Bachelorafhandling HA(Jur.) Forfatter: Kristian Lund Iversen Eksamensnummer: 300710 Vejledere: 15 ECTS point Tine Sommer, Juridisk Institut Erik Strøjer Madsen, Økonomisk Institut EU-patent reformen - Den europæiske patentretlige tilstanden før og efter implementeringen med fokus på danske virksomheders juridiske og økonomiske situation Aarhus BSS Aarhus Universitet Maj 2015 Anslag: 54.268 ekskl. modeller
Indholdsfortegnelse Introduktion... 1 1.1 Kort om patenter... 1 1.2 Indledning... 1 1.3 Problemstilling... 2 1.4 Begrænsning af emnet... 2 1.4.1 Juridisk afgrænsning... 2 1.4.2 Økonomisk afgrænsning... 2 1.5 Afhandlingens opstilling... 3 1.6 Metode... 4 Patentlovgivningen... 4 2.1 Patentloven (PTL)... 4 2.1.1 Patent- og Varemærkestyrelsen... 5 2.2 TRIPS... 6 2.3 Det Europæisk patent... 6 2.3.1 Den Europæiske Patentkonvention (EPK)... 7 2.3.2 Den Europæiske Patentmyndighed (EPO)... 7 Patentreformen... 7 3.1 Enhedspatentet... 8 3.2 Oversættelsesordningen... 9 3.3 Patentdomstolen... 9 3.4 Udtalelser om Patentreformen... 10 3.4.1 Patent- og Varemærkestyrelsen... 10 3.4.2 Novo Nordisk A/S... 11 Økonomiske konsekvenser ved tilslutningen til EU-patentet... 12 4.1 Omkostninger ved patenter i Europa... 12 4.1.1 Generelle omkostninger ved det Europæisk Patent... 12 4.1.1.1 Ansøgning... 12 4.1.1.2 Årsgebyr... 13 4.1.2 Generelle omkostninger ved enhedspatent... 14 4.1.3 Økonomisk sammenligning imellem det Europæiske patent og Enhedspatentet.. 14 4.2 Novo Nordisk A/S... 19 Konklusion... 21
5.1 Kritik... 21 Resume... 22 6.1 Dansk resume... 22 6.2 English Summary... 22 Litteraturliste... 23 7.1 Retskilder... 23 7.2 Bøger... 23 7.3 Artikler... 23 7.4 Internetsider... 24 7.5 Domsregister... 24 Bilag... 25 8.1 Bilag 1... 25 8.2 Bilag 2... 26 8.3 Bilag 3... 29
Introduktion 1.1 Kort om patenter Patentretten bygger på et princip om, at sikre enerettigheder til opfindere af en opfindelse 1. Eneretten sikrer, at andre end opfinderen ikke udnytter opfindelsens nyhedsværdi til egen vinding. Eneretten beskytter altså opfinderen imod snyltere som kunne udnytte opfinders intellektuelle kunnen industrielt. Patentretten sikrer herved incitament til at bruge tid og penge på, at være at forske i ny viden samt og lave nye opfindelser. Patentretten overordnet set, er derved med til at skabe værdi og udvikling i den globale verden. På europæisk plan reguleres patenter af Den Europæiske Patentkonvention (EPK). 2 Danmark skal som kontraherende stat indrette den nationale patentlovgivning herefter. I Danmark er patentlovgivningen nationalt reguleret af Patentloven (PTL). 3 1.2 Indledning Søndag den 25. maj 2014 gik danskerne til stemmeurnerne. Der skulle blandt andet stemmes for/imod et forslag til Lov om en fælles patentdomstol m.v. 4 Danskerne stemte ved denne lejlighed ja til en fælles patentdomstol for den Europæiske Union. 5 Dette ja medfører, at Danmark tiltræder den nye patentreform, omfattende det nye enhedspatent, 6 oversættelsesordningen 7 samt selve Patentdomstolen 8. Patentreformen er endnu ikke trådt i kraft, men træder først i kraft, når mindst 13 medlemslande har ratificeret aftalen om fælles patentdomstol. Tyskland, Storbritannien og Frankrig skal være iblandt de 13 lande som har ratificeret aftalen, før denne vil være gældende. 9 Danmark er blandt de 6 første lande som pr. dags dato officielt har ratificeret aftalen. 10 Patent- og Varemærkestyrelsen forventer at aftalen om fælles patentdomstol vil træde i kraft inden udgangen af 2015. 11 Implementeringen af patentreformen får stor betydning for, hvordan danske virksomheder skal forholde sig, når de ønsker patentbeskyttelse i de kontraherende lande. Det være sig både i praktiske foranstaltninger med ansøgninger, men i høj grad også økonomiske konsekvenser. 1 Eneretten kan opnås af opfinderen selv, eller til bl.a. virksomheder, hvor opfinder har kontraktligt forhold til; Patentrettighederne overgår herved ikke altid direkte til opfinder. Jf. bl.a. Patentloven (PTL) 1. 2 Se punkt 2.4.1 3 LBK nr. 108 af 24/01/2012 (Patentloven) 4 http://www.folketingstidende.dk/samling/20131/lovforslag/l22/index.aspx 5 http://www.dst.dk/valg/valg1475796/valgopg/valgopghl.htm 6 Se punkt 3.1 7 Se punkt 3.2 8 Se punkt 3.3 9 Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside: http://www.dkpto.dk/patentreform/spoergsmaal-- svar.aspx#3 10 Sidste officielle tal pr. 22/4-2015: http://ec.europa.eu/growth/industry/intellectual-property/industrialproperty/patent/ratification/index_en.htm 11 Op. Cit. Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside. 1
1.3 Problemstilling Hvilke juridiske og økonomiske betydninger får den kommende implementeringen af EU- Patentreformen set fra danske virksomhedernes synspunkt? Med ratificeringen og implementering af EU-Patentreformen, hvilke ændringer i retstilstanden skal danske virksomheder så være opmærksomme på i forhold til patentrettighederne indenfor de kontraherende lande? Vil det nye patentsystem være en ubetinget fordel for danske virksomheder, eller kan det i nogle tilfælde risikere at fordyre hele processen omkring patentering af opfindelser indenfor den Europæiske Union? I så fald, i hvilke tilfælde kan det ikke økonomisk betale sig for danske virksomheder, at udnytte den kommende mulighed for enhedspatentbeskyttelse? 1.4 Begrænsning af emnet 1.4.1 Juridisk afgrænsning Afhandlingen tager udgangspunkt i overgangsperioden omkring EU-Patentreformen, hvorfor der hovedsageligt fokuseres på relativ sen lovgivning, samt endnu ikke implementeret lovgivning på patentområdet på national og europæisk plan. Derfor vil der i afhandlingen ikke indgå nærmere beskrivelser af historiske 12 patentlove og regler som eksempelvis Pariserkonventionen (PKV). Der vil i afhandlingen heller ikke indgå nærmere omkring patentlovgivningen som ikke gør sig gældende indenfor den europæiske union, da dette ikke har relevans for afhandlingens problemstilling. Derudover vil der ikke blive redegjort for alle internationale aftaler og konventioner, da de regler på det patentretlige område der har størst betydning for danske virksomheder er implementeret i enten dansk lovgivning eller gældende europæiske konventioner. 13 Ydermere vil baggrunden for de enkelte love ikke blive gennemgået i dybden, da dette ikke har relevans for besvarelse af problemstillingen. Dog vil noget lovgivning blive beskrevet på en måde, der vil kunne tjene til formål at påvise, hvad virksomheder skal have in mente når der skal udformes patentansøgninger. 1.4.2 Økonomisk afgrænsning Afhandlingen vil ikke tage udgangspunkt i de overordnede makroøkonomiske forhold, da dette ikke vil have sin relevans i forhold til afhandlingens problemstilling. De økonomiske aspekter i afhandlingen vil derimod have fokus på de generelle økonomiske konsekvenser set fra virksomhedernes synspunkter. Her vil især danske virksomheder være i fokus, da problemstillingen tilskynder dette. 12 For historisk indblik kan med fordel læses: Kandidatafhandling Retsvirkninger af EU-patentet Særligt om forskellen på nuværende dansk retsstilling og retsstillingen efter implementeringen af det nye EUpatentsystem, Del 1 Dansk Patentrets Udvikling. Af Lasse Ladefoged, februar 2014. Samt Patentloven med kommentarer af Lindgreen, Schovsbo, og Thorsen. 2012 side 47ff. 13 Her især en Europæiske Patentkonvention (EPK) 2
