3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets oppumpning har gennem de sidste 5 år ligget omkring 5. m 3 årligt. I 22 var oppumpningen på 4.525 m 3. Indtil for ca. 1 år siden lå den årlige indvinding over 12. m 3. Vandværket indvinder fra kun én boring, DGU nr. 89.856 (B1), som ligger i ca. kote 5 m. Boringens dybde er 35 m med filtersætning 3,5-34 m under terræn i smeltevandssand. Grundvandsmagasinet har ved vandværket en tykkelse på ca. 5 m. Prækvartæroverfladen forventes at ligge nær, hvad der svarer til dybden af indvindingsboringen. Det formodes derfor, at det ikke er muligt at finde vandførende sandlag i et dybere niveau i Kvottrup-området. Boreoplysninger tilkendegiver desuden, at der ikke findes andre grundvandsmagasiner i Kvottrup-området med nogen større udbredelse. Magasinet, hvorfra der indvindes, kiler ud i nordlig retning. Det ser ud til, at magasinet fortsætter i sydlig/sydvestlig retning med tykkelser på op til ca. 1 m. Måske skal magasinet opfattes som en kanaludfyldning af en mindre, langstrakt lavning i tertiæroverfladen. Nærmeste område med sammenhængende sandforekomster er et smalt bælte fra Kvottrup Skov til nord for Kasted Mose, hvor Kastedværkets Bukbæk -boringer er etableret. Dette magasin har sit dybeste niveau i ca. kote m. Grundvandsmagasinet er ved vandværket, samt syd og vest for Kvottrup, dækket af moræneler med vekslende tykkelser. Mod nord findes der flere sandlag (øvre magasin) oven over indvindingsmagasinet (nedre magasin), Indvindingsboring. hvilket antyder, at der er områder i flere retninger, hvor lerdæklagene oven over magasinet er ret tynde med deraf følgende risiko for lækage. Magasinforholdene er spændte ved kildepladsen, idet grundvandsspejlet ligger ca. 14 m under terræn. Da vandværket ligger nedstrøms i forhold til grundvandstilstrømning fra flere retninger (især fra sydvest til nordvest), vurderes grundvandsmagasinet til kun at have nogen beskyttelse jf. Definition af beskyttelsesklasser (delvis efter GEUS og Århus Amt, 1995). Der indvindes svagt reduceret, nitratfrit grundvand, med et højt sulfatindhold, der viser, at der er tale om relativt ungt grundvand, dannet under landbrugsarealer. Der er fundet BAM og bentazon både i råvandet og drikkevandet, men ingen af pesticiderne optræder i koncentrationer over grænseværdien for drikkevand. Begge stoffer bør følges nøje med årlige analyser fra råvand eller drikkevand. Da der kun er én boring på dette vandværk, er drikkevandsanalyser anvendelige til at beskrive udviklingen i grundvandet. Figuren på næste side viser indholdet af de 2 pesticider i råvand/drikkevand. Det fremgår, at indholdet er stabilt, og vandværket derfor kan opretholde forsyningen til forbrugerne, indtil der f.eks. er etableret en alternativ indvindingsboring eller lignende. Det skal bemærkes, at bentazon udelukkende anvendes i landbruget, og fund af bentazon er i god overensstemmelse med, at vandtypen viser, at der er tale om ungt, landbrugspåvirket grundvand. Kvottrup Vandværk 12 1 8 6 4 2,6,5,4,3,2,1 198 1984 1988 1992 1996 2 24 - mg/l skvalitet udvalgte parametre 27

Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området Vandværket har i perioden 1988-2 fået udført 15 analyser for klorerede opløsningsmidler, da vandværket tidligere blev vurderet som truet af registrerede depoter. Prøverne viser, at grundvandet ved Kvottrup Vandværk ikke er forurenet med klorerede opløsningsmidler. Sporstofanalyserne omfatter ud over nikkel en analyse for 7 stoffer i 21 samt en enkelt analyse for krom og cadmium i 199. Nikkelindholdet ligger omkring 2 µg/l, og et enkeltstående resultat på nikkel fra 199 på 14 µg/l må betragtes som en fejl. Arsen indholdet i drikkevandet ligger på ca. 1 µg/l, mod ca. 4 µg/l i råvandet.,1 BAM og bentazon - Kvottrup vandværk,8 Pesticider/µg/l,6,4 BAM Bentazon,2 1-1-97 1-1-98 1-1-99 1-1- 1-1-1 BAM og bentazon i drikkevand/råvand på Kvottrup Vandværk, 1997 til 21. 28

