CCS INFORMATIONSSTRUKTUR HØRINGSSVAR

INFORMATIONSSTRUKTUR HØRINGSSVAR 1 Danske ARK FRI FRI og DANSKE ARK støtter tankerne der ligger bag informationsniveauerne og formålsgrupperinger. FRI ser denne publikation som et af de væsentligste output fra cunecos arbejde. Publikationen bør derfor også være lakmus prøven på at alle parter i byggeriet kan forstå og få værdi ud af publikationen fra den mellemstore tømrermester der kan se en fordel i at han nu ved hvor specificeret det materiale han modtager fra bygherren er, til den projektleder i industrivirksomheden, der bygger for første gang, til rådgiveren der vælger dette system selv om han ikke er pålagt, til materialeproducenten der vælger at definere sine produkter jf egenskabsdatabasen og til den it- virksomhed, der skal vælge at investere tid og ressourcer i at implementere i deres systemer. cuneco er meget enige i de intentioner, der er beskrevet i denne kommentar, og vi vil i vores videre arbejde søge at leve op til dem i størst muligt omfang. 1 I det udsendte høringsmateriale er det dog svært for parter, der ikke har deltaget i projektets inderkreds at forholde sig til forslaget. Den brede formidling af vision, funktion, muligheder og anvendelse er mangelfuld. 1 Det er fuldt forståeligt, at man har ønsket at lægge fokus over på definitioner, men forståelsen af tankerne bag kunne lettes væsentligt ved at eksemplificere også i selve rapporten. 1 Samtidig skal de to organisationer benytte lejligheden tl at understrege behovet for at informationsniveauerne følger faserne i ydelsesbeskrivelserne således at sammenhængen er sikret og alle i byggeriet har en fælles forståelse for hvad der er aftalt mellem parterne. Der bør fortsat være dialog omkring dette vigtige punkt mellem Cuneco og FRI og DANSKE ARK. 2 Danske ARK FRI Jeg vllle forvente, at en indledning beskriver hvad skal publikationen løse, en form for et summary og strukturen i rapporten. Slut gerne af med at sætte publikationen ind i en sammenhæng. Rapporten skrives om, så den ikke afspejler proces og historik, men i langt højere grad vision, funkition og problemløsning. Bilagene 7 og 8 integreres fuldt ud i rapporten, da disse er nøgledokumenter for at forstå sammenhængen. Giv læserne en vision for hvor cuneco vil hen med kravene lidt a la det som man gjorde i tegnefilmen. Eksempler kan evt. indsættes som bokse, hvis man ønsker at definitionerne stadig skal stå rene. Man kunne have overvejet at videreføre ansatserne fra fase 1 af informationsniveauprojektet, til at se målrettet på at definere de formålsgrupper, som jo er det egentlige omdrejningspunkt for de grænsefladediskussioner og overleveringsproblemer ved faseskift, som bl.a. Værdibyg har haft fokus på i deres tilsvarende projekt. Slet henvisninger til tidligere undersøgelser, diskuter ikke fordele og ulemper i indledningen, skriv så nogen der ikke kender bips (terminologien) kan læse. Det kan meget vel være, at denne publikation er den første bips publikation de får i hånden. Høringsmaterialet er primært skrevet med henblik på at beskrive de tekniske aspekter med henblik på at få et kvalificeret modspil fra aktører i branchen med en vis indsigt i emnet. Formålet er ikke den brede formidling. Til dette formål vil cuneco udarbejde produktblade, der bl.a. indeholder de elementer, der er angivet i kommentaren. Som sagt er rapporten et høringsdokument. Den vil ikke blive genudgivet i en redigeret form men vil - med de rettelser som høringen giver anledning til - udgøre en del af grundlaget for ovennævnte produktblade. En af de opgaver, der ligger i pipelinen for cuneco er, at udarbejde en roadmap for formålsgrupper og informationsniveauer, der vil belyse den sammenhæng, som påpeges i kommentaren. Vi takker for kommentarerne, som vi er enige i. Som nævnt i svaret på kommentar 1, vil vi ikke redigere i rapporten, men vil tage kommentarerne med til vores arbejde med produktbladene. 2 1.1 Views har ikke været kendt udover bips egen projektgruppe, så det er ikke nødvendigt at skrive man har ændret navn. 2 Man introducerer to begreber giv en kort beskrivelse af hvad de består af og hvad de skal bruges til. Beskriv gerne vha eksempler. 3 Danske ARK FRI Side 7 Fjerde afsnit begynder med håndterer i dag men ikke Omformuler Se svar på kommentar 2. indholdet. 3 Side 7 Anden bullit: område af information hvad betyder det? Det betyder, at man i forbindelse med specifikationen af en informationsleverance kan anvende klasser af information til at angive et informationsniveau i forhold til fx placering, form, ydeevne, funktion etc. 3 Side 8, figur 1 Figuren er svær at forstå. Udover at kaos bliver til orden. Pointen er, at med klasser af information kan man få overblik over den stigende mængde egenskaber, der forekommer i data, der er relateret til bygningsmodeller, så kaos bliver til orden :- ) 3 Afsnit 2.2 Er afsnittet vigtigt for forståelsen? Flyttes til bilag eller kilde/litteraturliste Det er det ikke nødvendigvis. Men der er nogle parter, der har tilkendegivet stor interesse i vores metode til at gå til opgaverne. 4 Danske ARK FRI Som jeg forstår er denne liste en af hovedresultaterne i arbejdet. Hvorfor ikke uddybe forklaring, fordele og anvendelse her? Se i øvrigt svar på kommentar 2. Enig. Dette vil blive taget med i den fremadrettede formidling. DATO : 18/08/14 FIL 12061_13041 Høringskommentarer - besvarede - 20140818 - R0.xlsx SIDE 1

