KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN



Relaterede dokumenter
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY AHLGADE

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE TØLLØSE STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY STENHUS KOSTSKOLE

thurøvej

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den.

Tystrup. Landsbyanalyser, Tystrup

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde.

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

TORVET 5 HADERSLEV KOMMUNE

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

NÆSTVED I CENTRUM. - Beskrivelse af bymidtens bygninger

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

Beskrivelse af kulturmijø

DEN HISTORISKE BYMIDTE BJELKE+CERMAK+VEILE ARCHITECTURE

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

F R E D N I N G S F O R S L A G

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SKIBSVÆRFT

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

caroline hus i carlsberg byen

NOTAT fra mødet hos bygningsmyndighederne IX distrikt.

Kortlægning af kulturmiljøer : Asminderød

Arkitekturstrategi Hillerød Kommune Arkitektonisk tilpasning til omgivelser. Arkitektonisk markering med spektakulært byggeri

Det kuperede terræn giver sammen med de varierede udsigter mod Svendborg Sund, Turø og Tåsinge store landskabelige kvaliteter til byen.

BLEGDAMSGADE 7 NYBORG KOMMUNE

Beskrivelse af kulturmijø

Emne: Orientering om nedrivning og nybyggeri på ejendommen Låsbygade 21, Kolding

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

Madlejrskole giver nyt liv til historiske huse i Tøndermarsken

Beskrivelse af kulturmijø

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013

DECEMBER NR. 89 TEMA: BYGNINGSKULTUR ÅRTIERS STØRSTE BIDRAG TIL BYGNINGSKULTURARVEN. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur

Side 1 á 11. Værker på min tur. Skrevet af: TURENS LÆNGDE: 0 km (0 min til fods uden ophold) GÅVEJLEDNING FINDES SIDST I DENNE TURBESKRIVELSE

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

HVIDBOG LOKALPLANFORSLAG NR OG FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 12 BOLIGER VED RUGÅRDSVEJ 18-20

EGENARTSANALYSE. Bilag 2 Udvikling af villaområder. Københavns villaområder. Villa. Villa. Villa. Rækkehus. Villa. Rækkehus. Skole.

DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE

Beslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

Bilag 9.6. Midtkraftgrunden, bygningsvurdering og anbefaling, Aarhus Kommune, Juni 2015

BUDOLFI KIRKES FREMTIDIGE OMGIVELSER HISTORISKE OG ARKITEKTONISKE BETRAGTNINGER OM KIRKEN OG DENS OMGIVELSER

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Prioritering af ansøgning om lokalplan for Ahlgade 19, Holbæk Øst

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

foråret 2019 medlemsarrangementer BEMÆRK BEGRÆNSET DELTAGERANTAL ARRANGEMENTERNE KRÆVER TILMELDING PÅ ELLER TLF:

Foreløbig helhedsvurdering

Jacobsen hus i carlsberg byen

Portræt af en by Af Finn Mørup, Nykøbing Sjælland 1996

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev

HØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag HERNING + til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning

Byforeningen for Odense

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

BÜLOWSVEJ 10 - NYE BOLIGER. Bülowsvej 10, Frederiksberg

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6

Bjerreskovparken. bo i din egen park i Ribe

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

SAK SCREENING AF KULTURMILJØER

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer

Uddrag af kommuneplan Genereret på

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside

VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI. Tokkekøbvej 2, 3450 Lillerød. 5. juli 2019

Der redegøres nærmere for baggrunden for forslaget i det følgende.

ODENSE. Helhedsplan for Klingenberg-området

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober Fredningsgennemgangen - pilotprojekt. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA

BEVARINGSFONDEN FOR FÆSTNINGSBYEN FREDERICIA - Ansøgning og ansøgningskriterier

Bo nyt og centralt i Helsingør

På matriklen ligger ifølge BBR fire bygninger, heraf er tre SAVE-vurderede.

Beskrivelse af kulturmijø

Kildevældskvarteret 4.12

NYHOLM - KØBENHAVNS NYE ÅNDEHUL

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Lokalplanen er overordnet blevet passet ind i den nye skabelon, skabt til Nordfyns Kommune.

Boulevardhuset/ Åboulevard 37/1960 Frederiksberg C

Transkript:

