Trekantede grave i Norge Gravhøje formet som en trekant findes i flere af Norges landskaber - i området omkring Stavanger og syd for Bergen - omkring Trondheim samt syd for Oslo ved Sandefjord. Her findes flere forskellige typer af grave af forskellig form fra jernalderen, hvoraf mange er omgivet af stensætninger. Mest almindelig er den runde høj og herefter den aflange, hvor sidstnævnte varierer meget i formen og enkelte høje kan op-fattes som firkantede. En mere sjælden form er de trekantede og ovale høje. Vi bliver lidt i statistikken og ser på de samme tal udtrykt i procent af samtlige kendte fund i Norge på nævnte tid. Stavanger amt udgjorde 23,9 % for stenalderen, 35,4 % for bronzealderen, 15,6 % for den ældre jernalder og 6,7 % for yngre jernalder. Udover den almindelige trekantede grav omgivet af lave randsten, findes yderligere en norsk variant som en trekantet stenlagt (brolagt) plads omgivet af rejste sten. De stenlagte pladser findes ligeledes som kredsformede, runde og firkantede. Heller ikke fladmarksgrave mangler i de norske landskaber. Kun et meget lille antal af gravene i de nævnte områder er systematisk undersøgt og derfor savnes en faglig samlet sammenligning af de norske brandgrave. Rogaland Stavanger amt hed i gammel tid Rogaland, der i middelalderen afløstes af betegnelse Rygjafylki. Landskabets enkelte dele var opdelt i Ryfylke, Jæderen (Jæren) og Dalene. Et estimat over fordelingen af forhistoriske jordfund blev i Norge opgjort år 1884 for amtet, således - Ryfylke Jæderen Dalene Sum Stenalderen (3900-1700 f.kr.) 35 477 22 534 Bronzealderen (1700-500 f.kr.) 10 47-57 Ældre jernalder (500 f.kr.-550 63 199 39 301 e.kr.) Yngre jernalder (550-800 / 89 137 26 252 1050 e.kr.) Sum 197 860 87 1144 Ryfylke Suldal kommune hører til det nordøstligste i Rogaland fylke og støder - mod nord - op til Røldal i Hordaland fylke og - i øst - til Vinje i Telemark fylke. Gården Hovtun ligger ca. 10 km i lige linje mod øst fra Sand. På en skråning nordøst for bebyggelsen findes en større rundhøj og lidt sydvest for denne ses en række små høje i det flade landskab. Øst for kirken ligger en større gravplads med 21 høje, heraf 11 runde og 10 trekantede samt 1 brolagt kreds. Samtlige grave blev systematisk undersøgt år 1870. Heraf var 18 høje tomme og ellers indeholdt gravene kun et tyndt lag af kulrester. Kun i en enkelt trekant med indbuede sider blev der fundet brændte ben. I 5 høje fandtes forskellige oldsager som to langbryne, to bisler med ringe, en del jernklinknagler, rester af to sværd, et økseblad, en 1
spydspids, et kniv- og et spydblad - samt et rundt kar af klæbersten. Gravene fordeler sig med 4 flade triangulære med rette sider fra perioden 500 f.kr.-550 e.kr. Fra perioden 200-1050 e.kr. ses 4 trekanter med indbuede sider. Denne form har en jævn stigning fra kanterne ind mod midten og måler ca. 6-8 m fra centrum til en af de udskydende spidser, er fra 0,4-1,8 m høje og omgivet af lave randsten. En variant er 2 trekanter med lidt udafbuede sider, der måler ca. 14 m fra centrum til en af de udskydende spidser og er ca. 1,5-2,0 m høje - ligeledes omkranset af lave randsten, som de andre. Nordheim ligger på den vestlige side af næsset ved Karmsundbroen, der går over til øen Karmøy. Gravpladsen blev registreret og optegnet af arkæologer årene 1825 og 1842. Tæt på fjorden ligger en lettere ophøjet trekant med indbuede sider, der måler ca. 25 m fra centrum til en af de udskydende spidser og er ca. 1,25 m høj. I midten af trekanten - og i hver spids - er placeret fem bautasten varierende i højde fra 2,5 til 5 m. År 1901 blev der fundet