INFORMATIONSSTRUKTUR HØRINGSSVAR 4 Hvad får man ud af komme information i klasserne? Gør man det pr projekt, pr. bygningsdel eller pr objekt? Man vil typisk gøre det enten på egenskabsniveau eller på 'informationsenhedsniveau'. Egenskaber vil i kodes til at tilhøre en klasse af information, så en given egenskab vil altid tilhøre sammen klasse, på tværs af alle projekter. Med informationsenheder menes information, der fx kan forekomme i dokumenter. Her er det tanken, at man i fx en kontrakt kan have et afsnit (en informationsenhed), der omhandler tid, en anden, der omhandler økonomi etc. 4 Bilag 7 bør i langt højere grad integreres i rapporten, så man forstår Se svar på kommentar 2. hvad overskrifterne betyder. 5 Danske ARK FRI Det virker meget logisk at undersøge om strukturen kan fungere, Vi kan ikke være uenige i denne betragtning og den vil vi tage til os. man kunne ønske at cuneco var mere klare om vejen mod målet og forslog retningen, frem for diskussionen af fordele og ulemper. 6 Danske ARK FRI Det vil være en fordel at beskrive informationsniveauerne inden Afsnit 3.4 flyttes om før afsnit 3.2. Vil give en mere logisk struktur Enig. Dette vil blive taget med i den fremadrettede formidling. man beskriver anvendelsen. 7 Danske ARK FRI Udmærket at nævne, at man har forsøgt at finde andre Se svar på kommentar 2 og 3. internationale systemer at lægge sig op af. Men generelt bør teksten renses for referencer til historik (fx at 6 blev til 7). 8 Danske ARK FRI Præsentationen af inforamationsniveauerne er essentielt for Bilag 8 indarbejdes i teksten plus. Se svar på kommentar 2 og 3. undersøgelsen. Det er svært ud fra afsnittet at få et mere end generelt overblik over udviklingen af en bygning. 8 Det vil være en fordel at indsætte eksempler på de forskellige Enig. Dette vil blive taget med i den fremadrettede formidling. informationsniveauer. Når nogen skal forsøge at forstå forsøger man at oversætte til noget de kender. 9 Danske ARK FRI Efter at have læst indledningen er det svært at forstå hvad egenskaberne skal bruges til bortset fra at rydde op (men i hvad?). Vis hvor man tænker egenskaberne vil kunne bruges og hvilke problemer som vi har i dag der kan blive lettet meget gerne i forhold til de enkelte aktører. CASES Enig i at vigtigheden af denne formidling ikke kan overvurderes. Vi arbejder bla. på nogle cases, der skal medvirke til at illustrere dette. 9 Figur 4 er ikke let at forstå. Hvad betyder fx de røde pile, hvad betyder de forskellige farver (og har farverne overhovedet nogen betydning i sig selv)? Illustrer hvordan man tænker sig en egenskabsdatabase skal fungere (grafisk eller med ord). Giv eksempler. Enig i at denne figur både skal uddybes og suppleres med en prosabeskrivelse for at blive fuldt forståelig. 10 Danske ARK FRI Afsnittet virker teoretisk Et forslag kunne være at beskrivelse vha eksempler kunne måske Enig. Dette vil blive taget med i den fremadrettede formidling. være en god måde at illustrere. 10 Fx kunne man beskrive noget lign. når arkitekten tegner de første CASES God idé. Den vil vi arbejde videre med. skitser skal han kunne tegne uden at tænke på ydervæggenes opbygning eller om ventilationsanlæggets størrelse.. 11 Danske ARK FRI Bilaget øger forståelsen af egenskaberne Overvej om bilaget eller dele heraf skal indarbejdes i rapporten. Se svar på kommentar 2. 12 Danske ARK FRI Fint med en overordnet definition, men hvorfor kalder man de uddybende forklaringer for noter? Indarbejd bilaget i rapporten Fjern ordet note fra beskrivelserne. Vi skelner generelt mellem det, der er defintionerne, og det, der er noter. Definitioner skal være distinkte, entydige og generelle, mens noter godt kan tillades at vedrøre specifikke underområder. 12 Det ville lette forståelsen, at indsætte konkrete eksempler på indholdet i klassen. Hvorfor har det betydning at informationen bliver ordnet? 13 Danske ARK FRI Fint med en overordnet definition, men hvorfor kalder man den uddybende forklaring for noter? 13 Det ville lette forståelsen at indsætte konkrete eksempler på indholdet i klassen. Dette er et princip, der er almindeligt i standardiseringsarbejde, og på den baggrund har vi valgt at følge det. Indsæt gerne konkrete eksempler eller illustrer. Enig. Dette vil blive taget med i den fremadrettede formidling. Indarbejd bilaget i rapporten Se svar på kommentar 2 og 12. Fjern ordet note fra beskrivelserne.beskriv de konkrete eksempler fra flere forskellige typer rum, bygningsdel el. lign. - Oversæt meget gerne til eksempler som man kender fra hverdagen ofte et niveau som svarer til funktionsudbud hvis det er muligt.. Enig i betydningen af eksempler og i at eksempler fra hverdagen som det nævnte er vigtige. Mht. noter se svaret på kommentar 12. DATO : 18/08/14 FIL 12061_13041 Høringskommentarer - besvarede - 20140818 - R0.xlsx SIDE 2

INFORMATIONSSTRUKTUR HØRINGSSVAR 13 Det er måske værd at overveje at en forholdsvis uprofessionel bygherre skal kunne forstå konsekvenserne af de forskellige niveauer, hvis informationsniveauerne skal have mening 14 DIKON Definitionerne efterlader, et hul til fortolkning, dvs. hvad menes f.eks med Koordineret repræsentation af en konceptuel løsning, som f.eks angivet i NIV 4. Vi er helt med på at noterne nedenunder underbygger NIV titlen, men der skal stadig stilles skarpt på definitionerne i forbindelse med aftaleindgåelsen. Ellers risikerer vi at både egne deltagere og eksterne parter finder deres egen definition. Der sagnes en mere konkret model der kan benyttes mellem rådgiver og bygherre 15 DIKON Der er behov for et paradigma/standard for leverancespecifikationer. Ønskes. Det vil være at foretrække hvis leverancespecifikationerne kan danne grundlag for udarbejdelse af projekteringstidsplaner. 16 DIKON Det skal aftales politisk hvad der skal være indeholdt i de enkelte Byggerietsparter/fagligeorganisationer skal på bane for at definere niveuer inden dette frigives til brug. hvordan dette skal bruges. 17 DIKON Denne informationsstruktur mangler dybde.den tidligere informationsniveaustruktur er ikke effektueret med dette forslag. Det er vigtigt at der laves informationsniveauer for alle bygningsdele. Enig. Dette vil blive taget med i den fremadrettede formidling. Vi har i den publicerede udgave af definitionerne af informationsniveuaer valgt at gøre dem overordnede. Det skyldes, at informationsniveuaerne og metoden skal fungere på tværs af fag og processer i hele branchen, og vi har således behov for at have de overordede definitioner på plads. Det næste skridt er at definere informationsniveauer for klasser af information, og herefter i forhold til specifikke formål, såsom energiberegning, statisk dokumentation, bygningsmodellering etc. Ideen er noteteret. Ja, cuneco er i dialog med de faglige organisationer. Se også kommentar til første punkt. Skal det gøres for alle ~470 bygningsdele i bliver det vanskeligt at udforme konsistent, at holde opdateret og anvende i praksis. Vi valgte derfor at ændre strategi. Vi forventer, at detaljerede defintioner skal baseres på fagspecifikke formålsgrupper såsom statisk dokumentation, energiberegning, bygningsmodellering etc. 18 FV Manglende DokumentID Det ville være rart med et unikt dokumentid på samtlige dokumenter 19 FV Det er stor mangel ved beskrivelsen, at så vigtige begreber for Beskrivelsen af strukturen i innformationsniveauerne og emnet som konkretisering og detaljering ikke defineres, og beskrivelserne af de enkelte informationsniveauer skal alene styres anvendes i beskrivelserne. Konkretisering og detaljering er ikke det af konkretisering. Det er vigtigt at have mere fokus på indholdet af samme. Man kan godt have en meget konkret fagmodel, der er egenskabsdata end tilfældet er i rapporten. meget lidt detaljeret. Sådan en kan f.eks. anvendes af driftherren ved drift og forvaltning (bygningsdelene er kaser men med mange egenskabsdata). 