TILLADELSE TIL BOXER TV A/S. København den 4. april 2008



Relaterede dokumenter
6. juni Boxer TV A/S Langebrogade 1, København K. Att.: Adm. direktør Ulf Lund

Bekendtgørelse om Radio- og tv-nævnets udbud af jordbaserede digitale tvsendemuligheder

Bekendtgørelse om Radio- og tv-nævnets udbud af jordbaserede digitale sendemuligheder

I/S DIGI-TV. H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V rtv@kulturstyrelsen.dk. Radio- og tv-nævnet

I/S DIGI-TV Att. Lars Esben Hansen TV 2 DTT A/S Rugaardsvej Odense C. København den 10. januar 2006

Beslutningspapir tiltrådt af partierne bag medieaftale d. 11. juni Retningslinier for udbud af digitalt tv mv.

Aftale mellem Radio- og tv-nævnet og Boxer TV A/S

1. Radio- og tv-nævnet udbyder ved skønhedskonkurrence til en gatekeeper minimum fire jordbaserede digitale tvsendemuligheder

8. marts Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postboks København K. Att.: adm. direktør Ulf Lund

Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postbox København K. Att.: adm. direktør Steen Ulf Jensen. Boxer TV A/S anmodning om ibrugtagning af MUX 6

29. august Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postboks København K. Att: adm. Direktør Steen Ulf Jensen

Bekendtgørelse om udbud af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder

Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postbox København K. Att.: adm. direktør Steen Ulf Jensen. Boxer TV A/S' henvendelse om kanaludskiftninger

Senest mandag den 12. februar kl på

NOTAT. Digitalt tv - oplæg til drøftelse med branchen. Den 25. oktober 2006

Resumé af Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelse til DAB-blok 1

København den 27. marts Radio- og tv-nævnets evaluering af ansøgninger om jordbaserede digitale tv-sendemuligheder

Herudover råder Danmark over én landsdækkende VHF-sendemulighed, der p.t. ikke benyttes.

Boxer TV A/S Langebrogade 6E, 1 Postboks København K. Boxer TV A/S' henvendelse om ændring af krav om programpakker

BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14

Radio- og tv-nævnets udbud af landsdækkende, jordbaserede digitale sendemuligheder

Bekendtgørelse om Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelser til programvirksomhed i den regionalt opdelte DAB-blok 3

<Ansøgers navn og adresse> (herefter tilladelseshaver) Tilladelse til programvirksomhed i den regionalt opdelte DAB-blok 3, område nr.

til IT- og Telestyrelsen med oplysninger om de ønskede senderes konkrete position og andre tekniske karakteristika.

Tilsynssag vedr. Boxers forpligtelser om high-pay kanaler

Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postbox København K. Att.: adm. direktør Steen Ulf Jensen

Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postbox København K. Att.: adm. direktør Steen Ulf Jensen

Resumé af Radio- og tv-nævnets udbud af den femte jordbaserede FM-radiokanal

Bilag 4: Udkast til programtilladelse for sendemulighed med en kapacitet på 128 kbit/s

Bilag 4: Udkast til programtilladelse til den femte radiokanal. Tilladelse til programvirksomhed på den femte jordbaserede FMradiokanal

Boxer TV A/S (herefter benævnt Boxer) har med mail af 29. april 2016 indsendt Boxer s redegørelse for 2015 med bilag. Af redegørelsen fremgår:

Tilladelsesnummer Radio Vest's venner Holmegade Ulfborg.

Bilag 1.1: Forretningsplan Template

Bilag 74 Skema over fortrolighed i forretningsplanen. Konkurrenceforhold: pkt. 12.1

Boxer TV A/S redegørelse og årsregnskab 2013

Bekendtgørelse om Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelser til programvirksomhed i den regionalt opdelte DAB-blok 3

Resumé af Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelser til DAB-blok 3

Boxer TV A/S redegørelse og årsregnskab 2014

Resumé. Radio- og tv-nævnets genudbud af tilladelser til DAB-blok 3

Nabolands-tv i dansk digitalt tv

Ansøgningsrunde: Radio- og tv-nævnets udbud af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder (DTT) - Danske ansøgere, signering med NemID

NOTAT. Kommenteret høringsnotat om MUX 8

Bekendtgørelse om Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelser til programvirksomhed i den regionalt opdelte DAB-blok 3

Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, København V. Udsættelse af opstartsfrist på kanal 40 Holeby

Bilag 2. Vejledning til udbud af ledig sendetid på lokalradioområdet

Radio- og tv-nævnets udbud af den fjerde jordbaserede FM-kanal

Tilladelse til programvirksomhed på den femte jordbaserede FMradiokanal

Tilladelse til programvirksomhed på den femte jordbaserede

Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om ophavsret 1)

Bekendtgørelse om programvirksomhed på grundlag af registrering samt ondemand audiovisuel programvirksomhed 1)

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv)

Kapitel 1 Anvendelsesområde

Tilladelse til anvendelse af frekvenser til etablering og drift af et landsdækkende offentligt digitalt 2. generations mobilnet i Danmark

2. Gatekeeper skal jf. bekendtgørelsens 4, stk. 1, etablere, drive og afholde udgifter til sendenettet til brug for distribution af digital radio.

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv.

Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postbox København K. Att.: adm. direktør Ulf Lund

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L bilag 13"

Radio- og tv-nævnets udbud af jordbaserede digitale tvsendemuligheder

FRA ANALOG TIL DIGITAL

Tillægsaftale til medieaftalen for om udvikling af radiomarkedet mv.

Senest opdateret 5. februar 2018

Regeringens Medieaftaleoplæg for

Informationsmemorandum

Bilag 9: Dækningsberegninger (DVB-H)

Ved høringsfristens udløb havde 18 organisationer m.v. afgivet høringssvar, se bilag

Radio24syv Att.: Jørgen Ramskov Vester Farimagsgade København V. Ansøgning fra Radio24syv om ændringer

Tilladelse til anvendelse af frekvenser til etablering og drift af et landsdækkende offentligt digitalt 2. generations mobilnet i Danmark

1. 6 affattes således:

VLR ApS og Radio Diablo ApS Nyboesgade Vejle. Att: Claus Nielsen

Resumé af Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelser til kommerciel lokalradiovirksomhed på FM

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark.

Tillæg nr. 6 til tilladelse til etablering og drift af et landsdækkende offentligt digitalt 2. generations mobilnet i Danmark

Bilag 8: Dækningsberegninger (DVB-T)

radio i DAB-blok 1 Det samlede udbudsmateriale kan hentes på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside

Kulturministeriet sendte den 19. maj 2017 udkast til bekendtgørelse om udbud af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder (DTT) i høring.

Bekendtgørelse om tilladelser til at anvende radiofrekvenser 1)

TV 2/DANMARK A/S Teglholm Allé København SV Att.: Reklamejura. København den 5. september 2007

Mediesekretariatets høringsmøde d. 9/9-08

Ved høringsfristens udløb havde 24 organisationer m.v. afgivet høringssvar, se bilag

Spørgsmål og svar Radio- og tv-nævnets udbud af DAB-blok 1

Kommenteret høringsnotat om bekendtgørelse om den sjette jordbaserede FM-radiokanal

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Tilladelse til TV 2/DANMARK A/S til at udøve public serviceprogramvirksomhed

Udbud af ledig sendetid på lokal-tv-sendemuligheder i såkaldte vinduer, på DR2- sendere og på Kanal 23 i København.

Udbud af digitalt tv rapport fra embedsmandsudvalget under Kulturministeriet

Public service-kontrakt mellem TV 2/FYN og kulturministeren for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2010

Kommenteret høringsoversigt vedr. høring over fire bekendtgørelser på frekvensområdet

Aftale mellem Kulturministeriet og TV 2/DANMARK A/S

Radio- og tv-nævnets udbud af landsdækkende, jordbaserede digitale sendemuligheder

Bekendtgørelse om den regnskabsmæssige adskillelse mellem DR s, TV 2 DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheders public servicevirksomhed

Danmarks Digital TVs DTT ansøgning

I de følgende afsnit beskrives afgiftsgrupperne, og der gives eksempler på konkrete beregninger.

Informationsmemorandum

Bekendtgørelse af frekvensafgifter i 2017

Aftale mellem Kulturministeriet og TV 2/DANMARK A/S

TV 2 DANMARK A/S er i øvrigt underlagt dansk lovgivning, herunder telelovgivningen samt medieansvarsloven.

