Hvorfor laver vi en ny klimatilpasningsplan?

Forsl agt i lkl i mat i l pasni ngspl an2014 Ti l l ægnr. 1t i l Kommunepl an2013 For sl agetervedt agetafkommunal best yr el sendenx xog sendti of f ent l i ghør i ngi per i odenf r adenx xt i l x x2014.

Indholdsfortegnelse Hovedstruktur 3 Baggrund 4 Vision og mål 5 Risikoområder 6 Risikoområde - Ballerup 7 Risikoområde - Skovlunde 9 Risikoområde - Måløv 11 Risikoområde - Egebjerg 13 Risikoområde - Digterparken 15 Risikoområde - Lautrupparken 17 Retningslinjer 19 Nye generelle rammebestemmelser om regnvand 21 Redegørelse 22 Klimaudfordringer 23 Risikobillede 25 Oversvømmelseskort 26 Værdikort 28 Risikokort 30 Ansvarsfordeling 31 Miljøvurdering 34 2

HOVEDSTRUKTUR I hovedstrukturen kan du læse om kommunalbestyrelsens overordnede mål og visioner for, hvordan kommuen skal tilpasse sig fremtidens øgede nedbør, så der ikke opstår skader på nuværende og fremtidige bygninger, arealer, veje og på miljøet. 3

Baggrund Klimaforandringerne forventes at medføre op til 30 % øget nedbør, og det vil få konsekvenser for spildevandssystemerne, men også for store dele af byområderne og kommunens infrastruktur. Klimatilpasningsplanen belyser derfor de muligheder, der er for at undgå eventuelle skader som følge af oversvømmelser ved skybrud. Hvorfor laver vi en ny klimatilpasningsplan? Allerede i 2013 lavede Ballerup Kommune en klimatilpasningsplan. Denne plan fokuserede hovedsageligt på, at regnvandet skal anvendes, hvor det falder for at øge dannelsen af grundvand, og samtidig nedsætte belastningen af afløbssystemer og renseanlæg. Særligt var der fokus på, at dette skulle ske under hensyntagen til de natur- og miljømæssige interesser, der knytter sig til vores søer og vandløb. I mellemtiden har Regeringen og KL, som en del af økonomiaftalen i 2013, indgået en aftale om klimatilpasning med specifikke krav til struktur og indhold. De nye krav til klimatilpasningsplanerne fokuserer mere på at sikre de samfundsøkonomiske værdier, der knytter sig til bygninger, byområder og infrastruktur, og i mindre grad naturen og miljøet. Aftalen mellem KL og regeringen forpligter alle kommuner i Danmark til som minimum at kortlægge risikoen for oversvømmelser og holde dette op mod bygningsværdier. Den oprindelige klimatilpasningsplan lever på flere punkter derfor ikke op til disse krav. Det er også et krav, at klimatilpasningsplanen skal være et tillæg til Kommuneplan 2013, hvorfor denne plan derfor er tillæg 1 til Kommuneplan 2013. Ballerup Kommune vil fortsat prioritere biodiversiteten samt natur- og vandmiljøet i forbindelse med klimatilpasningen. Derfor er mange af de indsatser, der er beskrevet i den første klimatilpasningsplan enten indarbejdet i denne klimatilpasningsplan eller vil blive indarbejdet i de årlige handleplaner, der følger efter klimatilpasningsplanen. Da det er op til de enkelte kommuner, om andre værdier end bygningsværdier skal ligges til grund for risikokortlægningen, har vi valgt, at der i denne klimatilpasningsplan også tages afsæt i kvalitative værdier som infrastruktur og de miljø- og naturværdier, man gerne ville sikre i den første klimatilpasningsplan. Øvrige værdier er mere detaljeret beskrevet i afsnit om værdikortet. Risikokortlægningen har dannet grundlaget for at udpege en række såkaldte risikoområder og dertil beskrive hvilke indsatser, der indenfor de enkelte områder skal til for at imødegå eventuelle tab og skader. Dette understøttes af en række retningslinjer, der er gældende for hele kommunen, og som skal mindske risikoen for skader, når der planlægges for nyt byggeri og infrastruktur, og når eksisterende byggeri og infrastruktur skal renoveres. 4

