Fokus på forsyning SPERA har tidligere set på spildevandsselskabernes investeringer og låntagning. Gennemgang af de seneste data viser stigende tendenser: Det gennemsnitlige selskab har investeret for 68 mio. kr., optaget lån på 16 mio. kr. og hævet taksterne med 7%. Den udvikling har bragt to fokuspunkter frem i nogle selskabers bevidsthed: Er investeringsniveau og afkast i form af effektiviseringer i driften tilfredsstillende? Og reducerer selskabet den kortfristede låntagning mest muligt gennem likviditetsstyring og planlægning? Flere selskaber vil følge dem i deres fokus. November 2014
1. Indledning Investeringer SPERA har tidligere undersøgt spildevandsselskabernes investeringer, låntagningogtakster,derharvistsigatstigefremtil2012.speraharsetpåde seneste data, om tendenserne fortsætter, og hvilke punkter selskaberne måske skal være opmærksomme på. FIGUR 1 INVESTERINGER Selskabernes investeringer i mio.kr. i 2013 samt gennemsnitlig investering for 2011 og 2012 er fordelt efter selskabsstørrelse. Spildevandssektoren er kendetegnet ved store investeringer og anlægsaktiver. Det skaber et markant behov for finansiering, som er en afgørende faktor for spildevandsselskabernes økonomi. SPERA har tidligere peget på: Investeringer, låntagning og takster er generelt steget i spildevandsselskaberne. Særligt små selskaber har baseret finansiering på låntagning, mens store selskaber har haft takststigning som foretrukken finansiering. Små selskaber De tidligere analyser bygger på data for perioden 2010 2012. Denne analyse bygger på data for 2013 og 2014. Analysen kaster lys over,om tendenserne fortsætter, så selskaber øger deres investeringer og låntagning. Og hvad selskaber med stigende investeringer og låntagning måske bør være opmærksomme på. Selskaberne er opdelt i store og små afhængig af, om de ifølge de seneste data har et ledningsnet over eller under 858 km. Det er overordnet set indtrykket, at de samlede investeringer på 2,7 mia.kr.i2013 udgørensvagstigningiforholdtiltidligereår: - 50 100 150 Selskaberne har i gennemsnit investeret for 68,4 mio. kr. årligt i perioden. Det er en stigning på 11,2 mio. kr. i forhold til perioden 2011-2012. Investeringerne spænder fra 15,3 mio. kr. til 211, 4 mio. kr. Store selskaber De små selskaber investerer naturligt nok mindre end store selskaber. Selskaberne investerer gennemsnitlig ca. 53 mio. kr. henholdsvisca.93mio.kr.omåret.iforholdtilinvesteringerpr.km. ledningsnet er der ingen forskel mellem selskaberne Der er en positiv sammenhæng mellem størrelse (km. ledningsnet) og investeringsniveau i 2013. Det var også tilfældet de foregående år. - 100 200 Mio. kr. Gns. Investering 2011-2012 Investering 2013 Figur 1 viser de enkelte selskabers investeringer i 2013 opdelt efter størrelse. På www.spera.dk er de forrige analyser tilgængelig sammen med et særskilt notat om datagrundlaget samt metoderne anvendt i analysen. 2
2. Takster Takststigninger uanset størrelse Spildevandsselskaberne har- med få undtagelser hævet deres taktser. Takststigningernehar imodsætningtiltidligere væretpåsammeniveauismåog store selskaber. Udviklingen indtil nu betyder samtidig, at taksterne i store og småselskabererstortsetens,dvs.atderikkeertegnpå,ateksempelvisstore selskaber har lavere takster. FIGUR 2 ÆNDRING I TAKST Ændringer i selskabernes takster fremgår nedenfor fordelt på selskabsstørrelse. Eventuelle faste bidrag og variable bidrag er omregnet til enhedspris. Små selskaber -25% -5% 15% Store selskabser -35% 15% 2013-2014 2012-2013 I perioden 2010 til 2012 hævede selskaberne i gennemsnit deres