Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Relaterede dokumenter
Regionsanalyse: Fynboernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Sjællands trafikale trængsler

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.

Trængsel gør det svært at være pendler

Trafikken bliver værre og værre

Væksten forsvandt men trængslerne fortsatte

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE.

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

Pendleranalyse. Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019

PENDLING I NORDJYLLAND I

Debat Værktøjer oplæg til debat - Svend Tøfting, Region Nordjylland

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Sammenhængskraft i Nordjylland

Analyse. Vi pendler længere og bruger mere tid på at pendle januar Af Regitze Wandsøe-Isaksen og Katrine Bonde

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Fra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi

F O R S I N K E L S E R N E S B E T Y D N I N G F O R E R H V E RV S L I V E T - E T S U P P L E M E N T T I L V V M - R E D E G Ø R E L S E N

På vej mod det brugerorienterede transportsystem

Transport for Greater Copenhagen

4 At gøre noget ved hovedstadsområdets alvorlige trængselsproblemer.

Stigende pendling i Danmark

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen

Udviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2014

3. Limfjordsforbindelse betydning for erhvervslivet

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse,

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Organisation for erhvervslivet

KATTEGAT- FORBINDELSEN

Christian Overgård 21. januar rev A coh

Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden

17. Infrastruktur digitalisering og transport

Hvordan er (ændringerne i) pendlingsmønstrene?

Infrastrukturprojekters betydning for et dynamisk arbejdsmarked et forstudium. Sara P. Ipsen og Svend T. Jespersen Ålborg 24.

Kommunaldirektører: Nu har vi fokus på virksomhedernes forhold

Erhvervslivets adgang til motorveje

Notat. Transportvaner for Odense 2018

Notat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet

Udviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2013

Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj

Trafikken bliver værre - det har konsekvenser

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik

EN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Stadig flere virksomheder opgiver at finde medarbejdere

Virksomhederne mere tilfredse med erhvervsklimaet

Kvinder hæmmes af skatten

Regelmæssig og direkte

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Politisk fællesmøde 13. juni 2018

Mobilitet i København TØF Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune

Erhvervslivets ønsker til infrastrukturen

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Det kan konstateres at: På den baggrund anbefaler DI:

Dansk strategi for ITS

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg. Tema: Erhverv og beskæftigelse

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Denmark s politically independent think tank

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Lokale politikere vil også gerne erhvervslivet

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

NT s mobilitetsplan. Kollektivforum og Kollektivtrafikkforeningen, 25. april Ole Schleemann

Jylland og Fyn har landets ti bedste erhvervskommuner

Diskussionspapir 17. november 2014

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Fortsat høj vækst i den danske fitnessbranche

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Effekter af udflytning af statslige arbejdspladser

Hele Danmark. TU-rapport for. Dataperiode 2012 Dataperiode 2012

Samkørslen falder blandt pendlere

Analyse 23. oktober 2013

Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

INDVANDRERES OG EFTERKOMMERES BESKÆFTIGELSE I NORDJYLLAND

TRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl. v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune

et nordjylland i udvikling!

Infrastruktur og arbejdstid

TAL OM ØSTJYLLAND DANMARKS STØRSTE VÆKSTOMRÅDE UDEN FOR HOVEDSTADEN

Betalingsring En ekspertvurdering

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen

H E N N I N G C H R I S T E N SEN, R E GIONAL U D V I K L I N GSDIREKTØR

Transkript:

November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring. Som led i den generelle kampagne gennemfører DI en række sideløbende aktiviteter, som alle har til formål at sætte spot på vækst. En af disse aktiviteter er delkampagnen Mindre spildtid i trafikken, der skal sætte fokus på sammenhængen mellem mobilitet og vækst. Kampagnen indeholder et regionalt og et nationalt spor. Det regionale skydes i gang den 22. november i Aalborg. Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler Den trafikale infrastruktur udgør en helt afgørende del af rammevilkårene for vækst og udvikling. Transport indgår i alle dele af en velsmurt vækstkæde, hvor medarbejdere, underleverandører og slutbrugere på nære og fjerne markeder alle er afhængige af en velfungerende infrastruktur. I nedenstående 7 delanalyser sættes fokus på de trafikale trængsler i Nordjylland og på sammenhængen mellem mobilitet og vækst. Delanalyser; 1. Nordjyderne er nogle af landets flittigste pendlere 2. Det tager i snit nordjyderne 23 min. at komme på arbejde 3. Nordjyske virksomheder: Prioritér infrastruktur 4. Trængsel ved Limfjorden 5. Dyrt når nordjyderne spilder tiden i trafikken 6. God infrastruktur giver højere vækst 7. Nordjylland til vands, til lands og i luften

