DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE

DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE afsagt den 22. september 2014 i sag nr. 9/2014 og mod Sagen er behandlet af Morten Larsen, Lis Hævdholm og Claus Juel Hansen. APPELLEN OG SAGENS BEHANDLING og har ved fælles appelskrivelse af 1. maj 2014 indbragt Dansk Ride Forbunds (DRF) Appeludvalgs kendelse af 3. april 2014 for DIF-idrættens Højeste Appelinstans (Appelinstansen). Ved den appellerede kendelse stadfæstes s generalforsamlings beslutning af 6. november 2013 om tidsbegrænset udelukkelse af og, dog således at udelukkelsen nedsættes til 3 år i forhold til de af generalforsamlingen besluttede 10 år. Udelukkelsesperiodens udløb er fastsat til den 13. marts 2016 som følge af den samlede periode, hvori og faktisk har været afskåret fra at deltage i rideklubbens aktiviteter m.v. Den appellerede kendelse er begrundet således: Der er enighed mellem parterne om, at der i overensstemmelse med vedtægterne for lovligt er indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling, hvor beslutningen om udelukkelse er truffet og at Appeludvalget derfor kan lægge til grund, at den trufne beslutning formelt er truffet på et korrekt grundlag. Appeludvalget skal herefter alene tage stilling til om grundlaget for eksklusionen er i orden og i givet fald om den idømte straf står i rimeligt forhold til forseelsen. Et flertal på 3 medlemmer af Appeludvalget udtaler: Udgangspunktet er, at en forenings generalforsamling, som foreningens øverste myndighed, kan ekskludere medlemmer af foreningen. Den omstændighed, at, som medlem af DRF og dermed af DIF, har

Side 2 af 9 adgang til offentlige midler bevirker, at der må stilles visse krav til grundlaget for og procedure ved en eksklusion. DIF's Appeludvalg har fastslået at udelukkelse/eksklusion udover 2 måneder, jf. vedtægternes 6 b, kun kan ske i "særlige tilfælde", og at udelukkelse kun kan ske i forhold til konkrete forseelser og klare kritikpunkter. Videre er det vigtigt ved forhold, der har med omgangstone og -form at gøre, at der gives en påtale eller advarsel inden der skrides til udelukkelse. Denne sag starter med en opsigelse af en opstaldningskontrakt overfor &, som medfører, at & føler sig stærkt forurettet. Uanset om berettigelsen af opsigelsen af opstaldningskontrakten kan diskuteres, berettiger dette ikke til, således som dokumenteret for Appeludvalget, at chikanere bestyrelsesmedlemmerne i. & Der er grænser for hvilken chikane og hvilke beskyldninger personer, der yder en frivillig indsats i en klub under DRF skal tåle, og denne grænse er klart overskredet af & i denne sag. Appeludvalget finder derfor, at det er berettiget, at der på en generalforsamling i beslutning om at udelukke/ekskludere &. er truffet Udelukkelsen/eksklusionen er truffet for 10 år, hvilket efter Appeludvalgets opfattelse ikke står i rimeligt forhold til den adfærd og chikane, som er udvist af & og som er forelagt og dokumenteret for Appeludvalget. Flertallet af Appeludvalgets medlemmer er af den opfattelse, at & s adfærd er dybt kritisabel og at en udelukkelse/eksklusion på 3 år må anses for passende. Under henvisning til, at udelukkelsen/eksklusionen de facto har haft virkning fra den oprindelige beslutning af 13. marts 2013, truffet af bestyrelsen i, er det Appeludvalgets opfattelse, at den af generalforsamlingen i trufne beslutning om udelukkelse/eksklusion skal have virkning til den 13. marts 2016. Et medlem af Appeludvalget finder, at & s adfærd overfor bestyrelsesmedlemmer i har overskredet grænsen for god skik og orden overfor generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer. Henset til a) at den udøvede adfærd tager udgangspunkt i deres frustration over s ubegrundede opsigelse som opstalder og deres frustration over rideklubbens efterfølgende drastiske og vedtægtsstridige tiltag, b) at & allerede har været udelukket fra klubben i et år, c) at den udøvede chikane fra & s side på de sociale medier er relativt begrænset, og d) det forhold, at chikanen ligger forud for Appeludvalgets første kendelse, finder dette medlem, at den af & direkte udøvede chikane, ikke skal give anledning til yderligere repressalier. Dette medlem af Appeludvalget deler dog rideklubbens opfattelse af, at s ageren har været udpræget chikanøs og medført stort ubehag i lokalsamfundet for de implicerede personer. Ved at inddrage [F] i sagen som bisidder ved møder og generalforsamlinger, må & anses for at have et medansvar for [F] handlinger. Derfor anses & i lighed med flertallets opfattelse for, at have overskredet grænsen for rimelig adfærd, hvorfor det er berettiget, at & udelukkes for en kortere periode, der bør være 6 måneder efter afsigelsen af denne kendelse. Appeludvalgets afgørelse træffes efter flertallets votum. [...] [F] og indlæg med 2 bilag. har foruden den fælles appelskrivelse afgivet supplerende

