Risikoidentifikation, risikoanalyse samt kapacitetsanalyse
1.1 Risikoidentifikation Risikoidentifikation har til formål at kortlægge de risici, der findes i kommunen. Dette er en proces som indeholder identifikation af risikoobjekter og identifikation af hændelser. Dette har været en proces, der har involveret redningss forskellige personalegrupper samt flere parter i lokalsamfundene. Således har der været afholdt møder med virksomheder og indsatspersonale. Indsatsledere har afholdt brainstormings, udrykningsrapporter er gennemgået, erfaringer fra brandsyn er inddraget og endelig har et indgående og langvarigt lokalkendskab hos indsatsledere og beredskabschefer været et uvurderligt redskab. Naboberedskaber har også spillet en væsentlig rolle og inspireret processen. Endvidere har beredskabsstyrelsens værktøjer og materialer været en god hjælp. I følgende afsnit anvendes flere udtryk, som kort forklares da disse i denne sammenhæng har en helt specifik betydning. Hændelser er ulykker, som kan forekomme i forbindelse med risikoobjekter som forsamlingslokaler, motorveje, industri o.lign. En risiko er en potentiel hændelse som brand, nedstyrtning eller en kombination af en potentiel hændelse og et objekt som f.eks et forsamlingslokale. Risikoobjekter er objekter som forsamlingslokaler beboelsesejendomme, lagerhaller etc., hvor der kan ske skader på personer, ejendom og miljø. En risikogruppe består af risici af samme karakter i denne rapport er en anvendt risikogruppe f.eks. brand i beboelse. En risikomatrice er et diagram som er sammensat af dimensionerne hyppighed og konsekvens. Matricen kan bruges til at give et overblik over forskellige risici. Udvalgte risici er de risici, som udvælges til videre analyse og tilsammen skal give et repræsentativt billede af kommunens risikoprofil. Kommunens risikoprofil er en beskrivelse af de risici som efter redningss mening har betydning for dimensionering af kommunens redningsberedskab. I første fase af processen er der identificeret 5 temaer, som vurderes at dække over kommunens risici. Temaerne er: Beboelse Evakueringstunge objekter Industri og erhverv Natur, mark og gårde Infrastruktur og transport. I arbejdet med identifikation af hændelser er inspirationslisten fra Håndbog i risikodimensionering anvendt sammen med udrykningsrapporter, viden og erfaring høstet ved brandsyn samt indsatsledernes mangeårige erfaring. 2/35
Inspirationsliste over hændelser: Brand Eksplosioner Sammenstyrtninger i bygninger Sammenstyrtninger i naturen, ved oplag af løst korn foderstor og ved råstofudvinding Fastklemning i maskiner Markante vejrfænomener Miljøuheld/udslip af farlige stoffer Trafikulykker Søredning Nedstyrtning af fly Evakueringsopgaver- og rømningsopgaver Indkvarteringsopgaver Redning i højden Nedenstående skemaer angiver de identificerede risikoobjekter tematisk. Endvidere angives resultatet af de næste trin i processen, udvælgelse af repræsentative risici samt scenarier med begrundelse alene for at give et samlet overblik. Indsæt bilag: Tema Risikoobjekter Hændelse Sekundære bygninger som udhuse, skure etc. Brand Kolonihavehus Skur/udhus 1 familieshuse 1 plans hus Identificerede risici/begrundelse Brand i 1 plans hus vurderes repræsentativ for gruppen, da Brand i parcelhus denne boform er dominerende Brand i villa for kommunen og hændelsen brand forekommer hyppigt. Valgt scenarie Repræsentat iv for gruppe X Begrundelse Scenariet er valgt, da indsatstaktikken og bemandingen vil være gældende for de fleste identificerede risici i gruppen. Tænkt risi(t)/ Reel risici(r) R Beboelse hus i flere plan sammenhængende bebyggelse fast tag sammenhængende bebyggelse stråtag sommerhus stråtækt hus Etageejendomme lejlighed ny lejlighed ældre Brand i sommerhus Brand i ældre lejlighed Skorstensbrand skorstensbrand stråtag skorstensbrand fast tag Skorstensbrand med stråtag Bygninger Beboelsesejendommeejendom Sammenstyrtning 3/35
Tema Risikoobjekter Hændelser Identificerede risici/begrundelse Valgt scenarie natophold Brand Daginstitution Hotel og restauration Brand på Hotel Efterskole Brand på Efterskole Fængsel Brand på lukket institution/fængsel. Brand på "Grenen" Bygningens beskaffenhed besærliggør indsatsen. Kræver samarbejde med flere myndigheder. Brand på disse institutionstyper er Brand på Sygehus ressourcekrævende ifht. personredning. Plejeinstitution/Hospital(Sociale foranstaltninger og sundhedsvæsen) Brand på Plejehjem Brand i plejebolig Sommer kolonier Evakueringstunge bygninger og pladser u. natophold Forsamlingslokale Museum Dyreparker Festplads Festival Idrætshal Spejdercentre Svømmehal Kattegatcentret (Forsamlingstelt) Fredede bygning/museumsaktivitet Brand på Slot Evakueringstunge objekter Repræse Tænkt ntativ for (T)/ gruppe Begrundelse Reel(R) Indsatstaktik og bemanding vurderes som dimensionsgivende ifht. X gruppen. Scenariet er valgt da der er mange ressourcekrævende evakuenter, flere etager, ældre bygning med besværlige adgangsvej. Dette vurderes som X repræsentativt for gruppen. Undervisningsfaciliteter Folkeskole Miljø Svømmehal/chlor/saltsyre Udslip/spild Brand på folkeskole Miljøuheld med saltsyre og chlor i svømmehal 4/35