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius) på sydsiden af torvegaden (Ahlgade), da der ikke var plads i selve gaden. Dette blev starten på byudviklingen i den del af Holbæk, der i dag står som den bedst bevarede, og hvor koncentrationen af fredede bygninger er højest. Klosteret var oprindeligt sammenbygget med kirken, som havde vestvendt tårn. De tilbageværende dele af klosteret menes opført i 1400- og 1500-tallet. Klosteret blev ved reformationen i 1536 beordret nedrevet, men alligevel lykkedes det borgerne i Holbæk at redde vestfløjen og en lille del af sydfløjen, der indtil 1844 husede byens rådhus. Klosteret er siden blevet renoveret op til flere gange. Den nuværende kirke (Skt. Nikolai) stod færdig i 1872 og har nordvendt tårn med en hovedindgang, som henvender sig til Ahlgade og til den nyanlagte kirkeplads (2011). BESKRIVELSE Nær klosteret ligger nogle af Holbæks ældste bygninger, som siden 1919 har huset Holbæk Museum. Hovedbygningen (Klosterstræde 18) blev oprindeligt opført som byens andet rådhus. Vest for klosteret og museet ligger Bysøen, som var byens vandingssted og en del af Holbækkens løb fra Ladegården i sydvest til fjorden ved skibbroen. Ved Bysøen er markante bygninger som Bysøhus og Arresthuset (Holbæks 3. rådhus) med tiden blevet opført. Mellem bygningerne findes Bysøparken og Apotekerhaven, som er to sammenhængende grønne åndehuller midt i byen. Arkitektur Bebyggelsen i Holbæk midtby præges af arkitektur i mange forskellige stilarter kombineret med rolige grønne omgivelser, hvilket gør området til et spændende og varieret miljø at færdes i. De enestående bygninger fortæller historien om Holbæks udvikling fra middelalderen og frem til starten af det 20. århundrede med klosteret og museet som de mest betydningsfulde bygningsværker. Samtidig rummer kulturmiljøet byens tre første rådhuse, hvilket gør området til en lokalhistorisk perle. SIDE 2

BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Skt. Nikolai Kirke: Kirken er opført i nyromansk stil og har i sin nuværende form eksisteret siden 1872, men der har været kirke på stedet siden 1300-tallet. Oprindeligt vendte kirkens tårn mod vest, men arkitekt Chr. Hansen, fik den idé, at lade tårnet orientere sig mod en potentiel kirkeplads mod nord. Kirketårnet er byens mest synlige pejlemærke. Klosteret (fredet): Sortebrødrene opførte med støtte fra kongen et kloster på et uudnyttet område syd for byen i slutningen af 1200-tallet. De nuværende bygninger er opført i 1400-tallet (sydfløjen) og 1500-tallet (vestfløjen). Klosteret og kirken skaber tilsammen et unikt historisk miljø i Holbæks centrum. Kapellanboligen (fredet): Bindingsværkshuset ved kirken er opført omkring 1600 og nævnes første gang i historiske kilder som kornlade til den tolængede kapellangård. I dag er huset en naturlig del af det rødkalkede miljø omkring kirken. Klosterstræde 18 (fredet): Byens andet rådhus opført i senklassicistisk stil, tegnet af F. F. Friis i 1844. Facaden mod gaden domineres af et fremspringende indgangsparti med en tilbagetrukket hovedportal. Bygningen er i dag Holbæk Museums hovedbygning. BÆRENDE ELEMENTER Klosterstræde 16 (fredet): Den velbevarede bindingsværkslænge (1670) med gavlkvist og mønstermurede tavl er en fornem repræsentant for renæssancens byggeskik i Holbæk. Bygningen er en del af Holbæk Museum. Museumsgården: Den lille oase er samlingspunkt for museets bygninger. Arresthuset (fredet): Bygningen blev opført i 1909 som Holbæks 3. rådhus og er tegnet af arkitekt Wilhelm Fischer. Den historicistiske bygning har en detaljerig facade og fremstår som en af de mest markante bygninger i Holbæks bymidte. Bysøstræde 1 (fredet): Den rødpudsede bygning er en del af Elefantapoteket og danner en fin afslutning på Bysøstræde mod Ahlgade. Bygningen er sammensat af flere bygningskroppe og afsluttes med en lille vinduesløs bindingsværksbygning på hjørnet af Bagstræde (tidligere anvendt til opbevaring af råis). Bysøhus (Bysøplads 1): Bysøhus blev opført i 1883 og renoveret i 1988. Huset karakterfulde facade danner en fin afgrænsning mod Bysøparken. Bysøen og Apotekerhaven: Parkerne udgør et grønt åndehul midt i Holbæk. Bysøparken er let tilgængelig fra Bysøstræde og Rådhuspladsen, mens Apotekerhaven ligger mere skjult mellem Bagstræde, museet og Arresthuset. De smalle stræder: Kirkestræde, Klosterstræde, Bagstræde og Klosterporten udgør et fint system af smalle, delvist brostensbelagte middelaldergader syd for Ahlgade. SIDE 3

BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK TRUSLER/SÅRBARHED Holbæk midtby består af en række værdifulde bygninger med høj historisk fortælleværdi. Bygningerne er en del af en snæver gadestruktur og kombineret med de grønne parker, gør de bymidten i Holbæk til et helt særligt og intimt byrum at færdes i. Kulturmiljøet bør fortsat beriges gennem respektfuld behandling og vedligeholdelse af bygninger, gaderum og parker. Eventuelt nybyggeri er mest aktuelt på nordsiden af henholdsvis Bagstræde og Kirkestræde og bør opføres i et arkitektonisk afdæmpet udtryk med respekt for hele kulturmiljøet. Konkrete tiltag Bygningerne omkring museumsgården har en høj historisk autenticitet og flere af dem er yderst velbevarede, hvilket er vigtigt for kulturmiljøets fremtræden mod kirkepladsen og Apotekerhaven. Kirkestrædes omdannelse til kirkeplads i 2011 har givet en bedre sammenhængskraft mellem byrummene i centrum. Der er sket en oprydning i Ahlgades baggårde, hvilket har skabt et byrum, der yder kirken større respekt. BEVARINGSTILTAG Vigtige pointer - Det er vigtigt at opretholde og forstærke forbindelser og sammenhænge mellem byens rum. - Udfyldning af huller i husrækkerne og forskønnelse af nedslidte bygninger, facader og byrum er vigtigt i arbejdet med at opretholde kulturmiljøets fortælling. - Vedligeholdelse af den arkitektoniske kulturarv i byens historiske centrum forskønner byen og styrker dens seværdighed og image. SIDE 4