Side 3 af 9 har afgivet svar og supplerende indlæg med bilag. Herudover har DRF s Appeludvalgs sekretariat fremsendt de øvrige sagsakter, der er indgået ved sagens behandling i Appeludvalget. Sagen er behandlet på et mundtligt møde i Appelinstansen den 11. september 2014 med deltagelse af og samt formand [C] og næstformand [D] på vegne af. PÅSTANDE og har nedlagt påstand om ophævelse af s generalforsamlings beslutning af 6. november 2013 om udelukkelse fra klubben. har principalt nedlagt påstand om ændring af DRF s Appeludvalgs kendelse af 3. april 2014, således at udelukkelsesperioden forlænges til mere end de ved Appeludvalgets kendelse fastsatte 3 år. Subsidiært har rideklubben påstået stadfæstelse. OPLYSNINGER I SAGEN Sagsforløbet og de faktuelle omstændigheder, der har dannet grundlag for s generalforsamlings beslutning om at udelukke og fra klubben, er overordnet beskrevet i DRF s Appeludvalgs kendelse af 3. april 2014. De nærmere omstændigheder i forbindelse med flere af de i kendelsen beskrevne hændelsesforløb er fortsat omtvistede i sagen. Sagen udspringer af en række hændelser i januar og februar 2013 i forbindelse med dels foreningen [Støtteforeningen] s opsigelse af s staldkontrakt umiddelbart efter hendes opslag på Facebook med link til et TV-indslag fra programmet Razzia SKAT rykker ud, hvori næstformanden i blev afbilledet, og dels en efterfølgende samtale med et andet klubmedlem i forbindelse med og s afhentning af s hest på den 28. februar 2013. Det fremgår af sagens oplysninger, at og efter at [Støtteforeningen] s havde opsagt s staldkontrakt den 30. januar 2013 havde en Facebook-korrespondance den 20. februar 2013 om fremsendelse af bilbilleder til SKAT og med den indledende bemærkning skal vi lave ballade. Efter episoden på den 28. februar 2013 og afholdelse af to møder i marts 2013 mellem og og s bestyrelse traf bestyrelserne i og [Støtteforeningen] fælles beslutning den 13. marts 2013 om bortvisning af og, som blev begrundet i en række hændelser, samt den uacceptable adfærd du gennem den seneste tid har udvist på. Bortvisningsbeslutningen blev endeligt ophævet ved DIF-idrættens Højeste Appelinstans kendelse af 6. januar 2014 i Sag nr. 18/2013 som følge af formelle mangler. Det fremgår af sagens oplysninger, at i perioden mellem bortvisningerne i marts 2013 og den ekstraordinære generalforsamling den 6. november 2013 deltog i diskussioner m.v. på de sociale medier om sagen og forholdene i klubben, ligesom og udtalte sig til de lokale skrevne medier om sagen. s rolle i forbindelse s indlæg på de sociale medier er omtvistet i sagen. I samme periode fremsendte [F], som havde været bisidder for på det første møde i marts 2013 med s bestyrelse, et åbent brev til [Kommunen], DRF og [Medierne]

Side 4 af 9 samt en anmeldelse til SKAT med beskrivelse af forholdene i klubben og med omtale af konkrete beviser for de påståede ulovlige forhold, herunder i form af lydoptagelser foretaget af og. og s indflydelse på brevenes fremsendelse er omtvistet i sagen. Efterfølgende indkaldte klubbens bestyrelse den 24. oktober 2013 til ekstraordinær generalforsamling den 6. november 2013 og indstillede til generalforsamlingen at træffe beslutning om tidsbegrænset udelukkelse af og i en periode på 10 år. Generalforsamlingen vedtog udelukkelsen i overensstemmelse med indstillingen. og deltog på generalforsamlingen og fik lejlighed til at fremføre deres sag. Generalforsamlingsbeslutningen blev den 28. november 2013 indbragt for DRF s Appeludvalg, som afsagde kendelse den 3. april 2014. Sagen blev mundtligt behandlet i Appeludvalget, i hvilken forbindelse og samt s bestyrelsesformand og næstformand afgav forklaringer. Der har efter det i sagen oplyste været planlagt afholdelse af ordinære generalforsamlinger i den 26. februar 2014 og den 14. maj 2014, som begge blev aflyst umiddelbart før deres påbegyndelse. De