Repræsen tativ for Tænkt(T) Tema Risikoobjekter Hændelser Identificerede risici/begrundelse Valgt scenarie gruppe Begrundelse /Reelt(R) Forsyningsvirksomhed Brand El installation Transformator lille Brand i transformer Transformator stor Nedfaldne elledninger Produktionsvirksomheder, grafisk virksomhed, oplagrings- og pakhusvirksomhed, handel og reparation, råstof virksomhed Containerpladser Korn og foderstof brand i korn og foderstof Tankstation Brand i butik på tankstation Tømmerhandel Brand i træoplag Tømmerhandel, Fjernvarmeværk Virksomhed (miljøfarlig)(daka/dlf Trifoleum) Gasoplag Værksted Sprøjtemalingsværksted Brand i sprøjtemalerværksted, Grafisk virksomhed Brandfarlige oplag (FDO) Erhvervsejendom erhvervscenter Butik/tankstation Industri og erhverv Butik Repræsentativ for gruppe da der er stor Brand i superbrugsen Valgte scenarie giver et rimeligt brandbelastning, stor personbelastning billede af valgte risici i og flere objekter af denne type i kommunen. kommunen. Endvidere vurderes indsatskapaciteten for denne risici repræsentativ. X T Ældre mølle Pumpestation Olielagre Rensningsanlæg Vindmølle Silo Filter v. silo Container/affald Minicontainer (10 fod) el. 250l Container Brand i container Container med fyrværkeri Affaldsoplag/skrotophug Affaldscontainer Erhverv generelt Hændelser som kræver redning Risikoen vurderes at være dækkende for gruppen da denne er kompleks og ikke hyppigt forekommende.denne er Bygning den mest krævende ifht. Maskiner Frigørelse fra maskiner, grafisk virksomhed Råstofvirksomhed Vindmøller Højderedning fra vindmølle, Brønde/siloer Scenariet er valgt da dette er komplekst og kræver kontakt til Andet Ophug, skib på land, fastklemte, X andre aktører/myndigheder. Virksomhed m. farlige stoffer Miljøuheld Denne risiko vurderes dækkende for Kemikaliedykning, brand i NPK gruppen da denne er kompleks og Methanoluheld i tankgård på spritfabrikken indsatskapacitet og indsatstaktik vil Scenariet er valgt da dette ifht. dække over flere ligende hændelser indsatskapacitet og materiel vil også i andre risikogrupper. X være dækkende for risikoen i R kommunen. Dette vurderes some Miljøuheld med tankvogn en kompleks. 5/35
Tema Risikoobjekter Hændelser Identificerede risici/begrundelse Valgt scenarie Uopdyrkede arealer Brand Eng Affaldsoplag Skrænt Strandareal Skt. Hansbål m.v. Krat bevoksning Træer Skov/plantage Brand i plantage, Lyng Opdyrkede arealer Mark Mark afgrøder Brand i kornmark, Mark høstet Mark stub Landbrugsbygninger Landejendom Gård med kvæg Gård m. svin Risikoen er dækkende for gruppen da Gårdbrand m. dyreredning, kan være meget ressourcekrævende ifht. Mandskab, vandforsyning og andre instanser så som dyrelæge o.lign. Natur, mark og gårdbrande Gård m. halm Lade Maskinhus Landbrugsredskaber Traktor Mejetærsker Halmpresser Gyllespild Miljøuheld Denne risiko vurderes dækket ind under erhverv og industri, miljøuheld Repræsentat iv for gruppe X Begrundelse Valgt da meget ressourcekrævende ifht. Mandskab og vandforsyning. Og et scenarie som skal kunne håndteres. Tænkt(T)/Re el T Tema Risikoobjekter Hændelser Identificerede risici/begrundelse Valgt scenarie Mindre transportmidler Brand/vejnet Risicien er hypppig i kommunen og det er vigtigt at kunne håndtere denne hurtigt og korrekt og bevare risikoen i fokus. Indtræffer ofte i brandfarlige Knallert/MC områder/plantage o.lign.) Bil u. 3500 Campingvogn Større transportmidler Repræsentat iv for gruppe Begrundelse Tænkt(T)/Re el Lastbil Minibus Bus stor Andre transportmidler Entreprenørmaskine Brændstof transport Lastbilbrand, X Scenariet er det største for gruppen og vurderes at være dækkende. Infrastruktur og transportmidler Køretøjer Køretøjer Lufthavn/uden for lufthavn Passagerfly Fragtfly Sportsfly Helikopter Hændelser som kræver redning Miljø/vejnet Brand/nedstyrtning Valgt som dækkende for risikogruppen da FUH m. fastklemte, 1 fastklemt denne risiko kan være kompleks og kræver FUH minibus og personbil, Ålsø Flere samarbejde med flere andre aktører og med fastklemte rimelighed kan forventes løst af. FUH ml. varevogn og tog Lækage fra køretøj olie på vejbane Trafikuheld Uheld sket under transport Flystyrt/sportsfly X Valgt da meget mandskabskrævende og assistancekrævende. Scenariet vurdres at dække gruppen. R Havn Brand Fiskerbåd Lystbåd Jolle Speedbåd Færge Tankskib Fragtskib På vand/strand Miljø Brand i færge, rum sø, Stenaline, GR. Brand i skib v. kaj, Olie på strand, Oliespild på vand, 6/35