Afhandlingen vil indeholde økonomiske et eksempel med en specifik virksomhed, denne virksomhed er ikke udvalgt på baggrund af økonomisk omsætning og/eller resultater, men på baggrund af virksomhedens aktivitet, eller potentielle aktivitet, på det europæiske patentmarked. Det økonomiske grundlag for udregninger i afhandlingen vil ikke være udtømmende, da de økonomiske specifikationer i henhold til Patentreformen, på tidspunktet for udarbejdelsen, endnu ikke er vedtaget. Dette medvirker at der i afhandlingen forekommer en stor andel begrundede antagelser omkring økonomiske nøgletal. Derudover vil der i afhandlingen ikke være meget fokus på konkurrencemæssige forhold før og efter patentreformen, da afhandlingen ikke har til formål at besvare disse spørgsmål. 1.5 Afhandlingens opstilling Afhandlingen er inddelt i fire hovedemner. Patentlovgivningen vil redegøre for relevant lovgivning der har betydning for danske virksomheders ageren på det europæiske patentretlige marked. Her vil regler fra Patentloven LBK nr. 108 af 24/1/2012 (PTL) omkring hvilke krav der stilles til opfindelser for at disse kan opnå patent. Herefter vil der være en beskrivelse af den danske patentmyndighed Patent- og Varemærkestyrelsen. Herefter vil den internationale konvention på det immaterialretlige område TRIPS blive beskrevet i hovedtræk. Til sidst vil det europæiske patent blive beskrevet sammen med EPK og den europæiske patentmyndighed EPO og dennes rolle under EPK vil kort blive gennemgået. Patentreformen vil beskrive EU-patentreformen, og hvad denne får af betydning for virksomheder når de fremover vil ansøge om patentbeskyttelse på i de kontraherende lande. Herunder med fokus på enhedspatentet og betydningen af denne, samt oversættelsesordningen og opbygningen af den fælles patentdomstol, herunder hvilken betydning denne får for fremtidig retspraksis. Herudover vil emnet omkring Patentreformen indeholde udtalelser fra flere danske virksomheder med tanke på økonomiske betydninger for dem. Samt der vil være et afsnit med udtalelser fra blandt andre direktøren for Patent- og Varemærkestyrelsen og formanden for Administrative Council i EPO Jesper Kongstad. Økonomiske konsekvenser ved tilslutningen til EU-Patentet vil have fokus på virksomhedernes omkostninger i forbindelse med patentering af opfindelser. Her vil der først være fokus på, hvilke omkostninger virksomhederne har i dag, i forbindelse med ansøgninger og opretholdelse af Europæiske Patenter under reglerne omkring gebyrer i EPK. Herefter vil der blive fremlagt forslag på gebyrer ved det kommende enhedspatent. Herefter er der en sammenligning af de økonomiske omkostninger danske virksomheder har med det europæiske patent sammenlignet med det nye enhedspatent. Til sidst er udarbejdet forslag til konkrete besparelser for Novo Nordisk A/S med det nye enhedspatent, dog med mange forbehold og antagelser, idet det økonomiske grundlag for enhedspatentet, på tidspunktet for udarbejdelsen af afhandlingen, endnu ikke er endeligt vedtaget. Konklusion vil afrunde afhandlingen, og der vil blive fremlagt resultat af afhandlingen og der gives svar på grundlaget for denne, problemstillingen. Herefter vil der være korte resumeer af afhandlingen på både dansk og engelsk. Afhandlingen vil afsluttes med en litteraturliste samt bilag. 3
Det skal bemærkes til opgaven, at enkelte udarbejdede økonomiske tabeller er placeret under bilag, da det ville fylde utilsigteligt i hovedteksten. 1.6 Metode Afhandlingens er bygget op på retsdogmatisk metode, hvor der bliver lagt vægt på relevante retskilder til at belyse afhandlingens problemstilling. Der er medtaget et minimum af retshistorik, da dette ikke findes relevant for at svare på afhandlingens problemstilling med hensynstagen til hvilke retskilder danske virksomheder skal være opmærksomme på. En stor del af afhandlingens retskilder er endnu ikke implementeret, men ratificeret i Danmark, hvorfor en del af afhandlingen vil bygge på antagelser omkring fremtidige retstilstande. Til sidst vil der i afhandlingen være en økonomisk analyse på baggrund af gældende retskilder samt endnu ikke gældende. Denne analyse har til formål at belyse hvilke forventninger danske virksomheder kan have til kommende retskilder, samt det nye domstolssystem, så vil skabe ny retspraksis på immaterialretlige område indenfor den Europæiske Union. Patentlovgivningen 2.1 Patentloven (PTL) Patentloven regulerer patentreglerne på det danske nationale område. Jf. PTL 1 har man hjemmel til at patentere opfindelser, eks. maskiner, medicin eller fremstillingsmetoder. Der opstilles i PTL en række krav der skal indfries for at noget kan opnå status af en opfindelse der kan patenteres. Opfindelsen skal være en nyhed samt have et vis niveau af opfindelseshøjde. Jf. PTL 2, stk. 1. Patent meddeles kun opfindelser, som er nye i forhold til, hvad der var kendt før patentansøgningens indleveringsdag, og som adskiller sig væsentligt derfra. Kravet om nyhed betyder altså, at der ikke må være tale om noget der er identisk med noget der er kendt på tidspunktet for patentansøgningen. Dette være sig alle former for kendte opfindelser, i forvejen patenterede eller ej. Hvis der blot er kendt i forvejen, kan der ikke opnås patent. Nyhedskriteriet er objektiv, global nyhed, hvilket betyder, at der ikke er nogen personelle, tidsmæssige, geografiske eller sproglige begrænsninger i forhold til opfindelsen 14 Det at en opfindelse skal have opfindelseshøjde, eller skal adskille sig væsentligt, vurderes af Patent- og Varemærkestyrelsen. Opfindelseshøjden vurderes ud fra et princip om, om opfindelsen for en fagmand ikke er nærliggende i forhold til den kendte teknik. 15 Det vil sige at ganske få, indlysende forbedringer af en i forvejen kendt teknik, dette kunne eksempelvis være små ændringer i teknikken ved legering af metaller, ikke kan patenteres. Kravet om opfindelseshøjde sikrer også, at EPO ikke modtager i tusindevis af patentansøgninger, som blot består af bitte små modifikationer, til i forvejen kendte 14 Op. Cit. Patentloven med kommentarer, side 150. 15 Ibid. Side 154 4