nærmere omstændigheder i forbindelse med aflysningerne er omtvistede i sagen. FORKLARINGER og har på mødet den 11. september 2014 i Appelinstansen bl.a. forklaret, at i forbindelse med episoden på den 28. februar 2013 havde en snak med [E] ude ved trillebørene, men at der ikke skete mere. og var kun på rideanlægget i ca. 45 min. Bortvisningsbrevene af 13. marts 2013 blev overrakt af formanden for. [F] var bisidder for på det første møde med bestyrelsen i marts 2013. De oplysninger, han baserede sine breve til myndighederne på, havde han bl.a. modtaget gennem sine snakke med og og i forbindelse med sin bistand i bortvisningssagen. Herudover kender han flere folk fra klubben, og der er i øvrigt et godt kendskab til klubbens forhold i lokalmiljøet. og har på ingen måde bedt [F] om at gøre noget aktivt over for myndighederne. Forud for den ekstraordinære generalforsamling den 6. november 2013 ville bestyrelsen ikke give og en uddybning af de 9 punkter, indstillingen om udelukkelse baserede sig på. Disse blev først oplyst på selve generalforsamlingen. Hvad angår den ordinære generalforsamling i den 26. februar 2014, mødte og blot op på stedet og nåede ikke at tale med nogen andre medlemmer, før generalforsamlingen blev aflyst. og mødte op på baggrund af en sms fra DRF s Appeludvalgs formand om opsættende virkning i forbindelse med sagens behandling i Appeludvalget. Bestyrelsen havde ingen forståelse for appeludvalgsformandens sms og udtalte blot, at DRF ikke kan bestemme over rideklubbens generalforsamling. Der blev vist også ringet til politiet. Hvad angår den anden generalforsamling den 14. maj 2014, mødte og op for at bruge deres stemmeret, bl.a. for at få valgt en ny bestyrelse. Hoveddøren til lokalet blev låst, og de øvrige medlemmer blev bedt om at gå ind ad bagdøren. og fulgte efter, men blev bedt om at forsvinde.

Side 5 af 9 er i dag medlem af [Klub 2], mens har sin hest opstaldet i privat stald. Selvom de nu er væk, er der næsten ikke flere opstaldere i. har på mødet den 11. september 2014 i Appelinstansen afgivet forklaring ved bestyrelsesformand [C] og næstformand [D]. Det er i den forbindelse bl.a. forklaret, at hændelsesforløbet vedrørende episoden på den 28. februar 2013 blev afdækket i forbindelse med en række møder og samtaler med øvrige medlemmer i klubben. Herudover havde bestyrelsen modtaget sms er fra andre medlemmer med ønske om hjælp. Det var på baggrund af bestyrelsens undersøgelser dens klare opfattelse, at havde været udsat for et psykisk overgreb. [E] Den efterfølgende bortvisning fra var [Støtteforeningen] s beslutning, og [C] medgiver, at han ikke havde hjemmel til at skrive under på beslutningen. Han tilkendegav dog mundtligt over for og, at det ikke var rideklubben, der bortviste dem. Klubben måtte dog tage bortvisningen til efterretning, da det er [Støtteforeningen], der ejer stedet, mens rideklubben alene lejer to ridehaller og et klublokale. havde også tidligere fået sin opstaldningskontrakt opsagt. Klubbens bestyrelse har ikke selv haft direkte og individuel kontakt til [F]. [F] s breve til myndighederne har sat klubben langt tilbage i forhold til mange af de påtænkte udviklingsprojekter m.v., fordi kommunen har været nervøs for klubbens fremtid. og har ikke betalt medlemskontingent i 2014 og har derfor ikke været medlemmer i hele 2014. REGELGRUNDLAGET Bestemmelsen om tidsbegrænset udelukkelse fra fremgår 6b i klubbens vedtægter: i en periode på mere end 2 måneder I særlige tilfælde kan bestyrelsen indstille til generalforsamlingen, at et medlem udelukkes fra klubben i et nærmere angivet tidsrum over 2 måneder. På generalforsamlingen afgøres sagen ved skriftlig afstemning, og for vedtagelsen kræves et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer (blanke stemmer tæller som afgivne). Medlemmet har krav på at være tilstede og forsvare sig. Generalforsamlingens bestemmelse om udelukkelse kan af medlemmet indbringes for Dansk Rideforbunds Ordens- og Amatørudvalg inden 4 uger. PARTERNES ARGUMENTER Følgende er alene udtryk for en sammenfatning af parternes argumenter, som de er fremført i de skriftlige og mundtlige indlæg i sagen, og Appelinstansen er således bekendt med parternes samlede argumenter. og har overordnet gjort gældende, at de er blevet udelukket fra på fejlagtigt grundlagt, og hverken eller har fået advarsler for de forhold, som udelukkelsen bygger på.