Tema Identificerede objekter Hændelser Identificerede risici/begrundelse Identificerede risici Veje, beboelse Storm Stormskader på huse Veje Snestorm Dækkende ifht. indkvartering og forplejning Folk sneet inde i biler for gruppen. Natur Virksomheder på havn Oversvømmelse Oversvømmelse ved havnen Repræsentat iv for gruppe Begrundelse Valgt da dækkende ifht. Indkvartering og forplejning. X Dækker for gruppen og andre scenarier. Tænkt(T)/R eel R 7/35
1.2 Risikoanalyse Risikoanalysen har til formål at analysere kommunens risici i forhold til hyppighed og konsekvens og give et overblik over disse. Til dette anvendes en viste risikomatrice. Hyppighed >10/år 5 1-10/år 4 0,1-1/år 3 0,01-0,1/år 2 <0,01/år 1 Mennesker Værdier Ubetydelige skader 1 2 3 4 5 få personer/mindre kvæstelser >5personer Få livsfarligt kvæstede/døde Flere døde <10.000 10.000-100.000 100.000-1 mill. 1-10 mill. >10 mill. Miljø ubetydelig påvirkning Større påvirkning Risiko for varige skader Mindre varige skader større varige skader betydelige >1 måned Samfund/ forstyrrelser ingen/mindre <1dag Kortere < 1 uge fyringer alvorlige > 3mdr., tab af kunder kritisk for opretholdele af funktion. Ophør af virksomhed Konsekvens Risikomatricens skalaer er valgt som angivet i styrelsens eksempler i Håndbog for risikodimensionering og ud fra nedenstående betragtninger vurderes scenarierne i forhold til konsekvenserne på områderne; mennesker, miljø, værdier og samfund. I høj grad er det beredskabsstyrelsens eksempler som anvendes og disse accepteres ud fra nedenstående betragtninger om hvad kan håndtere indenfor de givne områder. Hændelser indplaceret i de røde felter skal der foretages specifikke og ekstraordinære tiltag for at nedbringe eller eliminere mens hændelser i indplaceret i gule og grønne felter håndteres med en generel forebyggelsesindsats. Værdier: Udfra lokalkendskab og en generel vurdering af kommunens virksomheder, aktiver og drift sættes risikomatricens skala for værdier til alvorlig til middelværdien 3 når skaderne beløber sig til mellem 100.000 kr og 1 million. Et tab af denne størrelsesorden vil for den gennemsnitlige virksom- hed og institution i kommunen være alvorlig. Skalaens gradueres ud fra denne betragtning. Samfund: Ud fra indsatstaktisk erfaring og et generelt kendskab til kommunens infrastruktur og økonomi beskrives skalaens inddeling også her ud fra middelværdien 3, som vurderes at give betydelige samfundsmæssige forstyrrelser. Skalaen gradueres ligeledes ud fra denne middelværdi. Hyppigheder til brug for analysen stammer fra ODIN fra årene 2003-2005 begge år inklusiv. Hyppigheder: Nedenstående skema angiver hyppigheder for scenarier og risikogrupper baseret på udrykningsrapporter. 8/35
1.3 Kildemateriale Anvendt kildemateriale stammer hovedsageligt fra redningsberedskaberne, kommunens data og Danmarks Statistik, virksomheder i området, brandsynsobjekter, udrykningsdata samt viden og erfaringer gjort af indsatspersonalet. Det anvendte statistiske materiale stammer fra udrykningsrapporter fra årene 2003 2005. Således har brandstationen i Allingåbro (Rougsø Kommune) slukket i den østlige del af Sønderhald kommune. Inddateringen af data er foretaget i ODIN, Beredskabsstyrelsens program til formålet. Den omtalte del af Sønderhald Kommune tilfalder nu Norddjurs kommune undtaget en lille del, som tilfalder Ny Randers Kommune. Denne del er inddateret med postnummer 8900 og udrykningsrapporter fra dette område er frasorteret det statistiske materiale. For de øvrige stationer i Nord- og Syddjurs Kommune er udrykningsområdet lig med kommunegrænsen. Ved hændelser i det tidligere Midtdjurs Kommune hvor Fjellerup og Grenaa brandstationer har slukket er disse hændelser ikke er registreret som assistancer er rapporterne frasorteret og ikke medtaget i det statistiske materiale. Endvidere slukker Grenaa Brandstation i det tidligere Nørre Djurs Kommune og kører altid som stor slukningshjælp når hjælpestation Fjellerup rykker ud i eget område. Når Grenaa kører som stor slukningshjælp til det tidligere Nørre Djurs Kommune regnes dette som en samtidig hændelse med køretøjer fra to stationer og når Grenaa slukker alene i det Nørre Djurs Kommune regnes dette som en hændelse. Beredskabet på Anholt hører under Grenaa Beredskab. Ø har i gennemsnit 3-5 hændelser af varierende størrelse pr. år, men der findes ikke detaljeret statistisk materiale herfor. Således er det alene lykkes at finde få hændelser i perioden ud fra mandskabets timesedler. Det ville være hensigtsmæssigt med et statistisk materiale som strakte sig over en længere årrække og således vurderes det at variationen af hændelser ville være større. Variationen af dagligdagshændelser vurderes dog at være rimelig konstant i det nuværende materiale, mens større hændelser som forekommer med mellemrum større end 3 år formodentligt i højere grad ville være repræsenteret i statistikken og denne være mere konsistent. Disse større hændelser er dog inddraget i arbejdet via risikoidentifikationen. I Syddjurs Kommune har Ebeltoft Brandstation slukningspligten i tidligere Ebeltoft Kommune. Området består af to stationer én brandstation i Ebeltoft og én hjælpestation i Knebel. Nærværende projekt er uddrag af udrykningsrapporter for 3 år som svarer til ca. 1/3 af de samlede antal udrykninger, hvilket er absolut mindstekravet og har affødt et større arbejde i form af gennemgang af gamle rapporter, inddatering og rettelser i ODIN. Således har det været overordentligt ressourcekrævende at gøre det statistiske materiale tilgængeligt. 9/35