opfindelser. Var der mulighed for patentering af alle disse små modifikationer, ville det kunne forhindre måden hvorpå der kunne arbejdes med i forvejen kendte opfindelser. Opfindelsen skal være beskrivelig og reproducerbar. Jf. PTL. 8, stk. 2. Opfindelsen skal altså være så godt beskrevet, at den for en fagmand er reproducerbar. 16 Dette krav, om både beskrivelighed samt reproducerbarhed, er med til at sikre, at opfindelsen efter patentudløb tilhører det tekniske fælleseje 17. Da opfindelsen efter patentudløbet er teknisk fælleseje, er det derfor frit for enhver, at benytte opfindelsen til udvikling af nye opfindelser. Hvormed er bestemmelsen med til at sikre innovation, samt udvikling af nye opfindelser. Opfindelsen skal være industriel anvendelig. Jf. PTL. 1, stk. 1. Kravet om industriel anvendelighed, møder ofte ikke de store forhindringer, da patenteringsprocessen er ganske omkostningskrævende, hvorfor opfinderen sædvanligvis har en vis forventning om forrentning af investeringen ved en patentering. Et eksempel der udelukker patentering grundet kravet om industriel anvendelighed, kan eksempelvis være en kosmetisk massagemetode, som ikke involverer et produkt af nogen art. 18 2.1.1 Patent- og Varemærkestyrelsen Patent- og Varemærkestyrelsen er patentmyndigheden i Danmark. 19 Patent- og Varemærkestyrelsen varetager ansøgninger og meddelelse om danske nationale patenter, men der kan også indleveres ansøgninger om europæiske patenter til Patent- og Varemærkestyrelsen, herefter giver styrelsen ansøgningen en indleveringsdato, og sørger for at videresende ansøgningen til EPO. 20 Det at Patent- og Varemærkestyrelsen giver ansøgningen en indleveringsdato før de sender ansøgningen videre til EPO, kan have en meget afgørende betydning for virksomhederne, idet det europæiske patentansøgningssystem er bygget op på et såkaldt first-to-file system. Dette betyder, hvis der indleveres patentansøgninger på to identiske opfindelser, er det den patentansøgning der er modtaget først 21 den gældende. Dette sker på baggrund af nyhedsprincippet, idet den ansøgning der indleveres sidst, anses som kendt på tidspunktet for indlevering af ansøgningen. Jf. PTL 2, stk. 2, 2. pkt. 16 Ibid. side 216-221 17 Ibid. side 220 18 Ibid. side 128 19 Jf. PTL Kapitel 2 20 Patent- og Varemærkestyrelsen http://www.dkpto.dk/opfindelser/information/beskyt-dinopfindelse/europaeiske-patenter.aspx Se også punkt. 2.3.2 21 Med først menes indleveringsdagen, ikke tidspunktet på dagen. Jf. PTL 2, stk.2, 2. pkt. 5
2.2 TRIPS Agreement on Trade-Related Aspects of Intellectual Property Rights (TRIPS) er den internationale konvention på det immaterialretlige område, herunder også det patentretlige. TRIPS konventionen er en del af det traktatkompleks der udgør WTO 22. Konventionen trådte i kraft i 1995, med deadline i 2000 for udviklingslande til at implementere konventionen i deres respektive nationale lovgivninger. Oprindeligt havde de mindst udviklede lande deadline i 2006, men denne er blevet forlænget til 1. januar 2016. 23 TRIPS konventionen kan betegnes som en overordnet patentretlig konvention, som de kontraherende stater skal overholde, men der findes i modsætning til eks. PTL 24 og EPK 25, ikke hjemmel til meddelelse af patenter til virksomhederne. Derimod angiver TRIPS konventionen et sæt globale spilleregler på det på det immaterialretlige område, herunder det patentretlige. Blandt konventionens patentretlige bestemmelser findes i sektion 5. Heriblandt en vigtig bestemmelse i artikel 27, som fastslår, at patenter skal være tilgængelige for alle opfindelser der, uanset er produkter eller processer, indenfor alle teknologiske områder, såfremt de har nyhedsværdi og opfindelseshøjde, samt kan benyttes i industriel sammenhæng: Patents shall be available for any inventions, whether products or processes, in all fields of technology, provided that they are new, involve an inventive step and are capable of industrial application. Denne bestemmelse er nu jævnført i PTL 1. 26 En anden vigtig bestemmelse i TRIPS konventionen, set fra danske virksomheders synspunkt, findes i artikel 33. Denne artikel fastsætter patentbeskyttelsens varighed til 20 år fra den dato patentansøgningen er indgivet. Dette er jævnført i PTL 40, stk. 1, 1. pkt. Denne bestemmelse sikrer altså patenthaver i 20 år fra patentansøgningen er indgivet, såfremt der betales det årlige gebyr, hvilket i praksis betyder for virksomheden, at deres internationale patenter har den samme løbetid. Herved har virksomhederne mulighed for, at beholde deres patentrettigheder på global plan i 20 år, uden at miste rettighederne på enkelte markeder. Såfremt disse patentrettigheder er opnået i lande som er medlem af WTO og herved TRIPS konventionen. 27 2.3 Det Europæisk patent Processen med at ansøge om patentbeskyttelse i de forskellige europæiske lande blev mere forenklet for danske virksomheder, via Danmarks tilslutning til Den Internationale Patentsamarbejdstraktat (PCT) i 1978 samt Den Europæiske Patentkonvention (EPK) i 1990 28. Med 22 WTO: Verdenshandelsorganisationen World Trade Organization har pr. 26. april 2015 161 medlemmer på global plan, herunder EU, USA, Kina og Rusland. www.wto.org 23 WTO: https://www.wto.org/english/tratop_e/trips_e/pharma_ato186_e.htm 24 Se punkt. 2.1. 25 Se punkt. 2.3.1 26 Op. Cit. Patentloven med kommentarer, side 59. 27 Dækningen vil efter planen gøre sig gældende i alle WTO lande fra 1/1-2016. jf. fodnote 21. 28 Redegørelse om patentreformen Erhvervs og Vækstministeriet, februar 2014, side 10ff. 6