Side 6 af 9 eller s forsøg på at komme i dialog med bestyrelsen er blevet ignoreret, og de fik forringet deres muligheder for at forsvare sig på den ekstraordinære generalforsamling den 6. november 2013, bl.a. fordi de ikke forud for generalforsamlingen blev informeret om de konkrete forhold (de 9 punkter), som bestyrelsen begrundede sin indstilling om udelukkelse på. Episoden i forbindelse med s opslag på Facebook fra TV-programmet Razzia SKAT rykker ud var en privat sag mellem og klubbens næstformand, og næstformandens navn blev ikke nævnt i forbindelse med opslaget. har endnu ikke fået et konkret grundlag for opsigelsen i januar 2013 af sin opstaldning. Der henvises i opsigelsen til advarsler, som ikke findes. [Støtteforeningen] kan i øvrigt ikke bestemme, hvem der skal have adgang til ridecentret, når det er udlejet til. Episoden med den påståede indespærring af den 14 årig pige i en hesteboks i forbindelse med afhentningen af s hest er ikke belyst tilstrækkeligt, og bestyrelsens udlægning af hændelsesforløbet er ændret undervejs i forbindelse med sagens behandling. Det notat over hændelsesforløbet, som bestyrelsen nu har fremlagt i sagen for Appelinstansen, er ikke tidligere blevet fremlagt. Herudover er de vidneudsagn, notatet bygger på, falske. og har intet at gøre med skrivelserne til myndighederne fra [F], og deres udtalelse til den lokale presse var sandfærdig og sober. og kan ikke stilles til ansvar for sådanne skrivelser fra tredjemand. Hvad angår s indlæg på Facebook lever vi i et land med ytringsfrihed, og størstedelen af indlæggene er neutrale uden navns nævnelse på hverken personer eller rideklubben. Herudover er indlæggene postet af alene, og kan ikke stilles for ansvar for disse. og måtte gerne møde op på den ordinære generalforsamling den 26. februar 2014 i rideklubben, da DRF s Appeludvalgs formand havde tillagt deres klage opsættende virkning. og er i halvandet år kun fremmødt i klubben i alt 9 gange, som alle har været på tidspunkter, hvor de har haft ret til at færdes på stedet. v/bestyrelsen har overordnet gjort gældende, at og på alle tænkelige måde (sociale medier, pressen, kommune, anmeldelse til SKAT m.m.) direkte har modarbejdet s foreningsformål og udvist en så dårlig opførsel, at dette har haft meget store konsekvenser for rideklubbens omdømme og anseelse. Efter at have kortlagt sagen vedrørende episoden med den 14 årige pige og afholdt møder med og kunne bestyrelsen ikke gøre andet end at bakke op omkring pigen, som var medlem i klubben. Bestyrelsen ser det som sin klare pligt at sørge for, at alle s medlemmer og ikke mindst unge medlemmer trygt kan færdes i både stald og ridefaciliteter uden at blive udsat for chikane og direkte overgreb af voksne medlemmer. og har i øvrigt ikke afvist den beskrevne hændelse med pigen generelt, men prøvet at tilbagevise delelementer i bestyrelsens beskrivelse af hændelsesforløbet. Bestyrelsen har fremlagt sit sagsnotat på det tidspunkt, hvor det er fundet aktuelt, og notatet blev bl.a. ikke fremlagt i forbindelse med behandlingen i DRF s Appeludvalg af den oprindelige bortvisningssag,