20 FV Antallet af informationsniveauer vurderes at være passende, dog er indholdet ikke skarpt. Antallet svarer til de oprindelige informationsniveauetrin fra DDB s 3D Arbejdsmetode. Jeg ved godt at man har forsøgt at gøre informationsniveauerne friholdt fra en fasemodel (hvilket også var tilfældet i 3D Arbejdsmetode). Alligevel er de første 5 bundet meget op til faser, hvilket ikke er problematisk da de jo anvendes i en procesmæssig sammenhæng. De sidste 2 niveauer (6 og 7) er for mig uforståelige. Hvad skal man bruge maskinel fysisk realiserbar løsning til. Forestiller man sig en 3D printer plus en robot, der laver et hospital på byggepladsen. VI foreslår man går tilbage til 3D Arbejdsmetodens specifikationer af informationsniveauer og videreudvikler herfra. Det betyder, at de første 5 er placeret under programmering og projektering, niveau 6 anvendes til at specificere produktionsplanlægningen og 7 anvendes til drift og vedligehold Ja, vi burde nok tage vores egen medicin og navngive iht. bips A104. Ja, begreberne bør med i cunecos begrebskatalog. Vi vurderer det ikke hensigtsmæssigt, at indføre et informationsniveau til drift og vedligehold. Information til dette område kan også specificeres på forskellige informationsniveauer. Til nogle formål vil informationsniveau 2 være tilstrækkeligt, f.eks. information om brutteetagekvadrameter pr. rum, til andre formål vil detaljeret specifikation af produktnumre være nødvendigt (informationsniveau 5 eller 6). Vedr. IN7: Ja, på nogle fag anvendes maskinel produktion med f.eks. svejserobotter, og det er tanken med dette niveau at information skal kunne anvendes direkte i en maskinel produktion. 21 FV De enkelte informationsniveaujer er meget skitsemæssigt beskrevet, hvilket gør det vanskeligt at bedømme indholdet. Dog virker det som om at infoniv. 3 og 4 er fejlplaceret. Den konceptuelle løsning er placeret efter et løsningsforslag. I litteraturen kommer en konceptuel løsning før et løsningsforslag. Informationsniveau 2 beskrivelsen er meget tynd. Hvad er skitseforslag. Og er det ikke faserelateret? I 3D Arbejdsmetode var dette niveau beskrevet ved volumen og rum. 22 FV Informationsniveau 1 er senere tilføjet, hvilket giver god mening. Dog virker det som om, at ikke helt er falldet på plads i forhold til en anvendelse. Repræsentation af en ide er meget løs. Der byttes om på 3 og 4. Og så kunne ønske sig en bedre definetion af de enkelte informationsniveauer. Afklaring af infoniv. 2 (se 3D Arbejdsmetode). Informationsniveau 1 kan anvendes i forbindelse med programmeringen, og altså også indeholdende byggeprogram, byggegrund, infrastruktur m.v. Ja, tildels, det er rigtigt, at begrebet konceptuel ikke er brugt helt rigtigt. I bedes dog også bemærke, at der i informationsniveau 3 beskrives et løsningsforslag og på informationsniveau 4 en løsning. Begrebet Konceptuel udgår i informationsniveau 4. Ja, det bør nok eksemplificeres bedre. DATO : 18/08/14 FIL 12061_13041 Høringskommentarer - besvarede - 20140818 - R0.xlsx SIDE 3

INFORMATIONSSTRUKTUR HØRINGSSVAR 23 FV Hvis man i beskrivelse af anvendelsen af egenskaber i byggeprocessen, starter med programmeringen (og altså infoniv. 1 som beskrevet ovenfor) er det meget nemmere at forstå principperne, specielt da dette niveaue er meget repræsenteret af egenskabsdata og mindre af geometri. 24 FV Afsnittet Formålsgrupper er meget svært at forstå. Formuleringer og illustrationer er meget generelle. Det handler vel dybest set om leverenceaftaler. Anvendelsesafsnittet 4.2 suppleres med et afsnit om Programmering. I øvrigt er afsnittet hægtet meget op en traditionel fasemodel. Dette er i princippet i orden, da værktøjerne skal kunne anvendes i praksis (en fasemodel). Det ville være godt med et eller flere mere detaljerede eksempler. Sæt formålsgrupper i relation til IDM fra buildingsmart, så vil man nemmere kunne forstå det. Vi er enige i bemærkningen. Vi er enige i bemærkningen. Der er dog en forskel mellem formålsgrupperinger og leveranceaftaler da formålsgrupperinger vil omhandle ét formål, mens en leveranceaftale kan omfatte information til flere formål. Beskrivelsen af analogien til IDM'er vil vi arbejde videre med. 25 FV Anvendelsen af informationsstrukturen står lidt svagt, når det ikke er implementeret i noget software. 26 MT Højgaard I forhold til første oplæg for informationsniveauerne er disse noget mere abstrakte. Der er en risiko for, at målet med at ville generellisere og tilpasse, så alle kan bruge dem, kan ende ud med, at ingen kan bruge dem. Flere gange anvendes ordet bør. Når noget bør være, bliver det uklart. Eks. i informationsniveau 4, Note 1: Hvor de for projektet afgørende beslutninger er taget. Hvad er de afgørende beslutninger? Materialet skal være entydigt. 26 26 27 MT Højgaard Informationerne dækker alle typer af objekter og alle byggeriets faser. Noget er krav som skal overholdes, noget er max belastninger, noget er forbrug for at opnå en ydeevne, energiforbrug. 28 MT Højgaard Hvad er der blevet af alt det arbejde vi har set tidligere (efterår 2012), som vi har brugt tid på at sætte os ind i og udarbejde høringssvar? 