Mundelstrup Stationsbys Vandværk (751.2.33) Vandværkets indvindingstilladelse er på 12. m 3 /år. Igennem de sidste 4 år har den årlige indvinding været på ca. 12. m 3. I 22 var indvindingen på 1.586 m 3. Indvindingen faldt drastisk i 1993. Før den tid lå indvindingen over 16. m 3 årligt. Vandværket indvinder fra 2 boringer, DGU nr. 89.52 (59 m dyb, filtersætning 44-59 m under terræn) og DGU nr. 89.1317 (6 m dyb, filtersætning 46-6 m under terræn). Vandværket ligger nær jernbanen og lavt i forhold til det omgivende landskab. Opstrøms vandværket er der mest bymæssig bebyggelse (Mundelstrup Stationsby, Tilst og True). Der indvindes fra et ca. 1 m tykt lag med smeltevandssand. Det vides ikke, om sandet er gennemboret. Boreoplysninger viser, at sandmagasinet er udbredt i sydøstlig retning til Todderup. Desuden fortsætter magasinet sandsynligvis mod nordøst. Vandværkets boringer er etableret nær enden af en sidegren til Kasted-Lisbjerg-Lystrupdalen. Sidegrenen er næsten sammenfaldende med den topografiske dal, som bl.a. indeholder Geding Sø. Grundvandsmagasinet er ved vandværket dækket af en meget tyk lagserie, bestående af moræneler (> 4 m). Moræneleret fortsætter mod sydøst med ca. samme tykkelse. Fra syd for Mundelstrup Stationsby til Todderup findes der nær terræn en sandlagserie med en tykkelse på ca. 2 m (øvre magasin). Det formodes, at der ikke er hydraulisk forbindelse mellem dette sand og vandværkets grundvandsmagasin. Magasinet er spændt, idet grundvandets trykforhold svarer til et niveau kun ca. 2 m under terræn. Grundvandsstrømningen er rettet fra sydøst, hvor der formodes at ligge et grundvandsskel, ca. sammenfaldende med Viborgvejs forløb. Indvindingsboringer. Sammenholdes det tykke lerdæklag med oplysninger om de spændte magasinforhold, må grundvandsmagasinet betegnes som godt beskyttet. Grundvandet i begge boringer er svagt reduceret, nitratfrit og med et højt indhold af sulfat. Dette viser, at grundvandet er relativt ungt og kan være sårbart over for f.eks. pesticider. Inden for de sidste 2 år har der været et markant stigende sulfatindhold fra 6 til 1 mg/l. Parallelt hermed har der også været et stigende indhold af klorid. Mundelstrup Vandværk 12 1 8 6 4 2,6,5,4,3,2,1 198 1984 1988 1992 1996 2 24 - mg/l kvalitet udvalgte parametre. Begge vandværkets boringer er analyseret for op til 24 forskellige pesticider i perioden 1994-2, og der er ingen pesticider fundet. En enkelt analyse fra 21 for klorerede opløsningsmidler viste også, at vandet var rent. Der er analyseret for 7 sporstoffer i 21, herunder arsen samt for et par enkelte sporstoffer i 1987. Den sidste analyse viste et højt indhold af nikkel, men da alle andre hidtidige analyser ligger lavt, er det formentlig en analysefejl. Der er kun analyseret for arsen i råvandet, hvor indholdet ligger lige under grænseværiden, med 3,9 µg/l i den seneste analyse. 29

Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området Sabro Vandværk (751.2.37) Vandværket har nu en årlig indvindingstilladelse på 153. m 3. Tilladelsens størrelse blev gebyrnedsat den 29. maj 21 fra oprindelig 24. m 3 / år. Indvindingen har siden 1995 ligget mellem 12. og 13. m 3 årligt. I 22 var indvindingen på 124.839 m 3. Før 1995 lå indvindingsniveauet i størrelsesordenen 16. m 3 årligt. Sabro Vandværk indvinder fra i alt 3 boringer 2 boringer ved den gamle kildeplads nord for byen (DGU nr. 78.272, 48 m dyb og DGU nr. 78.538, 5 m dyb) og en enkelt boring ved den nye kildeplads, vest for byen (DGU nr. 88.112, 57 m dyb). DGU nr. 78.272 er for tiden ude af drift. Ved den gamle kildeplads er boringernes filtre sat henholdsvis 23,5-35 og 4-5 m under terræn. Der er tale om et frit grundvandsmagasin, idet grundvandsspejlet er beliggende under eller nær undergrænsen af det 13-18 m tykke, dækkende morænelerslag. Sandmagasinet er ikke gennemboret. Den geofysiske kortlægning antyder, at magasinets bund ligger i 6-8 m s dybde samt, at magasinet bliver dybere i østlig/nordøstlig retning (Ristrup- Grundfør-Ødum-dalen). Den sydlige boring er filtersat i ca. samme niveau som de øvrige boringer. Lerdæklaget er her kun på 11 m. Sandserien er gennemboret og er 55 m tyk ved vandværket. Undergrunden består af tertiært ler i form af Lillebæltsler. Magasinet er frit med et grundvandsspejl i ca. samme niveau som de øvrige vandværksboringer. Indvindingsboringerne vurderes til at være etableret i det samme grundvandsmagasin. Geofysiske målinger viser, at sandet især nær den nye kildeplads er uden lerdække. Sammenholdt med de frie magasinforhold og grundvandets strømningsretning (rettet fra syd mod nord eller sydøst mod nord- Indvindingsboringer. vest) vurderes grundvandsmagasinet til at være meget sårbart. Vandværket har da også, på baggrund af en uheldig udvikling i vandkvaliteten, aktiviteter i gang med henblik på at finde en egnet lokalitet for en ny kildeplads. Alle boringerne indeholder nitrat. Boring DGU nr. 88.112 indeholder desuden jern og er formentlig filtersat hen over redoxgrænsen. Denne boring indeholder samtidig ca. 6 mg/l sulfat, hvilket viser, at noget af grundvandets nitrat er reduceret ved hjælp af pyrit. indholdet i DGU nr. 78.272 har udvist en stigende tendens i perioden 1987 til i dag, og nitratindholdet ligger nu på ca. 45 mg/l, hvilket er meget tæt på grænseværdien på 5 mg/l. holdigt grundvand er normalt meget ungt, med en forventet alder under 3 år. Derfor er der en forøget risiko for 12 1 8 6 4 2 Sabro Vandværk 198 1984 1988 1992 1996 2 24,6,5,4,3,2,1 - mg/l kvalitet udvalgte parametre. forurening med miljøfremmede stoffer, herunder pesticider. Samtidig er vandkvaliteten på vandværket meget afhængig af omfanget af nitratudvaskning i det grundvandsdannende opland. Der er analyseret for pesticider med op til 26 forskellige stoffer i perioden 1995-21. Der er fundet BAM under grænseværdien i én af de 3 boringer, nemlig DGU nr. 78.272, der også er den mest nitratholdige og korteste af de 3 boringer. Der er ikke påvist andre pesticider. Fund af BAM er i god overensstemmelse med, at der indvindes ungt vand. Der er analyseret for 7 sporstoffer i 21, i 2 boringer, hvor der blev fundet et lavt arsenindhold omkring 1 µg/l. Det samme indhold kan genfindes i drikkevandet. De 2 dybeste boringer er analyseret for BTEX og klorerede opløsningsmidler. I DGU nr. 88.112 var der i 1995 fund af 3 BTEX-komponenter lige over detektionsgrænsen, hvilket ikke siden har kunnet genfindes. Tilsvarende er et enkelt fund af trichlorethylen lige over detektionsgrænsen i DGU nr. 78.538 heller ikke genfundet. Selv om det er sandsynligt, at der er tale om laboratoriefejl, er der fortsat behov for ekstra prøver fra disse boringer, før det med sikkerhed kan afvises, at der var tale om forurening. Endelig er der lavet en enkelt analyse for MTBE og intet er fundet. 3

