Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast

Transkript

1 Fokus på forsyning SPERA har undersøgt spildevandsselskabernes investeringer. For det første er selskabernes investeringsniveau samt sammenhængen mellem alder og effekten af foretagne investeringer undersøgt. For det andet er selskabernes finansiering blevet undersøgt, herunder valget mellem takster og låntagning samt de langsigtede konsekvenser. Dette er analyse I. September 2013

2 1. Indledning Investeringsbehov og afkast Mange selskaber arbejder på flerårige investeringsplaner og forventer stigende investeringer i de kommende år. SPERA har i to analyser set på selskabernes investeringer: Analyse I vedrører investeringsbehov og -afkast, og analyse II vedrører finansiering og betalingsevne. Dette er analyse I om selskabernes investeringsbehov og afkastet af de foretagne investeringer. Det gennemsnitlige spildevandsselskab har bogførte anlægsaktiver på godt 2 mia. kr. De årlige investeringer for at fastholde værdien og indhente et eventuelt efterslæb er store og vil sikkert stige i de kommende år. Flere selskaber vurderer således selv, at de med det nuværende investeringsniveau ikke opretholder den tekniske levetid. Anlægsaktivernes størrelse og investeringer rejser flere spørgsmål: Er registrerede data om alder og levetider troværdige, og kombineres disse data med data om hændelser mv. for at få det bedste grundlag for investeringsbeslutninger? Er der klarhed over det samlede investeringsbehov flere år frem i tiden, og er der taget stilling til finansiering af investeringer? Er der klarhed over langsigtede konsekvenser af den valgte finansiering, hvad enten finansiering primært bygger på takststigninger eller låntagning? SPERA har på den baggrund undersøgt spildevandsselskabernes investeringer. I analyse I ses der på investeringsbehov og afkast, mens der i analyse II ses på konsekvenser af investeringerne. Datagrundlag og metode, der er forbundet med usikkerheder, er uddybet i særskilt notat på SPERA s hjemmeside: INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2 2. Analyse I i hovedtræk 3 3. Selskabernes investeringer 4 4. Investeringer og alder 5 5. Investeringernes afkast 7 6. Styring af investeringer 8 7. Sammenfatning Om SPERA 11 2

3 2. Analyse I i hovedtræk Investeringernes konsekvenser Det er i analyse I undersøgt, hvordan selskabernes investeringer hænger sammen med anlægsaktivernes alder, og hvilket afkast forstået som effektiviseringer i driften der umiddelbart ses. Er der store forskelle mellem selskaberne, når man ser på investeringsniveau, og afspejler investeringsniveau eksempelvis den gennemsnitlige alder af anlægsaktiverne? I analyse I er omdrejningspunktet selskabernes behov for investeringer og afkast af de foretagne investeringer. Der er set på følgende: Er der forskel i selskabernes investeringsniveau forstået som investeringerpr.m 3 debiteretvand? Kan eventuelle forskelle forklares med eksempelvis alderen af de eksisterende anlægsaktiver, så et højt investeringsniveau afspejler et forsøg på at indhente et efterslæb? Er der forskelle mellem selskaberne med hensyn til effekten af de gennemførte investeringer? Med effekten forstås, om 1 kr. investering har den samme effekt på anlægsaktivernes gennemsnitlige alder på tværs af selskaber. Er der forskelle mellem selskaberne med hensyn til afkastet af de foretagne investeringer? Med afkast menes, om 1 kr. investering fører til omtrentlig samme reduktion af driftsomkostningerne. Er der en tendens til, at nogle selskaber ud fra de gennemførte undersøgelser har en relativt sikker styring af deres investeringer og anlæg? Analyse I bygger på forskellige data fra først og fremmest DANVA s Vand i tal Data omfatter: Investeringsniveauikronerpr.m 3 debiteretvand. Kilometer ledningsnet der er anvendt som indikator på størrelse. Gennemsnitlig alder af ledningsnettet. Faktiske driftsomkostninger der dækker omkostninger til rensning, transport og administration. Analyserne bygger desuden på Forsyningssekretariatets data om de reguleringsmæssige åbningsbalancer og de løbende prisloftsafgørelser med tillæg for investeringer i året. Kilometer ledningsnet vurderes særlig velegnet som indikator på selskabets størrelse, fordi investeringer især vedrører ledningsnettet. Undersøgelsen belyser på den baggrund tendenser i selskabernes investeringer og afkastene på disse. Det er en af flere byggesten, når fremtidige investeringsbeslutninger skal formes. 3

