ODDER KOMMUNE ØKONOMISK POLITIK

ODDER KOMMUNE ØKONOMISK POLITIK OG FINANSIEL STYRING 2007 2010 GODKENDT AF BYRÅDET DEN Dok.nr: 851058 / jb

1 Indledning. Den økonomiske politik og finansielle styring tjener følgende overordnede formål:?? Der fastsættes nogle pejlemærker i forhold til kommunens overordnede økonomiske rammer for at tilvejebringe det fornødne finansielle grundlag for at kommunens beslutninger om serviceniveauet kan føres ud i livet.?? Fastlæggelse af de overordnede retningslinier for de kommende års budgetlægning såsom skatteprocent, driftsresultat, kassebeholdning, låntagning m.m.?? Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.?? Indenrigs- og Sundhedsministeriets kassekreditregel overholdes.?? Finansiering (lån) tilvejebringes billigst og bedst muligt og de finansielle risici minimeres.?? De likvide aktiver sammensættes på en sådan måde, at der sikres et optimalt renteafkast. 1. Økonomisk politik for Odder Kommune. Den Økonomiske politik fastlægger en række konkrete mål for de centrale styringsparametre, som omfatter skatteprocent, grundskyldspromille, driftsresultat, kassebeholdningen, låntagning mm. Politikken skal bidrage til at sikre kommunen en sund og robust økonomi til at finansiere den politisk prioriterede drift og udvikling af kommunen. Der skal være sammenhæng mellem skattetryk og udgiftsniveau, mellem drift og investeringer og mellem driftsresultat, kassebeholdning og langfristet gæld. Politikken handler ikke om principper og organisering af den økonomiske styring, idet dette reguleres gennem kommunens økonomiske principper (kasse- og regnskabsregulativ). 1.1 Skattetryk (personskat og grundskyld) Den økonomiske politik skal sikre, at kommunens politikker og mål kan realiseres med et skattetryk der ikke er over landsgennemsnittet. Ved fastsættelsen af skatteprocenten indgår endvidere det fastsatte skatteloft på 59 pct., idet en overskridelse af skatteloftet betyder, at der ydes skattemæssig kompensation til personer, som betaler statslig topskat. Skatteprocenten i Odder Kommune og den landsgennemsnitlige skatteprocent udgør henholdsvis 24,12 og 24,58 i 2007. Ved en skatteprocent i Odder Kommune på 24,5 nås skatteloftet. Grundskyldspromillen fastsættes med udgangspunkt i, at den ikke overstiger landsgennemsnittet. Grundskyldspromillen i Odder Kommune og den landsgennemsnitlige skatteprocent udgør henholdsvis 23,5 og xx,xx i 2007. Grundskyldspromillen for produktionsjord (landbrug mm) er ved lov fastsat til 13,0 promille. Skatteprocenten og grundskyldspromillen fastsættes endvidere under hensyntagen til skattestoppet, som betyder at den landsgennemsnitlige skatteprocent og grundskyldspromille ikke må stige i forhold til 2007.

2 1. 2. Overskud på driften og anlægsniveau. Det er Byrådets målsætning at overskuddet på den løbende drift skatteindtægter og tilskud fra staten, fratrukket serviceudgifter og udgifter til indkomstoverførsler, skal have en størrelse, der muliggør finansiering af den fortsatte udvikling af kommunens opgaveløsning. Der tilstræbes derfor et overskud på driften i 2008 på 1,5 pct. af udskrivningsgrundlaget svarende til 40 mio.kr. stigende til 50 mio.kr. i 2010. Overskuddet anvendes til nye driftsaktiviteter, omstillings- og udviklingsprojekter og anlægsinvesteringer. Odder Kommunes målsætning om at være en bosætnings- og vækstkommune betyder, at behovet for anlægsinvesteringer i enkelte år kan være væsentligt højere end overskuddet på driften. Derfor kan det være relevant at lånefinansiere visse anlægsinvesteringer ud fra en betragtning om, at fremtidige skatteydere skal bidrage til finansiering af faciliteter, der også i fremtiden er til borgernes nytte. Der tages hensyn til, at en stor nettogæld begrænser kommunens handlefrihed som følge af de årlige udgifter til renter og afdrag. Overskuddet på driftsbudgettet udgør 32,1 mio.kr. i 2007. De skattefinansierede anlægsudgifter udgør 40,5 mio.kr. i 2007. Jordforsyningen, som omfatter køb og salg af grunde samt byggemodningsudgifter, budgetlægges som udgiftsneutral. Det tilstræbes, at skabe et overskud ved køb og salg af jord som efterfølgende anvendes til anlægsinvesteringer på områder som er påvirket af befolkningsudviklingen og befolkningssammensætningen (demografisk udvikling). Målsætningen er et årligt driftsoverskud på minimum 50 mio.kr. fra 2010. Mio.kr. 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 Overskud på driftsbudgettet i perioden 2002-2010 2002-2005 = endeligt regnskab 2006 = forventet regnskab 2007 = vedtaget budget 2008-2010 = politisk mål 24,9 21,2 16,5 10,1 18,6 32,1 40,0 45,0 50,0 0,0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