1. Nordjyderne er nogle af landets flittigste pendlere Nordjyderne pendler i snit 21,5 km til og fra arbejde. Dermed indtager de en 2. plads blandt pendlerne i Danmark. I 2009 var den gns. pendlingsafstand for folk bosat i Nordjylland 21,5 km. hvilket er noget mere end landsgennemsnittet, der i 2009 lå på 19,1 km. Pendlere i Nordjylland overgås kun af befolkningen i Region Sjælland, der i snit pendler 25,2 km. 22 21 20 19 18 17 Gns. pendlingsafstand Region nordjylland Landsgennemsnit I de sidste 3 år er den gns. pendlingsafstand for nordjyderne steget med 10 pct., hvilket er en lidt større stigning end på landsplan, hvor pendlingsafstanden i snit er steget med 9 pct. En stor del af pendlerne i Nordjylland pendler internt i regionen, og mange pendlere arbejder i samme kommune, som de bor i. For de nordjyske kommuner ligger andelen af udpendlere på 27 pct. På landsplan ligger andelen af udpendlere på 44 pct. [Andelen af udpendlere angiver hvor mange af de, der er bosat (og i job) i en given kommune, der pendler til et job i en anden kommune]. De er især de nordjyske mænd, der tager en ordentlig pendlertørn. De pendler i snit 25,3 km, mens de nordjyske kvinder i snit pendler 17,3 km. De nordjyske mænd overgås kun af de mandlige pendlere i Region Sjælland, der i snit pendler 30,1 km, mens kvinderne i Region Sjælland i snit pendler 20,1 km. På landsplan pendler mænd 7 km mere end kvinder. De nordjyske mænd pendler 8 km mere end kvinderne, mens mændene i Region Sjælland pendler 10 km mere end kvinderne. Data om pendlingsafstande kommer fra Danmarks Statistik. 2

2. Det tager i snit nordjyderne 23 min. at komme på arbejde Det tager i snit nordjyderne 23 min. at komme henholdsvis til/fra arbejde, og deres gennemsnitlige rejsehastighed er 52 km/t. Når nordjyderne skal på arbejde, tager det i snit 23 min. og den gennemsnitlige hastighed for bolig-arbejdsstedsrejser er på 52 km/timen. Dette er den gennemsnitlige hastighed for alle typer af bolig-arbejdsstedsrejser, herunder både rejser i bil, med kollektiv transport og på cykel. Nordjyderne bruger i snit 53 minutter i trafikken om dagen og de transporterer sig i snit 41 km. Disse gennemsnit dækker alle transportformål (arbejde, fritid, uddannelse, ærinder, erhverv etc.) og de afspejler transporten for alle nordjyder, herunder både dem uden for og dem på arbejdsmarkedet, hvor sidstnævnte ikke tager på arbejde alle ugens dage samt i ferier m.v. 88 % af nordjydernes transportarbejde foregår med bil, mens 3 % foregår med bus og 3 % med tog. Når nordjyderne skal på arbejde vælger de primært at benytte bilen. 87 % af transporten til/fra arbejde foregår i bil, mens 3 % foregår med bus og 4 % med tog. 4 % af transporten til/fra arbejde foregår på cykel. De ovennævnte data er baseret på et særudtræk fra den såkaldte transportvaneundersøgelse (ofte forkortet som TU), der kortlægger danskernes transportvaner. Metoden er et stort antal interview med danskere (10-84 år) om transportadfærden dagen i går. Datagrundlaget er, en 4-års periode fra maj 2006 til april 2010. DTU Transport står bag transportvaneundersøgelsen. En række undersøgelser viser, at det er vigtigere for den enkelte, hvor stort det daglige tidsforbrug til transport er, end hvor stor den geografiske afstand er. Samtidig viser undersøgelser, at vi bruger nogenlunde samme tid på transport over tid, og at forbedringer/forringelser af transportsystemet ind e- bærer, at vi rejser længere/kortere. I gennemsnit er danskerne parate til at bruge ca. en time på transport pr. dag. 3. Nordjyske virksomheder: Prioritér infrastruktur Infrastruktur bør have højest prioritet. Det mener 43 pct. af de nordjyske virksomheder. I DI s Erhvervsklimaundersøgelse 2010 peger et stort antal virksomheder på, at infrastruktur og transportforhold er det område, som kommunen først bør tage fat på at forbedre. 43 pct. af de nordjyske virksomheder peger på infrastruktur og transport, mens 27 pct. mener at arbejdskraft og 26 pct. kommunens image er det område, som kommunen først bør tage fat på at forbedre. 3