Vision og mål Vi vil udarbejde en beredskabsplan, der forebygger, begrænser og afhjælper skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer. Vi vil arbejde på at sikre bygninger, infrastruktur, arealer og miljøet mod oversvømmelser i forbindelse med skybrud. Vi vil håndtere overfladevandet så langt oppe i vandsystemet som muligt for at holde vandet så rent som muligt, inden det sendes videre i afløbssystemet. Vi vil arbejde med kvaliteten i hele vandkredsløbet. Dette arbejde forudsættes gennemført i et nært samarbejde med Forsyning Ballerup, som varetager kommunens vandforsyning samt afledningen af spildevand og regnvand. Vi vil håndtere øgede regnmængder, så oversvømmelser minimeres, og afstrømningen til vandløb ikke øges på en måde, der kan skade vandløbet eller vandmiljøet. Vi vil udpege områder og lokaliteter, hvor tilledning og midlertidig tilbageholdelse af regnvand under skybrud kan ske til gavn for biodiversiteten og uden skade på vandmiljøet og omgivelserne. Ved kommuneplanrevisionen vil vi bl.a. formulere rammebestemmelser for etablering af vandhuller og vandrender i bybilledet. Vi vil se på mulighederne for at bruge naturlige lavninger til midlertidig tilbageholdelse af vand i de grønne kiler. Det er vores mål, at regnvand håndteres lokalt ved fx anlæg af grønne tage, nedsivningsanlæg, regnbede og vandhuller som rekreative elementer i byen og landskabet. Det er vores mål at indføre incitaments-ordninger og lave oplysningsmateriale, så borgerne tilskyndes til at omlægge afledning af regnvand til mere bæredygtige former. Det er vores mål, at lokal anvendelse og udnyttelse af regnvand bliver en naturlig del, når eksisterende byggeri skal renoveres, eller når der skal bygges nyt. 5

Risikoområder Grundlaget for at udpege risikoområder er en kortlægning af risikoen for oversvømmelse. Risikokortet er udarbejdet på baggrund af oversvømmelseskort og værdikort. Oversvømmelseskortene viser, hvor der sker oversvømmelser ved ekstremregn såsom skybrud, mens værdikortet viser værdien af bygninger, anlæg, infrastruktur m.m. Steder med risiko for oversvømmelse udpeges ved at se på sammenfald mellem værdier og oversvømmelser på de to kortlag. Risikokortet er sammenholdt med data for registrerede forsikringsskader fra Forsikring og Pension for at styrke udpegningen af de risikoområder, som skal prioriteres ved en fremtidig indsats mod oversvømmelser. 6

Risikoområde - Ballerup Status I Ballerup Bymidte er der en høj befæstelsesgrad og fælleskloakering (regnvand og kloakvand er blandet sammen i afløbssystemet). Denne kombination har tidligere givet problemer. Området uden for midtbyen er separatkloakeret (regnvand og kloakvand er adskilt) og domineret af etageejendomme og enfamiliehuse. Hele riskikoområdet har en høj befæstelsesgrad - beregnet til 51 %. Udfordringer Risikoområde Ballerup har haft mange skader ved de senere års ekstremregnvejrshændelser. Risikoområdet er placeret i starten af afløbssystemet, og regnvandets afstrømning er derfor afhængig af, at der er kapacitet i nedenstrøms regnvandsbassiner. De kapacitetsmæssige udfordringer ses både i fælleskloakerede og separatkloakerede afløbssystemer. I de separatkloakerede afløbssystemer er udfordringen, at der tilføres uvedkommende vand, fx. ved fejltilslutninger eller utætte kloakker. Ved ekstremregn kan der ske overløb og opstuvning med fortyndet husspildevand fra det fælleskloakerede afløbssystem. Fra Ballerup Midtby har der været flere kælder-oversvømmelser i området omkring Degnevangen. Her afledes regnvand og overløb fra det fælleskloakerede system til Ballerup Å. Ved kraftigt regnvejr kan fortyndet spildevand og regnvand ikke hurtigt nok komme væk fra området, hvilket har ført til oversvømmelser af lavtliggende ejendomme og kældre. Fra det 7

fælleskloakerede område omkring Linde Allé kan der ske overløb til Harrestrup Å. Indsatser Det eksisterende afledningsystem skal indrettes til bedre at kunne håndtere de øgede regnvandsmængder, og til at afkoble regnvand inden det løber i fælleskloakeret system Befæstelsesgraden skal reduceres i Bllerup Bymidte, og der skal arbejdes for at synliggøre vand. I det resterende område vil vi øge vores kendskab til problemerne under ekstremregnhændelserne i bl.a. Hede- og Magleparken, Grantoften og Tåregårdskvarteret. Vi vil arbejde med nedsivning i Nyvangen og håndtering af regnvand i parkerne. Herunder arbejde med reduceret befæstelse og med at ændre overfladebelægninger til mere vandgennemtrængelige Vi vil undersøge sammenhængen mellem risikoområdets sydlige afløbssystem og Svanesøen samt mulighederne for udvikling af skybrudsveje og bassiner Vi vil udarbejde et mulighedskort, der giver en indikation af, hvor det er bedst at nedsive regnvand for blandt andet for at øge grundvandsdannelsen Vi vil undersøge vejanlæggenes afledningsevne. 8