EPK blev den Europæiske Patentmyndighed (EPO) oprettet, denne myndighed varetager meddelelsen af europæiske patenter. 2.3.1 Den Europæiske Patentkonvention (EPK) EPK er en af de vigtigste kilder i dansk og europæisk patentret indtil implementeringen af den nye patentreform. EPK omtales som rygraden i det internationale patentsamarbejde mellem europæiske stater. 29 Denne omtale er meget beskrivende, da Den Europæiske Patentkonvention er det retlige grundlag for hele det fælleseuropæiske patentsystem. Da Danmark tiltrådte EPK i 1990, skete det ved en folkeafstemning idet landet skulle afgive suverænitet. 30 Med EPK ændredes reglerne på det europæiske patentmarked radikalt. For ikke nok med at patentreglerne i Europa blev ensrettet, der blev også oprettet en selvstændig patentmyndighed, med mulighed for at meddele patenter gældende for det danske territorialområde (se EPO nedenfor). Med EPK blev der åbnet for muligheden for, at man med ét patent kan opnå beskyttelse i alle de kontraherende lande, dog skal patentet valideres i alle de lande virksomhederne ønsker det skal være gældende. 31 Det europæiske patent med hjemmel i EPK bliver altså ikke direkte gældende i de kontraherende medlemsstater, i modsætning til hvad der lægges op til med det nye enhedspatent. 32 2.3.2 Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) European Patent Office (EPO) er den europæiske patentmyndighed. EPO varetager ansøgninger om europæiske patenter, og har hjemmel i EPK 33 til at meddele disse. De står eksempelvis for at undersøge om patentansøgninger indeholder de formelle krav opstillet i EPK artikel 78, derudover undersøger EPO om en given opfindelse der bliver angiver patentansøgning i henhold til er patenterbar. 34 Virksomheder skal, når de vil ansøge om europæisk patent, altså sende ansøgningen til EPO, som så administrerer denne og træffer afgørelse om der kan meddeles et europæisk patent på baggrund af ansøgningen. Patentreformen Med patentreformen er der, som navnet også antyder, lagt op til en stor reformering af patentretten i Europa. Hele begrebet om territorialprincippet skal muligvis revurderes, da EPO får myndighed til direkte at meddele patenter gældende for de kontraherende medlemsstater. Patentreformen blev debatteret meget i bl.a. de danske medier op til valget den 25. maj 2014, og mange, især politikere, var uenige i, om det ville være en fordel eller ulempe for danske virksomheder, hvis Danmark tilsluttede sig den europæiske patentreform. 29 Kandidatafhandling Retsvirkninger af EU-patentet Særligt om forskellen på nuværende dansk retsstilling og retsstillingen efter implementeringen af det nye EU-patentsystem. Af Lasse Ladefoged, februar 2014. side 16. 30 Ved afgivelse af suverænitet skal spørgsmålet behandles efter grundlovens 20. Se desuden evt. http://magasineteuropa.dk/patentafstemning-er-brolagt-med-kompleksiteter/ 31 Op. Cit. Redegørelse om patentreformen, side 27. 32 Se punkt.3.1. 33 EPK kapitel 3 om The European Patent Office. 34 EPK artikel 52 om patenterbare opfindelser. 7
De fleste danske virksomheder var dog ikke i tvivl om, at et ja ville komme dansk erhvervsliv til gode. Administrerende direktør i Growers Cup, Ulrik Skovgaard Rasmussen, udtalte til Berlingske i forbindelse med debatten: Et fælles europæisk patent vil både gøre det billigere for os og beskytte vores opfindelser bedre end i dag. Det vil være fuldstændig tåbeligt ikke at bakke op om konceptet. Der er absolut ingen rationel grund til, at vi skal blive ved med at søge om patenterne særskilt i Danmark. 35 I samme artikel fortæller Ulrik Skovgaard Rasmussen, at virksomheden kun har udtaget patentet i 9 europæiske lande, idet det er både dyrt og besværligt at udtage patentet i hver enkelt land. 36 Netop som Ulrik Skovgaard Rasmussen skildrer det, er en del af baggrunden for selve patentreformen, at forenkle processen for virksomheder der ønsker patenter på det europæiske marked. Dette sker ud fra en idé om af innovation skaber vækst, og billigere patentløsninger skaber incitament til at forske og være innovative. På den måde kan man tolke at patentreformen også direkte kan være med til at skabe økonomisk vækst. 3.1 Enhedspatentet Enhedspatentet 37 er sammenhængende med det europæiske patent, forstået i den forstand, at indehaveren af et europæisk patent kan anmode EPO om at opnå enhedspatentbeskyttelse, senest en måned efter det europæiske patent er offentliggjort i Den Europæiske Patenttidende. På denne måde er enhedspatentet en overbygning af et eksisterende europæisk patent. De europæiske patenter der findes i dag, vil ikke kunne konverteres så det er omfattet af enhedspatentbeskyttelse; men udelukkende europæiske patenter udstedt efter EUpatentreformen kan opnå enhedspatentbeskyttelse. 38 I forhold til det europæiske patent er enhedspatentet direkte gældende, i alle lande der er deltagende EU-patentet. Dette betyder at det europæiske patentet ikke skal valideres i alle de lande hvor det skal gøre sig gældende, men så snart enhedspatentet er meddelt af EPO, gør patentet sig gældende i alle kontraherende lande. 39 Når Enhedspatentet er implementeret vil det stadigvæk på samme vilkår som i dag, være muligt at søge om europæisk patent uden patentbeskyttelse med ensartet retsvirkning. Enhedspatentet bliver altså ikke en afløser. Virksomhederne kan med enhedspatentet f.eks. opnå enhedspatentbeskyttelse gældende for de 25 medlemsstater i EU som deltager i patentreformen, samtidig med et klassisk europæisk patent gældende for kontraherende lande til EPK men som ikke deltager i Patentreformen, eksempelvis Spanien, Polen og Norge. 35 Artikel: Virksomheder støtter EU-patent domstol Laurits Harmer Lassen, Berlingske, 10. februar 2014 36 Ibid. 37 EU Forordning 1257/2012 38 Redegørelse om patentreformen Erhvervs og Vækstministeriet, februar 2014, side 33. 39 Artikel Europæisk Patent af Anders Hjelmencrantz, Ph.D., Partner, European Patent Attorney, Chas. Hude A/S Dansk Kemi, 94, nr. 11, 2013, side 14. 8