I DI s Erhvervsklimaundersøgelse 2010 er knap 2.200 virksomheder i hele landet blevet spurgt om deres holdning til kommunernes erhvervsvenlighed. 252 nordjyske virksomheder indgår i undersøgelsen. 50% 40% 30% 20% 10% 0% Nordjyske virskomheder: Kommunerne bør først prioritere disse områder Transport og infrastruktur Arbejdskraft Image Skatter og afgifter 4. Trængsel ved Limfjorden Trængsel er primært noget man forbinder med de store byer. Trængsel er dog også noget man kender til i Nordjylland, hvor der dagligt er trængsel i op til flere timer ved Limfjordstunnellen. Hver dag krydser godt 60.000 biler Limfjordstunnellen. (Kilde: Vejdirektoratet) De sidste 10 år (1999-2009) er trafikken over Limfjorden steget med 32 pct. (Kilde: Vejdirektoratet) I dag er der dagligt i op til flere timer trængselsproblemer i Limfjordstunnellen, jf. nedenstående kort fra Vejdirektoratet. Kilde: Vejdirektoratet. 4

Der er udsigt til stigende trængselsproblemer. Infrastrukturkommissionen forventer, at 40.000 60.000 biler dagligt vil være berørt af trængsel i 2030. Kilde: Infrastrukturkommissionen 5. Dyrt når nordjyderne spilder tiden i trafikken Det er dyrt, når nordjyderne spilder tiden i trafikken. Der er små 300.000 pendlere i Nordjylland, og hvis de hver bruger blot 5 min. mere end nødvendigt for at komme til og fra arbejde viser DI beregninger at det hvert år vil koste samfundet 1,2 mia. kr. Det er dyrt for samfundet når tiden går til spilde i trafikken. Det går også ud over velfærden, fordi den enkelte får mindre tid til familie og fritidsaktivit e- ter. Det er dyrt når pendlerne spilder unødigt meget tid i trafikken. Der er små 300.000 pendlere i Nordjylland, og hvis de hver skal bruge bare 5 minutter mere på at komme henholdsvis til og fra arbejde, lyder regningen for spildtid i trafikken på 1,2 mia. kr. Udover pendlerne rammes erhvervstrafikken også af spildtid i trafikken. Det er dyrt, når erhvervstrafikken spilder tiden i trafikken, idet dyrebar arbejdstid går til spilde frem for at blive anvendt til produktive formål så som kundebesøg, salgsmøder eller effektive vareleverancer. Omkostningerne ved spildtid i trafikken kan værdisættes ud fra de såkaldte transportøkonomiske enhedspriser, som er nøgletal fra DTU Transport, der bruges til samfundsøkonomiske kalkuler. Når pendlere eller fritidsrejsende spilder én time i trafikken er den samfundsøkonomiske omkostning sat til 116 kr., mens en spildtime for erhvervstrafikken er sat til 488 kr. 5

Reelt er omkostningen ved spildtid i trafikken for pendlere højere end angivet ovenfor, idet spildtid i trafikken reducerer arbejdsudbuddet (nogle medarbejdere lægger færre timer på arbejdspladsen og nogle vælger deltids- frem for fuldstidsbeskæftigelse). Spildtid i trafikken har også indflydelse på, hvilke jobs potentielle medarbejdere er interesserede i og dermed, om stillinger besættes med ansøgere med de bedst mulige kvalifikationer. 6. God infrastruktur giver højere vækst Der er mange veje til at øge væksten. Gode veje er én af dem. 9 pct. af det danske BNP skabes i Region Nordjylland. (Kilde: Danmarks Statistik). Der er en snæver sammenhæng mellem kvaliteten af infrastrukturen og vækst. DI beregninger viser, at BNP årligt vil kunne øges med 0,1 procent, hvis vi får en bedre infrastruktur. I løbet af 10 år kan bedre infrastruktur altså øge velstandsniveauet med 1 procent. Et velfungerende og effektivt transportsystem giver både et direkte og et indirekte vækstbidrag. En reduktion af rejse- og spildtid er en gevinst i sig selv, og derudover er der afledte positive effekter i form af tiltrækning af investeringer, skabelse af nye muligheder for klyngedannelse og videndeling, øget produktivitet og øget specialisering og arbejdsdeling. 7. Nordjylland til lands, til vands i luften Den trafikale infrastruktur i Nordjylland rummer både veje, baner, havne og lufthavn. Aalborg Lufthavn havde i 2009 mere end 1 mio. passagerer og antallet af passagerer er steget med 70 pct. siden 2004. (Kilde: Danmarks Statistik). Der er ca. 11.887 km vej i Nordjylland, heraf er der ca. 187 km motorvej og 40 km. motortrafikvej. (Kilde: Danmarks Statistik). Nordjyllands Trafikselskab forventer at have godt 27 mio. passagerer i 2010. (Kilde: Trafikstyrelsen). Der er bane Aalborg-Hjørring-Frederikshavn og lokalbane Skagen- Frederikshavn og Hjørring-Hirtshals. Der er en række havne i Nordjylland, herunder Aalborg Havn, Frederikshavn Havn og Hirtshals havn. 6