Norddjurs Syddjurs Tema Risici Undergruppe Objekt Hyp/3 år Hyp/år Hyp/3 år Hyp/år Sekundære bygninger som udhuse, Brand skure etc. 4 Kolonihavehus 2 Skur/udhus/redskabsrum/garage 10 beboelse 1 familieshuse 23 15 Beboelse 68 41 sommerhus 3 Etageejendomme 1 1 Etagebyggeri 3 4 Skorstensbrand Skorstensbrand 63 21 53 18 Tema Risici Undergruppe Objekt Evakueringstunge bygninger m. Brand natophold 2 1 Hospital 1 Hotel og restauration 2 2 Sociale foranstaltninger 1 Sundhedsvæsen 3 Natur Infrastruktur og transport Natur, mark og gård Industri og erhverv Evakueringstunge objekter Beboelse Evakueringstunge bygninger og pladser u. natophold 1 Forsamlingshus 1 Museum/Meilgård Slot 1 Tema Risici Undergruppe Objekt Brand Produktionsvirksomheder, grafisk virksomhed, oplagrings- og pakhusvirksomhed, handel og reparation, råstof virksomhed 12 2 Råstofvirksomhed 1 Erhverv 18 5 Fremstillingsvirksomhed 7 Grafisk industri 1 Handel og reparation 3 Oplagrings- og pakhusvirksomhed 1 Paririndustri 6 Fastklemte i bygning Anden redning 1 Miljø: 3 Mindre uheld på virksomhed m. farlige stoffer Under af- eller pålæsning 5 Stort uheld på virksomhed m. farlige stoffer Under industriproduktion 3 Brand Container/affaldsoplag 2 2 Affaldsoplag Affaldscontainer 5 Tema Risici Undergruppe Objekt Brand Uopdyrkede arealer 9 4 Eng, hede o.ling 3 2 Klint og skrænt 2 5 skov, krat o.lign. 9 strand 2 5 Åbne arealer 10 opdyrkede arealer 9 3 Mark 21 5 Mark, korn 4 3 Landbrug og fiskeri 1 Landbrugsbygninger 6 1 Landdbrug og fiskeri: 3 Bygningsdele 8 halmoplag 2 tagkonstruktioner 5 silo 1 maskiner 1 bygninger m. dyr 1 Landbrugsredskaber 4 1 Traktor 4 1 Mejetærsker 5 Halmpresser 4 Miljøuheld Gyllespild 0 Tema Risici Undergruppe Objekt Vejnettet Brand Mindre transportmidler 14 5 Knallert/MC 2 2 Bil u. 3500 38 13 Campingvogn 3 Større transportmidler Lastbil 3 1 Minibus 0 Bus stor 0 Andre transportmidler Entreprenørmaskine 7 2 Miljø: Lækage fra køretøj 22 12 olie på vejbane 1 Trafikuheld 12 Uheld sket under transport 1 Havn Brand Skib/færge/båd Fiskeri og landbrug 1 2 Erhverv 1 Havn(både til ophugning) 5 Miljøuheld På vand olie i havn 1 2 olie i å 1 olie på strand 3 oliespild fra båd 1 Tema Risici Objekt Naturfænomener 3 Storm 1 Oversvømmelse 6 Snestorm 1 10/35
Det har i risikoanalysen været nødvendigt at underopdele risikogrupperne for at placere dem i matricen. Selvom at risiciene er indplaceret efter forskellige skaler giver den samlede matrice dog et overblik over fordelingen af risici i forhold til type, konsekvens og hyppighed. Det konkluderes at majoriteten af kommunernes risici ligger i det gule og grønne felt, mens 4 risikogrupper er indplaceret i røde felter. Dette skyldes at disse er vurderet på økonomiske konsekvenser. Selv ved mindre brande vurderes det omkostningstungt at genoprette efter røg, sod og vandskader. Således er det produktionsvirksomheder som taber deres produktionsapparat eller får nedsat produktionsevne som giver de store konsekvenser eller museer og bevaringsværdige bygninger som medvirker til de store konsekvenser. (se matricen næste side). Der bør iværksættes specielle forebyggende tiltag for at disse risikogrupper får et lavere risikoniveau. (Risikoniveau opgøres som kombinationen af hyppighed og konsekvens, hvis risikoen udløses. Dette kan opgøres for en enkelt risiko eller en gruppe af risici). Bogstaver i () er dele af risikogruppen som vurderes repræsentativ og udvalgt til nærmere analyse. Begrundelsen for udvælgelsen af risici som afspejler risikogrupperne er angivet i skemaet ovenfor. Kommunens risici Hyppighed >10/år 5 H J 1-10/år 4 F A C I C L A H K M O 0,1-1/år 3 A C O D E H 0,01-0,1/år 2 J K L B C D E G I K M O D E B G N B N <0,01/år 1 O 1 2 3 4 5 Konsekvens Risikogrupper underopdelt i nedenstående. A Brand i bygning 1. sal Lillegade 1 B Brand i tundel under hajtank kattegat centeret C Brand i plejeinstitution. Brand i køkken D Uheld i tankgård Metanol i tankgård E Brand i tømmerhandel Stark i Kolind F Brand i container Søndergade G Forplejning og Indkvarteringsopgave efter brand H Fastklemte mere ind 5 personer Tirstrup Ballevej I Fastklemt under ophugget skib J Brand i Bil Århusvej 18 Ebeltoft K Brand i Lastbil Rodskovvej 6 Hornslet L Brand i Campingvogn Fornæs camping M Brand i båd ud for Kattegat centeret N Flystyrt Lyngby mark 8500 Grenaa O Gårdbrand med dyrehold 11/35