romerske mønter og et romersk bronzekar ca. 2 m fra midterstenene. Karret indeholdt en tøjbylt med brændte ben og bjørneklør. Den trekantede grav fra Nordheim. Gravfundet er markeret med et R. Storhøjene ved Salhusstrømmen Salhushaugen nord for Avaldsnes har en diameter på 43 m og ca. 4 m høj, indeholdt pilespidser, keramik og træredskaber bl.a. spader. Prøver C14 af træværket daterer højen til perioden 530-660 e.kr. Ingen grav er fundet i højen men et lag trækul nederst i højmaterialet. Kun få høje findes i området fra denne periode. Storhaug ligger på gården Gunnarshaug nord for Avaldsnes, har en diameter på 45-50 m og er 5-6 m høj og er den største på Karmøy. I 1886-87 blev højen udgravet og afdækkede et 22,5 m langt roskib med kølen nedgravet 3 m under bakkeniveau. Skibets gravkammer indeholdt 2 frankiske sværd, fyrstål, 1 bronzering, smederedskaber, smykker bl.a. en guldarmring og to sæt spillebrikker - et af glas og et af rav. I graven fandtes tilmed resterne af en mindre båd og en hest. Graven er dendrokronologisk da- View med Karmsundbroen og de fem bautasten kaldet "de fem dårlige jomfruer". Tæt ved trekanten ligger en høj omgivet af en stenkrans og lidt mod syd ses en anden, men aflang høj. Nord for trekanten ligger en del små og større høje samt en stor høj, der ved udgravningen afdækkede en messing kedel indeholdende aske og brændte ben. I området langs Karmsundet ligger tre større interessante gravhøje. Guldarmring fra Storhaug, Karmøy. 2
Kort over oldtidsminder ved Salhusstrømmen. Kilde: Håkon Reiersen. teret til sommeren år 779 e.kr. og skibet skønnes Hjelmeland ligger i området ud mod Boknafjorden og øen Ombo og her findes flere områder med bygget ca. 770. gravpladser fra jernalderen. Vik(a) ligger mod nord og tæt på fjorden ved Grønhaug ligger på gården Bø i Torvastad, har en diameter på 30 m og er 4 m høj. Udgravningen Erford broen og har en gravplads med en langi 1902 afdækkede et 15 m langt skib med rester- høj, 6 runde høje og en trekant, hvis langsider måne af et gravkammer. Fundmaterialet viste dun ler ca. 13,8 m og er ca. 5,6 m høj. Lidt nærmere havet ligger en langhøj - ca. 20 fra dyner, fragmenter af billedvæv, 1 bronzering og små stykker klædestof. Graven er dendrokro- m lang og 3,8 m bred - i hvis hjørner, der har stået nologisk dateret til perioden 790-95 e.kr. Træ- bautastene. arbejdet på Grønhaugskibet og Osebergskibet er I Årdal sogn - ligger Mele eller Mæle på en lav udført på samme værft. slette og tæt på, hvor Storåen udløber i fjorden. På den vestlige side af Karmøy lå tidligere et Her ligger et gravfelt med 17 rundhøje 11-15 m i mindre gravfelt i Stava, hvor der år 1838 lå 3 diameter og 1,7-2,5 m høje samt 5 langhøje mellem 9-20 m lange og 4-6 m brede. Der er indtil flere trekanter med 13-16 m indbuede sider. trekanter omkranset af randsten. Skitse af Grønhaug-skibet. Kilde: Shetelig 1902. 3
I alt 8 trekantede grave med 5-9 m langsider ses ligeledes ved Valheim gårdene. En trekant med indbuede sider ligger på en 'mo' ved Soppaland. Gravens sider måler ca. 16 m i længden og 0,5 m i højden, er omkranset af randsten og i hver spids står en bautasten. Specielt for nævnte trekant er, at i midten af graven findes endnu en brolagt trekant med 4,7 m lange sider. Gravpladsen indeholder desuden mellem 9-13 runde høje samt en langhøj. Jæren Trekantede grave i Stava, Vest-Karmøy. Kilde: Neumann. I Hagøynas omegn og gården Haga i Sola ligger 3 runde stensætninger, 1 høj samt 2 trekanter med indbuede sider. Trekanterne ligger tæt ved strandkanten på øens nordside og den ene har 8 m langsider og er 0,5 m høj samt med en