4 3. Selskabernes investeringer Selskabstørrelse og investeringer FIGUR 2 OMKOSTNINGSSTRUKTUR Rensning udgør størstedelen af driftsomkostningerne, mens transport udgør størstedelen af investeringerne. Afskrivning på anlægsaktiver er større for transport end for rensning (kilde: Vand i tal, 2012). FAKTISKE OMKOSTNINGER 37% 6% 57% Kundehåndtering Rensning Transport INVESTERING OG RENOVERING 21% 4% 75% Transport Rensning Andet Selskaberne har vidt forskellige investeringsniveauer opgjort som investering pr. m 3 debiteret vand. Forskellene er store fra omkring 5 kr. til omkring 44 kr. pr. m 3 debiteret vand. Investeringsniveauet ændrer sig tilsyneladende med selskabets størrelse: Selskaber med et større ledningsnet har generelt et højere investeringsniveau pr. m 3 debiteret vand. Investeringer sikrer opretholdelse og forbedring af anlægsaktiver inden for hegnet og uden for hegnet. Langt størstedelen af selskabernes investeringer vedrører distribution og transport uden for hegnet, hvor størstedelen af de bogførte anlægsaktiver også findes, jf. figur 2. Figur 1 nedenfor viser de enkelte selskaber i undersøgelsen med hensyntilkilometerledningsnetoginvesteringerpr.m 3 debiteretvand. Selskaberne investerer gennemsnitligt knap 20 kr. pr. m 3 debiteret vand. Det dækker over stor spredning fra selskabet med det laveste investeringsniveau, knap 5 kr. pr. m 3, til selskabet med det højeste investeringsniveau,nemliggodt44kr.pr.m 3. FIGUR 1 STØRRELSE OG INVESTERINGER PR. M3 DEBITERET VAND Gennemførte investeringer kr./ solgt m Kilometer ledning Figuren viser udover stor spredning, at større selskaber investerer mere end mindre selskaber, selv om selskaberne umiddelbart kan forventes at have et ensartet investeringsniveau opgjort som investeringpr.m 3 debiteretvand. Deteraltsåikkeforventningen,atinvesteringerpr.m 3 stiger,blotfordi det samlede ledningsnet er større. De store forskelle i investeringer og forskellene mellem store og små selskaber kan være udtryk for store forskelle i de underliggende investeringsbehov. Der er derfor set på den gennemsnitlige alder, der er en indikator på det enkelte selskabs investeringsbehov, selv om alder er usikker som indikator. 4