Oversigt over risikogrupper og udvalgte risici og scenarier Risikogrupper Risici Scenarie Bemanding Brand i beboelse Brand i villa Brand i bygning 1. sal 1 ISL+1 HL + 7 BM Brand i evakueringstunge objekter Brand i Kattegat centeret Brand i tundel under hajtank flere med røgforgiftning 1 ISL+1 HL +7 BM Brand på Plejeinstitution Køkkenbrand i plejeinstitution 1 ISL+1 HL + 5/7 BM Miljøuheld på evakueringstunge Udslip af farlige stoffer Uheld i tankanlæg, metanoluheld i tankgård 1 ISL+1 HL + 6 BM Brand i erhverv og industri Brand i erhverv Brand i butik. Stark Tømmerhandel 1 ISL+2 HL + 14 BM +5 frivillige Brand i container, container op af bygning 1 ISL+1 HL + 5 BM Indkvartering og forplejning Indkvartering og forplejning Indkvartering og forplejning efter større brand 1 ISL+2 HL + 5 BM + 12 frivillige Redning infrastruktur og transportmidler Fastklemning/ sammenstyrtning Større trafikuheld med over 5 fastklemte 1 ISL+2 HL + 9 BM Person fastklemt i skib under ophugning 1 ISL+1 HL + 6 BM Brand i infrastruktur og transportmidler Brand og uheld i transportmidler Brand i bil, bilen er tæt på hus. 1 ISL+1 HL + 6 BM Brand i lastbil 1 ISL+1 HL + 6 BM Brand i campingvogn, fare for natændelse af andre vogne 1 ISL+1 HL + 6 BM Brand i skib, fare for sammenstød med mole. 1 ISL+1 HL + 7 BM Flystyrt lille fly. Landet i kornmark. Lugt af benzin 1 ISL+1 HL + 7 BM Natur mark og gårdbrande Gårdbrand m. dyreredning Brand i gård med dyrehold 1 ISL+2 HL + 14 BM Den skematiske oversigt angiver de identificerede risikogrupper, udvalgte risici, fastlagte scenarier for udvalgte risici samt resultatet af kapacitetsanalysen. I ovenstående skema er mange scenarier navngivet med stednavn. Det vurderes dog stadig at disse er repræsentative for grupperne og ikke alene udgør særlige risici. 12/35
1.4 Scenarieanalyse For de udvalgte scenarier er der udført en scenarieanalyse ifht. hyppighed og konsekvens. Endvidere er der konstrueret 4 oversigtsmatricer der angiver de udvalgte scenariers hyppighed og konsekvens på de 4 skalaer mennesker, værdier, miljø og samfund. Når samme bogstav optræder flere gange i samme matrice er det fordi der er analyseret flere størrelser af scenarier indenfor samme risici. Udfra nedenstående matricer vurderes det at dimensioneres i rimelig overensstemmelse med kommunens identificerede risici. Det vurderes således at der rimelig overensstemmelse mellem identificerede risikogrupper og valgte scenarier. Matricerne indikerer at dimensioneres til at håndtere mange hændelser med små menneskelige konsekvenser og flere med større konsekvenser. I forhold til værdier peger matricen på at skal kunne håndtere alt fra små til få store hændelser, hvilket stemmer overens med kommunens beskaffenhed i form af store land og skovbrug samt andet erhvervsliv. Inden for miljøområdet dimensioneres til at håndtere mange mindre hændelser og enkelte store, som ikke forekomme hyppigt i kommunen. I forhold til samfundsmæssige konsekvenser indikerer matricen at dimensioneres til at varetage sjældent forekommende hændelser med alvorlige konsekvenser. Disse hændelser bør konsekvenserne nedbringes ved forebyggelse, mødeplaner og ved større hændelser at tage højde for disse i kommunens beredskabsplan. 13/35
Hyppighed >10/år 5 1-10/år 4 A C 0,1-1/år 3 O H 0,01-0,1/år 2 J L I K M B N <0,01/år 1 1 2 3 4 5 Mennesker Ubetydelige skader få personer/ >5personer mindre kvæstelser Få livsfarligt kvæstede/døde Flere døde Hyppighed >10/år 5 J 1-10/år 4 F I C L A G H K M O 0,1-1/år 3 D E 0,01-0,1/år 2 G B N <0,01/år 1 1 2 3 4 5 Værdier <10.000 10.000-100.000 100.000-1 mill. 1-10 mill. >10 mill. Hyppighed >10/år 5 1-10/år 4 0,1-1/år 3 A C 0,01-0,1/år 2 K E O D <0,01/år 1 1 2 3 4 5 Miljø ubetydelig påvirkning Større påvirkning Risiko for varige skader Mindre varige skader større varige skader Hyppighed >10/år 5 1-10/år 4 0,1-1/år 3 0,01-0,1/år 2 B C D G E <0,01/år 1 O 1 2 3 4 5 Samfund/ forstyrrelser ingen/mindre <1dag Kortere < 1 uge betydelige >1 måned fyringer alvorlige > 3mdr., tab af kunder kritisk for opretholdele af funktion. Ophør af virksomhed Udvalgte scenarier A Brand i bygning 1. sal Lillegade 1 B Brand i tundel under hajtank kattegat centeret C Brand i plejeinstitution. Brand i køkken D Uheld i tankgård Metanol i tankgård E Brand i tømmerhandel Stark i Kolind F Brand i container Søndergade G Forplejning og Indkvarteringsopgave efter brand H Fastklemte mere ind 5 personer Tirstrup Ballevej I Fastklemt under ophugget skib J Brand i Bil Århusvej 18 Ebeltoft K Brand i Lastbil Rodskovvej 6 Hornslet L Brand i Campingvogn Fornæs camping M Brand i båd ud for Kattegat centeret N Flystyrt Lyngby mark 8500 Grenaa O Gårdbrand med dyrehold 14/35