30 Bygherreforeningen Bygherreforeningen (BHF) bakker i høj grad om idéen om etablering af en fælles begrebsdannelse og en overordnet struktur for håndteringen af byggeinformationer mellem byggeriets parter. Dog har BHF været kritisk over for flere af de præsenterede delelementer i ccs (cuneco classification system), der skal udgøre den samlede nationale løsning (der også skal understøtte globalt samarbejde). Igennem processen har indholdet i ccs været skiftende, og BHF mener endnu ikke ccs er landet i en samlet, konsistent udgave, som man kan forholde sig til samlet. Sæt anvendelse i relation til bips s IKT- specifikationen, både den eksisterende og en fremtidig, mere konfigurerende. Det er et priodukt, som bips har indflydelse, og som vil anvende samtlige værktøjer, klassifikation, information, egenskaber, informationsniveauer og formålsgrupper samt måleregler. At fastholde konkretiseringen fra første oplæg i stil med det der ses i MT Højgaards bygningsdelskatalog. I de første faser vil informationerne afspejle krav, mens de konkretiseres løbende gennem processen. Informationerne bliver altså mere konkrete, og vil skifte form fra f.eks. lyst til en konkret farve Hvid til ral 9010. I sidste ende skal kunne tjekkes op på, om kravene er overholdt. Dette bør indtænkes, så informationne ikke blot konkretiseres, men også kan sammenlignes. Det vil være mest logisk, hvis kravstillelse og opfyldelse af krav er genereret i samme struktur. Have en afklaret proces og et åbent og transperent udviklingsforløb, så at industrien ikke føler at vi spiller vores tid. Vi er enige i bemærkningen. Vi har i den publicerede udgave af informationsniveuaer valgt at gøre dem mere overordnede end beskrevet i sidste udgave. Det skyldes, at informationsniveuaerne og metoden skal fungere på tværs af fag og processer i hele branchen, og vi således behov for at have de overordede definitioner på plads. Det næste skridt er at definere informationsniveauer i forhold til klasser af information. Det er også tanken, at kravsstillelses og opfyldelse af krav har samme struktur. Der har tidligere været arbejdet med at funktionskrav skulle være en gruppe eller klasse af information, men det er udgået da vi også kom frem til at det skulle baseres på den gerelle struktur for klasser af information. De kommentarer, som vi modtog i efteråret 2012, har udgjort en del af grundlaget for det videre arbejde. Set i lyset af de indkomne kommentarer burde vi måske have gjort mere ud af at beskrive det videre roadmap for udviklingen af informationsniveaumetoden. cuneco er enige i, at ikke er landet endnu. Projektet er fortsat i gang og selv om udviklngsdelen er ved at være afsluttet har vi stadig en stor formidlingsmæssig opgave foran os, som skal afhjælpe den problematik, der påpeges i kommentaren. DATO : 18/08/14 FIL 12061_13041 Høringskommentarer - besvarede - 20140818 - R0.xlsx SIDE 4

INFORMATIONSSTRUKTUR HØRINGSSVAR 30 BHF efterspørger derfor endnu en gang samlede koncept- og løsningsbeskrivelser, dækningsområder for de forskellige ccs- elementer ( domæner ), beskrivelser af, hvilke parter og funktioner elementerne skal støtte, samt hvilken værdiskabelse løsningerne bibringer byggeriets parter og hvor. 30 Byggeriets parter har efterhånden en veludviklet værktøjskasse på IKT- området, der hurtigt bevæger sig væk fra det dokumentorienterede og frem mod arbejdsprocesser som understøttes af objekt- og egenskabsbaserede modelleringsværktøjer. BHF efterspørger derfor en analyse og redegørelse for sammenhængen mellem klassifikation, specifikation og identifikation samt for værdien af at arbejde med både klassifikation og egenskaber. 31 Bygherreforeningen Kontekst - Hvordan skaber klassifikationerne værdi? I Bygherreforeningens tidligere høringssvar vedr. ccs klassifikation af brugsrum og senest vedr. bygværker efterlyses en klar kontekst, hvor det belyses, hvordan oplægget tænkes at understøtte byg- og driftherrers behov. Dette gør sig også gældende ift. informationstrukturer 32 Bygherreforeningen Informationsstruktur - Grundlag og sammenhænge. Høringen vedr. klassifikation af information, egenskaber, informationsniveauer og formålsgrupper baserer sig på alle de øvrige ccs- elementer (fremgår af indledningen til rapporten og af indledningerne til de 9 bilag). Da BHF stadig savner svar på en række grundlæggende spørgsmål, er det ikke muligt at give et fyldestgørende høringssvar på den foreliggende rapport og bilagsmaterialet. Værdiskabelsen for de enkelte målgrupper formuleres og det samlede koncept og løsninger beskrives ud fra den enkelte målgruppes krav og ønsker. Afklaring af hvordan denne klassifikation skaber værdi for byg- og driftsherrer og FM området. Dette spørgsmål har været diskuteret mellem BHF og cuneco i flere sammenhænge og det vil være for omfattende at gentage hele argumentationen her. To centrale pointer er dog: 1) Domænet for er defintionsmæssigt 'det byggede miljø'. Vi har derfor ikke den luksus, at kunne sige, at de enkelte elementer vedrører specifikke domæner. 2) Vi har gentagne gange overfor BHF påpeget, at vi har at beskrive værdiskabelse i forbindelse med brugerscenarier. Tilgangen til indeværende høring har netop været at forsøge, at beskrive disse sammenhæng. Vi er dog bestemt ikke i mål, og vil arbejde med dette i vores videre formidling. Som for projekteringen og udførelsen forventes også driften at kunne have af mere entydige aftaler baseret på informationsniveauer. Vi er enige i, at dette godt kan og bør belyses yderligere. Ok, noteret. 32 Der vil derfor være dele af det, som ønskes kommenteret, som vi må afstå fra at kommentere. At BHF ikke afgiver kommentarer til nogle af bilagene kan IKKE tages til indtægt for, at vi tilslutter os det foreliggende. 33 Bygherreforeningen Rapporten rummer mange fine illustrationer, men BHF savner en illustration af sammenhængen mellem de 4 hovedemner i rapporten, og mener umiddelbart de burde struktureres i flg. rækkefølge: 33 1. Klasser af information (INFORMATIONSFORMER) (den overordnede struktur) 33 2. Formålsgrupper: (DOMÆNEFUNKTION) dokumenter / leverancer / procesbeskrivelser / ydelsesbeskrivelser / kravsspecifikationer / tegninger / modeller / simuleringer /etc. = projektmateriale inddelt iht. formål?! 33 3. Informationsniveauer (der beskriver detaljeringsgraden af indholdet i formålsgrupperne) 33 4. Egenskaber (karakteristiske særpræg/detaljerede informationer om objekter der som den mindste bestanddel beskriver det øvrige) Mere logisk opbygning af rapporten, så sammenhængen mellem de forskellige dele fremtræder klart. Illustration af sammenhængen mellem Klasser af information Formålsgrupper Informationsniveauer Egenskaber Til fremtidige rapporter giver den foreslåede struktur god mening, dog kunne der evt. byttes om på formålsgrupper og klasser af information. Indførelsen af begrebet informationsformer må bero på en misforståelse, det kan ikke sidestilles med klasser af information. Derudover mener vi, at objektklasser (bygninsgdele, bygværker, rum, aktører etc.) mangler i oversigten, da de udgør et nøglepunkt i struktureringen af de øvrige elementer. DATO : 18/08/14 FIL 12061_13041 Høringskommentarer - besvarede - 20140818 - R0.xlsx SIDE 5