5 4. Investeringer og alder Det rette tidspunkt for investering TIDSPUNKT FOR INVESTERING Effekten af at investere for meget eller for lidt kan være markant. Her ses på konsekvenserne af at investere lidt eller investere meget ud fra den betragtning, at selskabets alder på ledningsnettet gerne gennemsnitligt skal være 37,5 år. Dette kommer af at den gennemsnitlige levetider75år. Det skal understreges, at beregningerne kun er illustrative for betydning af tidspunktet for investering samt forskellene mellem selskaberne. YNGRE LEDNINGSNET Der er taget udgangspunkt i følgende: Anlægsaktiver 1,2 mia. kr. Aktivernes alder 25 år Afstand til gns. -13 år Værdi af et år 48mio. kr. Skal selskabet kun tilstræbe en gennemsnitsalder på 37,5 år, er der indikation på en overinvestering på 625mio.kr. ÆLDRE LEDNINGSNET Der er taget udgangspunkt i følgende: Anlægsaktiver 862 mio. kr. Aktivernes alder 65 år Afstand til gns. +37 år Værdi af et år 13 mio. kr. Skal selskabet kun tilstræbe en gennemsnitsalder på 37,5 år, er der indikation på et investeringsmæssigt efterslæb i størrelsesordenen 487 mio. kr. Alder på selskabernes ledningsnet har tilsyneladende begrænset betydning for investeringsniveauet, og selskaberne med de ældste ledningsnet investerer således ikke mest. Omvendt er der selskaber med forholdsvist unge ledningsnet, der investerer noget mere end gennemsnittet. Uden at se på forskelle i driftstilstand mv. kan det være en isoleret indikation på både over- og underinvestering nogle steder. Investeringer bidrager til at fastholde den tekniske levetid. Forventningen er, at selskaber med de største investeringer enten har det yngste eller ældste ledningsnet: Det yngste som resultatet af de store investeringer eller det ældste hvis effekten af investeringerne ikke er slået igennem endnu. Figur 3 nedenfor viser sammenhængen mellem investeringsniveau og den gennemsnitlige alder af ledningsnettet. Generelt ligger selskaberne tæt med en gennemsnitsalder på godt 35 år, men der dog enkelte selskaber,derafvigermeget:ledningsnetteterietselskab65årogiet andet selskab knap 25 år. Det fremgår af figur 3, at der ikke er en klar sammenhæng mellem investeringer og alder. Den underliggende analyse viser, at investeringerne er størst, når ledningsnettet er 35,3 år. Givet at ledningsnettet ud fra en gennemsnitsbetragtning på tværs af komponenter og tidspunkter for aktivering har en levetid på omkring 75 år, kan det være en svag indikation på over- og underinvestering i nogle selskaber. Forklaringen er, at investeringerne forventes at have et niveau, så et øjebliksbillede viser ledningsnettet halvvejs i sin levetid, dvs. at alderen erlidthøjereend35år.forendelselskabererledningsnettetyngre. FIGUR 3 INVESTERINGER OG LEDNINGSNETTETS ALDER Gennemførte investeringer kr./solgt m Alder på ledningsnet Trods ligheder mellem selskaberne mht. historisk udbygningstakt og materialevalg, er der store forskelle; forskelle der med forskelle i investeringer og alder vil medføre endnu større variation på sigt. 5

6 4. Investeringer og alder Investeringers betydning for alder En investering på 1 kr. fører i nogle selskaber til en større forlængelse af restlevetiden end i andre. Det kan umiddelbart tyde på, at større selskaber i højere grad investerer i anlægsaktiver med kortere restlevetider, mens mindre selskaber investerer i yngre anlæg, dvs. anlæg med længere restelvetider. EFFEKT AF INVESTERINGER De opgjorte potentialer er fremkommet på baggrund af statistisk regression, der giver en række estimater for alder af ledningsnet ud fra bl.a. kilometer ledningsnet og investeringsniveau. Regressionsligningen ser således ud: = + ø er en konstant, er den estimerede koefficient, mens er afvigelsen fra modellen. : Større selskaber har3 år yngre ledningsnet end små selskaber. : 1kr. øget investering pr. reducerer ledningsnettets alder med 2,5 måneder. : Driftsomkostninger på 1 kr. pr. mere reducerer ledningsnettet alder med 1 måned. Potentialet i figur 4 kommer af afvigelsen fra modellen,. Det er den del af ledningsnettes alder, der ikke kan forklares af selskabets størrelse eller investering i kr. pr.. Forskelle i investeringsniveau og alder af ledningsnet kan skyldes, at samme investeringsniveau slår forskelligt igennem på alderen i forskellige selskaber. Der er derfor set på, hvor meget en given investering påvirker alderen af ledningsnettet, og om det er forskelligt fra små til store selskaber. Forventningen er overordnet, at 1 kr. investeret i ledningsnettet fører til samme forlængelse af restlevetiden i alle selskaber. Virkeligheden er ikke helt så enkel, fordi det enkelte selskab med god grund kan prioritere forskellige anlægsprojekter med kortere eller længere levetider. Det er dog forventningen, at denne usikkerhed er begrænset på grund af anlægsaktivernes og ledningsnettenes størrelse. Derudover kan fx separatkloakering og anden klimatilpasning påvirke prioriteringerne. Det viser sig, at investeringer på 1 kr. mere pr. m 3 generelt reducerer ledningsnettets alder med 2,5 måneder. Figur 4 nedenfor viser potentialer for reduktion af alder, hvis det enkelte selskab gør det lige så godt som gennemsnittet af alle selskaber, når der er taget højde for selskabernes størrelse. Store selskaberermarkeretmedrødtogsmåmedblåt. FIGUR 4 POTENTIALER PR. SELSKAB: ALDER Potentiale Afvigelse i år Forskelle i registreringspraksis forklarer ikke umiddelbart resultaterne, der er statistisk signifikante. Det peger på, at nogle selskaber er bedre til at reducere alderen på ledningsnettet end andre, efter der er taget højde for, hvor meget selskaberne investerer, dog uden at det nødvendigvis sikrer et bedre afkast i form af effektiviseringer i driften. 6

