Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009

Bilag 2 Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009 Jo Coolidge og Søren Krue, Kommunallæger 43

Sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2008/2009 Baggrund I forbindelse med udskolingsundersøgelsen ved kommunallægerne udarbejdes hvert år en sundhedsprofil. Intentionen med nærværende rapport er på kommuneplan at beskrive sundhedsadfærd og sundhedstilstand på en række centrale områder blandt kommunens 9. klasses elever. Metode og svarprocent I efteråret 2008 blev samtlige 9. klasser tilbudt udskolingsundersøgelser. I forbindelse med lægesamtalen udfyldtes et spørgeskema vedr. helbredsforhold og sundhedsadfærd (bilag 1). Nogle af spørgsmålene er validerede og anvendt i undersøgelser af sundhedsadfærd på landsplan. Styrken i denne undersøgelse er herudover den høje svarprocent. Svarprocenten var 93,8 % (241 ud af 257 unge). Resten af de unge var fraværende på tidspunktet for udskolingsundersøgelsen. De fleste sundhedsprofiler har en betydelig lavere svarprocent. Problemet er, at de der ikke svarer ofte adskiller sig på væsentlige punkter, således at man får et skævt indtryk af befolkningsgruppen. Dette er således ikke tilfældet her hvor svarprocenten er ekseptionel høj Perspektiver Sundhedsprofilen for udskolingsårgangen udarbejdes en gang årligt, således at udvikling i sundhedsadfærd for kommunens ældste skoleelever kan følges over tid. Således kan sundhedsprofilerne være med til at definere særlige indsatsområder, som det vil være hensigtsmæssigt at arbejde med i det sundhedsfremmende arbejde i kommunen. 44

Kønsfordeling Kønsfordeling i alt 49,4% 50,6% Sprog i hjemmet Ethnicitet 120 100 80 60 40 Dansk eller anden vestlig herkomst Ikke vestlig herkomst 20 0 Der var stort set ligelig kønsfordeling i årgangen. I alt 14,6 % af de unge boede i to-sprogede hjem, hvilket er lidt færre end året før. Der var ligelig kønsfordeling mellem unge med ikke vestlig herkomst. 45

Skoletrivsel Hvad synes du om at gå i skole? 60 50 40 30 20 10 0 Synes vældig godt om Synes ganske godt om Synes nogenlunde om Synes ikke særlig godt om Synes slet ikke om I alt 94,5 % af eleverne synes enten vældig godt, ganske godt eller nogenlunde om at gå i skole. 5,5 % af eleverne synes ikke særlig godt eller slet ikke om at gå i skole. Resultatet svarer til de seneste års resultater og stemmer godt overens med resultaterne fra de to landsdækkende undersøgelser (1,2), som er foretaget blandt udskolingselever i de seneste år. I Statens Institut for Folkesundheds (i det følgende omtalt som SIF) udskolingsundersøgelse fra1996/1997 angav 91,4 % af eleverne at synes vældig godt, ganske godt eller nogenlunde om at gå i skole. I Health Behaviour in School-aged Children (HBSC)-undersøgelsen (2) fra 2002 angav i alt 79 % af eleverne i 15 års alderen, at de virkelig godt kunne lide skolen eller syntes, at den var nogenlunde. 46

Selvrapporteret helbred Selvvurderet helbred 60 50 40 30 20 10 0 Virkelig godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt Menneskers egen vurdering af deres helbred stemmer godt overens med senere udvikling af sygdom. I 2008/2009 rapporterede godt 5 % af de deltagende elever, at de havde dårligt eller meget dårligt helbred. 54,5 % af eleverne rapporterede et virkeligt godt eller godt helbred, hvilket faktisk er lavere end de forrige årgange og også lavere end i de landsdækkende undersøgelser, hvor henholdsvis 84 % og 85,2 % af eleverne i SIFs udskolingsundersøgelse og HBSC undersøgelsen rapporterede et virkelig godt eller godt helbred. Der var igen i år generelt god overensstemmelse mellem selvvurderet helbred og de unges livsstil med hensyn fysisk aktivitet, således at unge med godt selvrapporteret helbred hyppigere havde et højt fysisk aktivitetsniveau i fritiden end unge med dårligt selvrapporteret helbred. 47