kordelængde på 16 m mellem den østlige og vestlige arm. Den anden trekant har en kordelængde på 25 m mellem den østlige og sydvestlige arm og 27 m mellem den sydvestlige og nordvestlige arm. På gården Risa nævner Nicolaysen en trekantet grav som var 25 skridt i hver kant ca. 18,75 m. Beliggenheden er i dag ukendt. Længere mod syd ligger Kolnes, der kan opdeles i Nord-Kolnes og Sør-Kolnes. I den nordlige del er registreret 13 grave heraf 10 høje og 1 trekant (stjerne) med 15,8 m mellem armene og 0,3 m i højden. I Sør-Kolnes lå tidligere en gravplads med 11 høje af forskellig størrelse omtalt i 1862, deriblandt 1 firkantet grav, 2 rektangulære samt 3 runde høje. Det skønnes at mindst 2 trekanter har eksisteret på gravpladsen, hvoraf den ene havde 6 m lange sider og var 0,7 m i højden. Trekanten - nævnt af Nicolaysen - havde ca. 14 m lange sider med en rejst bautasten i hver spids og er dateret til perioden 250-800 e.kr. I hele Rogaland er der generelt registreret henved 44 gravfelter med omkring 95 trekantede eller stjerneformede grave. På strækningen fra Sele i nord til Kvassheim i syd, er der registreret over 600 grave fra jernalderen fordelt på større og mindre gravfelter. Syd for Stavanger lå tidligere Klepp herred - der i nord grænsede til Håland og Høiland - mod øst til Time og mod syd til Hå. Håland og Sola sogn omfatter desuden den øverste del af næsset, der støder op til den berømte Hafrsfjord. Næsset kaldes Fjøreneset og strækker sig fra Jåsund i nord til Sømme i syd og her ligger indtil flere trekantede grave. 4
Akvarel af trekanten på Sele strand. I Sele og Klepp ligger en stor trekant omkranset af randsten, der måler ca. 10 m fra centrum til én af de udskydende spidser og er ca. 0,7 m høj. Hele trekanten med indbuede sider er desuden brolagt med sten og blev restaureret i 1935. Trekanten ligger i et større gravfelt på stranden, hvor der desuden ligger en række småhøje. Lidt længere mod nordøst ligger en langhøj - ca. 11 m lang og 2 m bred samt en rundhøj. I Hå og på stranden syd for Hå-elvens udløb ligger en meget stort gravfelt med omkring 60 gravhøje omkranset af randsten. Gravene har forskellig form og størrelse, hvoraf 30 er rundhøje, langhøje og firkantede - og en enkelt bådformet. Gravpladsen blev systematisk undersøgt i 1954. Nordvest i gravfeltet ligger 2 trekanter. Den største med indbuede sider har en sidelængde på ca. 10-15 m og er omkranset af randsten og den anden har en sidelængde på 15 m. Mandsgravene indeholdt bl.a. sværd og våben og kvindegravene perler, spænder og spinderedskaber. Desuden viser oldsagerne forskellige redskaber og lerkar. forskellige oldsager som fire perler af glas og bronzetråd, en bryne af kvarts og et lille stykke flint. Desuden stykker af klingen af et tveægget sværd, fragmenter af en jernskjoldbule, et beslag samt nogle jernklinknagler. Alt fra yngre jernalder. Trekanten har 7-8 m lange svagt indbuede sider og en højde på ca. 0,6 m. I midten er placeret en 3 m høj bautasten og i hver af de tre spidser står en mindre sten. I det sydvestlige hjørne lå 2 jernklinknagler. Skei i Sparbu er det største gravfelt i NordTrøndelag. Feltet ligger på højdedraget ved Heistad og indeholder ca. 116 oldtidsminder, hvoraf en del er runde, ovale og trekantede samt 3 bautasten. De største høje er mellem 17-20 m i diameter og feltet indeholder 6 trekantede grave. To tre- Nord- og Sør- Trøndelag Åfjordens præstegæld bestod tidligere af Aa - og Jussund sogne og omfattede et område mellem fjordene Åfjorden og Skråfjorden. På Dragseidet mellem de to fjorde findes en stor gravplads med over 40 runde og aflange høje af sand, en stenlagt kreds samt en trekant. Gravene blev systematisk undersøgt i 1874. Heraf var 3 høje tomme og ellers indeholdt gravene kun et lag af kulrester. I 3 af de runde høje blev der fundet brændte ben. I 2 rundhøje - 28-46 m i omkreds og mellem 1,5-2 m høje - fandtes View over Skei gravfelt. 5