3.2 Oversættelsesordningen Som et led i EU-Patentreformen skal der indføres en ny oversættelsesordning 40 ; Eller nærmere en ikke oversættelses ordning. Formålet med oversættelsesordningen er at forenkle oversættelsesarbejdet, så patentskrifter ikke behøver oversættelser af i samme omfang som med det europæiske patent i dag. 41 I fremtiden 42 skal EPO have et oversættelsesprogram (udviklet i samarbejde med Google 43 ) som skal kunne oversætte fra alle officielle EU-sprog. For at fremme adgangen til det nye enhedspatent, særligt for små og mellemstore virksomheder, bliver der oprettet en godtgørelsesordning for oversættelsesomkostninger. Dette betyder, at småog mellemstore virksomheder i Danmark kan indlevere en ansøgning om enhedspatent til EPO på et hvilket som helst officielt EU-sprog, eks. dansk, kan virksomheden få godtgjort beløbet for oversættelsen til et af de officielle EPO sprog (engelsk, tysk og fransk), dog med en maksimumsats. 44 3.3 Patentdomstolen Den kommende fælles EU-Patentdomstol er fælles for de lande der har indgået aftale om fælles patentdomstol. Domstolen får kompetence til at træffe afgørelser i tvister om europæiske patenter og enhedspatenter; men ikke i tvister vedrørende nationale patenter. 45 Formålet med at opbygge et helt nyt domstolssystem er, at ensrette afgørelserne på EU plan omkring tvister i patentretlige sager. Når man opretter en specialdomstol som patentdomstolen, skaber man rammerne for en sammenhængende retspraksis. Dette vil give virksomhederne bedre overblik over hvilke rettigheder de har i Europa på patentområdet, 46 hvilket udelukkende kan betegnes for en fordel, da virksomhederne bedre kan overskue eventuelle økonomiske konsekvenser ved krænkelser og lignende. Ved at samle det patentretlige i Europa under samme tag kan man muligvis også sikre en hurtigere sagsbehandling, så tvister vedrørende patenter ikke trækker i langdrag og varer flere år. 47 En hurtig sagsbehandlinger meget vigtigt set fra virksomhedernes synspunkt, da der kan være store omsætningsmæssige tab forbundet med patentkrænkelser. Patentdomstolen kommer til at bestå af en førsteinstansdomstol og en appeldomstol. 40 EU Forordning 1260/2012 41 Op. Cit. Redegørelse om patentreformen side 32. 42 Der er jf. EU Forordning 1260/2012 sat en frist på 12 år 43 http://www.epo.org/law-practice/unitary/faq.html#faq-632 44 Op. Cit. Redegørelse om patentreformen side 32. 45 Ibid. Side 35 46 Ibid. Side 33 47 U.2014.196H: Sagen mellem H. Lundbeck A/S og Actavis A/S varede næsten 4 år før et fogedforbud mod en fremstillingsmetode til fremstilling af et aktivstof i medicin endeligt blev ophævet i højesteret. 9
Førsteinstansdomstolen kommer til at bestå af en central afdeling beliggende i Paris, med underafdelinger i London og München samt regionale og lokale afdelinger. Alle deltagende lande har mulighed for at oprette en lokal afdeling. 48 Figur Patentdomstolens opbygning. Kilde: http://patentdomstolen.euo.dk/om-patentdomstolen/opbygning/ Der oprettes en lokal afdeling af patentdomstolen i København. 49 Dette kommer danske virksomheder til gode, da de her får mulighed for at procedere på dansk. Virksomhederne kan vælge en hvilken som helst lokal eller regional afdeling til afgørelse af en tvist. 3.4 Udtalelser om Patentreformen 3.4.1 Patent- og Varemærkestyrelsen Jesper Kongstad, direktør i Patent- og Varemærkestyrelsen og formand for Administrative Council i EPO, mener det danske ja ved folkeafstemningen er uhyre vigtigt for dansk økonomi: Hvis Danmark står uden for, vil danske virksomheder, der investerer i udvikling, blive belagt med dobbelte gebyrer og dobbelte komplikationer på alt, hvad de laver, fordi de skal søge både et dansk og et europæisk patent. Det vil være med til at forringe den danske konkurrenceevne. 50 48 Op. Cit. Kandidatafhandling side 37 ff. (læs desuden dette for lidt bredere indblik) 49 http://patentdomstolen.euo.dk/om-patentdomstolen/opbygning/ 50 Artikel Advarsel: Nej til patentdomstol vil koste Danmark dyrt af Jesper Kongstad (Journalist af samme navn), Jyllandsposten 23. december 2013, side 4-5. 10
Danmark er et af de mest patentaktive lande i Europa. Derfor vil Danmark være et af de lande, som får allerstørste fordele ved det nye system. udtaler Jesper Kongstad til Jyllandsposten. 51 Virksomheder registreret i Danmark har i de senere år været placeret på 6. pladsen over flest ansøgte europæiske patenter pr. indbygger, og EPO modtog 223 patentansøgninger pr. 1 mio. indbygger fra danske virksomheder i 2012. (Jf. Bilag 1) Med det gamle system skulle en ansøgning om et europæisk patent hos EPO, godkendes og betales i alle lande som det udtages i. Det nye enhedspatent skal blot valideres én gang før det er gældende i alle lande der deltager i patentreformen. Med enhedspatentet afskaffer vi hele den sagsbehandling én gang for alle. Det betyder, at der udover gebyrer er yderligere meget store besparelser på sagsbehandlingen for virksomhederne. Sagsbehandlingen kan i dag sagtens løbe op i 1 mio. kr., hvis et patent skal godkendes i alle lande. Derfor kan den reelle besparelse for virksomheden være forskellen mellem det nye gebyr på 35.000 kr. og 1 mio. kr. udtaler Jesper Kongstad. 52 3.4.2 Novo Nordisk A/S Lars Rebien Sørensen, Topchef i Novo Nordisk A/S glæder sig til patentreformen træder i kraft. Og udtalte i forbindelse med folkeafstemningen omkring patentreformen til Berlingske, at Novo Nordisk A/S går ind for mere ensartede globale regler: Vi går generelt ind for mere ensartede regler globalt, og i det lys er patentreformen også et skridt i den rigtige retning. Selv om et fælles verdenspatent næppe kommer i min tid, kan patentreformen sætte skub i yderligere harmonisering af patentregler globalt. udtaler Lars Rebien Sørensen 53 Lars Rebien Sørensen lægger da heller ikke skjul på, at Novo Nordisk A/S udelukkende ser fordele ved Patentreformen. Det er næsten umuligt at finde noget negativt ved patentreformen. Det bliver administrativt lettere og billigere kun at skulle søge ét sted, og formentlig giver den specialiserede domstol en mere kompetent håndhævelse af patenter. Det kan kun være godt for os 54 Desuden mener Lars Rebien Sørensen at systemet også vil være en fordel for små virksomheder, der kan have svært ved at overskue et patentmarked hvor der skal søges flere forskellige steder. 55 51 Ibid. 52 Ibid. 53 Artikel Novo-topchef ser stor betydning af patent-ja. Af Jakob Ussing, Berlingske 6. maj 2014. 54 Ibid. 55 Ibid. 11