De Europæiske Fællesskabers Tidende

Høring over bekendtgørelser om henholdsvis kommerciel og ikkekommerciel lokalradiovirksomhed

4. februar Kommenteret høringsnotat om modeller for distributionen af radiokanaler i den fremtidige, kommercielle DAB-blok 1

9330 Dronninglund Postboks 462 Boulevarden Aalborg. København den 22. august 2005

Transkript:

RADIO- OG TV-NÆVNET TILLADELSE TIL BOXER TV A/S København den 4. april 2008 Tilladelse til Boxer TV A/S til distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder Generelle bestemmelser 1. Radio- og tv-nævnet giver hermed i henhold til 22, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1287 af 8. november 2007 om Radio- og tv-nævnets udbud af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder med senere ændringer (bekendtgørelsen) Boxer TV A/S (gatekeeper) tilladelse til anvendelse af fire landsdækkende, digitale tv-sendemuligheder (MUX 3-6) til brug for distribution af lyd- og billedprogrammer med videre. Tilladelsen udstedes for en periode af 12 år. Tilladelsen træder i kraft dags dato og udløber den 3. april 2020. MUX 3-5 vil kunne ibrugtages den 1. november 2009, og MUX 6 vil kunne ibrugtages den 1. november 2010. Senest to år inden tilladelsesperiodens udløb træffes beslutning om, hvorvidt der skal ske fornyet udbud af sendemulighederne, idet et sådant udbud senest skal være afsluttet og en ny tilladelse udstedt senest ét år før tilladelsesperiodens udløb. Mediesekretariatet Vognmagergade 10, 1. 1120 København K Telefon: 3318 6868 Direkte: Telefax: 3318 6869 rtv@mediesekretariatet.dk www.mediesekretariatet.dk CVR nr. 11 88 46 52 Bank: Jyske Bank Reg.nr. 8109 Konto nr. 1002 295 Gatekeeper er ikke udelukket fra, såfremt der skulle vise sig frekvensmæssig mulighed herfor, at tage enkeltsendemuligheder i brug før 1. november 2009. 2. Nærværende tilladelse er udstedt efter forudgående afholdelse af et udbud ved skønhedskonkurrence, hvor gatekeeper er bedømt til bedst samlet at opfylde de i bekendtgørelsen fastlagte evalueringskriterier. Vilkårene i nærværende tilladelse er fastsat på baggrund af bekendtgørelsens generelle vilkår, som de fremgik af udbudsmaterialet i det forudgående udbud, og på baggrund af indholdet af gatekeepers ansøgning, jf. bekendtgørelsens 23, stk. 1.

2 3. Gatekeeper skal jf. bekendtgørelsens 1, stk. 4 og 3, stk. 1, finansiere, etablere og drive et sendenet til brug for distribution af lyd- og billedprogrammer mv. på de i punkt 1 nævnte sendemuligheder. Etablering og drift af sendenet kan ske på basis af aftale med et andet foretagende herom. 4. Sendemulighederne er sammensat som angivet i den af IT- og Telestyrelsen udarbejdede foreløbige kanalplan, jf. bilag 1 til bekendtgørelsen. Gatekeeper kan med udgangspunkt i den i ansøgningen fremlagte forretningsplan anmode IT- og Telestyrelsen om konkrete ændringer af kanalplanen, idet kanaler kan byttes mellem de enkelte sendenet, så længe kanalerne anvendes inden for de samme sendeområder, kanalerne i MUX 3 respekterer den regionale opdeling, der svarer til TV2 s nuværende regionale opdeling, og så længe kanaler, der indgår i SFN (Single Frequency Network), bevares som SFN. De tildelte kanaler i MUX 6 er først til rådighed for gatekeeper den 1. november 2010 og vil således først kunne indgå i en alternativ fordeling efter denne dato. Gatekeeper vil inden for de enkelte allotments alene kunne benytte de tilhørende kanaler, som angivet i kanalplanen, til etablering af hovedsendere og eventuelle hjælpesendere. Gatekeeper vil således ikke kunne benytte andre kanaler end dem, der er tilknyttet til de enkelte allotments, og som indgår i kanalplanen. Gatekeeper vil dog kunne anmode om at få tilladelse til etablering af sendere, som dækker geografiske områder af Danmark uden for de afgrænsede allotments, f.eks. på Læsø og Anholt. Gatekeeper vil i den forbindelse kunne anmode om at få tildelt sendemuligheder på andre kanaler, end dem der er indeholdt i kanalplanen. Tilladelse til sendemuligheder uden for de i udbuddet tildelte allotments vil alene kunne gives, hvis det efter en nabolandskoordinering viser sig at være muligt. 5. Sendemulighederne skal udnyttes i overensstemmelse med internationale og bilaterale aftaler samt inden for rammerne af denne tilladelse og de af IT- og Telestyrelsen udstedte frekvenstilladelser.