Todbjerg Vandværk (751.2.47) Todbjerg Vandværk har en indvindingstilladelse på 35. m 3 /år. Indvindingen har været svagt faldende i de sidste 5 år fra et niveau på ca. 2. m 3 /år. I 22 var indvindingen på 17.858 m 3. Vandværkets indvinding har tilbage i 1986 været helt oppe på ca. 46. m 3. Der indvindes fra 2 boringer, B1 (DGU nr. 79.25, 5 m dyb, filter 4,8-48,9 m under terræn) og B2 (DGU nr. 79.711, 62 m dyb, filter 42,3-51,3 m under terræn). Der er tale om indvinding fra et grundvandsmagasin, bestående af mellem/groft smeltevandssand. Den prækvartære undergrund ved vandværket består af Eocænt Lillebæltsler fra ca. 52 m under terræn. Sandet er dækket af 35-4 m moræneler. Nord og øst for Todbjerg synes moræneleret at tynde ud og måske endda være fraværende nogle steder. Grundvandsmagasinet vurderes til ikke at have hydraulisk forbindelse til magasiner i den dybe Haar-Trige- Elsted-dal. Der kan dog godt være forbindelse til øvre magasiner sydvest for vandværket. Desuden er der sandsynligvis forbindelse til den dybe dal nord for byen, mellem Todbjerg og Hårup, Spørring-Todbjerg-dalen, hvori bunden består af Danienkalk. Potentialebilledet for området viser, at det er svært entydigt at afklare, hvorfra grundvandet strømmer til vandværkets boringer. En ny synkronpejlerunde viser dog, at indvindingsoplandet ligger syd for byen. Der foregår imidlertid også tilstrømning mod Todbjerg fra nordøst, men øst for byen (Todbjerg Præstemark og syd herfor) ligger et saddelpunkt, som betinger, at der herfra strømmer vand mod nordvest (Spørring-Todbjerg-dalen) og sydøst (Haar-Trige-Elsted-dalen ved Hjortshøj). Grundvandsbeskyttelsen er uafklaret. Tilsyneladende er den god, men alligevel er der forskel i vandkvaliteten på de 2 boringer, som antyder, at der Indvindingsboringer sandsynligvis strømmer vand til boringerne fra flere retninger. Dermed tilføres sikkert vand med forskellig alder. Råvandet er reduceret til stærkt reduceret med et højt ammoniumindhold, og et fosfatindhold, der ligger omkring grænseværdien for drikkevand. indholdet i DGU nr. 79.25 er lavt og viser, at vandet er sulfatreduceret, mens den anden boring, DGU nr. 79. 711, har et stærkt stigende sulfatindhold, der fra 1993 til i dag er steget fra ca. 2 mg/l til ca. 5 mg/l. Dette er et udtryk for, at yngre vand trækkes til af indvindingen. Det stærkt reducerede vand i DGU nr. 79.25 har formentlig en lang opholdstid i magasinet (> 5 Todbjerg Vandværk 12 1 8 6 4 2 198 1984 1988 1992 1996 2 24,6,5,4,3,2,1 - mg/l kvalitet udvalgte parametre. år), mens den anden boring repræsenterer yngre vand, måske med en alder på omkring 3-5 år. Vandværket er velbeskyttet med hensyn til nitratforurening. Der er analyseret for pesticider med op til 26 forskellige stoffer i perioden 1994-21. Der er fundet BAM tæt på detektionsgrænsen i DGU nr. 79.711, der også vurderes til at have det yngste vand. Der er ikke påvist andre pesticider. Fund af BAM er i god overensstemmelse med, at der trækkes yngre vand til boringen. Der er i DGU nr. 79.711 analyseret for 7 sporstoffer i 21. Arsenindholdet ligger på 2 µg/l. Den mest reducerede boring, hvor der er størst risiko for høje arsenindhold, er ikke analyseret. et har et lavt indhold af arsen på 1 µg/l, hvorfor arsenfjernelsen ser ud til at fungere fuldt tilfredsstillende. Begge boringer er analyseret en enkelt gang for klorerede opløsningsmidler. I DGU nr. 79.25 var der fund af kloroform nær detektionsgrænsen, men der er ingen opklarende analyse. Der er stor sandsynlighed for, at der er tale om laboratoriestøj, men en supplerende analyse bør udtages. 31