3 1. 3. Vækst i serviceudgifterne og budgetoverholdelse. Væksten i kommunernes serviceudgifterne må ikke overstige den landsgennemsnitlige realvækstprocent, som hvert år i juni måned fastsættes mellem Regeringen og KL for det kommende år. Såfremt Odder Kommunes demografiske udvikling afviger fra den landsgennemsnitlige demografiske udvikling, betragtes en sådan afvigelse for værende i overensstemmelse med overholdelse af den aftalte realvækstramme mellem KL og Regeringen. Serviceudgifterne defineres som de samlede nettodriftsudgifter, fratrukket udgifter til indkomstoverførsler og spildevandsområdet. Nettoserviceudgiftsrammen udgør 695,1 mio.kr. i 2007. Der skal være etableret en stram økonomisk styring, som sikrer at det vedtagne budget overholdes, og eventuelle tillægsbevillinger skal til enhver tid søges finansieret via omstillinger. For at Byrådet kan varetage sin overordnede koordinerende rolle for de forskellige serviceområder i kommunens opgaveløsning, og udarbejde politikker for de enkelte serviceområder, anvendes mål- og rammestyring. Ved mål- og rammestyring fokuseres på styring af mål og økonomiske rammer frem for regulering af opgaveløsningen. På en stor del af serviceområderne er der indført rammestyring. Rammestyring betyder blandt andet, at det politisk fastsatte serviceniveau og visitationen til ydelser inden for disse områder som udgangspunkt skal sikre, at budgetrammen overholdes. Med henblik på at sikre borgerne den bedste service, har Odder Kommune valgt en høj grad af decentralisering for at styrke selvforvaltningen, ressourceudnyttelse, integrere det faglige og det økonomiske ansvar, øge den økonomiske fleksibilitet og motivation hos ledere og medarbejdere. For de områder der er omfattet af decentraliseringsaftaler, gives der som udgangspunkt ikke tillægsbevillinger, idet over- eller underskud overføres til det efterfølgende års budget indenfor de fastlagte beløbsrammer for overførsel af over- /underskud. 1. 4. Målet for den samlede budgetbalance. Det er Byrådets målsætning, at der skal være balance eller overskud på det skattefinansierede område inkl. renter og afdrag på lån samt dækning af indskud ved etablering af støttet boligbyggeri. I 2007 er der budgetteret med et underskud på 8,8 mio.kr. som finansieres ved kasseforbrug. I perioden 2008 2010 skal der etableres overskud, der sikrer en sund og robust økonomi og finansiering af uafviselige ikke budgetterede udgifter, som ikke kunne forudses på tidspunktet for budgetlægningen.

4 1. 5. Den gennemsnitlige kassebeholdning. Minimumskravet til kassebeholdningen er at have den nødvendige likviditet til at dække de løbende betalinger. Ud fra erfaringerne med det typiske betalingsmønster fastsættes minimumskravet til en gennemsnitlig kassebeholdning til 35 mio.kr. svarende til 3 % af bruttoomsætningen (drift og anlæg). Dette svarer til Indenrigs- og Sundhedsministeriets anbefalinger. Minimumsbeholdningen indebærer træk på kassekreditten nogle dage om året, men nettorenten er positiv. Den gennemsnitlige kassebeholdning beregnes på grundlag af de seneste 365 dages kassebeholdning. Princippet om økonomisk robusthed indebærer, at det tilstræbes at have en kassebeholdning ud over minimumsbeholdningen. Det tilstræbes derfor i perioden 2008 2010 at styrke kassebeholdningen ud over minimumsbeholdningen. Mio.kr. 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0,0 Gennemsnitlig kassebeholdning og 3 % af brutto drifts- og anlægsudgifterne i perioden 2003-2007 28,0 26,6 38,2 28,0 29,0 24,1 45,0 31,3 Gennemsnitlig kassebeholdning 3 % af brutto drifts- og anlægsudgifterne 2003 2004 2005 2006 2007 35,4 1.6 Gæld og låntagning. Kommunens gæld pr. indbygger udgør 5.750 kr. ved udgangen af 2006. I budget 2007 udgør renter og afdrag på gæld 12,9 mio.kr. svarende til provenuet af knap ½ skattepoint. Muligheden for låntagning i det enkelte budgetår er bestemt af aftalen mellem Regeringen og KL om kommunens økonomi i budgetåret samt bekendtgørelsen om kommunernes låntagning. Kommunens lånemuligheder i henhold til lånebekendtgørelsen og de lånemuligheder der indgår i de årlige økonomiaftaler mellem Regeringen og KL, udnyttes maksimalt, dog således, at låntagningen ikke overstiger afdrag på lån. Målet er ikke at nedbringe den langfristede gæld, men som følge af de seneste års begrænsede lånemuligheder forventes en nedbringelse af gælden.