3 Kanalplanen vil i tilladelsesperioden kunne ændres som følge af nye internationale forpligtelser. Det indebærer, at gatekeeper evt. vil kunne blive nødt til at skifte sendekanaler. Eventuelle omkostningerne hertil vil skulle bæres af gatekeeper. Rammerne for udnyttelse af kanalplanen følger af Geneve06-aftalen, de bilaterale aftaler og koordineringen med nabolande af konkrete sendepositioner. 6. IT- og Telestyrelsen udsteder efter ansøgning fra gatekeeperen tilladelse til anvendelse af frekvenserne knyttet til distributionstilladelsen. Gatekeeper skal snarest muligt indsende ansøgningen til IT- og Telestyrelsen med oplysninger om de ønskede senderes konkrete position og andre tekniske karakteristikker. IT- og Telestyrelsen vil derefter foretage en vurdering af muligheden for idriftsættelse af den ønskede sender og nødvendigheden af koordinering med nabolandene, inden IT- og Telestyrelsen kan udstede frekvenstilladelse. Der skal betales frekvensafgift til IT- og Telestyrelsen i henhold til frekvenslovgivningens bestemmelser. Vilkår om dækning og udbygning af net samt antal kanaler 7. Sendenettet, der omfatter MUX 3-5, skal som anført i gatekeepers ansøgning, senest den 31. december 2009 være fuldt udbygget. Sendenettet skal opbygges, så der for alle sendemuligheder, når sendenettet er fuldt udbygget, vil være tale om en teoretisk beregnet befolkningsmæssig dækning på mindst 97 pct. af befolkningen for hver enkelt sendemulighed, baseret på stationær modtagelse med udvendigt anbragte retningsantenner beregnet efter den i bilag 2 til bekendtgørelsen angivne beregningsmetode. For MUX 6, som gatekeeper vil benytte til distribution til mobil-tv, skal dækningen pr. 30. september 2011 ved indendørs dækning til håndholdt modtager med en antenne i 1,5 m højde og 95 % stedsandsynlighed være minimum 37 pct. Indholdet i mobil-tv skal svare til det i ansøgningen beskrevne. For MUX 6, som gatekeeper vil benytte til distribution til mobil-tv, skal gatekeeper på gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår: a) stille minimum 15 pct. af kapaciteten, målt i båndbredde, i den pågældende sendemulighed til rådighed for udsendelse af public service-indhold fra DR

4 b) stille minimum 35 pct. af kapaciteten, målt i båndbredde, i den pågældende sendemulighed til rådighed for andre operatører på wholesale-basis. 8. Etablering og opbygning af de enkelte MUX skal ske efter den i gatekeepers ansøgning oplyste plan herfor. 9. I henhold til gatekeepers ansøgning skal gatekeeper distribuere 9 kanaler i MUX 3 og 10 kanaler i henholdsvis MUX 4 og MUX 5, i alt 29 kanaler Antallet af kanaler er opgjort som det mulige antal af samtidige 24-timers SDTV-kanaler. Vilkår om udbud af kanaler og programmer 10. Gatekeepers distributionsvirksomhed på sendemulighederne skal fra november 2009 omfatte udsendelse af en kanal, opdelt på mindst syv regionale områder med hver sine lokale/regionale nyhedsudsendelser, såfremt en sådan kanal eksisterer, og såfremt foretagendet bag en sådan kanal ønsker at lade sig distribuere mod betaling af en forholdsmæssig andel af gatekeepers distributionsomkostninger samt et rimeligt dækningsbidrag. Ved eventuel brugerbetaling af kanalen indgås på forretningsmæssige vilkår aftale mellem parterne herom, herunder om dækning for gatekeepers omkostninger forbundet med kundehåndtering m.v., jf. 4, stk. 1 i bekendtgørelsen. I henhold til gatekeepers ansøgning planlægger gatekeeper at distribuere SBS Net. 11. Gatekeepers distributionsvirksomhed skal i henhold til bekendtgørelsens 4, stk. 2, omfatte udsendelse af mindst én nabolandskanal, der kan variere fra landsdel til landsdel. Ved en nabolandskanal forstås en public service-kanal eller en bred reklamefinansieret kanal fra enten Sverige, Norge eller Tyskland. Nabolandskanalen skal placeres i den for seerne billigste programpakke. 12. Gatekeepers udbud af programmer skal udover de i punkt 10 og 11 nævnte kanaler i et omfang, der dækker en betydelig del af det samlede kanaludbud, indeholde et bredt udvalg af programmer inden for følgende fem programkategorier: underholdningsprogrammer, nyhedsprogrammer, musikprogrammer, populærvidenskabelige programmer og sportsprogrammer.