Risikoområde - Skovlunde Status Risikoområdets bebyggelse består af åban lav bebyggelse syd for Ballerup Boulevard og domineres af etageejendomme nord herfor. Der er ikke noget entydigt billede af årsagen til de forsikringsskader, der er registreret i området. Risikoområdets befæstelsesgrad er høj - beregnet til 51 %. Udfordring Udfordringerne i risikoområde Skovlunde er et sammenfald af flere faktorer. Dels er der konstateret væsentlige mængder af uvedkommende vand i afløbssystemet, dels forsinkes regnvandet længere oppe i afløbssystemet kun lidt, og sammen med den høje befæstelsesgrad betyder det, at der sker oversvømmelser. I risikoområde Skovlunde er udfordringen primært, at der er for meget vand, og at det ikke er fastlagt hvorfra det uvedkommende vand stammer. Indsatser Kilderne til uvedkommende vand skal undersøges Vi vil undersøge kapaciteten i eksisterende bassiner samt muligheden for skybrudsveje og -magasiner. Herunder i området fra Viften i det sydlige Skovlunde og til de grønne arealer, som fx Skovlunde Naturpark 9

Vi vil arbejde frem mod mindre befæstelse eller ændring til permeable overflader Vi vil udarbejde et mulighedskort, der giver en indikation af, hvor det er bedst at nedsive regnvand for blandt andet for at øge grundvandsdannelsen Vi vil vurdere muligheden for at "flytte vand" fra kritiske punkter så som Malmparken og Skovlunde Station til områder, hvor det ikke vil gøre skade på hverken natur, miljø eller anlæg Vi vil styrke den biologiske værdi af de grønne områder langs Harrestrup Å. Vi vil undersøge vejanlæggenes afledningsevne. 10

Risikoområde - Måløv Status Risikoområde Måløv er tæt bebygget med parcelhuse, rækkehuse og etageejendomme. En mindre del af regnvandet, der falder i området nedsives lokalt. Overskydende vand løber via afløbssystemet til Måløv Å og Jonstrup Å og forsinkes i regnvandsbassiner og naturlige søer undervejs. Området har en høj befæstelsesgrad- beregnet til 43 %. Jonstrup Å modtager regnvand fra områder uden for det naturlige afstrømningsopland: Bebyggelsen Lundegården og dele af Jonstrup. Risikoområdet er overvejende separatkloakeret og spildevandet ledes til Måløv Renseanlæg. Måløvhøj og mindre områder i den ældre del af Måløv by er fælleskloakerede. Udfordringer Ved ekstremregn vil uforsinket regnvand give problemer med opstuvning og oversvømmelser af Måløv Å ved bl.a. Måløv Skole. Længere nede i afstrømningsystemet i Jonstrup Å sker også opstuvning af regnvand. Dette giver lejlighedsvist anledning til oversvømmelser ved det lavt beliggende Vadsbjerg. Indsatser Kilderne til uvedkommende regnvand i det separatkloakerede 11

afløbssystem skal undersøges, og vi vil undersøge om de rekreative områder kan benyttes til magasinering af regnvand Der skal udarbejdes en strategi for det fremtidige afløbssystem i fælleskloakerede områder Vi vil arbejde frem mod mindre befæstelse eller ændring til permeable overflader Vi vil undersøge kapaciteten i eksisterende bassiner og muligheden for skybrudsveje og -magasiner ved Måløv Skole Vi vil udarbejde et mulighedskort, der giver en indikation af, hvor det er bedst at nedsive regnvand for blandt andet for at øge grundvandsdannelsen Vi vil undersøge årsager til opstuvning i Måløv Å med henblik på at reducere omfanget af oversvømmelser af Måløv Rens Vi vil styrke den rekreative og biologiske værdi af Måløv Å's blå og grønne forløb gennem byen Vi vil undersøge vejanlæggenes afledningsevne 12