5 Der optages lån til opkøb af jord til fremtidig byggemodning og videresalg. Låntagningen kan i henhold til bekendtgørelsen om kommunernes låntagning udgøre 85 % af udgiften til køb af landbrugsjord. Lån til jordforsyningsområdet optages som stående lån og afdrages i forbindelse med videresalg. Langfristet gæld mio.kr. 1999 2000 2001 2002 2003 2004*) 2005 2006 2007**) Gæld pr. 1.1 68,7 83,5 84,5 90,2 106,9 114,0 115,1 123,9 127,7 Afdrag -8,3-16,6-9,9-3,7-9,1-10,8-7,6-7,5-8,7 Låneoptagelse Netto leasing 23,1 18,0 15,9 20,4 10,0 11,9 13,5 2,9 11,3 3,5 Gæld pr 31.12 83,5 84,5 90,2 106,9 107,8 115,1 123,9 127,7 122,5 *) fra 2004 medtages leasinggæld under langfristet gæld. Det forudsættes at afdrag på leasinggæld og nye leasingforpligtigelser er af samme størrelse i 2006 og 2007. **) I 2007 er det ikke muligt at optage lån til investeringer på spildevandsområdet, hvorfor der i 2007 kun er muligt at optage lån på 3,5 mio.kr. medens afdrag på lån udgør 8,7 mio.kr. 1.7 Takster og brugerbetaling. Muligheden for at vælge brugerbetaling frem for skattefinansiering (som er begrænset af skattestoppet) skal kunne anvendes under hensyntagen til, at brugerbetalingen ikke må medføre social slagside. 1.8 Spildevandsområdet. Ifølge loven skal spildevandsområdet over en årrække økonomisk hvile i sig selv. Vandafledningsbidraget og det faste årlige bidrag fastsættes således, at spildevandsområdet over en årrække ikke principielt påvirker kommunens likviditet. Ved udgangen af 2007 forventes spildevandsområdet at have en gæld til kommunen på 3,3 mio.kr. Gælden forventes stort set afviklet inden udgangen af 2010. Vandafledningsbidraget og det faste årlige bidrag fastsættes således at der løbende sker en renovering af kloaksystemet. I 2007 udgør vandafledningsbidraget og det faste bidrag henholdsvis 20,48 kr. pr. m3 og 250 kr. årligt inkl. moms. 1.9 Kommunegarantier. Ansøgninger om kommunegarantier sagsbehandles og besluttes som en integreret del af budgetlægningen, således at ansøgningerne kan vurderes i f.t. kommunens eget behov for låneoptagelse. Ansøgninger om kommunegarantier vurderes ud fra sammenhæng med kommunens udviklingspolitik, projektets økonomi og risikoprofil. I Odder Kommuner er renovation, el-, vand- og varmeforsyningen drevet af private/selvejende værker. Ansøgninger om kommunegarantier fra disse værker behandles uden hensyntagen til Odder Kommunes egen låneoptagelse, idet der er automatisk låneadgang til forsyningsvirksomhederne.

