeres barn spiser tilstrækkeligt: Hvis barnet har rolige, vågne perioder, som det plejer. Hvis barnet er glad for og interesseret i at spise. Hvis barnet har tisset i 6-8 bleer i løbet af et døgn. Hvis barnet virker tilfreds og veltilpas efter måltidets afslutning. Hvis jeres barn har svært ved at koncentrere sig om at spise, kan I prøve: at undgå at foretage unødige ting, der forstyrrer måltidet. at undgå støj og uro, eksempelvis skrue ned eller slukke for musik og/eller TV. at placére jer et godt og afslappende sted. at sørge for at have alt, hvad der skal bruges inden for rækkevidde. Vitaminer Til mature børn: ACD vitaminer: Intet tilskud D vitamin: Fra 2 uger til 2 år. 5 dråber D vitamin eller 1 ml Multitabs D dagligt. Til præmature børn: Fra 1 uge til 3 måneder. 1 ml Multitabs ACD dagligt. Fra 3 måneder til 2 år. 5 dråber D vitamin eller 1 ml Multitabs D dagligt. Jern: Fra 6 måneder til 1 år. Glycifer 5 dråber dagligt. Undlades hvis barnet får 400 ml modermælkserstatning eller vælling dagligt. Fra 4 uger til 1 år. Glycifer 5 dråber dagligt. Uanset om barnet får modermælkserstatning eller vælling. 9
Knirken / umodne tarme Det er vigtigt at vide, at børn, der er født for tidligt, har et umodent tarmsystem, der ofte bevirker, at de bruger megen energi på at fordøje maden. I vil kunne opleve, specielt nogle timer efter at barnet har spist, at det presser meget og krummer sig sammen, samtidig med at det kommer med knirke - og presselyde, hvilke godt kan tolkes, som om barnet har problemer med at komme af med afføringen. Hvis du ammer dit barn, og afføringen i øvrigt er af normal konsistens, skal dette ikke tillægges nogen betydning, idet denne pressen og knirken forsvinder helt af sig selv i løbet af nogle uger eller måneder. Der er ingen regel om, hvor ofte brystbørn skal have afføring. Variationen kan være fra afføring flere gange dagligt og op til 10 dage imellem. Blot afføringen er grødet og gul betragtes det som normalt. Hvis I giver modermælkserstatning, skal I være opmærksomme på, at jeres barn kommer af med afføring dagligt, og om konsistensen af afføringen ændrer sig. Ved afføringsproblemer kan sundhedsplejersken være med på råd. 3. Rengøring af sutteflasker og narresutter Sutteflasker. Spiser barnet af sutteflaske, er det vigtigt at rengøre denne omhyggeligt. Det gøres ved, at sutterne skylles med koldt vand, gnides med salt, for at få eventuelle mælkerester af, skylles i koldt vand igen og derefter koges i 2-3 minutter. Flaskerne skal skylles med koldt vand, vaskes med en flaskerenser i opvaskevand, skylles igen i koldt vand og til sidst koges sammen med sutterne. 10
Narresutter. Rengøres på samme måde som flaskesutterne. Hvis der er kommet vand ind i sutterne, skal det trykkes ud. Sutterne bliver med tiden møre, så kontroller altid at sutten er i orden, inden I giver den til barnet. Dette gøres ved at trække i sutten. Lad være med selv at sutte på barnets sut. Der er mange bakterier i en voksens mund, som barnet ikke kan tåle. 4. Påklædning og temperatur Jeres barn kan sædvanligvis godt holde varmen ved almindelig temperatur, men er fortsat lille og kan komme til at fryse. Fryser barnet og bliver kold, vil det ikke føle sig veltilpas, og det vil bruge for megen energi på at holde varmen, frem for at bruge energien på at spise og vokse. Når I skal klæde jeres barn på, så tænk på at mængden af tøj skal afpasses efter omgivelsernes temperatur. Ved at mærke barnet i nakken og på maven får I en god fornemmelse af, om det har en passende temperatur. Barnets hænder og fødder kan være kølige, uden at det betyder, at barnet har det for koldt. Det er en god ide: at sørge for, at tøjet sidder til kroppen uden at stramme. at bruge bomuld og uld frem for kunststof. at bruge hue og vanter udendørs, når det er koldt. at give barnet en tynd hue på, når det skal ud om sommeren, for at beskytte mod solen. 11