7 5. Investeringernes afkast Effekt af foretagne investeringer Der er påvist stordriftsfordele i driften. Til gengæld er der indikation på, at der ikke er de samme stordriftsfordele ved investeringer: De store selskaber har således ved samme investeringsniveau højere driftsomkostninger end de små selskaber. De tyder på, at større selskaber har potentialer ved at udvikle og tilpasse driften i lyset af de gennemførte investeringer. Hvorfor investeringer? Investeringer svarende til afskrivninger sikrer fastholdelse af anlæggenes tekniske levetid og værdi. Investeringer i det niveau forebygger bl.a. stigende omkostninger ved afhjælpende vedligehold. Investeringer i anlæg skal derudover sikre effektiviseringer i driften inden for hegnet eller uden for hegnet. Investeringer skal sikre en god balance mellem investeringer og lavere omkostninger til eksempelvis løn mv. Investeringer på 5 mio. kr. om året kan ikke ventes at medføre et afkast besparelser i driften på 5 mio. kr., fordi driften udgør en forholdsvis lille del af de samlede omkostninger. Hvorfor stordriftsulemper? Data peger ikke på en klar årsag til stordriftsulemper i investeringer. Det fremgår ikke, om det er manglende tilpasninger af driften eller for høje investeringsniveauer. Det fremgår heller ikke, om forklaringen er, at investeringer i større selskaber mere bygger på information om restlevetider end på tæt dialog og samspil med driften om de rette investeringsprojekter ud fra driftens erfaringer og registrering af hændelser knyttet til de enkelte anlæg. Under alle omstændigheder kan det understrege behovet for løbende fokus på realisering af gevinster ved investeringer i anlæg. Investeringer har overordnet til formål at sikre anlægsaktiverne værdi, og at der ikke opbygges et investeringsefterslæb til eftertiden. Investeringer har derudover til formål at forhindre stigende driftsomkostninger eller at sikre et fald i driftsomkostningerne. Der er set på selskabernes evne til at påvise et fald i driftsomkostninger ved et givet investeringsniveau. Ses der på driftsomkostninger i forhold til størrelse, er der indikation på stordriftsfordele: Driftsomkostninger pr. debiteretvandfalder,nårledningsnettetbliverstørre. Sammenholdes driftsomkostninger med investeringsniveau er billedet anderledes. Analysen viser, at store selskaber med samme investeringsniveau som mindre selskaber har større driftsomkostninger, dvs. at der indikation på stordriftsulemper ved investeringer. De store selskabers driftsomkostninger er således 0,07 kr.størrepr.m 3 debiteretvandendmindreselskabers. Figur 5 nedenfor viser potentialer for reduktion af driftsomkostninger pr. m 3 debiteret vand. Blandt selskaberne med potentialer er der en overvægt at store selskaber, der ved deres investeringsniveau kan realisere effektiviseringer i driften ifølge den gennemførte regressionsanalyse. FIGUR 5 POTENTIALER PR. SELSKAB: DRIFTSOMKOSTNINGER Potentiale Afvigelse i drift kr./m3 7