1.5 Kapacitetsanalyse Kapacitetsanalysen er gennemført i forlængelse af scenarieanalysen. Formålet med kapacitetsanalysen er, at beskrive de forebyggende tiltag og foranstaltninger, rednings vurderer der er relevante for at håndtere kommunens risici gennem forebyggelse. Indsatskapaciteten beskriver den kapacitet, rednings vurderer, der er nødvendig for at håndtere kommunens risici gennem den afhjælpende indsats. 15/35
Eksempel på, hvordan en analyse af indsatsforløbet kan gribes an. Samtlige scenarier kan ses i bilag 1. Hændelse : Bilbrand i det fri Hændelsestitel : Brand i bil Billede af Skadested Tidspunkt : Geografisk beliggenhed : Lillegade 3 8500 Grenaa Kl. 22.30 Afstand fra stationen km : 2,5 Meteorologiske forhold : Klar skyet - tørt Beskrivelse af objekt : På vej mellem garage og stuehus Beskrivelse af situation ved ankomst: Bil totalt overtændt. Indsatsopgaver x x Indsatsledelse Personredning Brandslukning x Sikring af skadested Førstehjælp x Vandforsyning x følgeskade x Fourenings bekæmp x miljøsanering Frigørelse Ikv./Fpl. Analyse af indsatsforløb: 4 1 Indsatsenheder mandskab & materiel Indsatsledelse Brandmænd Automobilsprøjte 1 Holdleder Frivillige Drejestige Tankvogn Miljøvogn Slangetender Redningsvogn Bådberedskab Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse 1+1 Sikring af skadested 2 Udvendig slukning 2 Pumpepasser 1 Materielforvalter 1 Efterslukning 2 Retablering 2 Analysebilag 16/35
Scenarie Brand i beboelse Brand i villa Brand på 1. sal Brand i evakueringstunge objekter Brand i Kattegat centeret Bran på Plejeinstitution Miljøuheld på evakueringstunge objekter Uheld i tankgård med Metanol Brand i erhverv og industri Brand i butik Stark Kolind Brand i container Indkvartering og Forplejning Indkvartering og forplejning efter større brand Fastklemte Større trafikuheld med over 5 personer fastklemt under skib ved ophugning Brand og uheld i transportmidler m.m. Brand i bil Brand i lastbil Brand i campingvogn Brand i skib Flystyrt Indsatskapacitet 1 ISL + 1 HL + 7 mand 1 ISL + 1 HL + 7 mand 1 ISL + 1 HL + 5 mand 1 ISL + 1 HL + 6 mand 1 ISL + 2 HL + 14 mand + 2 frivillige 1 ISL + 1 HL + 6 mand 1 ISL + 1 HL + 5 mand + 12 frivillige 1 ISL + 2 HL + 9 mand 1 ISL + 1 HL + 6 mand 1 ISL + 1 HL + 6 mand 1 ISL + 1 HL + 6 mand 1 ISL + 1 HL + 6 mand 1 ISL + 1 HL + 7 mand 1 ISL + 1 HL + 7 mand Det konkluderes at de fleste udvalgte scenarier kan håndteres med en bemanding på 1 indsatsleder, 1 holdleder og 6 brandmænd. Der er scenarier som kræver større bemanding, men disse forekommer sjældent. Dette løses ved fleksibilitet inden for i form af assistancer fra enten eget beredskab i form af enten frivillige, assistance fra egen station, assistance fra nabostation eller fra nabokommunen. 17/35
1.6 Fastlæggelse af afhjælpende kapacitetsniveauer Ud fra kapacitetsanalysen og de repræsentative scenarier er nedenstående kapacitetsniveauer. fastlagt. I forhold til scenarier som kan løses indenfor givne indsatskapaciteter er de identificerede risici medtaget og endvidere er 1-1-2 s pickliste ligeledes indføjet. 18/35
Udrykningssammensætning Indsatsleder Holdleder 2 BM Holdleder 3 BM Indsatsleder Holdleder 5/7 BM Indsatsleder Holdleder 9 BM Evt. Frivillige Indsatsleder Holdleder 14 BM 2 udrykning Evt. Brs- Midtjylland Eller Frivillige Slettet: <sp> <sp> <sp> <sp> <sp> <sp> <sp><sp><sp><sp><sp><sp> Indsats-leder Efter behov Evt. Vandtank-vogn Miljø Båd Ass. til andre Ved søredning kan ISL indgå Indsats-leder Autosprøjte Vandtank-vogn Indsats-leder Autosprøjte Vandtank-vogn I visse områder desuden redningslift Miljø Båd Vtpl/redvg. Frivillige Indsats-leder Autosprøjte Vandtank-vogn I visse områder desuden redningslift Miljø Båd Vtpl/redvg. Frivillige Indsats-leder 2 Autosprøjte 2 Vandtank-vogn I visse områder desuden redningslift Miljø Båd Vtpl/redvg. Frivillige 1 2 3 4 5 6 Slettet: <sp><sp><sp><sp> <sp><sp> BIEf Kald til indsatsleder BIFo Eftersyn Indsatsleder BIFo Skorst.brand- Eftersyn 1 2 3 4 5 6 BMFF Mindre forurening-/fuh BCSK Skraldespand i det fri BBGå Gårdbrand BMFM Mindre Brand i Pumpestation BSFK Chlorgasuheld i forurening-spild svømmehal BATa Ass.- Tankvogn BNMi Brand i skt. BTLB Brand i lastbil Hansbål m.v. BADr Ass-Redningslift BTBF Brand-bil i det fri BIFo Snestorm folk i biler BAME Ass.-Trin I BCFr Container-I det fri BSFK Miljø uheld tankvogn BCMi Container-Mindre BTLB Brand i brand entreprenørmaskiner BEMi El-Instal.-Mindre BTLB Brand i brændstoftransport BERn El-Instal.-Anlæg i SPFM Redn. Fastklemt, det fri maskine BNMi Naturbrand- SPTi Redn. Mindre Tilskadekomne > 5 BTMC Brand i MC- SPMa Redn. Mast Knallert SPSk Redn.Skrænt SPSi Redn. Silo/Brønd BIFo Oversvømmelse BIFo Storm BIFo Snestorm BBGD Bygn. Brand- Gård m/dyr? RPSa Redn. Sammenstyrtning RPBy Redn. Bygning RPJo Redn. Jord/sandskred Større brand i erhverv Ass.-Alarmeringsplan iværksæt 19/35