takster med 12,4%. De store selskaber hævede deres takster mere end de små selskaber. I perioden 2012 til 2014 har selskaberne hævet taksterne med gennemsnitligt 6,8%. Figur 2 viser ændringerne i selskabernes takst for 2012-2013 og 2013-2014. Figuren viser: Selskaberne hævede taksterne mere i 2014 end i 2013. I 2014 var stigningerne gennemsnitlig 1,3 %-point større end i 2013. De små selskaber hævede taksterne med 6,8% fra 2012 til 2014. Fem selskaber reducerede taksterne i perioden, og der er generelt stor variation mellem de små selskaber. De små selskaber har en takstpågennemsnitlig43,4kr.pr.m 3. De store selskaber hæver taksterne med 6,9% stort set svarende til de små selskaber. Det betyder, at små og store selskaber ligner hinanden langt mere end tidligere, når man sammenligner deres takstudviklinger. De store selskaber har en gennemsnitlig takst på 43,6 kr.pr.m 3. Der er dermed ingen umiddelbar sammenhæng mellem selskabets størrelse og taksterne, dvs., at eksempelvis små selskaber ikke har lavere takster end store selskaber eller omvendt. Det fremgår også af figur 3, der viser sammenhængen mellem størrelse og takster i 2014. Den højeste takst er 64,1 kr. pr. m 3, mens den laveste er 22,8 kr. pr. m 3.Detsvarertilenforskelpå181%. FIGUR 3: STØRRELSE OG 2014-TAKST Takst i kr.pr.m 3 70 60 50 40 30 20 10 0 0 500 1000 1500 2000 Kilometer ledningsnet 3
3. Låntagning Gælden vokser og vokser En gennemgang af de nyeste data viser, at selskaberne optager mere gæld end tidligere, og de optager mest langfristet gæld i absolut værdi. Der er dog store forskelle mellem selskaberne med hensyn til fordelingen på kort- og langfristet gæld. FIGUR 4 ÆNDRING I GÆLD Ændringer i selskabernes låntagning fra 2012-2013 fremgår nedenfor opdelt i størrelse samt kort- og langfristede gældsforpligtelser. SPERA viste i den tidligere analyse, at selskaber store som små optager mere gæld, og i 2012 var det gennemsnitlig 8 mio. kr. pr. selskab. De seneste data viser, at selskaberne fortsat øger deres gæld, nemlig med gennemsnitligt 15,8 mio. kr. pr. selskab. De langfristede gældsforpligtelser er øget med ca. 11,5 mio. kr. og de kortfristede med ca. 4,4 mio. kr. Det er en markant stigning i selskabernes gennemsnitlige gæld. Figur 4 viser den procentvise ændring i sammensætning af kort- og langfristet gæld for 40 selskaber fra 2012-2013. To små selskaber er udeladt på grund af ekstreme observationer. Figuren viser: Små selskaber De små selskaber har øget den kortfristede gæld med 13% og den langfristede gæld med 19,5%. Der er en tendens til, at små selskaber fokuserer mere på langfristet låntagning end tidligere. De store selskaber har øget deres kortfristede gæld med 40,5%, hvor den kortfristede gæld tidligere er reduceret. Den langfristede låntagning er øget med 14,5%. Figur 5 sammenholder selskabernes størrelse med ændringer i det samlede gældsniveau fra 2012-2013. Store selskaber -100% 100% 300% -100% 100% 300% Kortfristet gæld Langfristet gæld FIGUR 5: SELSKABSTØRRELSE OG ÆNDRING I GÆLD Ændring i samlet gæld i mio. kr. 100 80 60 40 20 0-20 -40 0 500 1000 1500 2000 Kilometer ledningsnet Figuren viser, at der ikke er en sammenhæng mellem størrelse og ændring i samlet gæld. Der er dog en markant forskel mellem type af låntagning, som figur 4 viste: Små selskaber optager %-vis mere langfristet gæld, mens store optager%-vis mere kortfristet gæld. 4