INFORMATIONSSTRUKTUR HØRINGSSVAR 34 Bygherreforeningen Det er rigtigt, at der er defineret klassifikationer af objekter på et overordnet niveau, men BHF er ikke enige i, at det giver mening. Tværtimod har en lang række af vores høringssvar (samt nogle af Cunecos egne afprøvninger) påvist at det ofte er upraktisk og ikke skaber værdi. Cuneco skriver selv, at denne tilgang har den ulempe, at informationen om objekter, som anvendes i forbindelse med f.eks. udførelsen af et bygværk, simuleringer og beregninger samt specifikationer for bygningsdele etc. (man kunne også have nævnt bygningsdrift) ikke kan læses ved udelukkende at aflæse klassifikationskoden for et objekt og hvad mening giver klassifikationen så? Man kunne også have skrevet, at konsekvensen heraf er, at hvis man vil gennemføre nogle af de ovennævnte funktioner, så er klassifikationen ikke brugbar, og så må man udbygge objektkoden med projektspecifik og individuel information. Herved mister man altså den mulighed at det vil være fordelagtigt for alle parter at kunne anvende den samme reference til et objekt igennem et helt projektforløb fra programmering til drift. 34 Som tidligere fremført, medfører ccs forsimplede klassifikationsmodel tilføjelse af individuelle, projektspecifikke facetter, som igen betyder, at ccs IKKE kan benyttes som en meningsfuld, gennemgående reference til et objekt igennem en bygnings levetid. er altså IKKE en klassifikationsstandard men en værktøjskasse ved hjælp af hvilken man kan udvikle individuelle, projektspecifikke, formålsbestemte koder. Det finder BHF ikke hensigtsmæssigt hverken fagligt eller økonomisk. 35 Bygherreforeningen I afsnit tre skriver man: Derfor er der behov for, at cuneco udvikler en metode til at håndtere egenskaber og information for objekter på struktureret vis, så de kan udveksles mellem branchens parter og it- systemer samt forstås af disse. Det er BHF fuldstændig enig i. BHF kan kun beklage, at erkendelsen af nødvendigheden om at gennemføre netop dette først kommer på dette tidspunkt, hvor det bliver sværere at rette op på og udvikle praktiske løsninger på egenskabsdatahåndtering. 35 Den manglende forståelse af sammenhængen mellem klassifikation og egenskabsdata præger i nogen grad dokumentets kapitel 4 om egenskaber. 36 Bygherreforeningen I indledningen introduceres de to nye begreber klasser af information og formålsgrupper, der er afgørende for forståelsen af de overordnede tanker bag rapporten. Formålsgrupper er (som views) en uklar betegnelse, ligesom det åbenbart er svært at definere præcist. Se selvstændige kommentarer til begreberne. I bilag 9 i høringsmaterialet anviser cuneco en metode, der kan anvendes til at lave ikke- projektspecifikke specifikationer af objekter vha. af en kombination af objektklasser og egenskaber. Vi har forståelse for, at denne metode kan være svært at vurdere, før der foreligger en dækkende mængde klassificerede egenskaber. Vi har i tidligere projekter dokumenteret, at en mere detaljeret bygningsdelsklassifikation end den i foreliggende ikke kan være gennemgående, da den vil være rettet mod et (eller evt. flere) specifikke formål. Få den baggrund finder vi det absolut ikke godtgjort, at det at indeholder en metode til projektspecifik identifikation (som IKT- bekendtgørelsen stiller krav om), er ensbetydende med at ikke kan anvendes til at lave meningsfulde gennemgående referencer til objekter. At erkendelsen af dette kommer på dette sene tidspunkt er en udlægning, som må stå helt for BHF's egen regning. cuneco har været bevidst om dette igennem hele projektet og har givet udtryk for dette på bl.a. høringen om metode og struktur for egenskaber tilbage i maj 2012. Vi er enige i kommentaren til begrebet formålsgruppe, vi håber at kunne finde frem til et mere dækkende begreb. 37 Bygherreforeningen Klasse af information og ressourcer BHF har tidligere gjort opmærksom på, at vi er uenige i ikke at behandle byggeinformation som en ressource, som ISO 12006-2 gør. Vi er af den opfattelse, at det ville være lettere at finde en acceptabel terminologi, hvis man så begrebet i sammenhæng med øvrige ressourcer. 37 Vi finder den foreslåede betegnelse og beskrivelsen af dens indhold usikkert og uklart. Set i et ressourceperspektiv er en klasse af information helt enkelt en ressourcetype, og bør som sådan klassificeres dels efter dens FORMÅL eller FUNKTION, dels efter dens FORM. (Fuldstændig som bygningsdele og rum) 38 Bygherreforeningen Begrebet formålsgruppe dækker jo blot over, at informationens formål bestemmer såvel dens indhold som dens form formålsgruppe bør derfor hedde FUNKTION eller evt. DOMÆNEFUNKTION. Betegnelsen bør revurderes, definitionen skærpes og suppleres med klare eksempler. Ordet 'byggeinformation' forekommer ikke i rapporten. I forbindelse med standardisering af byggeprocesser og udveksling af information om bygningsobjekter kan det være hensigtsmæssigt at introducere en overordnet klassifikation eller gruppering af information om bygningsobjekter. Tilsvarende gør det sig som beskrevet af Ekholm (2002) gældende ved specifikation egenskaber for bygningsobjekter, og han påpeger desuden at dette er en mangel i f.eks. IFC- standarden. Se også: Ekholm, A. (2002): Egenskaper hos byggobjekt - klassifikation Vi er enige i at Formålsgruppe måske ikke er det rette begreb, men vi har anvendt det som et arbejdsudtryk. Vi finder ikke de foreslåede begreber som bedre alternativer. DATO : 18/08/14 FIL 12061_13041 Høringskommentarer - besvarede - 20140818 - R0.xlsx SIDE 6