BGUd Brand i Gasoplag BBIn Brand i Tankstation BTLa Brand i mejetærsker BTLa Brand i halmpresser BBCa Bygn. Brand- Carport BBGa Bygn. Brand- Garage BBKo Bygn. Brandkolonihavehus BBSo Bygn. Brand- Sommerhus BBUd Bygn. Brand- Udhus fritlig. BCBy Container-I Bygning BTBT Brand-bil under tag BTLa Brand- Landbrugsredskaber BETr El-Instal.- Transformatorstation BNSP Naturbrand- Skov/plantage BNHe Naturbrand- Hede/Klit BNMa Naturbrand-Mark m/afgrøder BNMH Naturbrand- Mark Høstet BNSk Naturbrand- Skråning BNHa Naturbrand- Halmstak BSFO Str. Forurening- Olieudslip BSFB Str. Forurening- Benzinudslip BSFK Str. Forurening- Kemikalie BSFA Str. Forurening- Ammoniak BSFG Str. Forurening- Gylle BAMT Ass.-Trin II RFBr FUH-Brand i bil RFFa FUH-Fastklemte RFFB FUH-fastklemte og brandfare RFBV FUH-Bil i vand BBViBrand i villa/ 1 plans hus BBEt Bygn.brand- Etageejendom BBIn Brand i Industribygning BBIt Bygn. Brand- Institution BBLe Bygn. Brand- Lejlighed BCAf Affaldsoplag i det fri BELe El-Instal.- Nedfaldne ledninger BEVi El-Instal.- Vindmølle BSHT Skorst.brandhårdt tag BSSt Skorst.brand-Strå BTLB Brand-bil bus/lastbil BTSL Brand i skib på 20/35
land BTSK Brand i skib ved kaj BTSS Brand i skib på sø BTGo Brand i godstog BTPa Brand i passagertog BTFM Brand i militær fly BTFP Brand i passagerer fly BBMi Bygn. Brandmindre brand BBBu Bygn. Brand- Butik BMFo Olie på strand RPDr Redn. Drukneulykke BMRO Forurening olie på vand BAAS Ass.-A-Sprøjte 1.7 Oplæg til forbyggende kapacitetsniveau Dette baserer sig på de repræsentative scenarier og de nye tiltag skal ses som et supplement til de eksisterende tiltag. Der er således tale om en mindre udbygning af indsatsen som i højre grad målrettes. Udvalgte scenarie Nuværende forebyggelsesindsats Nye fremtidige tiltag Formål Tidshorisont Samarbejdspartnere Brand i beboelse 1 plan Kampagner i dagspressen Informationskampagner i om røgalarmer og røgalarmer i private Loaklpressen, Tryg Fonden At udbrede hjem. 2 år udskiftning af batterier Brand i evakueringstunge objekter Brandsyn og vejledning. Uddannelse i elementær brand At hæve sikkerhedsniveauet og implementer Permanent tilbud Ældreplejen og udvalgte mere hensynsmæssige rutiner i dagligdagen plejeinstitutioner Miljøuheld på evakueringstunge objekter Brandsyn og vejledning. Brandsyn og vejledning om faremomenter v. anvendte kemikalier samt evakueringsforhold At hindre at uheld forekommer og styrke viden om evakuering 2 år Sikkerhedsrepræsentanter på udvalgte virksomheder. Brand i erhverv og industri Brandsyn og vejledning. Installation af ABA, uddannelse af nøglepersoner i At implementere bedre rutiner i dagligdagen 3 år Virksomhedsledelsen, elementær brand og hæve vidensniveauet i forhold til sikkerhedsrepræsentanter. brandfaremomenter. Miljøuheld i erhverv og industri Brandsyn og vejledning Uddannelse i elementær brand/bedriftværn/hjælperøgdykkere At implementere bedre rutiner i dagligdagen 4 år Kemikalieberedskabsvagten, og sikre en hurtig og effektiv indsats.hæve sikkerhedsrepræsentanter på vidensniveauet i forhold til udvalgte virksomheder, brandfaremomenter. ledelsen. Hændelser som kræver reding indenfor erhverv og industri Ingen i dag. Risikovurdring af udvalgte virksomheder At identificere faremomenter og eliminere 2 år disse. Brand i infrastruktur og transportmidler Ingen i dag. ingen fremtidige forslag Redning infrastruktur og transportmidler Ingen i dag. Uddannelse af bilister i førstehjælp Nedbringe konsekvenserne af ulykker 1 år Amtet/rådet for større færdselssikkerhed Natur, mark og gårdbrande Information i lokalpressen. Uddannelse i elementær brand, information om Bedre rutiner, hurtig detektering af brand, 2 år landboforeninger, gårdejere. røgalarmer, installering af ABA i staldbygninger, nedbringe hyppigheden og nedbringe samarbejde med landboforeningen om brand i konsekvenser af brande i forhold til stalde og avlsbygninger, eftersyn af elinstallationer, dyrehold. gode muligheder for dyreredning, fyraftenseftersyn. Natur Ingen Information via pressen før hændelsen indtræffer. Nedbringe konsekvenserne af hændelserne. ½ år Dagspressen, naturforvaltningen, sommerhusejere. 21/35