4. Resultater I dag: Både takst- og lånefinansiering Sammenhængen mellem selskabernes investeringer og det samlede gældshenholdsvist takstniveau er positiv for både små og store selskaber. Det betyder, at både gæld og takststigninger anvendes til at finansiere investeringer. Det er en ny tendens, fordi større selskaber tidligere baserede finansieringen på enten takststigninger eller låntagning. Det er forventningen, at selskaber med høje investeringer enten har meget gæld, høje takster eller begge dele til at finansiere investeringer. Ved at undersøge forholdet mellem investeringsniveau og gældshenholdsvis takstniveau fremgår det, om der er en foretrukken finansieringsform blandt selskaberne. I figur 6 er det ud fra data illustreret, hvordan selskaberne finansierer deres investeringer. FIGUR 6: INVESTERINGER, GÆLD OG TAKSTER 200 Samlet gæld i kr. pr. m³ 2013 -takst i kr. 150 100 50-70 60 50 40 30 20 10 - - 20 40 60 80 100 Investering i kr. pr. m³ - 20 40 60 80 100 Investering i kr. pr. m³ Små selskaber Store selskaber Figur 6 viser en positiv sammenhæng for både små og store selskaber, så selskaberne anvender både låntagning og takststigninger til at finansiere investeringer. Det er en ny udvikling, at de store selskaber tilsyneladende baserer finansiering på både takststigninger og låntagning. 5
5. Resultater Luft til prisloft og valg af finansiering Spildevandsselskabernes finansieringsmuligheder kan afhænge af det udmeldte prisloft og luft til prisloft. Det er undersøgt, om selskaberne tager højde for luft til prisloft. Undersøgelsen viser en tydelig forskel mellem små og store selskaber, fordi store selskaber generelt har mindre gæld, når luften til prisloftet bliver større. Et spildevandsselskabs finansieringsmuligheder kan indirekte være begrænset af Forsyningssekretariatets prislofter. I figur 7 er selskabernes gæld sammenholdt med luften mellem selskabernes takst og det fastsatte prisloft. Ekstreme observationer er udeladt. FIGUR 7: AFSTAND TIL PRISLOFT OG LÅNTAGNING 200 Samlet gæld i kr. pr. m 3 160 120 80 40 0 0% 20% 40% 60% 80% Procentmæssig afstand til udmeldt prisloft 2013 Små selskaber Store selskaber Figuren viser den procentvise afstand mellem selskabernes takster og de udmeldte prislofter samt selskabernes samlede gæld. Figuren viser en klar negativ sammenhæng for store selskaber: Store selskaber har mindre gæld, når de samtidig har meget luft til prisloftet. Det kan give dem mulighed for takststigninger frem for låntagning. Samme tendens sås i den foregående analyse. Små selskaber har til gengæld en svag, positiv sammenhæng. Det indikerer, at små selskaber i mindre grad end store selskaber forfølger takststigninger, eller at de måske ikke har samme mulighed for det f.eks. på grund af ejers og bestyrelses holdninger til takstændringer. Det tyder på, at store selskaber mere aktivt anvender takststigninger til finansiering. Det giver en forventning om, at små selskaber i de kommende år formentligt vil bevæge sig i samme retning: Anvende takstændringer mere aktivt som en måde at finansiere investeringer, med mindre andre hensyn gør låntagning attraktivt. 6
6. Sammenfatning De nye tendenser SPERA s analyse viser, at både små og store selskaber øger investeringsniveauet i forhold til tidligere år, samtidig med at gælden vokser. Selskaberne vil få brug for at overveje investeringsniveau, der i nogle tilfælde kan reduceres. Selskaberne vil også få brug for at overveje fremtidig finansieringsstrategi sammen med deres likviditetsstyring, der kan reducere presset på primært kortfristet gæld. Analysen har kort set nærmere på selskaberne investeringer, gæld og takster for at vurdere, om spildevandsselskaberne fastholder deres låntagning. Fokuspunkt 1: Er investeringsniveau passende, og får vi de