Risikoområde - Egebjerg Status Risikoområdet består overvejende af parcelhuse i den nordlige del og bebyggelsen Egebjerggård i den sydlige del. Risikoområdet er separatkloakeret. Den samlede befæstelsesgrad er høj - beregnet til 52 %. Udfordring Området er udfordret ved, at afledningen af regnvand hurtigt opfylder magasinerne og dermed begrænser kapaciteten. Samtidigt er der relativt mange registrerede forsikringsskader, selvom modelberegninger viser, at sandsynligheden for oversvømmelse er begrænset. Årsagen kan enten være, at bebyggelsen har mange kældre eller, at der er større og væsentlige fejltilslutninger i afløbssystemet. Indsatser Vi vil arbejde frem mod mindre befæstelse eller ændring til permeable overflader Vi vil undersøge kapaciteten i eksisterende bassiner og muligheden for skybrudsveje og -magasiner i områdets grønne arealer Vi vil udarbejde et mulighedskort, der giver en indikation af, hvor det er bedst at nedsive regnvand for blandt andet for at øge grundvandsdannelsen 13

Vi vil sætte fokus på opsporing og fjernelse af uvedkommende vand Vi vil undersøge vejanlæggenes afledningsevne. 14

Risikoområde - Digterparken Status Risikoområde Digterparken består af parcelhuse og har en høj befæstelsesgrad - beregnet til 50 %. Området er separatkloakeret. Udfordring Der er relativt mange registrerede forsikringsskader, selvom modelberegninger viser, at sandsynligheden for oversvømmelse er begrænset. Årsagen kan enten være, at bebyggelsen har mange kældre eller, at der er større og væsentlige fejltilslutninger i afløbssystemet. Indsatser Vi vil undersøge kapaciteten i eksisterende bassiner og muligheden for skybrudsveje og -magasiner i områdets grønne arealer og naturarealer Vi vil arbejde frem mod mindre befæstelse eller ændring til permeable overflader Vi vil sætte fokus på opsporing og fjernelse uvedkommende vand Vi vil udarbejde et mulighedskort, der giver en indikation af, hvor det er bedst at nedsive regnvand lokalt blandt andet for at øge grundvandsdannelsen 15

Vi vil undersøge vejanlæggenes afledningsevne 16

Risikoområde - Lautrupparken Lautrupparken Risikoområde Lautrupparken er et større erhvers- og uddannelsesområde med mange arbejdsplader og dertil hørende store parkeringsarealer, der for langt størstedelen er tilsluttet afløbssystemet. På trods af flere grønne områder er befæstelsen for hele risikoområdet høj - beregnet til 49 %. Der er dog enkelte områder, hvor regnvand fra parkeringsarealerne håndteres lokalt. En lille del af risikoområdet er i dag udlagt til beboelse. Området er separatkloakeret. Udfordring Risikoområdet er placeret i starten af afløbssystemet, hvilket betyder, at det afledte regnvand kan give oversvømmelser nedstrøms. De private ejendomme skal selv sikre, at den ekstremregn, der falder på deres arealer kan forsinkes og afledes til det almene regnvandssystem uden skader på den samfundsnødvendige infrastruktur. Indsatser Vi vil undersøge kapaciteten i eksisterende bassiner og muligheden for skybrudsveje og -magasiner i områdets grønne arealer Vi vil arbejde frem mod mindre befæstelse eller ændring til permeable overflader 17

Vi vil sætte fokus på opsporing og fjernelse af uvedkommende vand Vi vil udarbejde et mulighedskort, der giver en indikation af, hvor det er bedst at nedsive regnvand for blandt andet for at øge grundvandsdannelsen Vi vil sikre at, der ved væsentlige ombygninger eller yderligere befæstelse af ejendommen indtænkes muligheden for yderligere forsinkelse via fx LAR anlæg Vi vil undersøge vejanlæggenes afledningsevne. 18