1.8 Undersøgelse af HSE enheders indflydelse på risikoniveauet i Glesborg Bønnerup området. Nærværende har til formål at undersøge HSE enheders mulige indflydelse på risikoniveauet i Fjellerupområdet. Dette undersøges da disse udstyret med Cobra skæreslukker system er relativt nyt og uprøvet som offensiv slukningsmetode. Skæreslukkersystemet er udviklet i Sverige i et samarbejde mellem en privat virksomhed og Räddningsverket. Ved risikoniveau forstås omfanget af kommunens risici. Dette opgøres som kombinationen af hyppigheden af en risiko og konsekvenserne, hvis risikoen udløses. 1.9 Kortfattet beskrivelse af skæreslukkersystemet Som tidligere beskrevet er HurtigeSlukningsEnheder mindre køretøjer udstyret med slukningsudstyr. Disse enheder kan ikke varetage slukningsopgaver alene, men skal ses som et supplement til de traditionelle slukningskøretøjer. Typisk er slukningsudstyret på disse køretøjer i stand til at slukke mindre brande og ønsket i model I er at installere Cobra skæreslukkere. Resumé fra producent katalog over Cobra skæreslukkere: Disse kan skære igennem stål, beton og sten på meget kort tid. Cobras jetstråle består af dråber der er 1/10 dråbestørrelse af vanddråberne i et konventionelt højtryksrør og bevæger sig med en fart af 200 m/s. Selv efter penetration af en væg, dør, gulv loft eller tag er kastelængden ca. 12-16 meter. I større rum kan jetstrålen køle brandgasser på 20 meters afstand. Effektiviteten i brandgaskølingen er overraskende høj med et ekstremt lille vandforbrug. I en normal rumbrand med temperatur under loftet på 750 graders celcius, vil de fine vanddråber køle brandgasserne ned under 100 grader i løbet af et minut, med et vandforbrug på 50 l. 22/35
Ovenstående graf stammer fra forhandleren af udstyret og angiver at rumtemperaturen kan sænkes markant ved brug af skæreslukkeren. Grafen stammer fra et forsøg med en lukket container. Kurven angiver temperaturen i rummet og den røde pil angiver tidspunktet hvor skæreslukkeren virker på branden og sænker temperaturen betragteligt. Det er tanken at skæreslukkeren skal anvendes på HSE og vil ofte være første køretøj på skadestedet. Udstyret tillader ikke indvendig slukning og bemandingen ej heller, hvorfor den alene kan anvendes til udvendig slukning og til at dæmpe branden med indtil den store slukningshjælp ankommer. Udstyret er relativt nyt men anvendes enkelte steder i DK og Sverige på forsøgsbasis. Det er nyt at anvende skæreslukkeren offensivt i slukningsarbejdet, hvorfor det anbefales at dette først gøres efter en forsøgsperiode, hvor dens effekt er dokumenteret i form af tilfredsstillende slukningsresultater på risikoobjekter i området, hvor de ønskes indsat. En af fordelene ved HSE erne er at køretøjerne kan medbringes på arbejdspladsen og hjemme hos brandmændene, hvorfor der kan opnås korte responstider. 23/35
Risikoniveau for eks. beredskab 40 35 30 25 20 Scenarie Hyppighed x konsekvens 15 10 5 0 Snestorm og folk Oliespild på Mindre oliespild fra Fragtskib Færge Sportsfly FUH tog/bil FUH m. flere FUH m. 1 Lastbil/brand i Gård m. svin Skov/plantage Mark afgrøder/brand Container Assentoft Uheld med farlige Uheld m. farlige NPK gødning, brand Højderedning Fastklemte i Fastklemte/ophug Butik/Superbrugsen Butik/tankstation Sprøjtemalingsværk Tømmerhandel Korn og Transformator stor Svømmehal/chlor/sa Folkeskole, Auning Fredede Fredede Stenvadcentret Hospital Plejebolig Auning Plejehjem Auning Fængsel Efterskole, Vivild Hotel Helnan Skorstensbrand Sommerhus Lejlighed ældre Villa i Auning Parcelhus Figur 17 angiver kommunens risikoniveau med det nuværende beredskab. Den rete linie angiver det gennemsnitlige niveau. 24/35
Diagrammet angiver det eksisterende risikoniveau og den rette linie er det gennemsnitlige risikoniveau. Hændelser som ligger over genemsnittet er enten hyppigt forekommende eller har store konsekvenser. 25/35
Risikoniveau for beredskabsmodel I i området dækket af HSE enheder 40 35 30 25 20 Scenarie Hyppighed x konsekvens 15 10 5 0 Snestorm og folk Oliespild på Mindre oliespild fra Fragtskib Færge Sportsfly FUH tog/bil FUH m. flere FUH m. 1 Lastbil/brand i Gård m. svin Skov/plantage Mark Container Assentoft Uheld med farlige Uheld m. farlige NPK gødning, Højderedning Fastklemte i Fastklemte/ophug Butik/Superbrugsen Butik/tankstation Sprøjtemalingsvær Tømmerhandel Korn og Transformator stor Svømmehal/chlor/s Folkeskole, Auning Fredede Fredede Stenvadcentret Hospital Plejebolig Auning Plejehjem Auning Fængsel Efterskole, Vivild Hotel Helnan Skorstensbrand Sommerhus Lejlighed ældre Villa i Auning Parcelhus Figur 17 angiver kommunens risikoniveau med det nuværende beredskab. Den rete linie angiver det gennemsnitlige niveau. 26/35
1.10 Konklusion Ovenstående grafer indikerer at HSE enheder kunne have en positiv effekt for visse udvalgte risici. Dette er brande i mindre lukkede rum i f.eks. almindelige parcelhuse beboelse mens de ved brande i det fri har en ugunstig effekt, da enhederne ikke kan levere en tilstrækkelig høj vandydelse i minuttet og ikke medbringer større vandmængder. Således anbefales som tidligere nævnt at lade disse enheder indgå i en veldokumenteret undersøgelse før de endeligt implementeres i. Det anbefales, at der laves en forsøgsordning på HSE-Enheden placeret i et yderområde, hvor der er lange udrykningstider for at måle effekten af en lille decentral enhed. 27/35