5 I henhold til gatekeepers oplysninger i ansøgningen skal de fem programkategorier udgøre mere end 50 pct. at den samlede udbudte programflade, og hver kategori vil udgøre mindst 5 pct. at den samlede udbudte programflade. Gatekeeper skal i henhold til sin ansøgning endvidere udsende 4 underkategorier inden for de føromtalte programkategorier, hver med mindst 5 pct. af den samlede udbudte programflade, og 3 nye kategorier, der ligeledes hver udgør 5 pct. af den samlede udbudte programflade. Gatekeeper skal endelig distribuere mindst to nye kanaler, som ikke blev distribueret på det danske marked på ansøgningstidspunktet. 13. Gatekeeper skal endelig udbyde kanaler og programpakker mv. af en karakter og i et omfang, der svarer til det oplyste i ansøgningen, ligesom den gennemsnitlige pris for kanalerne, der udbydes i programpakker, ikke i tilladelsesperioden må overstige den pris, der er oplyst i ansøgningen. Prisen kan dog reguleres på grundlag af udviklingen i forbrugerprisindekset. Gatekeeper har i ansøgningen oplyst, at ville tilbyde: minimum 3 individuelle kanaler, som seerne kan vælge uden krav om tilknytning til programpakker minimum 16 programpakker en gennemsnitlig pris pr. kanal i programpakkerne på maksimalt kr. 17,12. 14. Hvis en high-pay kanal indgår i en pakke, må der kun indgå andre high-pay kanaler i pakken. High-pay kanaler, tilbudt i pakker eller enkeltvis, må højst udgøre 25 pct. af gatekeepers samlede kapacitet, målt i båndbredde. Ved en high-pay kanal forstås en tv-kanal, som koster seerne over 30 kr. pr. måned (dvs. inklusiv moms og rettighedsafgifter), hvis den tilbydes seerne enkeltvis, eller som indgår i prisen for en pakke med mere end 30 kr. pr. måned. De 30 kr. er opgjort i ultimo 2007 prisniveau, og reguleres på grundlag af udviklingen i forbrugerprisindekset. 15. Gatekeeper skal tilbyde nye digitale tjenester som beskrevet i ansøgningen. Vilkår om tekniske parametre, kryptering, standarder mv. 16. Gatekeepers digitale distribution skal finde sted ved anvendelse af de i ansøgningen oplyste tekniske parametre.