Retningslinjer 1. Klimatilpasning skal indtænkes i al fysisk planlægning og myndighedsbehandling, med øget fokus på de 6 risikoområder 2. Regnvandet skal så vidt muligt tilbageholdes, så det enten kan fordampe, nedsive og forsinkes inden det ledes til naturlige søer og vandløb 3. Regnvandet skal så vidt muligt anvendes til at øge de naturmæssige, rekreative og visuelle værdier i byområder såvel som i det åbne land 4. Ved ekstreme regnhændelser kan der ske lokal afledning af regnvand til udpegede grønne friarealer og vandområder, som idrætsarealer, parker, vandløb og søer 5. Ved ekstreme regnhændelser kan egnede veje og stier anvendes som skybrudsveje 6. Ved planlægning af nye, og ved renovering eller fortætning af eksisterende byområder, skal der tages forholdsregler, som mindsker sandsynligheden for oversvømmelse og risikoen for skadesvirkninger, ved at der fx ikke bygges på lavtliggende arealer, eller at bygninger hæves over terræn 7. Ved anlæggelse af miljøtekniske anlæg, så som tanke og oplag af miljøfarlige stoffer, skal det så vidt muligt forebygges, at der ikke kan ske skader på miljøet ved oversvømmelser 8. Ved planlægning af nye byområder, eller ved renovering eller fortætning, skal regnvandet så vidt muligt håndteres lokalt, f.eks. ved nedsivning, genbrug eller lokal afledning til grøfter og regnvandsbassiner 9. Det skal ved brug af naturlige søer og vandhuller som forsinkelsesbassiner så vidt muligt sikres, at der før tilledning sker tilbageholdelse af miljøfremmede stoffer samt næringsstoffer, således at den økologiske tilstand og biodiversitet fastholdes eller øges 10. Ved fysisk planlægning og myndighedsbehandling skal der så vidt muligt stilles krav til etablering af anlæg, der kan medvirke til udnyttelse, tilbageholdelse eller forsinkelse af regnvand, så sandsynligheden for oversvømmelser i risikoområderne mindskes. Eksempelvis: krav til maksimal befæstelse (befæstelsesgrad) grønne tage etablering af lokale bassiner regnvandsrender vådområder veje og stier, som midlertidig magasinering minimums sokkelhøjde 19

terrænregulering højere kantsten 20

Nye generelle rammebestemmelse om regnvand Som en del af dette kommuneplantillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013, ændres de generelle rammebestemmelser for håndtering af regnvand i forbindelse med lokalplanlægningen. De tilrettede generelle rammebstemmellser for regnvand er angivet nedenfor: For at undgå unødig belastning af kloaknettet skal regnvand som hovedregel tilbageholdes eller nedsives, inden det afledes til det offentlige regnvandssystem. Der skal i overensstemmelse med Kommunens til enhver tid gældende spildevandsplan fastsættes bestemmelser om nedsivning, forsinkelse og/eller opsamling af overfladevand. Der kan fastsættes bestemmelser om faskiner, grønne tage og befæstede arealers omfang. Regnvand fra tagflader og lignende skal, efter Kommunalbestyrelsens tilladelse, så vidt muligt nedsives lokalt, forsinkes med henblik på rekreativ anvendelse eller opsamles med henblik på genanvendelse, f.eks. til toiletskyl, tøjvask, havevanding og lignende. Der kan fastsættes bestemmelser om etablering af render, grøfter, wadier, regnbede, damme, bassiner og lignende. I haveboligområder skal alt overfladevand inden for den enkelte parcel, herunder tagvand, drænvand, overfladevand fra befæstede arealer mv., efter Kommunalbestyrelsens tilladelse, så vidt muligt nedsives på egen grund eller opsamles med henblik på genanvendelse. Kommunalbestyrelsen kan tillade etablering af fællesløsninger omfattende flere ejendomme. I øvrige områder skal overfladevand fra interne veje- og parkeringspladser, efter forudgående rensning (f.eks. olieudskiller og sandfang), og efter Kommunalbestyrelsens tilladelse, så vidt muligt enten nedsives lokalt eller afledes til recipient, eventuelt via lokalt regnvandsbassin. Rammebestemmelserne skal sammen med retningslinjerne i denne klimatilpasningsplan danne grundlaget for udmøntningen af klimatilpasningsplanens efterfølgende handleplaner. 21

REDEGØRELSE Her kan du læse om baggrunden for de indsatser og retningslinjer, der er beskrevet i hovedstrukturen og som skal imødegå de kommende klimaforandringer. 22