Rumtemperatur I det rum, hvor barnet opholder sig, foreslår vi: almindelig rumtemperatur, som I er vant til derhjemme, evt. 2-3 grader køligere i soverummet. at barnet ikke udsættes for træk. at barnet ikke er i rummet ved udluftning. god varme ved pusle og badeplads. at barnets seng placeres væk fra vinduer og ydervægge. Hvornår må barnet komme ud i barnevogn? Når jeres barn vejer over 2 kg, må det gerne komme ud, men skal klædes på efter vejr og vind. Det er en god idé at starte med korte gåture (ca. 30 minutter). Jeres barn må først stå ude og sove, når det vejer mere end 3 kg. - før har barnet ikke det ekstra fedtlag, som er nødvendigt for at kunne holde varmen. Vær opmærksom på fugt, blæst og frost som afkøler barnet. Børn har ikke godt af at sove ude i tåge eller hård frost (minus 10 grader). Placer ikke barnevognen i direkte sollys eller så det blæser ind i vognen. 5. Lejring Præmature børn føler sig oftest bedst tilpas i afgrænsede områder, for eksempel i en lift frem for en stor tremmeseng. Når barnet skal sove, skal det ligge på ryggen med hovedet drejet til siden. Vær opmærksom på, at hovedet ikke altid er drejet til samme side. Når barnet er vågent, og I holder øje med det, er det en godt at skifte mellem side - og maveleje for at styrke barnets ryg - og nakkemuskulatur. 12
Vær opmærksom på barnets hovedfacon, da kranieknoglerne i de første mange måneder er bløde og derfor kan tage form efter, hvordan barnet ligger. Kraniet kan blive skævt eller baghovedet kan blive fladt. Dit barn bør ikke bruge hovedpude det første år. 6. Transport i bil Loven siger, at barnet skal være fastspændt under bilkørsel. Rådet for Større Færdselssikkerhed anbefaler, at barnet transporteres i en babyautostol, dog anbefales det, at børn med særlige problemer (f.eks. præmature) bruger boxette. I de første måneder kan barnet bruge stolen 30-45 min. om dagen. Vær opmærksom på forholdsregler omkring airbags i bilen. Du kan læse mere i pjecen Børn i bilen udgivet af Rådet for Større Færdselssikkerhed. 7. Udvikling Som forældre er man meget opmærksom på og måske bekymret for sit barns udvikling. Børn, som er født for tidligt og har haft en vanskelig start, kan få en lidt forsinket udvikling i forhold til deres alder. Det vigtigste er dog, at barnet udvikler sig løbende, og I fokuserer på det jeres barn kan, i stedet for det barnet ikke kan endnu. Hvordan understøtter / stimulerer vi vores barns udvikling? Det er vigtigt kun at stimulere barnet, når det er vågent og er parat til det, lær derfor at tolke jeres barns signaler. Ser barnet den an den vej, kan det være et signal om, at det har brug for ro. Vær opmærksom på, at for tidligt fødte børn ofte ikke kan klare flere stimuli på samme tid, men at barnet ikke vedvarende er lille og skrøbelig. 13
Forslag til øvelser, som stimulerer barnet: maveleje, når barnet er vågent og under opsyn. Det styrker nakke- og ryg muskulaturen, så barnet får bedre hovedkontrol. trilleøvelser. tæt kropskontakt - eventuelt gå rundt med barnet. øjenkontakt, når I snakker med jeres barn. cyklebevægelser med barnets ben. syng og leg med barnet. Ved udskrivelsen skal I betragte jeres barn som raskt. Barnet har måske haft en kaotisk og svær start på livet, som gør, at det kan have specielle behov. I denne pjece har vi givet nogle forslag til, hvordan I kan forholde jer til disse behov, men husk, at det er jer som forældre, der bestemmer, hvad I vil tilbyde jeres barn. Vi ønsker jeres familie held og lykke. Hilsen Personalet Neonatalafsnittet Regionshospitalet Randers 14
15
INFO 295 April 2011 ILM 15006763 Børneafdeling Neonatalafsnittet Regionshospitalet Randers Skovlyvej 1 8930 Randers NØ