8 6. Styring af investeringer Indikation på god anlægsstyring Selskabernes investeringsniveau og sammenhæng med alder og driftsomkostninger peger på, hvilke selskaber der er godt på vej i deres styring af investeringer og anlæg - og hvor der ud fra tilgængelige data kan være potentialer. Gennemgang og analyse af data afdækker forskellige områder af selskabernes styring af anlæg: Foretages investeringer på det rette tidspunkt, så et øjebliksbillede af anlægskartoteket viser anlægsaktivernes halvvejs i deres levetid, dvs.atdengennemsnitligealdererover35år. Foretages investeringer med klar effekt på restlevetiderne, dvs. at investeringerne slår igennem på de registrerede restlevetider i anlægskartoteket. Foretages investeringer med et passende afkast, dvs. at der er en passende sammenhæng mellem investeringer og fastholdelse eller ligefrem reduktion af driftsomkostningerne? På baggrund af analysens resultater under hvert område er det muligt at foretage en overordnet vurdering af de undersøgte selskabers anlægsstyring. Rangordningen er forbundet med større usikkerhed end de forrige analyser, fordi omdrejningspunktet i højere grad er det enkelte selskab frem for generelle sammenhænge og effekter i data. Eksempelvis er den gennemsnitlige alder af anlægsaktiverne usikker: For det første på grund af usikkerhed om tidspunktet for etableringen af de tidligste anlæg og for det andet på grund af usikkerhed om registreringspraksis, herunder levetid når nyt anlæg og underliggende objekter kobles til levetider. FIGUR 6 OPBYGNING AF SCORECARD FOR GOD ANLÆGSSTYRING Timing Restlevetider Selskaber rangordnes højere i deres anlægsstyring, hvis de generelt investerer ved en gennemsnitlig alder over 35 år, dvs. at de investerer mhp. ligelig fordeling af anlæg under indkøring og anlæg under udfasning. Selskaber rangordnes højere i deres anlægsstyring, hvis de generelt sikrer større reduktion af restlevetider ved en given investering i anlægsaktiverne. Afkast Selskaber rangordnes højere i deres anlægsstyring, hvis de generelt sikrer et større afkast, dvs. at investeringer følges ad med reduktion af selskabets driftsomkostninger. 8

9 6. Styring af investeringer Indikation på god anlægsstyring Selskabernes investeringsniveau og sammenhæng med alder og driftsomkostninger peger på, hvilke selskaber der er godt på vej i deres styring af investeringer, og hvor der ud fra tilgængelige data kan være potentialer. FIGUR 8 RANGORDNING AF SELSKABER Resultaterne og rangordningen indikerer trods usikkerhederne nogle mulige forskelle og fokusområder mellem selskaberne; forskelle der kan pege på relevante fokusområder i de enkelte selskaber. Rangordningen bygger på tildeling af en score på 0 eller 1 for hvert af de 3 områder, dvs. at et selskab kan opnå en score på 0 3. Denne enkle metode bidrager til at minimere konsekvenserne af eventuelle usikkerheder, fordi tilfældig variation udjævnes i kraft at forholdsvist få scorer. Figur 7 nedenfor sammenfatter den samlede vurdering af de undersøgte selskaber. Selskaberne med den højeste henholdsvis laveste rangordning ud fra foreliggende data. Selskab 1 Selskab 2 Selskab 3 Selskab 4 Selskab 5 Selskab 6 Selskab 7 Selskab 8 Selskab 9 Selskab 10 Selskab 17 Selskab 18 Selskab 19 Selskab 20 Selskab 21 Selskab 22 Selskab 23 Selskab 24 Selskab 25 Selskab 26 Timing Restlevetid Afkast Samlet FIGUR 7 SELSKABERNES SCORE Score Figuren viser, at 7 selskaber opnår den højeste, mens 5 selskaber opnår den laveste vurdering af anlægsstyring ud fra analyserne. Analyserne og vurderingerne af anlægsstyring peger på nogle mulige fokusområder: Grundlag for investeringer, herunder om det kombinerer restlevetider med tæt og systematisk dialog med driften, og om der investeres for tidligt i forhold til anlæggets alder. Tæt opfølgning på foretagne investeringer og deres effekt, herunder tilpasning og udvikling af driften. Løbende styring og opfølgning, herunder ved aktivering af et anlæg med dets underliggende objekter og forskellige levetider, da der uanset markante forskelle kan være usikkerheder Antal selskaber 20