Klimaudfordringer Klimaudfordringen i Ballerup Kommune drejer sig først og fremmest om for meget nedbør i forhold til kapacitet. Når kapaciteten er brugt op, altså når jordbunden, bassiner og afløbssystemer er fyldt op, vil yderligere regn presse vandet tilbage i systemet, op i huse og ud på veje. Den nærliggende løsning ville være at udvide alle afløbssystemer, men det er ikke økonomisk muligt. Derfor er der behov for at prioritere midler til de områder med størst risiko for oversvømmelsesskader. En anden udfordring er, at Ballerup Kommune er domineret af lerjord med begrænset nedsivningsevne. Byområder Udfordringen er særlig stor i byområderne. De tætte bykerner er domineret af overflader (tage, fortove, veje, P-pladser og torve), hvor nedbør har svært ved at sive ned i jorden eller løbe væk naturligt. Den største del af de nuværende byområder og afløbssystemer i Ballerup Kommune stammer fra 1960'erne. Afløbssystemet er således dimensioneret efter datidens klimaforhold og standarder og derfor ikke bygget til at kunne rumme de mængder nedbør, som forventes i fremtiden. Det vil fremover give kapacitetsproblemer ved skybrud og større langvarige regnhændelser. I Ballerup Kommune er enkelte områder fælleskloakeret (regnvand og kloakvand er blandet sammen i afløbssystemet), mens langt de fleste er separatkloakerede (regnvand og kloakvand er skilt ad). I fælleskloakerede områder kan tilbageløb og stuvning til terræn give sundhedsmæssige risici, og skader her fra er typisk alvorlige og omkostningstunge. I separatkloakerede områder medfører tilbageløb oversvømmelser af veje og ejendomme i lavninger og opstuvninger i vandløb og søer. Erhvervsområder Ballerup Kommune har store arealer udlagt som erhvervsområder, herunder Lautrupparken. Her er udfordringen, at vand fra tage, parkeringspladser og veje kan stuve op og oversvømme dele af bygninger. Der er kun registreret få skader i erhvervsområderne, da der formentlig allerede er indtænkt klimatilpasning i de enkelte byggerier. Ikke desto mindre er Lautrupparken udpeget som risikoområde, da flere bygninger rummer væsentlige samfundsmæssige værdier, og samtidig kan være i fare ved fremtidige oversvømmelser. Vandmiljøet Vandmiljøet er udfordret, når skybrud sender overfladevand ned gennem afløbssystemet. Dels kan miljøfremmede og skadelige stoffer føres til søer og vandløb, dels kan det første store regnskyl bortskylle planter og dyr, dels kan de nedbryde vandløbenes brinker og betyde, at bundmateriale omlejres til uheldige steder Dyre- og planteliv i kommunens søer og vandløb lever ikke op til kravene i de statslige vandplaner, og der er for lav biodiversitet i forhold til det ønskede. Derfor er det vigtigt, at vandet, der ledes til søer og vandløb, har en så god 23

kvalitet, at det understøtter en øget biodiversitet, og at det sker i et tempo, så værdifuld natur ikke ødelægges. Afstrømningsoplande Hvis vandet ikke tilbageholdes i byområderne ved kraftige regnhændelser, ledes en stor andel af regnvandet via afløbssystemet ud til søer og vandløb. Dette kan både have negativ indvirkning på naturen og forsage oversvømmelser længere nede ad vandløbet. Derfor er det væsentligt at se på, hvilke vandløb eller søer regnvandet primært løber til. Regnvand vil altid søge nedad, og afhængigt af, hvor i kommunen regnen falder, vil regnvandet løbe til forskellige vandløb. Et område, hvor regnvandet naturligt løber til et bestemt vandløb eller sø, for til sidst at ende i et havområde kaldes et afstrømningsopland. Ballerup Kommune er inddelt i seks afstrømningsoplande, som er indtegnet på kortet herunder. Regnvand i afstrømingsolande til henholdsvis Jonstrup Å, Skovledgrøften, Ballerup Å, Råmose Å og Tibberup Å ender i Roskilde Fjord. Tilsvarende ender vandet fra oplandet til Harrestrup Å i Køge Bugt. Skellet, for hvilket havområde vandet løber til, er angivet med den gule linje, hvor pilene indikerer retningen for afstrømningen. 24

Risikobillede Risikobilledet omfatter oversvømmelseskort, værdikort, skadesdata fra Forsikring og Pension, der samles i et risikokort. I risikokortet er der udpeget en række risikoområder, som kan prioriteres ved en fremtidig indsats mod regnvandsbetingede oversvømmelser. 25