Helbredsklager inden for de sidste 2 uger Symptomer indenfor 14 dage Humørsvingninger Søvnproblemer Andre smerter Rygsmerter Mavesmerter Hovedpine 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Et stort antal af eleverne angav at have haft et eller flere symptomer indenfor de sidste par uger forud for undersøgelsen. Procentsatserne ses i figuren ovenfor. Typisk har piger angivet flere symptomer end drenge, og hyppigst rapporteredes humørsvingninger, hovedpine og smerter. Tallene er stort set uændrede gennem de seneste år, bortset fra at hovedpine og mavesmerter er blevet lidt hyppigere hos pigerne end hidtil. Der er fortsat tendens til, at en stor del af eleverne i udskolingsårgangen oplever søvnproblemer. Igen stemmer resultaterne godt overens med resultaterne fra Udskolingsundersøgelsen og HBSC-undersøgelsen både hvad angår fysiske symptomer og søvnproblemer. Måltidsvaner De fleste unge spiser morgenmad og frokost dagligt. I dette års profil fik henholdsvis 23,9 % og 25,6% dog ikke morgenmad eller frokost hver dag i skoleugen, hvilket er lidt færre end i de seneste årganges sundhedsprofiler. Der var igen i år lidt flere piger end drenge, som ikke konsekvent spiste morgenmad i løbet af skoleugen. Når det handler om at springe frokosten over, var kønsfordelingen mere ligelig. 48

Allergi Atopiske lidelser (nogensinde haft) Eksem Høfeber Astma 0% 10% 20% 30% 40% Forekomsten af unge der havde eller havde haft astma, høfeber eller eksem var fortsat høj hos udskolingsårgangen 2008/2009. Oplysningerne kan have betydning for erhvervsvalg, idet unge med allergi ikke bør eksponeres for allergifremkaldende miljøer i erhvervssammenhæng, ligesom unge med tidligere eksem ikke bør vælge uddannelse til såkaldt "våde" erhverv. De enkelte elever med atopiske lidelser har modtaget individuel helbredsmæssig erhvervsvejledning i forbindelse med udskolingsundersøgelserne. Diagnoser 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Høretab 25-30 db. Høretab > 30 db. Astma Høfeber Eksem For anden gang indgår oplysninger om objektive diagnoser (stillet af kommunallæge) i sundhedsprofilen. Umiddelbart er hyppigheden af de forskellige diagnoser sammenlignelig med resultaterne fra sidste års sundhedsprofil. 49

Rygning Rygevaner 120 100 80 60 40 Pige Dreng 20 0 Daglig ryger Rygning mindst ugentligt Rygning mindst månedligt Er holdt op Har aldrig røget Blandt unge i 9. klasse i 08/09 i Herlev var 6.3 % daglige rygere. Samtidig oplyste 6.3 % at de var festrygere. Den samlede rygerfrekvens er fortsat faldende og både i gruppen af dagligrygere og i gruppen af festrygere ser der ud til at være faldende tendens. Tallene er nu klart lavere end tallene i MULD undersøgelsen (3,4) som omfatter en større stikprøve blandt 16 til 20 årige i Danmark. I 2002 oplyste henholdsvis 20 % og 21 % af pigerne og drengene at være dagligrygere. I 2004 oplyste hhv. 20 % og 17 % af piger og drenge at være dagligrygere. I årgang 2008/2009 var lidt flere piger end drenge rygere, men der er tale om små tal, som man skal være meget varsom med at konkludere ud fra. Familiens rygevaners betydning for de unges rygevaner Er der nogen, der ryger i dit hjem? 28% 28% 44% Ja Nej, holdt op Aldrig røget Ligesom i sidste års sundhedsprofil bor 44 % af Herlevs unge i 9. klasse i rygerhjem, hvilket stemmer overens med sundhedsprofilen fra indskolingsundersøgelsen, som viste at ca. 50