INFORMATIONSSTRUKTUR HØRINGSSVAR 39 Bygherreforeningen Begrebet klasse af information bør følgelig hedde INFORMATIONSFORM. Informationsform kan så have flere klasser (fx dokumenter, egenskabsdata, egenskabsdatasæt etc.), som igen hver kan have forskellige tabeller som f.eks. egenskabsdatastruktur eller - tabeller. De indeholdte begrebsdefinitioner bør omarbejdes i denne kontekst. Det foreslåede begreb har meget lidt til fælles med klasser af information. Vi beskæftiger os i dette projekt ikke med informationens repræsentationsformer, men alene klassifikation af indhold. Dokumenter kan klassificeres og navngives iht. bips A104. 40 Bygherreforeningen Kommentar til forslag til klasser af information (eller rettelig Svar på spørgsmål indarbejdes i rapporten. informationsform): 40 - Vi savner konstruktionstype. 40 Vi savner som supplement til vedligeholdelse de øvrige, anerkendte informationer og begreber vedr. FM (Se publikationer fra Per A. Jensen og BHF). 40 Endvidere savnes (i afsnittet, eller i indledningen), en nærmere redegørelse for hvordan man skelner mellem objekternes (iboende) egenskaber og de egenskaber, som er klassificerende eller som fungerer som inddelingskriterier for objektklassifikationen. Konstruktionstype er en egenskab som kan placeres i klassen E Materiale og Produkt. Bilag 7, side 9 note 2. De begreber vedr. FM, som der henvises til, skal i sunecos optik opfattes som Formål, og ikke som klasser af information. Sondringen mellem iboende egenskaber og egenskaber, der er klassificerende forekommer meget besynderlig. 41 Bygherreforeningen BHF kan ikke se meningen i dette afsnit. Dette afsnit er skrevet for at læsereren ikke skal misforstå klasser af information som en dokumenttypeklassifikation, hvilket desværre virker til alligevel at være tilfældet ud fra Bygherreforeningens kommentarer. 42 Bygherreforeningen Hovedformålet med at definere informationsniveauer bør være, at gøre det muligt entydigt at specificere dataleverancer mhp. at opfylde bestemte funktioner ikke mindst i overdragelsen af data mellem byggeriets parter i projekt- og driftsammenhænge. 42 Informationsniveauerne skal derfor formuleres præcist, entydigt og i en tilstrækkelig detaljeringsgrad. 43 Bygherreforeningen Her optræder pludselig begrebet fase i projektet. Det er efter vores opfattelse helt fejlagtigt og i strid med idéen om informationsniveauer at blande faser (faser af hvad??) ind i udfoldning af begrebet informationsniveauer. Hele idéen er jo netop at skabe rum for en praktisk implementering af erkendelsen af, at der med brugen af BIM og modelleringsværtøjer NETOP IKKE LÆNGERE ER EN ENTYDIG SAMMENHÆNG MELLEM FASE OG INFORMATIONSNIVEAU, som i øvrigt også flere af rapportens udmærkede figurer illustrerer herunder fig. 3. Denne figur illustrerer i øvrigt på udmærket vis uhensigtsmæssighederne ved de foreslåede kodningsprincipper. 43 Afsnittet trænger i øvrigt til en sproglig bearbejdning og opstramning. 44 Bygherreforeningen Informationsniveau 0 - Repræsentation af brugerkrav BHF må insistere på, at der indføres et Informationsniveau, der repræsenterer brugerkrav. Ingen idé udspringer af ingenting! Der eksisterer aldrig et projekt, uden at der først foreligger en kravformulering, og denne kravformulering har sine egne definitioner og spilleregler, lige som alle de øvrige informationsniveauer - uanset hvem der udarbejder den. 44 Hele beskrivelsen af informationsniveauer bærer i høj grad præg af rådgiver- tænkning. Det bør rettes op og bredes ud i en endelig udgave. BHF bidrager gerne hermed. Hvis ccs modellen for informationsniveauer skal fungere i praksis, kræver det en detaljeret beskrivelse af de "moduler af information" som den samlede beskrivelse skal bestå af. Der indføres et informationsniveau, der repræsenterer brugerkrav / den indledende behovsafklaring Informationsniveauemetoden er tænkt anvendelig til andet end dataleverancer. Set i lyset af de indkomne kommentarer burde vi måske have gjort mere ud af at beskrive det videre roadmap for udviklingen af informationsniveaumetoden. Som også beskrevet i det tidligere informationsniveau- metodeprojekt anvendes leverancespecifikationer til at samle konkrete leverance med tidspunkt for leverancen og informationsniveauer til at definere indholdet. Tidspunktet kan med fordel beskrives ved en fase. Fase- modellen er uafhængig af informationsniveaumetoden, dvs. der kan bruges Fase 1,2,3 eller en gængs anvendt faseinddeling som illustreret i eksemplet. Der netop i eksemplet vist, at der ikke er en 1- til- 1 sammenhæng mellem en fase og et informationsniveau. Det er lige så svært, at vurdere meningen med kommentaren om Informationsniveau 1 i er beregnet til specifikation af bygherrens krav til fx en arkitektkonkurrence, som bidragene skal opfylde for at være konditionsmæssige. Disse krav vil være overordnede og ikke forholde sig til egenskaber på individuelle rum eller bygningsdele. Krav kan ligesom al anden information specificeres på forskellige informationsniveauer og det understøtter. Er brugerkravet f.eks. et bygværk i rød tegl er dette en egenskab ved facadens materiale på informationsniveau 5. DATO : 18/08/14 FIL 12061_13041 Høringskommentarer - besvarede - 20140818 - R0.xlsx SIDE 7

INFORMATIONSSTRUKTUR HØRINGSSVAR 45 Bygherreforeningen Definitionen og navngivningen af Informationsniveau 3 og 4 Disse definitioner og navne bør ombyttes, hvis meningen er, at der skal være tale om stigende konkretisering for højere niveauer. I almindelig sprogbrug er konceptuel løsning mere abstrakt og mindre konkret end løsningsforslag. (Store danske Ordbog) Ja, tildels, det er rigtigt, at begrebet konceptuel ikke er brugt helt rigtigt. I bedes dog også bemærke, at der i informationsniveau 3 beskrives et løsningsforslag og på informationsniveau 4 en løsning. Begrebet Konceptuel udgår i informationsniveau 4. 46 Bygherreforeningen Informationsniveau 7 BHF kan ikke se andet end at 7 er et specielt undertilfælde af 6 nemlig en detaljeret specifikation af en fysisk realiserbar løsning som bl.a. lader sig realisere ved anvendelse af NC- og Robotteknologi. Læg 7 ind under 6, som så kan hedde 7, hvorefter det foreslåede Informationsniveau 0 kan komme til at hedde 1. Se bemærkning til informationsniveau 0 ovenfor. Antallet af informationsniveauer vil altid blive et kompromis mellem fleksibilitet i systemet, mulighed for præcision og praktisk anvendelighed. Det er vores opfattelse, at der er behov kunne skelne mellem informationsniveau 6 og 7. 