6 17. Gatekeeper skal efterleve de i bilag 3 til bekendtgørelsen anførte krav om teknisk billedkvalitet i de distribuerede billedprogrammer og tilstræbe at efterleve de i bilaget nævnte målsætninger. Dette gælder dog ikke for så vidt angår billedprogrammer, der distribueres som mobil-tv. 18. Gatekeeperen skal benytte MPEG-4 Part 10/AVC til billedkodning. Dette krav gælder dog ikke for billedprogrammer, der distribueres som mobil-tv. Ved fremkomsten af nye og mere effektive kodningsteknologier kan gatekeeper med Radio- og tv-nævnets godkendelse ændre kodningen. 19. Gatekeeper skal, i det omfang der benyttes kryptering af tv-signalerne, ved krypteringen anvende en fælles europæisk krypteringsalgoritme, der er udarbejdet af og administreres af en anerkendt europæisk standardiseringsorganisation, pt. ETSI, jf. bilag VI til Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og tjenester (forsyningspligtdirektivet). 20. Såfremt gatekeepers distributionsvirksomhed omfatter interaktive applikationer, skal gatekeeper benytte en programmeringsgrænseflade for applikationer (API), der er udarbejdet og administreres af en anerkendt europæisk standardiseringsorganisation. En oversigt over sådanne standarder findes i Europa-Kommissionens liste over standarder og specifikationer for elektroniske kommunikationsnet og tjenester samt dertilhørende faciliteter og tjenester. Listen offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende og kan ses på Kommissionens hjemmeside. Gatekeeper skal benytte samme API for alle de pågældende sendemuligheder, og samme API, som benyttes af I/S DIGI-TV. 21. Gatekeeper skal udover de i punkt 19 og 20 nævnte tilfælde benytte åbne standarder, der er udarbejdet og administreres af en anerkendt europæisk standardiseringsorganisation. Vilkår om samarbejde om EPG og information 22. Gatekeeper skal samarbejde med DR og TV 2/DANMARK (I/S DIGI-TV) om specifikation for det modtagne signal og modtagere, om etablering af en fælles simpel elektronisk programguide (EPG) samt om kundebetjening, f.eks. i form af etablering af et fælles kundecenter.

7 23. Gatekeeper skal endvidere samarbejde med relevante parter om samordning af informationsindsatsen i forbindelse med udbygningen af jordbaseret digitalt tv og lukningen af analogt tv i 2009, for at sikre a) at producenter og forhandlere i videst muligt omfang kan tilfredsstille efterspørgslen efter udstyr til modtagelse af jordbaseret digitalt tv b) at forbrugerne modtager relevant information om overgangen til digitalt tv c) at forbrugerne modtager oplysninger om begrænsninger ved forskellige typer af udstyr i relation til eventuel fremtidig kryptering af de digitale signaler, ændring i anvendt billed- og lydkodning o.a. d) at forbrugerne modtager den bedst mulige rådgivning i tilfælde af problemer med den digitale modtagelse. Vilkår om konfliktløsningsmekanisme 24. Gatekeeper skal med udgangspunkt i den af gatekeeper i ansøgningen foreslåede konfliktløsningsmekanisme for løsning af uoverensstemmelser mellem gatekeeper og I/S DIGI-TV om samarbejdet aftale en endelig konfliktløsningsmekanisme med I/S DIGI-TV. Gatekeeper skal orientere Radio- og tv-nævnet om indgåelsen af aftalen med I/S DIGI-TV, herunder om aftalens indhold. I tilfælde af manglende enighed mellem parterne om en konfliktløsningsmekanisme træffer Radio- og tv-nævnet beslutning om etablering af en sådan. Ændringer af tilladelsen 25. Gatekeeper skal forudgående orientere Radio- og tv-nævnet om alle ændringer i programudbuddet, herunder ændringer i pakettering. Alle væsentlige ændringer skal forhåndsgodkendes af Nævnet. Ved væsentlige ændringer i programudbuddet forstås (eksempelvis) udskiftning også i pakker af en kanal med en ny kanal i en anden hovedkategori/genre, eller ophør af distribution af sådanne typer af kanaler eller programmer, som ifølge ansøgning og tilladelse forudsættes at indgå i det samlede programudbud. Nævnets kompetence til at godkende væsentlige