halvdelen af børn i børnehaveklassen fra skoleåret 2004/2005 boede i rygerhjem. Der er fortsat en tendens til at unge, som bor i ikke-rygerhjem, sjældnere ryger (7.6 %) end unge i rygerhjem (18.4 %). Der tegner sig således et mere og mere klart billede af, at risikoen for at blive ryger som ung er forhøjet ved opvækst i rygerhjem. Der er således fortsat behov for en styrket indsats overfor børnefamilierne både for at mindske børns udsættelse for passiv rygning og fordi forældrenes rygevaner synes at have betydning for, om de unge selv begynder at ryge. Rygning i hjem og unges rygevaner 140 120 100 80 60 40 20 0 Rygning i hjemmet Ingen rygning i hjemmet Ryger Aldrig røget Holdt op Af figuren ovenfor fremgår det, at rygefrekvensen blandt de unge ligesom for tidligere årgange er væsentligt højere i hjem, hvor forældrene er rygere end i hjem, hvor forældrene enten aldrig har været rygere eller er holdt op med at ryge. I forebyggelsesindsatsen er det altså væsentligt både at arbejde med de unge selv men også fortsat at arbejde for at få nedsat rygerfrekvensen hos alle kommunens borgere, således at risikoen for at børn og unge vokser op i rygerhjem kan nedbringes. Vandpiberygning De seneste to år har sundhedsprofilen indeholdt spørgsmål om de unges erfaringer med vandpiberygning. Af figurerne nedenfor fremgår, at rigtigt mange af de unge i Herlev har prøvet at ryge vandpibe. Således havde hele 43,9 % af eleverne i udskolingsårgangen 2007/2008 prøvet at ryge vandpibe, mens 34,3 % af eleverne i dette års sundhedsprofil havde prøvet at ryge vandpibe. Der var i år en fuldstændig ligelig fordeling af drenge og piger blandt unge, som havde prøvet at ryge vandpibe. Denne udvikling er bekymrende, idet det kan frygtes, at der er forøget risiko for at begynde at ryge anden tobak, når man så at sige er "primet" med vandpiberygning. 51

Vandpiberygning 07/08 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Prøvet at ryge vandpibe Ikke prøvet at ryge vandpibe Vandpiberygning 08/09 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Prøvet at ryge vandpibe Ikke prøvet at ryge vandpibe For at prøve at skabe mere klarhed over unges erfaringer med vandpiberygning, karakteristika for en evt. vandpiberygekultur mv. planlægger kommunallægerne i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse at indarbejde yderligere spørgsmål herom i de kommende års sundhedsprofiler. 52

Alkohol Har du nogensinde prøvet at være fuld? 35 30 25 20 15 10 5 0 Nej En gang 2-3 gange 4-10 gange Mindst hver måned Hver uge 69,5 % af de unge oplyste i dette års sundhedsprofil, at de har prøvet at være fulde to eller flere gange, mens 25 % angiver aldrig at have prøvet at være fulde. Der er fortsat i dette års sundhedsprofil ingen sikker kønsforskel i de unges alkoholvaner, men set i forhold til tidligere årgange ses en tendens til et hyppigere alkoholforbrug hos kommunens unge. Det er især gruppen af unge, som er fulde "mindst hver måned", som er blevet større og færre end i tidligere årgange har angivet aldrig at have været fulde eller kun at have prøvet at være fuld en enkelt gang. Sundhedsstyrelsen anbefaler fortsat, at børn og unge under 16 år ikke bør drikke alkohol. Der er således fortsat behov for en indsats i forhold til at ændre de unges alkoholkultur. 53

Erhvervsarbejde i fritiden Fritidsjob 70 60 50 40 30 20 10 0 Intet fritidsjob 0-4,9 timer/uge 5-11,9 timer/uge Over 12 timer/uge 51,3 % af 9. klasse eleverne havde et fritidsjob ved siden af skolearbejdet, mens 48,7 % ikke havde et fritidsjob. Således havde en lidt større andel af eleverne et fritidsjob set i forhold til forrige årgang, hvor 40 % havde et fritidsjob. 2,1 % af eleverne (alle drenge) i udskolingsårgangen 08/09 arbejdede i gennemsnit mere end 12/timer pr. uge på deres fritidsjob. Det er ikke lovligt for ungarbejdere at arbejde mere end 12 timer pr. uge. 54

Overvægt Overvægt 30% 25% 20% 15% 10% drenge Samlet 5% 0% Overvægt Svær overvægt I alt Synes du at din vægt passer til din højde? Synes du at din vægt passer til din højde? 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Passer fint For tyk For tynd Fysisk aktivitet Motion i fritiden, som gør dig forpustet eller svedig 70 60 50 40 30 20 10 0 Dagligt 2-4 gange/uge En gang/uge En gang/måned Aldrig 55