Side 7 af 9 da den fornødne høring af bestyrelsen ikke fandt sted. Herudover har bestyrelsen ikke ønsket uden videre at offentliggøre de vidneudsagn, der omtales i notatet. Hvad angår de planlagte ordinære generalforsamlinger den 26. februar 2014 og 14. maj 2014, blev disses afholdelse hindret og saboteret af og, som ikke har været medlemmer af siden ultimo 2013 og ikke har betalt kontingent for 2014. s påstand om skærpelse af DRF s Appeludvalgs kendelse er begrundet i, at og på intet tidspunkt har efterlevet udelukkelsesbeslutningerne i sagen, men tværtimod uafladeligt er dukket op i stald og ridehaller på samt fortsat deres kværulantiske og trættekære virksomhed mod klubben på sociale medier og ved direkte kontakt til rideklubbens interessenter. APPELINSTANSENS BEGRUNDELSE OG KONKLUSION Det følger af s vedtægters 6b, at bestyrelsen i særlige tilfælde kan indstille til generalforsamlingen, at et medlem udelukkes fra klubben i et nærmere angivet tidsrum over 2 måneder. På generalforsamlingen afgøres sagen ved skriftlig afstemning, og for vedtagelsen kræves et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer. Det er ubestridt i sagen, at de formelle betingelser i 6b er opfyldt for generalforsamlingens beslutning af 6. november 2013. Den omstændighed, at og ikke i forbindelse med, at bestyrelsen den 24. oktober 2013 indkaldte til den ekstraordinære generalforsamling, blev skriftligt informeret om de forhold, der begrundede bestyrelsens indstilling om udelukkelse, kan i det foreliggende tilfælde ikke føre til, at generalforsamlingens efterfølgende beslutning om udelukkelse er ugyldig. Det fremgår i denne forbindelse af referatet fra generalforsamlingen, at og var til stede på generalforsamlingen og her fik mulighed for at fremføre deres sag. Forklaringerne er udførligt gengivet i referatet. Sagen angår herefter alene spørgsmålet om, hvorvidt udelukkelsen af og var sagligt og rimeligt begrundet og i overensstemmelse med almindelige principper om proportionalitet. og klub- Det er oplyst i sagen, at der i flere år har været et anstrengt forhold mellem bens bestyrelse. Nærværende sag tager dog sit primære udspring i episoden den 27. januar 2013, hvor på sin Facebook-profil linkede til et indslag fra TV-programmet Razzia SKAT rykker ud, hvori næstformand [D] var afbilledet. delte på ny indslaget på sin Facebook-profil i februar 2013, og kommenterede opslaget med, Hvem sagde dummere end vådt bølgepap?. Opslagene og kommentaren medførte en efterfølgende debat på Facebook mellem og bl.a. klubmedlemmet [E]. Et medlem må normalt forvente, at opslag af den pågældende karakter kan blive opfattet som illoyale og provokerende af klubbens bestyrelse. Tilsvarende gælder for s indledende kommentar, som i sammenhængen fremstår som en henvisning til næstformanden, samt for Face-

Side 8 af 9 book-korrespondancen af 20. februar 2013 mellem og om muligheden for at lave ballade. Umiddelbart efter det første Facebook-opslag af 27. januar 2013 blev s staldkontrakt på opsagt af støtteforeningen [Støtteforeningen] ved brev af 30. januar 2013. Opsigelsens berettigelse kan ikke prøves under nærværende sag. I forbindelse med afhentningen af s hest den 28. februar 2013 havde ubestridt en samtale med [E]. Efter det i sagen oplyste, kan det ikke lægges til grund, at der i forbindelse med samtalen skete et fysisk eller psykisk overgreb på [E]. Episoden kan derfor ikke i sig selv begrunde en udelukkelse af og. Med henblik på afdækning af de faktiske omstændigheder i forbindelse med episoden den 28. februar 2013 afholdte bestyrelsen møder den 4. og 13. marts 2013 med og med henblik på afdækning af de faktiske omstændigheder. På det første møde deltog [F] som bisidder. Den efterfølgende bortvisning af og ved breve af 13. marts 2013 blev ophævet ved Appelinstansen kendelse af 6. januar 2014 i Sag nr. 18/2013 med henvisning til formelle mangler ved beslutningen. Det kan derfor også tilskrives bestyrelsen, at konflikten blev optrappet i perioden efter bortvisningen og bl.a. resulterede i