KORT: MIDTBYEN, HOLBÆK Kort over kulturmiljøets afgrænsning samt angivelse af, hvor fotografierne er taget. 25 AHLGADE 26 23 12 BYSØSTRÆDE 24 21 BAGSTRÆDE 22 14 13 10 KLOSTERSTRÆDE 2 KIRKESTRÆDE SMEDELUNDSGADE 20 19 18 17 RÅDHUSVEJ 15 16 9 11 8 KLOSTERPORTEN 4 5 3 6 1 7 JERNBANEVEJ SIDE 5

Foto 1: Et kig op ad Kirkestræde fra øst. Den smalle gade ender i den nyanlagte kirkeplads. Foto 2: Kirkepladsen (2011). Med anlæggelsen af pladsen er der skabt en mere synlig og værdig adgang til Skt. Nikolai Kirke. Der er ligeledes skabt en bedre forbindelse til hovedstrøget Ahlgade. Foto 3: Skt. Nikolai Kirke fra 1872. Kirken er opført i nyromansk stil og er tegnet af arkitekt Christian Hansen. Samme arkitekt fik ideen til at lade kirkens tårn vende mod nord i stedet for den oprindelige placering mod vest. SIDE 6

Foto 4: Det gamle sortebrødreklosters tilbageværende fløje (fredet). Foto 5: Sortebrødreklosterets sydfløj (formodentlig opført i 1400-tallet) fungerede som byens rådhus frem til 1844. Foto 6: Kapellanboligen (fredet) øst for kirken er opført omkring 1600 og udgør en del af det rødkalkede miljø omkring kirken. Foto 7: Alléen, der fører fra Jernbanevej til kirken. SIDE 7

Foto 8: Klosterporten er et af kulturmiljøets smalle stræder. Foto 9: Klosterstræde 18 (fredet) er Holbæk Museums hovedbygning, men blev oprindelig opført som byens 2. rådhus i 1844. Foto 10: Klosterstræde 16 (fredet) er opført i 1670. Den smukke bindingsværksbygning er en del af Holbæk Museum og er et meget velbevaret eksempel på dansk renæssancebyggeri. Bemærk de mønstrede tavl og de fremspringende stokværk. Foto 11: Markant bygning på hjørnet af Rådhusvej og Klosterstræde. Opført i 1913. SIDE 8

Foto 12: Et kig mod nord ad Klosterstræde mod Ahlgade og Torvet. Foto 13: Et kig mod vest ad Bagstræde. Bemærk vejbelægningen og museets bygninger til venstre. Foto 14: Museumsgården set fra nord. En oase omgivet af historisk velbevarede bygninger i midten af Holbæk. SIDE 9

Foto 15: Holbæk Museums hovedbygning set fra gården. Foto 16: Et kig op ad Rådhusvej. Foto 17: Rådhusvej 2, opført i 1905. En karakteristisk villa i nationalromantisk stil. Bemærk detaljerne omkring karnappen, tagudhænget og indgangspartiet. Foto 18: Rådhuspladsen 1 (fredet). Det nuværende arresthus blev opført som Holbæks 3. rådhus i 1909. SIDE 10

Foto 19: Bysøparken set mod Bysøstræde. Foto 20: Bysøen med byens 4. rådhus fra 1979 i baggrunden. Foto 21: Bysøhus fra 1883 (renoveret i 1988) danner en fin afgrænsning af Bysøparken. Foto 22: Apotekerhaven afgrænses mod øst af museets bygninger. SIDE 11

Foto 23: Et kig fra Apotekerhaven mod den endnu ubebyggede grund ved siden af Elefantapoteket på Ahlgade. Foto 24: De to markante historicistiske rødstensbygninger danner sammen med apoteksbygningen i forgrunden gadelinjen mod Bysøstræde. Foto 25: Bysøstræde 1 (fredet): Den rødpudsede bygning er en del af Elefantapoteket og danner en fin afslutning på Bysøstræde mod Ahlgade. Bygningen er sammensat af flere bygningskroppe og afsluttes med en lille vinduesløs bindingsværksbygning på hjørnet af Bagstræde (tidligere anvendt til opbevaring af råis). Foto 26: Bysøstræde 1 set fra gården. SIDE 12

KILDEHENVISNING: MIDTBYEN, HOLBÆK Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen Kommuneatlas Holbæk 1993 Albert Thomsen Holbæk Købstads Historie 1936-42 www.kulturarv.dk/fbb www.holbaekkirke.dk Registreringen er foretaget d. 10. juli 2012. SIDE 13