kanter er mindre med indbuede sider og resten er af typen stjerneformede, hvor den største har 20 m lange arme. En skibssætning blev undersøgt i 1986 og viste sig at være en kvindegrav der indeholdt et stort trekantet bronzekar, en træbøtte med bronzebeslag, en bronzeøkse og en bronzesmykke. Yderligere fund er et skålformet spænde og hesteseletøj. Graven er dateret til ca. år 800 e.kr. Interessant er det, at fire af de nævnte genstande er produceret i Irland. Gravfeltet er generelt dateret til perioden 500-800 e.kr. I Levanger - på Kaustangen - ligger en gravplads med ca. 17 høje, rund- og langhøje, en skibsformet samt to trekanter - og flere bautasten. I Oppdal - og i nærheden af præstegården i Vang - ligger et gravfelt med over 800 store og små høje, heraf mange rund- og langhøje samt en trekant med svagt indbuede sider. Gravfeltet er den største samling af grave, der findes i Norge. Der er en del brandgrave fra ældre jernalder - men størsteparten af de registrerede grave er fra yngre jernalder, dog de fleste fra vikingetid (800-1050 e.kr.). Nyere udgravninger viser, at feltet har haft en brugstid med start fra 400-600 e.kr. En del grave fra ældre jernalder er traditionelt omkranset af en række lave randsten. Der er foretaget undersøgelser af 15 grave på pladsen - heraf 8 grave i 1966-67. Gravgodset omfatter jernsværd og -spyd, knive, økser, pilespidser, seletøjs udstyr og diverse redskaber. Fra kvindegravene findes især bronzesmykker og redskaber. Enkelte fund som våben, View over gravpladsen i Vang - Oppdal. bronzesmykker og glasperler fra yngre jernalder vidner om kontakter overregionalt inden for det skandinaviske område. I 1989-90 fandt man en række sværd og keltiske oldsager fra vikingetid, hvilket peger på internationale forbindelser. En række fund som smykker, glasperler og finere våben menes at have oprindelse fra de britiske øer. Størrelsen på højene er, at ca. 50 høje har en diameter på mellem 3-5 m og ca. 20 høje måler 11-20 m. Studier af placering og form på gravene viser, at højene danner grupper i gravfeltet, der er klart afgrænsede og samtidig konstateres, at visse dele af feltet har været i brug samtidig gennem hele yngre jernalder. I Lade sogn og Nedre Ranheim ligger 18 rundhøje af forskellig form og 3 langhøje samt en trekant og nogle bautasten, fordelt over et større område. View over Hå gravfelt. 6
Generelt er der i Nord-Trøndelag registreret 70 trekantede grave, hvoraf de 45 er af typen stjerneformede. Flertallet er beliggende i området omkring den indre Trondheimsfjord i landskaberne Levanger, Verdal og Steinkjer. I Sør-Trøndelag kendes til 18 trekantede grave fordelt på 7 forskellige felter. Kun to af disse grave er stjerneformede. Stjerneformet grav på Edøya. Syd for Trondheim - på en række af øerne ved kyhordaland sten - findes en del trekantede grave i Møre og Romsdal, hvor der tidlige er kendt til mellem 4-6 I Ålands sogn - i Øster- og Vester- Eide - findes 6 gravpladser med trekanter. rundhøje, en firkant, en langhøj, 2 trekanter med På Edøya ligger en trekant (stjerne) med ca. 5 indbuede sider og en del bautasten. Trekanterne m lange arme og 8 m mellem spidserne, omgivet findes på gården Østre Eide i Vindafjord, hvoraf af randsten og dækket af et til to lag strandsten. På gravfeltet Løykja i Sunndalen findes 