Oversvømmelseskort Ved ekstremregn vil afløbssystemet, vandløb, fordampning og den naturlige nedsivning ikke være i stand til at håndtere de store vandmængder. Regnvandet vil stuve op på terræn og oversvømme lavninger. Oversvømmelser i Ballerup er kortlagt ud fra modelberegninger af forskellige regnhændelser. Ved brug af data om bl.a. terræn, kloaksystemet og vandløb er det beregnet, hvor vandet løber hen i tilfælde kraftig regn. Oversvømmelserne er beregnet for henholdsvis 5, 10, 20, 50 og 100 års regnhændelser. En 5-årshændelse er en statistisk regnhændelse, der er så kraftig, at den gennemsnitligt kun forekommer hvert 5. år, en 10- årshændelse hvert 10. år osv. En 5-årshændelse kan fx godt opstå med få ugers mellemrum. De fem forskellige regnhændelser er sammenfattet til ét kort, der viser sandsynligheden for oversvømmelser på over 5 cm i Ballerup. Denne grænseværdi er fastsat ud fra antagelsen om, at oversvømmelser skal over dette niveau, før der sker en skade. I den virkelige verden afhænger dette af bygningers sokkelhøjde, dørtrin, kældernedgange og en række andre fysiske omstændigheder. Der er en række usikkerheder i kortene, da de bygger på antagelser og prognoser for fremtiden. Blandt usikkerheder skal nævnes, at modellen ikke medtager alle afløbsledninger, og at terrænmodellen ikke tager højde for kantstene og andre mindre terrænspring. Kortene er defor bedst egnede til at se på større udsnit af Ballerup, hvor de kan give et overordnet billede af oversvømmelsernes placering og omfang. 26

Hvis du vil se andre regnhændelser end den 5-års, så klik på kortfanen. 27

Værdikort Værdikortet er lavet ud fra et ejendomsværdikort og et kvalitativt værdikort. Ejendomsværdikortet er baseret på den offentlige ejendomsvurdering fra SKAT. Inden for hver matrikel, er ejendomsværdierne fordelt ud på bygninger. Herved fremkommer kortet, hvor bygningerne er farvelagt afhængig af ejendomsværdien. Et kort, der kun baseres på ejendomsværdier har sine begrænsninger, da det ikke inkluderer værdier som kultur, infrastruktur, sundhed m.m. Derfor har Ballerup Kommune udarbejdet et supplerende kort med kvalitative værdier i kommunen, som i særlig grad bør prioriteres i tilfælde af oversvømmelser. I udpegningsprocessen blev Beredskabet, Forsyning Ballerup og en række kommunale instanser inddraget. Herunder ses de kvalitative værdier, som er blev medtaget: Erhverv: Samfundsnødvendige virksomheder, kemikalier, server (IT) Beredskab: Brandstation, politi Infrastruktur: Transport, elektricitet, gas, vand og spildevand Institution: Sygehus, skole, dag- og døgninstitution, plejecenter, div. uddannelse 28

Kultur: Museum, bibliotek, kirke, kunst Sundhed: Forurenede grunde, afværgeanlæg Naturværdier er ikke inkluderet i det kvalitative kort, men er kortlagt via kortet med afstrømningsoplande. Værdikortet kan ses på kortet til højre, og hvis du vil se ejendomsværdikortet og det kvalitative værdikort hver for sig, så klik på kortfanen. 29

Risikokort I risikokortet er oversvømmelses- og værdikortet lagt oven på hinanden. Herved vil steder med høj sandsynlighed for oversvømmelse og høj værdi få en høj risiko, og omvendt for steder med lav sandsynlinghed og lav værdi. På risikokortet vises også skadesdata for oversvømmelsesskader i både kælder og stueplan indsamlet af Forsikring og Pension i årene 2006-2013. Dermed giver risikokortet et billede af både historiske hændelser og fremtidens modelberegnede hændelser. Begge kortlag viser områder med øget koncentrationen af skader henholdsvis risiko. De røde områder viser forsikringsskader og grønne områder viser risikoen. Jo tættere forsikringsskader ligger på hinanden, jo rødere vil området være, og jo grønnere et område er, jo højere er risikoen for oversvømmelse. Det er vigtigt at skelne mellem sandsynlighed for oversvømmelsen og risiko for oversvømmelse. Kortlægningen af sandsynlighed for oversvømmelse viser, hvor i Ballerup vandet løber hen ved kraftig regn, mens risikokortet viser steder, hvor der er sammenfald mellem værdier (huse, veje m.m.) og oversvømmelserne. Forsikringsskader er historiske data, mens risikoen er beregnet prognose, som ikke nødvendigvis er udtryk for, at der har været oversvømmelser på det pågældende sted. De to kortlag sammenholdes for at styrke risikobilledet, som grundlag for at udpege risikoområder i Ballerup Kommune. 30

Ansvarsfordeling Når det regner, og regnvandet skal væk, er der normalt tre aktører med hver sin rolle: tilledere, transportører og modtagere. Denne rollefordeling bliver der imidlertid byttet om på, når regnvejret bliver så ekstremt, at magasinerne fyldes op, og vandet oversvømmer afløbssystemet, vandløb og søer. Tillederne bliver pludselig til modtagere og modtagerne til tilledere. Dette var tilfældet ved skybruddet den 2. juli 2011. I tilfælde af skybrud kan Beredskabet træde til med at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø. 31