Økonomiske konsekvenser ved tilslutningen til EU-patentet 4.1 Omkostninger ved patenter i Europa 4.1.1 Generelle omkostninger ved det Europæisk Patent Der er generelt forbundet meget høje omkostninger ved det Europæiske Patent. Af EPK Rules relating to Fees, artikel 2, fremgår hvilke gebyrsatser der skal betales til EPO i forbindelse med det Europæiske Patent. I bilag 2 er der en skematiseret udarbejdelse af de forskellige gebyrsatser. 4.1.1.1 Ansøgning Der er forbundet en række gebyrer ved ansøgninger til EPO om europæisk patent. De forskellige gebyrer i forbindelse med ansøgning om europæisk patent er opgivet artikel 2 i Rules relating to Fees under EPK. I det følgende listes en række gebyrer forbundet med førstegangpatentsansøgninger indgivet til EPO. Alle gebyrer angives i Euro. 1. Ansøgningsgebyr. Når ansøgningen om Europæisk Patent indgives, kan ansøgningen indgives elektronisk, hvilket koster 120 Euro. Hvis ansøgningen ikke indgives elektronisk, men fysisk, bliver gebyret 210 Euro. 1a. Ekstra gebyrer i henhold til ansøgningens størrelse. Såfremt ansøgningen overstiger 35 sider, betales der ekstra gebyr på 15 Euro pr. side udover de 35. 2. Gennemgangsgebyr i henhold til ansøgningens udformning. Patentansøgninger indgivet efter 1. juli 2005 pålægges et gennemgangsgebyr på 1285 Euro. Dette gebyr dækker EPOs gennemgang af patentansøgningen og dens formulering og indhold. Altså om patentansøgningen indeholder kravene til patentansøgninger, såsom en anmodning om Europæisk Patent samt udførlig beskrivelse af opfindelsen. 3. Designeringsgebyr. Et designeringsgebyr på 580 Euro skal betales for alle kontraherende stater i patentansøgningen. 4. Fornyelsesgebyr. Fornyelsesgebyret er et årsgebyr der betales til EPO for at beholde sine patentretlige sikringer. Se uddybning af årsgebyrerne i nedenstående afsnit. 5. Ekstra gebyr for forsinkelse. Se afsnit nedenfor. 6. Undersøgelsesgebyr. Patentansøgninger indgivet efter 1. juli 2005 pålægges et undersøgelsesgebyr på 1620 Euro. Dette gebyr dækker EPOs gennemgang af selve opfindelsen. Altså i praksis om ansøgningen overholder de i EPK fastsatte krav til patenter, såsom nyhedsværdi og opfindelseshøjde. 7. Meddelelsesgebyr. I forbindelse med meddelelsen af et patent, skal der betales et gebyr på 915 Euro, dette dækker også offentliggørelse af specifikationerne vedrørende patentet. Ovenstående 7 punkter, foruden punkt 4 og 5 omkring fornyelse, er de lavest mulige standard gebyrer virksomheder skal betale i forbindelse med ansøgningen om Europæisk Patent, herunder også gebyrer der skal betales i forbindelse med meddelelse og offentliggørelse af patentet. Samlet set altså 4.520 Euro. Dertil kan der være tillægsgebyrer, hvis der bl.a. skal ændres i ansøgningen undervejs i proceduren, eller hvis EPO skal yde diverse bistand i forbindelse med patentansøgningen. Se gebyrsatser i Bilag 2. 12
4.1.1.2 Årsgebyr For at virksomhederne kan opretholde deres patentrettigheder, skal der betales et årligt fornyelsesgebyr. Dette gebyr kan man dele op i 2 1. Årsgebyr til EPO: Satsen for årsgebyret til EPO starter ved 465 Euro ved det 3. gebyrår og stiger til 1560 Euro i det 10. gebyrår, denne sats fastholdes så i resten af patentets levetid. 56 Såfremt fornyelsesgebyret ikke bliver betalt til tiden, tillægges det ikke betalte gebyr 50 procent. Som så skal betales senest 6 måneder efter forfaldsdato, eller frafalder den patentretlige dækning. 2. Årsgebyr til nationale patentmyndigheder: Årsgebyret til de nationale patentmyndigheder bliver fastsat i de forskellige nationale patentlovgivninger. I Danmark fremgår årsgebyret af PTL 99. her starter satsen på 500 kr. pr. første gebyrår, dette niveau holdes satsen på de første 3 gebyrår, hvorefter satsen stiger indtil 5100 kr. i det 20. gebyrår. Der kan være relativt store forskelle på gebyrets størrelse i de enkelte lande, eksempelvis er der i Østrig ikke årsgebyr de første 5 år, 57 Og Tyskland har relativt høje årsgebyrer (se bilag 3), dog med mulighed for en reduktion på 50 procent, hvis man indvilliger i udlicitering af patentet. 58 Grunden til at der i hovedparten af de nationale patentregler samt i EPK regi ikke er årsgebyrer de første år, kan skyldes procestiden ved behandling af patentansøgninger, samt at skabe større incitament til at søge om patent. Patentets levetid på de 20 år begynder fra indleveringstiden af ansøgningen, hvorfor årsgebyrberegningen starter altså også her. 56 Jf. EPK Rules relating Fees, artikel 2 Fees providing for in the Convention and in the implementing regulations. 57 http://patent-validations.com/european-patent-epo-validation-in-austria/ 58 http://dpma.de/english/patent/fees/index.html 13
4.1.2 Generelle omkostninger ved enhedspatent Der er endnu ingen officielt fastsatte retningslinjer for, hvad det vil koste at få udstedt samt opretholde et enhedspatent. Dog er der nogle forslag til fastsættelse af fornyelsesgebyrer der angiveligt kommer fra et dokument med titlen Proposals for the level of renewal fees for European patents with unitary effect, Som præsidenten for EPO skulle have sendt til en udvalgs komite. 59 Forslagene ser således ud: 60 Tabel 1 - Kilde: ipkitten.blogspot.dk Tallene i tabellen er angiveligt EPOs forslag basered på nuværende fornyelsesgebyrer hos henholdsvis 4 og 5 europæiske lande. Det ses konkret i forslaget, at små- og mellemstore virksomheder får en rabat på TOP 5 enhedspatentet 4.1.3 Økonomisk sammenligning imellem det Europæiske patent og Enhedspatentet Når der skal laves en økonomisk sammenligning mellem det Europæiske patent og enhedspatentet, vil der uomtvisteligt være en grad af usikkerhed, idet det økonomiske fundament for enhedspatentet endnu ikke er endeligt fastlagt. Herfor vil følgende udregninger være baseret på angivelige forslag samt velbegrundede antagelser om prisfastsættelser. 59 http://unitary-patent.blogspot.dk/ 60 http://ipkitten.blogspot.dk/2015/03/revealed-epo-finally-proposes-level-of.html 14
I Bilag 3 er opstillet et skema for de nationale årlige fornyelsesgebyrer. Her er medtaget 13 medlemslande idet, som det fremgår af afsnit 1.2, 13 lande skal ratificere aftalen om fælles patentdomstol før denne vil træde i kraft. Heriblandt er medtaget de 3 obligatoriske lande Frankrig, Tyskland og Storbritannien, samt de 6 lande der pr. 22/4-2015 har ratificeret aftalen. Udvælgelsen af de resterende lande til udregningerne er valgt på baggrund af hvilke lande indenfor patentdomstolens område, danske virksomheder kan antages at have store patentretlige interesser i. Til sammenligningen beregnes årsgebyrerne ved patentvalidering i 3, 5, 8 og 13 lande. Denne opstilling laves for at kunne sammenligne patentformerne i forhold til, hvor mange lande patentet valideres i. Tabel 2 - Gebyrberegning (alle satser er angivet i EURO) 61 3 Lande: Storbritannien, Tyskland og Frankrig. 3 Nordisk: Danmark, Sverige og Finland. 5 Lande: Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Danmark og Sverige. 8 Lande: Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Danmark, Sverige, Italien, Holland og Belgien. 13 Lande: Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Danmark, Sverige, Italien, Holland, Belgien, Finland, Irland, Portugal, Østrig og Malta. 61 Gebyrerne er beregnet på baggrund af tal fundet på http://www.patent-validations.com/. I lande med lovgivning der giver rabat på årsgebyrer, såfremt man giver en bred licens ret til patentet, er rabatten ikke medregnet, da dette vil give en skævvridning af patenternes beskyttelse i de forskellige kontraherende lande. 15