konfrontationer mellem parterne på og i en række telefonsamtaler. Det er oplyst i sagen, at og konsekvent har foretaget lydoptagelser af samtalerne med bestyrelsen og øvrige personer involveret i sagen. Et medlem må normalt forvente, at sådanne lydoptagelser kan fremstå provokerende og medvirke til at forstærke modsætningsforholdet og skabe en mistillid mellem de involverede parter. I samme periode foretog den 4. april 2013 og 6. juli 2013 en række Facebookopslag, hvori bestyrelsesmedlemmerne blev omtalt som knaldhatte, og hvori potentielle nye medlemmer af blev opfordret til at holde sig væk fra klubben. Selvom disse opslag er foretaget, mens den oprindelige bortvisningssag fortsat verserede for DRF s Appeludvalg, ligger de uden for rammerne af den eksterne kritik en frivillig bestyrelse må tåle som en naturlig del af foreningsdemokratiet. Efter det i sagen oplyste, er Facebook-opslagene foretaget af alene. og har dog igennem hele sagsforløbet overvejende ageret i fællesskab og har derfor også måtte forvente, at s bestyrelse generelt har betragtet deres handlinger som foretaget af dem ud fra en fælles forståelse derom. Endelig fremsendte [F] også i perioden forud for den ekstraordinære generalforsamling den 6. november 2013 et åbent brev til [Kommunen], DRF og [Medierne] samt en anmeldelse til SKAT. Efter deres indhold har brevene kunne kompromittere s mulighed for at opfylde sit foreningsformål, herunder i form af afvikling af rideaktiviteter. [F] og har i deres forklaringer for Appelinstansen bekræftet, at havde modtaget flere af oplysningerne i brevene direkte fra og

Side 9 af 9 eller i forbindelse med hans bistand i bortvisningssagen. Selvom det ikke kan lægges til grund, at og direkte foranledigede eller medvirkede til brevenes udfærdigelse, har s bestyrelse i det konkrete tilfælde derfor været berettigede til at tillægge brevene betydning i vurderingen af grundlaget for at indstille og til udelukkelse fra klubben. På denne baggrund finder Appelinstansen, at bestyrelsen i har haft et tilstrækkeligt grundlag for at forelægge sagen for klubbens generalforsamling i medfør af vedtægternes 6b og indstille og til tidsbegrænset udelukkelse som medlemmer af klubben. Det gælder også, selvom bestyrelsen ikke er uden skyld i optrapningen af konflikten mellem parterne. Appelinstansen finder ikke grundlag for at tilsidesætte det skøn, som generalforsamlingen med det fornødne flertal har udøvet over karakteren af og s adfærd, og som er stadfæstet i den appellerede kendelse. Der må i denne forbindelse indrømmes generalforsamling en vis adgang til dels at fastlægge de værdier og normer, der skal gælde i foreningen, og derved også beskytte foreningslivet, og dels at sikre, at de almindelige foreningsfunktioner, der ofte varetages af frivillige, kan varetages på en acceptabel måde Efter omstændighederne i sagen finder Appelinstansen dog, at udelukkelsesperioden ud fra almindelige proportionalitetsprincipper passende kan fastsættes til samlet 2 år fra og med den 13. marts 2013, hvorfra og faktisk har været afskåret fra at deltage i aktiviteterne i. Appelinstansen har i denne forbindelse lagt vægt på, at den adfærd, der begrunder udelukkelsen, overvejende er udvist, mens den oprindelige bortvisningssag fortsat verserede ved DRF s Appeludvalg, og hvor modsætningsforholdet mellem parterne derfor var forstærket. Thi bestemmes: Dansk Rideforbunds Appeludvalgs kendelse af 3. april 2014 stadfæstes med den ændring, at udelukkelsen af og nedsættes til 2 år at regne fra og med den 13. marts 2013. Morten Larsen Stedfortrædende formand