6 2. Finansiel styring. Formålet med finansiel styring er, at minimere kommunes finansieringsudgifter under hensyn tagen til de finansielle risici, man ønsker at påtage sig. Samtidig skal det sikres, at kommunen har et fuldt overblik over de rente- og valutarisici, der er forbundet med kommunens låneportefølje. Den finansielle styring beskrive nogle generelle retningslinier i forbindelse med:?? Odder Kommunes låneoptagelse og pleje af låneporteføljen.?? Placering af Odder Kommunes likviditet.?? Rapportering.?? Fastlæggelse af kompetenceforhold mellem Økonomiudvalg og Forvaltningen. Den finansielle styring omfatter alle kommunens dispositioner på såvel aktivsiden (likviditet) og passivsiden (gæld). 2.1 Beslutningskompetencer På det finansielle marked kan vilkårene i nogle tilfælde ændres markant over kort tid. Samtidig er der mange forskellige finansielle instrumenter og mange måder at sammensætte kommunens portefølje på. Det er derfor vigtigt, at forvaltningen kan reagere uden først at have politisk godkendelse. Den finansielle styring skal ske i overensstemmelse med retningslinierne i politikken, bestemmelserne i lånebekendtgørelsen og den kommunale styrelseslov. Med udgangspunkt heri bemyndiges forvaltningen til 2 i forening at træffe beslutning om konkrete lånevilkår. Kommunaldirektøren, økonomichefen og deres stedfortrædere bemyndiges til at træffe beslutning. Beslutning om omlægning af lån træffes af Borgmesteren og Kommunaldirektøren eller Viceborgmestrene og økonomichefen. Beslutning om optagelse af lån træffes af byrådet i henhold til styrelseslovens 41. Styrelseslovens 41. Beslutning om optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser skal, medmindre indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter andet, træffes af kommunalbestyrelsen. Omlægning af porteføljen baseres på rådgivning fra ekstern rådgiver. Anbringelse af midler sker i henhold til styrelseslovens 44. Styrelseslovens 44. Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes. Den daglige varetagelse af den finansielle styring foretages af forvaltningen.

7 2.2 Aktivsiden (likviditet) Odder kommunes overskudslikviditet defineres som det forventede gennemsnit af de likvide aktiver de kommende 365 dage fratrukket midler til den daglige drift. Kommunens overskudslikviditet kan placeres i: Kontantindskud i bank. Danske realkreditobligationer. Danske statsobligationer. Investeringsbeviser. Den samlede maksimale korrigerede varighed 1 på kommunens placering må ikke overstige 4. Når den samlede varighed gøres op, medtages kontantindskud ikke, men alene placering i værdipapirer. Aktiebaserede investeringsforeninger er indtil videre fravalgt som investeringsmulighed. Såfremt størrelsen af de likvide aktiver giver anledning til at anbefale placeringer i aktiebaserede investeringsforeninger skal beslutningen træffes af Økonomiudvalget. 2.3 Passivsiden (gælden). Udbud af lån. Der indhentes tilbud fra KommuneKredit. Såfremt låneoptagelsen er udbudspligtig udbydes låneoptagelsen. Optagelsen af lån der, der indebærer handel med værdipapirer, eksempelvis obligationslån er ikke omfattet af udbudspligt. Løbetider. Valg af løbetider fastlægges konkret i hvert tilfælde på grundlag af en vurdering af kommunens langvarige økonomiske situation og efter en vurdering af det lånefinansierede aktivs levetid. Løbetiden må dog ikke overstige 25 år (jf. Lånebekendtgørelsen 11). Fast og variabel rente. Kommunen har mulighed for at optage såvel fast som variabel forrentet gæld og kan omlægge både til fast og variabel gæld. Variabel forrentet gæld defineres som gæld med rentefastsættelse mellem 0 og 1 år. Fast forrentet gæld defineres som gæld med rentefastsættelse ud over 1 år. Porteføljens andel af fast rente skal mindst udgøre 50% målt på nominelle værdier. Sammensætningen af porteføljen styres også via korrigeret varighed 1, således at den samlede korrigerede varighed på porteføljen skal ligge mellem 3 og 6 (afbalanceret risikoprofil). Valuta. 1 Varigheden er et udtryk for, hvor meget en porteføljes kursværdi vil falde, hvis renten stiger med ét procentpoint. Jo lavere varighed, desto mere kursstabil er porteføljen hvis renten ændre sig. Det vil sige, at lav varighed betyder lavere risiko men også mindre gevinstmuligheder.