Tabel 2 viser de Nationale årsgebyrer fra 1. til 20. gebyrår. Hvis vi kigger på nogle bestemte år og sammenligner med den antagelige gebyrer for enhedspatentet I det 7. gebyrår er det uomtvisteligt, at det for virksomheder der validerer et europæisk patent i de 3 store markeder Tyskland, Storbritannien og Frankrig, eller i de 3 nordiske lande Danmark, Sverige og Finland er markant billigere end de foreslåede årsgebyrer for det kommende enhedspatent. Ved validering i 5 lande, er prisen på det samlede årsgebyr meget tæt lig de foreslåede årsgebyr ved enhedspatentet. Derudover fremgår det tydeligt, at patenter valideret i 8 eller flere lande, har langt højere årsgebyrer end de foreslåede gebyrer for enhedspatentet. Kigges der på gebyrerne i det 16. gebyrår, har det europæiske patent umiddelbart samme forhold til gebyrerne ved enhedspatentet, dog med undtagelse af eksemplet med validering i 5 lande. Her er årsgebyrerne højere end det TOP 4 foreslåede gebyr. Det interessante i forbindelse med denne sammenligning, er forholdet mellem eksemplet med 5 lande, TOP 4 og TOP 5 forslagene. Da TOP 4 forslaget gebyrmæssigt lægger sig på både den ene og den anden side af 5 lande eksemplet. Prisudvikling - årsgebyr 4.000 3.800 3.600 3.400 3.200 3.000 2.800 2.600 2.400 2.200 2.000 1.800 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200-7. gebyrår 3 lande 424 3 nordisk 687 5 lande 866 8 lande 1.306 13 lande 2.361 TOP 4 EU-patent 900 TOP 5 EU-Patent 950 16. gebyrår 3 lande 2.286 3 nordisk 1.818 5 lande 3.404 8 lande 5.424 13 lande 8.635 TOP 4 EU-patent 3.240 TOP 5 EU-Patent 3.740 Graf 1 Prisudvikling i årsgebyret. 5 lande TOP 4 TOP 5 16
I grafen ses det tydeligt, at både TOP 4 og TOP 5 forslaget starter på et højere gebyrniveau end eksemplet med 5 lande. Dette højere niveau fastholdes indtil det 7. gebyrår, herefter bliver TOP 4 forslaget billigere end 5 lande eksemplet, alt imens TOP 5 forslaget fortsætter med at være højere end de 5 lande. Tager man til sidst et kig på, hvad den samlede pris for årsgebyrerne bliver, er der ingen tvivl om, at der vil være en stor besparelse at spore, når virksomhederne med enhedspatentet får validering i alle de 13 lande der som minimum vil være med i aftalen om fælles patentdomstol, og hermed enhedspatentet, når denne træder i kraft. Totalpris 20 år 3 lande 25.057 3 nordisk 22.683 5 lande 39.305 8 lande 61.305 13 lande 100.894 TOP 4 EU-patent 37.995 TOP 5 EU-Patent 43.625 Hvis årsgebyrprisen for enhedspatentet bliver fastsat efter TOP 5, vil der samtidig være en årsgebyrbesparelse for virksomheder, hvis de i stedet for vælger det europæiske patent i 5 lande. Omvendt vil besparelsen være for virksomheder der vælger enhedspatentet fremfor det europæiske patent, såfremt gebyrprisen bliver fastsat efter TOP 4. Hvis man skal lave en direkte sammenligning mellem det Europæiske Patent og Enhedspatentet, må man lave en sammenlignelig situation. I det følgende er opstillet et sammenligningsgrundlag på baggrund af flere antagelser: - Det antages, at der ønskes et patent gældende for de 25 kontraherende lande i aftalen om fælles patentdomstol. - Det samlede fornyelsesgebyr for alle 25 kontraherende lande antages ud fra gennemsnittet af de 13 lande i tabel 2. - Derudover antages det, at ansøgningsgebyrerne ved enhedspatenter er identiske med de nuværende gebyrer ved europæiske patenter. - Der antages deslige, at publiceringsgebyret i de resterende 24 kontraherende lande er det samme som i Danmark. Jf. PTL 98, stk. 7. - Det antages, at fornyelsesgebyrerne ved enhedspatentet er enten TOP 4 eller TOP 5 som angivet i tabel 1. Ud fra disse antagelser opstilles følgende: 17
Ansøgningsgebyrer til EPO Europæisk Patent Ansøgningsgebyrer til nationale patentmyndigheder 1. Ansøgningsgebyr 120 Publiceringsgebyrer pr. stat 140 2. Gennemgangsgebyr 1.285 3. Designeringsgebyr 580 6. Undersøgelsesgebyr 1.620 7. Meddelelsesgebyr 915 Samlet standardgebyr 4.520 Fornyelsesgebyrer til EPO Gebyrer i alt fra år 1-20 23.855 Fornyelsesgebyrer til nationale patentmyndigheder 194.027 Standard pris ved Europæisk patent gældende i de 25 lande der implementerer patentreformen 225.902 Enhedspatent Ansøgningsgebyrer til EPO Ansøgningsgebyrer til nationale patentmyndigheder 1. Ansøgningsgebyr 120 Kun gebyrer ved nationer 2. Gennemgangsgebyr 1.285 udenfor enhedspatentzonen 3. Designeringsgebyr 580 6. Undersøgelsesgebyr 1.620 7. Meddelelsesgebyr 915 Samlet standardgebyr 4.520 Fornyelsesgebyrer til EPO efter TOP 4 total: 37.995 Fornyelsesgebyrer til EPO efter TOP 5 total: 43.625 (TOP 4)Standard pris ved enhedspatentet gældende i de 25 lande der implementerer patentreformen 42.515 (TOP 5) Standard pris ved enhedspatentet gældende i de 25 lande der implementerer patentreformen 48.145 18
Bruttobesparelsen for virksomheder der ønsker patent gældende i de 25 kontraherende lande til aftalen om fælles patentdomstol, er derfor umiddelbart enten 225.902-42.515 = 183.387 eller 225.902 48.145 = 177.757. Når man har lavet denne sammenligning kan man også tage fat på prisen ved det europæiske patent ved de tidligere opstillede eksempel med 5 Lande. Her vil det samlede gebyr være 39.305 + 4.520 + 140*5 = 44.245. Bruttoprisen ved de 5 Lande er altså stadigvæk billigere end enhedspatentet ved TOP 5 priserne. Dog skal man med udregningerne bide mærke i, at det er bruttopriser, forstået på den måde, at der hverken er medregnet administration og rådgivning fra lokale patentagenter og advokater, ligesom der ikke er taget højde for omkostninger ved oversættelser. 4.2 Novo Nordisk A/S Det er tidligere blevet fastslået, (afsnit 3.4.1) at Danmark er i toppen af de patentaktive nationer på det europæiske marked, målt på patentansøgninger pr. indbygger. Novo Nordisk A/S er en af de store danske patentaktive virksomheder. I 2014 var Novo Nordisk A/S i top 10 over virksomheder med flest ansøgninger til EPO om europæisk patent indenfor både lægemidler og bioteknologi, med henholdsvis 34 og 54 ansøgninger. 