47 Bygherreforeningen Egenskaber BHF er i mangt og meget enig i hvad der står i kap. 4. om Egenskaber og kan i hovedtræk tilslutte sig hovedstrukturen. Beskrivelsen af anvendelsen af egenskaber i byggeprocessen afspejler en god forståelse af byggeprocessens form og indhold og aktører samt af projektering og objektbaseret modellering, hvad der sætter et fint præg på forslaget. Skulle vi fremføre en anke, vil det være, at konceptet og forståelsen i den samlede rapport fortsat bærer præg af, at i Cuneco s verden optræder der stort set kun projekter i projekteringsfasen (tilhørende rådgiver). Materiel byggeproduktion og især drift og FM tilgodeses ikke tilstrækkeligt. Dette står i modsætning til kap. 4.2, hvor der pludselig optræder både udførende og leverancer og drift og vedligehold. 47 Beskrivelsen af forslaget og af formålet bærer præg af, at Cuneco ikke har formuleret en eksplicit strategi vedr. anvendelse af klassifikation og egenskabsdata set i lyset af anvendelse af moderne projekteringsværktøjer og objektbaseret modellering. Herunder savnes en beskrivelse af, hvem der skal bruge hhv. klassifikation og egenskabsdata til hvad - og til understøttelse af hvilke funktioner? I praksis betyder det bl.a., at man kommer til at formulere enkle ting unødvendigt kompliceret. Se f.eks. afsnit 3 og 4, hvor man må spørge: hvad er forskellen på klassifikation og egentlig klassifikation mv. 48 Bygherreforeningen Blandt de fire formåls- bullits savnes en funktions- og formålsbestemt tilgang til punkterne, som jo ellers peger netop på behovet for at gennemføre den beskrivelse af sammenhængen mellem klassifikation og håndtering af egenskaber, som BHF har efterlyst gennem mange år. Det er utilfredsstillende for ccs- projektet, at konklusionen på det sidst gennemførte projekt i den samlede portefølje er, at der er behov for at evaluere sammenhænge mellem - bygningsdelsklassifikationen, egenskabsdata og klasser af information et forhold som kunne være løst fra starten, inden man kastede sig over klassifikation, specifikation, identifikation og egenskaber og kodningsprincipper! Der formuleres en eksplicit strategi for anvendelse af klassifikation og egenskabsdata. EGENSKABSDATA cuneco er opmærksomme på behovet for de redegørelser for anvendelsen af strukturen i forskellige sammenhænge, som der efterlyses, hvilket vi arbejder på i den fremadrettede formidling. Det skal understreges, at har fokus på hele det byggede miljø, hvilket vi fortsat vil arbejde på at underbygge. cuneco har som nævnt i svaret på kommentar 35 formuleret en sådan strategi men der er fortsat et behov for at kommunikere dette. cuneco er enige i, at der med fordel kunne være tilføjet en bullet omkring sammenhængen med formål. På trods af denne redaktionelle lapsus har dette perspektiv dog væet en vigtig del af arbejdet. Det ville have været svært, at vurdere klasser af information i forhold til de øvrige elementer, før klasser af information var udviklet. Der er tale om et udviklingsprojekt, hvor de forskellige elementer er blevet udviklet iterativt. DATO : 18/08/14 FIL 12061_13041 Høringskommentarer - besvarede - 20140818 - R0.xlsx SIDE 8

INFORMATIONSSTRUKTUR HØRINGSSVAR 49 Bygherreforeningen BHF er ikke begejstret for forslaget om at opfinde en ny egenskabsdatatype Klassificerede Egenskaber. BHF er helt enig i, at der er et klart behov for at etablere domæne- og funktionsspecifikke egenskabsdatasæt (det har vi foreslået flere gange gennem årene). BHF mener at sådanne egenskabsdatasæt, hvortil der udarbejdes prædefinerede værdilister, må beskrives ud fra Domæne og Funktion. En hurtig afprøvning af de foreliggende eksempler peger på, at inddelingskriterierne for sådanne funktionsspecifikke egenskabsdatasæt bør være en kombination af bygningsfysiske karakteristika, konstruktionstype og funktion. 50 Bygherreforeningen I bullit en står: En beskrivelse af, hvordan der kan refereres til egenskaber i klassifikationsstrenge med henblik på yderligere klassifikation. Er der ikke tale om en misforståelse her? når der hér henvises til yderligere klassifikation? Klassifikation i ccs- forstand måske det man tidligere har kaldt egentlig klassifikation er jo netop det, og kun det, der sker på typeniveau og med præfikset % eller %%. Al resten er jo kodningsprincipper for specifikation, identifikation og egenskaber, og har som sådan intet at gøre med klassifikation af bygningsdele. 51 Bygherreforeningen Om Begrebet formålsgruppe.begrebet formålsgruppe dækker over, at en informations formål bestemmer såvel dens indhold som dens form samt at en information konsumeres gennem en funktion (aktivitet eller proces). Vi vil derfor foreslå at man benytter en bedre dækkende betegnelse f.eks. DOMÆNESPECIFIK FUNKTION eller endnu bedre DOMÆNE- FUNKTION. EGENSKABSDATA EGENSKABSDATA FORMÅLSGRUPPER Der er tale om egenskaber - og ikke egenskabsdatasæt. Egenskaber kan samles i sæt - fx til specifikke formål. Det, der menes med klassificerede egenskaber. er egenskaber med veldefinerede værdilister, der kan anvendes til specifikke formål (fx i form af egenskabsdatasæt) samt udveksles struktureret mellem mennesker og maskiner. Metodikken, der beskrives, er det man betegner som et facetteret klassifikationssystem (http://www.informationsordbogen.dk/concept.php?cid=557) - og er bestemt ikke en misforståelse. Betragtningerne i kommentaren omkring kodningsprincipper etc. beror på en misopfattelse, som cuneco ved tidligere lejligheder har påtalt. Se tidligere kommentar til samme emne. 51 Afsnit 1 og 2 er meget vanskelige at forstå. 52 Bygherreforeningen Elementet om formålsgrupper i figuren til højre beskriver en række domænespecifikke, formålsbestemte aktiviteter. Et af begreberne skiller sig ud fra de øvrige (prøv at sætte at foran alle ordene). Det giver fin mening alle steder undtagen på bæredygtighed. Der er ikke noget der hedder at bæredygtige. Her vil vi foreslå, at man enten finder et ord, der er mere bæredygtigt, eller at man ser i øjnene, at der sådan set bare er tale om en særlig type af simulering, og dropper det. 53 Bygherreforeningen Af teksten i afsnit 5.2 og 5.3 aner man en gryende erkendelse af, at cuneco er glade for tilkendegivelsen. det ville være/ville have været en rigtig god idé at arbejde med klassifikation i en funktions- og domænespecifik kontekst - udvikling af klassifikationsstrukturer for formålsgrupper - hvis man vil udvikle noget, som er nyttigt at anvende og kan skabe værdi i praktisk byggeri.bhf er helt enig heri. 53 Vi har tidligere foreslået netop dette, og stillede konkret forslag om at tage udgangspunkt for arbejdet i en skitse til en domæne- og funktionsmodel, som bl.a. havde dannet grundlag for diskussioner om byg- og driftsherres IKT- strategier, og for BHF s forholden sig til Cuneco- projektet. 