Klimatilpasning løses ikke ved at anlægge større ledninger, men ved dialog mellem aktørerne, hvor der skabes forståelse for, at vi alle er en del af løsningen. Aktørerne skal hver især tage deres forholdsregler. Her kan du se en lille film af, hvad der sker i afløbssystemet, når det regner (klik her). Grundejere Grundejere har pligt til at vedligeholde afløbsinstallationer og ledninger på egen grund. Grundejere har også selv ansvar for at sikre deres kældre mod oversvømmelse af vand, der kommer op fra afløbssystemet. Grundejere kan ikke kræve, at et afløbssystem skal dimensioneres, så oversvømmelser er udelukket under alle tænkelige forhold. På private fællesveje er grundejerne også forpligtet til at vedligeholde vejens afvandingssystem, så afvandingssystemet fungerer optimalt under regnvejr. Grundejere kan være med til at hjælpe med at forebygge oversvømmelser ved at forsinke eller helt hindre regnvandet i at nå afløbssystemet. Se hvad du selv kan gøre her. Forsyning Ballerup Forsyning Ballerup har pligt til at aflede spildevand og regnvand fra stueplan og højere, mens grundejeren selv skal sørge for at aflede spildevand og regnvand fra kælderen. I hele Danmark og dermed også i Forsyning Ballerup - arbejder man ud fra den såkaldte dimensionsgivende regn. Det betyder, at afløbssystemerne dimensioneres til at klare regn af en vis varighed og intensitet. Kommer der kraftigere regn, vil der ske en overbelastning af afløbssystemet. Ballerup Kommune har fastsat et serviceniveau, som Forsyning Ballerup 32

skal overholde på fremadrettede anlæg. Serviceniveauet beskriver hvor tit og i hvilken grad, der må ske overløb fra afløbssystemerne. Serviceniveauet er for nuværende fastlagt til, at der fra de separatkloakerede områder må ske oversvømmelse til terræn ved en 5-årshændelse, mens det for de fælleskloakerede områder er fastlagt til en 10-årshændelse. Du kan læse mere om serviceniveauet i venstremenuen. Ballerup Kommune og Beredskabet Ballerup Kommune har pligt til at udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevandet i kommunen, en såkaldt spildevandsplan (klik her). Planen skal bl.a. indeholde oplysninger om eksisterende og planlagte kloakeringsområder (kloakoplande), rensekrav uden for kloakeringsområder m.v. Kommunen fastsætter ovennævnte serviceniveau for afløbssystemerne og fører tilsyn med, at det overholdes. Det er kommunen, som giver udledningstilladelser til grundejere og Forsyning Ballerup for de steder, hvor der ledes regnvand, opspædet spildevand eller drænvand til et vandløb eller en sø. I tilladelserne er der typisk krav til udledte mængder regnvand, opspædet spildevand og evt. til indholdet af stoffer. På de kommunale veje har kommunen en forpligtelse til at vedligeholde vejens afvandingssystem, så det fungerer optimalt under regnvejr. På statsvej (f.eks. motorveje) har Vejdirektoratet ansvar for afvandingssystemet. Naturstyrelsen Naturstyrelsen fører tilsyn med, at de kommunale udledninger til vandløb og søer overholder de tilladelser, der gælder for den enkelte udledning. 33

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasningsplan for Ballerup Kommune er omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 939 af 3. juli 2013. Lovens formål er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at bidrage til integration af miljøhensyn under udarbejdelse og vedtagelse af planer og programmer med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der gennemføres en miljøvurdering af planer og programmer, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Klimatilpasningsplanen har til formål at minimere konsekvenserne af den øgede nedbør som følge af klimaforandringen. Planen indeholder hovedsagelig en kortlægning, udpegning af indsatsområder, redegørelse, vision og retningslinjer. Planen indeholder ikke en nøjere arealplanlægning eller konkrete projekter. Der er gennemført en screening af klimatilpasningsplanen. Der er ikke ved gennemgang af forhold omkring bymiljø og landskab,forurening, ressourceanvendelse, befolkning og sikkerhed, trafik og udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter fundet forhold, der påvirkes negativt af Klimatilpasningsplan 2014, hvorfor der efter loven ikke skal gennemføres en særskilt miljøvurdering. 34