62 Novo Nordisk A/S ansøgte i 2014 om 93 nye patenter globalt set. 63 I årsrapporten af 2014 fra Novo Nordisk A/S fremgår det, at de på grund af høje omkostninger i forbindelse med udvikling, godkendelse og markedsføringen af nye produkter, herunder patentering, er nødt til relativt hurtigt at få produkterne ud på det globale marked: Due to the high and increasing costs associated with developing, obtaining approval for and marketing a new medicine, most pharmaceuticals must be launched globally to optimise the return on investment. And, importantly, such launches must happen over a relatively short time so there is a reasonable period left before the product s patents expire. 64 Ud fra dette stykke i årsrapporten antages det, at Novo Nordisk A/S i 2014 ansøgte om europæisk patent ved alle 93 tilfælde af virksomhedens patentansøgninger. Denne antagelse vil blive benyttet fremover i opgaven, når der skal udregnes antagelige besparelser for Novo Nordisk, ved implementeringen af det nye EU-patent. Når besparelserne for Novo Nordisk A/S i det følgende udregnes, vil udregningen bygge på, hvor meget der eventuelt kan spares på patentansøgninger til de 25, til patentreformen, kontraherende lande, der vil ikke blive medregnet omkostninger til patentansøgninger i de lande, som er har ratificeret EPK, men som står udenfor aftalen om fælles patentdomstol. 62 http://www.epo.org/about-us/annual-reports-statistics/statistics/top.html 63 Novo Nordisk A/S årsrapport 2014 side 15. 64 Ibid. Side 19. 19
Det blev fastslået, at Novo Nordisk A/S i 2014 ansøgte om 93 europæiske patenter. Herfor bliver ansøgningsgebyret for de 93 europæiske patenter: 93 Europæiske Patentansøgninger X Standardgebyr til EPO + 93 X Publiceringsgebyr X 25 kontraherende stater = 745.860. Derudover kommer der omkostninger til fornyelsesgebyrer til de nationale patentmyndigheder løbende over 20 år indtil år 2034: Fornyelsesgebyrer til nationale patentmyndigheder * 93 antageligt godkendte europæiske patenter = 18.044.511. Bruttoprisen for de 93 europæiske patenter i de 25 lande der deltager i aftalen om fælles patentdomstol: 18.044.511 + 745.860 = 18.790.371. Dette er bruttoprisen som Novo Nordisk kommer til at betale for de 93 patenter over årene 2014-2034, såfremt de vælge at forny alle 93 patenter i hele løbetiden. Havde enhedspatentet været ratificeret og implementeret i alle 25 kontraherende lande, havde regnestykket set således ud: Ansøgningsgebyret for de 93 enhedspatenter: 93 Enhedspatenter x Standardgebyr til EPO = 420.360 Herudover kommer omkostninger til fornyelsesgebyrer til EPO: Fornyelsesgebyrer til EPO (TOP 4) * 93 antageligt godkendte enhedspatenter = 3.533.535 Fornyelsesgebyrer til EPO (TOP 5) * 93 antageligt godkendte enhedspatenter = 4.057.125 Bruttoprisen for de 93 enhedspatenter i de 25 lande der deltager i aftalen om fælles patentdomstol: (TOP 4) 3.533.535 + 420.360 = 3.953.895. Eller: (TOP 5) 4.057.125 + 420.360 = 4.477.385. Dette er bruttoprisen som Novo Nordisk kommer til at betale for de 93 enhedspatenter over årene 2014-2034, såfremt de vælge at forny alle 93 patenter i hele løbetiden, og det var muligt at opnå enhedspatent gældende for alle 25 kontraherende lande i 2014. Dette betyder altså at Novo Nordisk A/S potentielt kunne lave en bruttobesparelse på mellem: 18.790.371 4.477.385 = 14.312.986 og: 18.790.371 3.953.895 = 15.256.836 med henholdsvis TOP 5 og TOP 4 priserne på fornyelsesgebyret hos EPO. Derudover er der bl.a. ikke taget højde for besparelser ved eksempelvis oversættelser, patentagenter mv. 20
Konklusion Med det danske ja ved folkeafstemningen i maj 2014, blev der lagt op til at Danmark skal deltage i de omfattende ændringer der er på vej til det europæiske patentmarked. Med det nye enhedspatent på vej, betyder det for danske virksomheder, at de ved en enkelt patentansøgning til EPO kan opnå patentbeskyttelse i alle 25 deltagende lande, uden at være nødsaget til at verificere patentet hos de nationale patentmyndigheder, samt betale publiceringsgebyrer til disse myndigheder. Dog skal virksomhederne være opmærksomme på, patentreformen udelukkende gør sig gældende for EU medlemslande som samtidig har tilsluttet sig patentreformen. Dette betyder at der er en hel række af lande der står udenfor aftalen om enhedspatent, men som deltager i EPK. Dette betyder, at når tvister skal afgøres i den kommende Patentdomstol, kan der være tale om tvister i patentsager vedrørende både enhedspatentet, men også det europæiske patent. 65 For de fleste virksomheder de økonomiske fordele ved patentreformen det allervigtigste. Det viser sig, at der er besparelser for mange millioner Euro for store patentaktive virksomheder som Novo Nordisk A/S. Dog ser det ud til, at virksomheder der kun er patentaktive i få lande, kan risikere at lide et tab ved at benytte sig af enhedspatentet frem for det europæiske patent. 66 For virksomheder der eksempelvis blot er patentaktive på de 3 store europæiske markeder Storbritannien, Tyskland og Frankrig, ser umiddelbart ikke ud til at have de store fordele ved at benytte sig af enhedspatentbeskyttelse, hvis man kigger udelukkende på de højere gebyrer. Når der udelukkende kigges på bruttobesparelser på ansøgnings og fornyelsesgebyrerne, Ser det ud til at grænsen for hvornår det for virksomhederne kan betale sig at benytte enhedspatentet, er hvis man planlægger at validere europæiske patenter i mere end 5 medlemslande. En anden observation er, at gebyrerne for enhedspatentet ser ud til at start på et relativt højt niveau, samt allerede fra 2. patent-år, dette kan muligvis få enkelte virksomheder til at spekulere i at give nogle opfindelser europæisk patent, og så kun lade patenterne være gældende i en kort årrække. Det kunne eksempelvis være opfindelser der udelukkende benyttes i forskningsøjemed, hvis man som virksomhed er sikker på at komme et skridt videre indenfor få år. 5.1 Kritik Indenfor især området omkring de økonomiske omkostninger forbundet med enhedspatentet, samt i sammenligningen med det eksisterende europæiske patent, burde der i afhandlingen have indgået beregninger der strakte sig udover de 25 lande der deltager i enhedspatentet. Det havde også været passende, hvis der i afhandlingen havde indgået mere omkring virksomhedernes konkurrencemæssige situation i forbindelse med enhedspatentet. I Afhandlingen havde det også været gavnligt, hvis det havde være lidt fokus på hvorfor bl.a. Polen ikke ønsker at deltage i enhedspatentet, men derimod stå udenfor. Herunder kunne der have været fokus på rapporten: Analysis of prospective economic effects related to the implementation of the system of unitary patent protection in Poland Udarbejdet af Deloitte. 65 Op. Cit. Redegørelse om Patentreformen. Side 36 66 Se afsnit 4.1.3 21