8 På grundlag af den fastkurspolitik, som Danmarks Nationalbank fører, vurderes det fordelagtigt at basere en del af finansieringen på lavt forrentede europæiske valutaer. Ved finansiering i fremmed valuta vil udsving i kursen på lånevalutaen påvirke lånets størrelse og de fremtidige ydelser omregnet til danske kroner. Et udsving kan dermed udløse en gevinst/besparelse for Odder Kommune ved faldende valutakurs og omvendt et tab/ekstra udgifter ved en stigende valutakurs. Nogle valuta er mere kursfølsomme end andre målt i forhold til danske kroner. I den finansielle politik opdeles valuta i tre kategorier: Kategori 1 lav risiko valuta: DKK og EUR (Euro) Kategori 2 balanceret risiko valuta: CHF (Schweizer franc), SEK (Svenske kroner), NOK (Norske kroner) Kategori 3 høj risiko valuta: f.eks. JPY (Japanske Yen) USD (Amerikanske dollars) og andre. Optagelse af gæld i valuta fra kategori 3 kræver godkendelse af Byrådet. Odder kommunes samlede gæld - opgjort i danske kroner skal mindst udgøre 60% i DKK og EUR og må højest udgøre 40% i CHF, SEK og NOK Kriterierne for valg af finansieringsvaluta afhænger af rente og kursniveau. Der optages kun valutafinansiering, såfremt det vurderes at udløse en gevinst/besparelse i forhold til låneoptagelse i DKK. Leasing. Leasing anvendes overvejende i forbindelse med finansiering af større anskaffelser over driftsbudgettet, idet leasingaftaler på anlægssiden nedskriver kommunes lånerammeramme. Indgåelse af leasingaftaler er en økonomisk forpligtelse og budgetmæssig binding for de efterfølgende år, derfor er der fastlagt følgende retningslinier for godkendelse af leasingaftaler:?? Forvaltningen er bemyndiget til at godkende leasingaftaler op til 150.000 kr.?? Borgmesteren er bemyndiget til at godkende leasingaftaler indenfor en beløbsramme på 151.000 1.000.000 kr.?? Økonomiudvalget skal godkende alle leasingaftaler med løbetid på mere end 5 år.?? Økonomiudvalget skal godkende alle leasingaftaler, hvor beløbet overstiger 1.000.000 kr.

9 2.4 Finansielle instrumenter Alle nye lån optages fysisk i DKK. Kommunen kan i henhold til lånebekendtgørelsen kapitel 2, 11, stk. 3-5 anvende finansielle instrumenter. De finansielle instrumenter kan ifølge lånebekendtgørelsen kun anvendes i relation til direkte betalingsforpligtelser vedrørende kommunens gæld. Den finansielle styring sikres via brugen af finansielle instrumenter i samarbejde med kommunens finansielle rådgiver. Ved omlægning af låneporteføljen vurderes følgende: Valuta andel DKK og EUR 60 100 % CHF, SEK og NOK 0 40 % Variabel rente andel 0 50 % Fast renteandel 50 100 % Finansielle instrumenter Se eksempler på finansielle instrumenter - bilag 1. Finansielle instrumenter opgøres ligeledes efter varighed og vil indgå i den samlede varighedsopgørelse på porteføljen. 2.5 Rapportering Den finansielle rådgiver vedligeholder kommunens låneoplysninger i en central database. Dette sikrer en mulighed for løbende at levere oversigter på lånedata. Disse oversigter vil danne grundlag for forslag til omlægninger m.v. Kommunen leverer løbende låneoplysninger til den finansielle rådgiver for at sikre kvaliteten i beregningsgrundlaget. Den finansielle rådgiver udfærdiger på denne baggrund en halvårlig finansiel status indeholdende alle nøgletal omtalt i politikken. Der vil ligeledes blive udfærdiget en oversigt over de enkelte låns varighed, således fokus rettes mod en spredning af de enkelte lån, så ikke alle faste renter har samme udløb. Odder kommune måles på følgende punkter: Målepunkter Minimum Maksimum Rentetype: Fast rente Variabel rente Valutaandel: DKK, EUR CHF, SEK, NOK Varighed: Varighed for passiver Varighed for aktiver 50 % 0 % 60 % 0 % 100 % 50 % 100 % 40 % 3,00 6,00 4,00

10 Der holdes halvårlige møder med den finansielle rådgiver, hvor kommunens finansielle status gennemgås. Sammen med den månedlige kasseopgørelse vil der 2 gange årligt gives Økonomiudvalget en orientering om de finansielle positioner. 2.6 Kommunens bankforretning. Hvert 4. år foretages udbud af kommunens bankforretninger. Den nuværende aftale med BG Bank løber til udgangen af 2008. I 2007 udbydes bankforretningen for perioden 1.1.2009 31.12.2012.