10 7. Sammenfatning Fokus på styring af anlæg Selskabernes anlægsaktiver og investeringer er betydelige set i forhold til driften. Samtidig er investeringer i året og det afledte likviditetstræk ofte forbundet med en vis usikkerhed om de faktiske forhold. Analyse I peger på, at styring af anlæg varetages forskelligt, og at selskaberne med fordel kan have fokus på grundlaget for investeringerne samt de afledte resultater af investeringerne. SPERA har i undersøgt spildevandsselskabernes investeringer med fokus på selskabernes timing af investeringer samt effekten af de foretagne investeringer. Data er på flere måder usikre. Trods usikkerhed i data er der forskelle mellem selskaberne, der ikke alene kan forklares med forskelle i registreringspraksis og datadisciplin. Resultaterne kan pege på nogle overvejelser, når selskabernes næste gang overvejer investeringsplaner og anlægsstyring. Over- eller underinvesteringer? Grundlaget for investeringer og for afkast Overvejelse 1: Timing af investeringer Flere analyser peger på behov for investeringer; at selskaberne ikke opretholder den tekniske levetid, og at årene vil byde på store investeringer. Levetiden af anlæg er ofte uforudsigelig, og nogle må udskiftes tidligere og andre senere end forventet. Ikke desto mindre indikerer data, at nogle selskaber investerer tidligere og andre langt senere - end det gennemsnitlige selskab; selskaber der med hensyn til udbygningsperioder og materialevalg i nogen grad ligner hinanden. Anbefalingen er ikke at investere ved en restlevetid på 0 år eller 37,5 år. Det bedste anlæg er stadig det, der er helt afskrevet, kører tilfredsstillende og stadig genererer omsætning til selskabet. Overvejelse 2: Kobling af drift og investeringer Flere analyser påviser stordriftsfordele i driften. Denne analyse viser, at større selskaber tilsyneladende har et mindre afkast af deres investeringer end mindre selskaber, dvs. at mindre selskaber påviser større reduktion af driftsomkostninger end større selskaber. Det kan understrege behovet for en tæt kobling mellem investering og drift både når investeringer planlægges, jf. overvejelse 1 ovenfor. Og når resultaterne af investeringerne skal realiseres, hvad enten det sker via uformel dialog, fordeling af budgetter eller en egentlig bestiller- /udfører-model. Resultaterne kan afspejle, at de foretagne investeringer ikke altid fører til udvikling og tilpasning af driften, herunder til reduktion af driftsomkostninger. 10

11 8. Om SPERA Konsulentfirmaet SPERA rådgiver kunder inden for strategi og drift samt koblingen mellem de to. Opgaver omfatter blandt andet: Fastlæggelse af strategi med udgangspunkt i SWOT-analyser, dataindsamling og analyse samt workshops mhp. forankring hos interessenter. Budget- og regnskabsanalyser med benchmarking for at pege på mulige effektiviseringspotentialer og scenarier for, hvordan potentialerne kan indfries. Optimering af arbejdsgange for at realisere effektiviseringspotentialer og for at sikre den faglige bæredygtighed i opgaveløsningen. Fastlæggelse af organisation, så roller, ansvar og snitflader er klare for alle, uanset om organiseringen hviler på enhedsorganisation, shared service center eller outsourcing. Temperaturmåling af økonomistyring mht. arbejdsgange og organisering af budgetlægning, planlægning, opfølgning og rapportering. Anskaffelse af it-systemer fra start til slut, dvs. udarbejdelse af business cases, tilrettelæggelse af forløb, beskrivelse af krav til system, opstilling af tildelingskriterier, projekt- og leverandørstyring, tilrettelæggelse og gennemførsel af test mv. SPERA CVR Grønnegade 93, 8000 Aarhus C Telefon: Web: 11