53 BHF vil gerne indgå i en dialog med Cuneco om at inddrage den Vi vil tage dette med i vores videre arbejde. skitserede domænemodel i Cunecos videre arbejde. 54 Bygherreforeningen Klasser af Information De overordnede klasser af information vil Definitionerne gennemgås/kvalitetssikres i en bredere kreds af være afgørende for en hensigtsmæssig sortering af informationer byggeriets parter (med repræsentanter fra både udførende, og strukturering af projektmateriale (det svarer fx til en rådgivere og bygherrer). mappestruktur, projektweb eller lignende). Ja, det er korrekt, at der burde have stået bæredygtighedsanalyse eller noget lignende. cuneco er opmærksomme på, at der bør foregå et fremadrettet arbejde med henblik på at teste og kvalitetssikre klasserne af information. DATO : 18/08/14 FIL 12061_13041 Høringskommentarer - besvarede - 20140818 - R0.xlsx SIDE 9

INFORMATIONSSTRUKTUR HØRINGSSVAR 54 En væsentlig del af formålet med projektet, må derfor være at skabe overblik og fælles forståelse af de overordnede definitioner/klasser. Sproget og de enkelte definitioner bør derfor være præcist og forståeligt for alle byggeriets parter. Vi må imidlertid konstatere at flere af definitionerne skaber mere forvirring end klarhed, og de bør kvalitetssikres i en bredere kreds. Vi har udvalgt enkelte eksempler nedenfor. 54 Definitionerne bør også ses i en international kontekst, så understøtter både en dansk og international standard. Hvordan hænger de foreslåede klasser sammen med internationale standarder? 55 Bygherreforeningen Selve bilaget er på nuværende tidspunkt udformet som en powerpoint præsentation med produktblade. Hvordan tænkes klasser af information indarbejdet og præsenteret i sin endelige form? Noterne læser BHF som meget væsentlige præciseringer af brug og kontekst, og ordet note bør derfor fjernes. (Og hvorfor ikke bruge det primære ord i noterne fremfor den ofte noget mere uklare definition? Fx bruge ordet form ift. eksemplerne i stedet for facon, eller placering fremfor stedfæstelse.) At de engelske begreber kobles på de danske, så byggeriets parter let kan fungere i en international kontekst. Kunne man indsætte klasserne i skemaform, og måske indarbejde dem i hovedrapporten? Vi er indforståede med, at der skal arbejdes på formuleringen af definitioner og noter. Mht. ordet noter henviser vi til svaret på kommentar 12. Helt enig. Det færdige produktblad forestiller vi os skal være i stil med de nuværende produktblade 7 og 8, gerne suppleret med flere eksempler. Den nuværende rapport er en afrapportering af et projektforløb og skal ikke betragtes som et endeligt resultat. 56 Bygherreforeningen Ordet produktblad anvendes på forskellige niveauer I forordet henvises til gennemgang af informationsniveauerne som et produktblad!? 57 Bygherreforeningen Kom med flere eksempler på hvad der bør indeholdes af informationer. Skal basis fx også indeholde stamdata og eller grundlæggende projektoplysninger? 58 Bygherreforeningen Placering = stedfæstelse, er ikke ligefrem en definition man bliver klogere af. 59 Bygherreforeningen Oplevelse - Hvad ligger der til grund for valg af netop dette ord? Bør det kobles sammen med begrebet kvalitet? Mange vil sikkert koble rumlige og materialemæssige kvaliteter, hvilket stemmer overens med henvisningen til arkitektur.sjovt nok beskriver eksemplet ikke nogen oplevelse?! 59 Når kvalitet alene defineres som kvalitetssikring eller kontrol af om acceptkriterier er opfyldt eller en proces er korrekt udført, bør det måske omdøbes til kvalitetssikring? Vælg evt. andet ord end acceptkriterier. 60 Bygherreforeningen Drift og vedligeholdelsesmateriale (DV) er en meget væsentlig del af overleveringen fra byggeprojekt til drift. Hvorfor det vil være natuligt at kalde klassen for Drift og vedligehold. Særligt når der også henvises til rengøringsvejledninger, der ikke ligger under vedligehold. 60 Jf. Håndbog i FM (Per Anker Jensen) er Driftsforvaltning den overordnede betegnelse for de områder der beskrives. Skabe bedre sammenhæng mellem bilag og betegnelser. Den nuværende rapport er en afrapportering af et projektforløb og skal ikke betragtes som et endeligt resultat. Flere gode eksempler. Ja, det er også planen. Vedligehold ændres til Drift og vedligehold, så det stemmer overens med standard sprogbrug i branchen. 61 Bygherreforeningen Fremadrettet dialog 61 Vi har i forbindelse med tidligere høringssvar og i udviklingsprocessen oplevet manglende åbenhed og dialog. BHF vil derfor opfordre til en forbedret dialog omkring den fortsatte udvikling af ccs og konstruktive forslag til løsninger, der bedre kan tilfredsstille byg- og driftherrers behov. 61 Der bør videndeles igennem hele processen, og BHF håber at den kommende test- periode kan bruges til at vi i fællesskab bliver klogere og skaber et resultat, der virkelig skaber værdi og oplagte muligheder for produktivitetsforbedringer for alle byggeriets parter. I en tidligere udgave af definitionerne var brugt inspiration fra ISO 19133:2005, 4.18, hvilket gav følgende definition: information der fastlægger et punkt eller geometri som potentielt optages af et objekt men vi fandt den for akademisk. Ordet er inspireret af Anders Ekholm, som har en tilsvarende klasse i sit forslag til en klassifikation af egenskaber. Kommentarerne vil blive bragt ind i det videre arbejde. Der er gjort en del overvejelser om indhold og navngivning af denne klasse. Klassen skal ikke forstås sådan at al information som vedrører drift og vedligeholdelse kan placeres her. Meget information vil være placeret i andre klasser f.eks. Materiale og Produkt, Form, Placering etc. cuneco er - og har altid været - indstillet på en dialog med alle interessenter. Vi afviser ikke opfordringer til at cuneco orienterer om og projektet ligesom vi heller ikke afviser interessenter, der ønsker en dialog med os om specifikke emner. Vi er i høj grad interesserede i der samarbejde med BHF's medlemmer, som der lægges op til. DATO : 18/08/14 FIL 12061_13041 Høringskommentarer - besvarede - 20140818 - R0.xlsx SIDE 10