ønskede gevinster? Selskaberne investerer stadig mere, og nogle selskaber investerer meget i forhold til andre. Sidstnævnte bør nøje overveje: Er investeringsniveauet nødvendigt, og sikrer investeringerne klare effektiviseringer i driften? Det forudsætter i høj grad, at faglige skillelinjer mellem projektchef, driftschef og økonomichef overskrides, så investeringsplaner bliver til i et tæt samspil mellem projektchef og driftschef med økonomisk sparring fra økonomichefen. På den måde bliver investeringsplaner ikke bare en orienteringssag for økonomichefen. Da det i mange selskaber vedrører store beløb, vil det ofte kalde på direktørens involvering. Fokuspunkt 2: Er finansieringsstrategien rigtig i forhold til selskabets langsigtede behov og risiko? Selskaberne bygger i stigende grad deres finansiering på lån. I modsætning til tidligere udgør langfristede lån en større del af lånene i både små og store selskaber. Det er positivt. Selskaberne bør i forhold til finansieringsstrategi overveje, om den kortfristede gæld kan reduceres endnu mere, blandt andet gennem forbedret likviditetsstyring, hvor projektchefens bidrag i form af disponeringer og betalingsplaner er altafgørende for selskabets succes. Det kræver igen tæt samspil mellem økonomichef og projektchef. Selskaberne bør dernæst sammen med ejer og bestyrelse sikre et fælles billede af acceptabel niveau for låntagning ud fra det netop nødvendige investeringsniveau. Nogle selskaber vil få brug for takststigninger for at imødekomme investeringsbehovet. Det vil kræve ejers og bestyrelses medspil. Andre selskaber vil formentlig kunne bidrage til at knække kurven med den kundeoplevede pris. Flere selskaber arbejder allerede med de 2 fokuspunkter for at sikre værdi for investeringerne. 7
SPERA s rådgivning SPERA er et konsulentfirma, der primært rådgiver forsyningsvirksomheder. SPERA s rådgivning bygger på dyb forståelse af virksomhedernes forretning og stor erfaring med at finde og omsætte indsatser til resultater altid i et tæt samarbejde med vores samarbejdspartnere. STRATEGI: FRA DESIGN TIL IMPLEMENTERING Klarhed om og forankring af mål og indsatser er kritisk for succes. SPERA rådgiver fra afdækning af udfordringer via benchmarking til design af strategi. SPERA hjælper med at indsamle og analysere data, fastlægge baselines for opfølgning til opstilling af de rette indsatser med tæt involvering. ADMINISTRATION: DE RETTE OPGAVER, EFFEKTIVT! Effektiv administration er kilde til fortsat udvikling af selskabet. SPERA rådgiver om effektiv varetagelse af de administrative opgaver. SPERA hjælper med design af effektive processer, der understøttes gennem det rette organisatoriske og kompetencemæssige match. DRIFT: EFFEKTIVITET GENNEM MOBILE LØSNINGER Gennemtænkte mobile løsninger er forudsætning for at flytte driften. SPERA driver forandringsprojekter i driften med fokus på effektive processer, genbrug af data og mobile løsninger. SPERA hjælper med at indsamle og analysere data og gennemføre forløb, der forankrer de fremtidige løsninger. SPERA CVR 36 20 01 03 Grønnegade 93 8000 Aarhus C Web: www.spera.dk KONTAKT Peter Hartwig T50 47 21 44 E phartwig@spera.dk Søren Holm Poulsen T42 70 54 72 Espoulsen@spera.dk IT: SAMMENHÆNG OG FREMTIDIGE SYSTEMER De rette it-systemer er afgørende for den rigtige sammenhæng og opgaveløsning. SPERA rådgiver om it-strategi ud fra systemlandskab, organisering, data og domænemodel. SPERA hjælper derudover med accelereret kortlægning af funktionelle og ikke-funktionelle krav samt anskaffelse og forankring samt implementering i organisationen. 8