8 ændringer i programudbuddet gælder også i det tilfælde, hvor det foretagende, der står bag den kanal, der indeholder lokale/regionale nyhedsudsendelser, ikke længere ønsker at lade sig distribuere via gatekeeper på de angivne vilkår. 26. Ændringer i gatekeepers muligheder for at fungere uafhængigt af aktører, der har interesser på det danske tv-marked skal forelægges for Radio- og tv-nævnet før gennemførelsen. Nævnet indhenter som grundlag for sin afgørelse en udtalelse fra Konkurrencestyrelsen. Med ændringer forstås ændringer i eksisterende ejerskabskonstruktioner, erhvervelse af aktiebesiddelser over 5 pct. og andre former for erhvervelse af indflydelse, f.eks. via aftaler, bestyrelsesposter, økonomiske interesser m.v., der øger gatekeepers tilknytning til andre aktører på et dansk tvmarked. 27. Også ændringer af andet end programplaner mv., der indgår som et vilkår i tilladelsen, skal oplyses til Radio- og tv-nævnet, der skal godkende væsentlige ændringer forinden gennemførelsen. Overdragelse/salg af tilladelsen 28. Gatekeeper skal i henhold til bekendtgørelsens 24 inden eventuelt salg af tilladelsen eller helt eller delvist salg af det selskab eller lignende, hvortil tilladelsen er udstedt (gatekeeper), afgive oplysninger herom til Radio- og tv-nævnet. Nævnet vurderer, om vilkårene og forudsætningerne for tilladelsen, herunder indholdet i ansøgningen om tilladelse, fortsat vil være opfyldt efter et eventuelt salg og træffer herefter efter indhentet udtalelse fra Konkurrencestyrelsen afgørelse om, hvorvidt salget kan godkendes. Tilsyn og sanktioner 29. Radio- og tv-nævnet fører i henhold til bekendtgørelsens 25, stk. 1, tilsyn med gatekeepers distribution af lyd- og billedprogrammer mv. i medfør af tilladelsen. Nævnet påtaler i henhold til radio- og fjernsynslovens 41, nr. 2, overtrædelser af radio- og fjernsynsloven, bestemmelser fastsat efter loven samt vilkår fastsat i forbindelse med udstedelsen af tilladelsen.

9 30. Gatekeeper kan ved overtrædelse af de vilkår, som tilladelsen er meddelt på, pålægges bod i henhold til den af såvel gatekeeper som Radio- og tv-nævnet underskrevne bodsaftale, jf. bekendtgørelsens 26, stk. 1, jf. 14. Underskrevet bodsaftale er vedlagt som bilag til nærværende tilladelse. 31. Tilladelsen kan i henhold til bekendtgørelsens 26, stk. 2, inddrages af Radio- og tv-nævnet, hvis gatekeeper overtræder loven eller bestemmelser fastsat efter loven, såfremt en overtrædelse er grov eller overtrædelserne er ofte gentagne. Tilladelsen kan endvidere inddrages, hvis gatekeeper tilsidesætter de vilkår, som tilladelsen er meddelt på, eller hvis gatekeeper i forbindelse med afgivelsen af ansøgningen og udstedelsen af tilladelsen har afgivet urigtige oplysninger. Gatekeepers årlige redegørelser og årsregnskab 32. Gatekeeper skal hvert år senest den 1. maj til Radio- og tv-nævnet indsende en redegørelse for det foregående kalenderår, der indeholder oplysninger om opfyldelsen af kravene i distributionstilladelsen, herunder udbygning af sendenettet mv.. Redegørelsen skal første gang indsendes den 1. maj 2009 for perioden 4. april til 31. december 2008. I redegørelsen skal bl.a. indgå: Oplysninger om opbygning af sendenettet, herunder om den opnåede dækning for de enkelte sendemuligheder jf. den i bilag 2 til bekendtgørelsens angivne beregningsmetode. Oplysninger herom skal indsendes til Nævnet hvert år indtil dækningen på alle sendemuligheder er mindst 97 pct. eller evt. den højere dækning, der fremgår af ansøgningen Oplysning om programindholdet jf. vilkårene i tilladelsen, idet ansøgers planer for programindholdet sammen med minimumskravene vil indgå som vilkår for tilladelsen. Oplysning om det samlede antal tilbudte tv-kanaler, pakettering og prissætning, herunder eventuelle muligheder for valg af individuelle kanaler og prissætning heraf. Eventuelt oplysning om antallet af kanaler, der sendes helt eller delvis i høj billedkvalitet (HDTV). Oplysning om udvikling og udsendelse af nye digitale tjenester Oplysning om mobil-tv efter DVB-H standarden, herunder om opbygningen af sendenettet i henhold til ansøgningen.

10 33. Gatekeeper skal hvert år senest den 1. maj til Radio- og tv-nævnet indsende årsregnskab for det foregående kalenderår. Årsregnskab skal første gang indsendes den 1. maj 2009 for perioden 4. april til 31. december 2008. Christian Scherfig formand / Jette Fievé nævnssekretær