200300 bevarede oldtidsminder, hvoraf 3 triangulære grave med lige sider på mellem 3-4 m og 1 trekant (stjerne) med kraftigt markerede arme og 14 m mellem spidserne samt ca. 1,0 m i højden. På Sandøy findes 2 triangulære grave og på Midøja findes en trekant på Høgsetneset. I Giske på Godøja findes endnu en trekant med indbuede sider samt i Jelkrem på Bergsøja. v én måler 7,5 m med en højde på 0,6 m og en anden måler 12-13 m mellem armene med en højde på 0,6 m. På den lille ø Halsnøy findes overraskende i alt 9 anlæg. Gården Sjo i Kvinnherad gravfelt har en del runde høje, flere langhøje og en firkantet samt flere trekantede grave. Her lå tidligere en triangulær grav samt 4 trekanter med indbuede sider. hvoraf en måler 10 m og en anden 14 m. På området med Halsnøy kloster ligger en såkaldt tre-stens-grav opbygget af tre større sten omkrandset af en stenring. Denne stenring blev tidligere kaldt for Tingpladsen. På Moster udfor Bømlafjorden i området Tot- Gravfeltet Løykja i Sunndalen. 7
land ligger en gravplads ved havet med 5 rundhøje og en trekant med ca. 4,5 m lange sider. Nicolay Nicolaysen: Norske fornlevninger, En oplysende fortegnelse over Norges fortidslevninger, 1862-1866. Foreningen til norske fortidsminnesmerkers bevaring. v Gravfeltet i Kvassheim i Hå er det største på Jærkysten med oprindeligt ca. 250 grave og med en boplads, der var i brug udover yngre jernalder. De ældste grave indeholdt næsten ingen oldsager udover dragtspænder, lerkar og få redskaber. I de yngre grave er der fundet flere oldsager som perlekæder, spænder, spinderedskaber, kamme, pincetter, sigter, syle, synåle, bryner, terninger og spillebrikker. Generelt ses det at kvindegravene dominerer og de rigeste fund er fra langhøje. Den mest kendte grav - fra netop Kvassheim - er en ubrændt kvindegrav fra ca. år 400 e.kr. I graven lå to korsformede spænder, en lang perlekæde, et spindehjul, ler- og trækar - og et bronzespænde som viser to hjorte (se figur). Kun et par få lignende spænder i Norge og Danmark er formet som et hjortedyr. Föreningen til Norske Fortidsmindesmerkers Bevaring - 1868. Aarbøger for nordisk oldkyndighed og historie: Bind 3-4 1869. Det kongelige norske videnskabers selskabs skrifter 1879. Håkon Reiersen: The Central Place of Avaldsnes Area, SW Norway - An Analysis of Elites and Central Functions along Karmsund 200 BC-AD 1000. Master Thesis. University of Bergen 2009. Mari Krogstad Samuelsen: Fortidens bosetning i nåtidens landskab - Sosiale aspekter ved registrerte gravanlegg og gravgods fra jernalderen på Fjøreneset. Masteroppgave i arkeologi. Universitetet i Bergen 2011. v Dragtspænde med hjorte fra Kvassheim. Ina Kuhnle: Trekantede og stjerneformede anlegg i Rogaland og Hordaland. Masteroppgave i arkeologi. Universitetet i Bergen 2013. Ensidig fokus alene på trekantede grave afspejler ikke nye innovative impulser. Trekanterne må ses i en kontekst med udviklingen i kulturlandskabet med hustofter, udgårde, kvægveje og kogegruber. 2011 - Karsten Krambs, version 1.7-11. november 2014. Et nyt fænomen - stenstrenge - viser sig i landskabet. Sammenholdes alle faktorer med, at der sker en ændring i bosættelser, landbrug og kvæghold - en indmark-udmark-struktur - ses stenstrengene at samle, forbinde og adskille de mange nye smågårde. Arkæologiske undersøgelser på Jæren viser denne tendens fra omkring 200 e.kr. På mit site findes en case study 'Trekantede grave i Östergötland' der behandler bla. trekanterne versus stenstrenge. Gravene i Viken - Østfold og Vestfold - behandles i særskildt fil. Trekanter med indbuede sider fra Hå strandgravfelt. v 8
9