I alt 26 % af de elever, som i forbindelse med udskolingsundersøgelserne har fået registreret højde og vægt målinger, kan defineres som overvægtige eller svært overvægtige. Der er tale om et fald i forhold til sidste års tal, hvor hele 33,8 % af eleverne var overvægtige, men tallet er fortsat bekymrende højt. Der var som tidligere flere overvægtige/svært overvægtige drenge end piger hhv. 28 % og 23,9 %, dog således at forskellen er mindre markant end sidste år. Som det sås i seneste sundhedsprofil, er der en tendens til at flere drenge end piger er svært overvægtige eller egentlig fede, selvom tendensen ikke er helt så markant som sidste år. Som noget nyt er der dette år spurgt ind til, om de unge selv opfatter sig for tykke eller for tynde. Som det ses ovenfor ser det ud til, at de unge generelt har en realistisk opfattelse af deres egen vægt i forhold til deres højde. Dog er der ret få drenge, som anser sig selv for overvægtige, hvilket ikke helt stemmer overens med den mere objektive vurdering baseret på højde og vægt. På baggrund af højde og vægt er Body Mass Index (BMI) beregnet for hver enkelt elev (BMI 0 vægt (kg)/højde x højde (m2). Der er anvendt internationale cut-off værdier for overvægt og svær overvægt svarende til voksen BMI på hhv 25 og 30 kg/m2 ( 5) BMI kurven for børn og unge kan hentes fra Dansk Pædiatrisk Selskabs hjemmeside www.paediatri.dk Der er fortsat tendens til at de unge bevæger sig for lidt i fritiden, selv om andelen, som får motion 2-4 gange om ugen er steget i forhold til tidligere år. For denne årgang ser det ikke ud som om der er forskel i aktivitetsniveauet mellem unge med dansk baggrund eller unge med anden etnisk baggrund end dansk. Dog var der i denne årgang så få unge med anden etnisk baggrund end dansk, at det er vanskeligt at udtale sig sikkert herom. Konklusion På de fleste områder er Herlev fortsat sammenlignelig med de store landsdækkende udskolingsundersøgelser. Eleverne er generelt glade for at gå i skole og giver udtryk for at have et godt helbred. De potentielt store sundhedsproblemer er fortsat rygning blandt de unge, fysisk inaktivitet og overvægt. Som noget nyt i dette års sundhedsprofil ser det ud til at de unges alkoholforbrug er stigende, idet gruppen af unge som er fulde mindst en gang om måneden er væsentligt større end i de foregående års sundhedsprofiler. Det er glædeligt at andelen af dagligrygere blandt udskolingseleverne fortsat er faldende, uden at andelen af festrygere samtidig er steget. Der er ligesom i de foregående års undersøgelser en klar tendens til at det er børn der vokser op i ryger familier som selv bliver rygere. Halvdelen af børnene i Herlev vokser op i rygerhjem og dette tal har været stabilt gennem de senere år. Samtidig har det vist sig, at de unge med stor hyppighed har gjort sig erfaringer med vandpiberygning. Betydningen heraf er endnu ikke fuldt kendt, men det kan frygtes, at erfaringer med vandpiberygning øger risikoen for at starte en "karriere" som ryger. Der er således fortsat et stort behov for en forebyggende indsats på rygeområdet. Der er fortsat et betydeligt problem med børneovervægt i Herlev Kommune, selv om der blandt de unge i dette års sundhedsprofil ikke var helt så voldsom hyppighed af overvægt som blandt de unge i sidste års sundhedsprofil. Samtidig fremgår desværre også af dette års undersøgelse, at de unge fortsat bevæger sig alt for lidt i fritiden. Der er således fortsat behov for en intensiveret indsats med hensyn til at forebygge rygning i børnefamilier og med hensyn til at motivere alle børn og unge til mere bevægelse i hverdagen. 56

Referencer 1. Børns sundhed ved slutningen af skolealderen (Udskolingsundersøgelsen). Tove Petersen et al. Statens Institut for Folkesundhed, 2000. 2. Skolebørnsundersøgelsen 2002 (HBSC undersøgelsen). Pernille Due, Bjørn E. Holstein. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, 2003. 3. Unges livsstil og dagligdag 2002. MULD-rapport nr. 3. Stine Birk Nissen og Gert Allan Nielsen. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, 2004. 4. Unges livsstil og dagligdag 2004. MULD-rapport nr. 5. Lene Winther Ringgaard og Gert Allan Nielsen. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, 2005. 5. International BMI kurve som kan hentes fra Dansk Pædiatrisk Selskabs hjemmeside: www.paediatri.dk 6. Sundhedsprofil 9. klasse, Herlev Kommune, 2006 7. Sundhedsprofil 9. klasse, Herlev Kommune, 2007 57

Bilag 1. Spørgeskemaet Kommune: Skole: Klasse: 1. Hvor gammel er du? år Sprog i hjemmet foruden dansk: 2. Køn Dreng Pige 3. Hvad synes du om at gå i skole? Synes vældigt godt om det (sæt kun et kryds) Synes ganske godt om det Synes det er nogenlunde Synes ikke særligt godt om det Synes slet ikke om det 4. Synes du selv dit helbred er? Virkelig godt (sæt kun et kryds) Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt 5.a Har du indenfor de sidste 14 dage haft: Ja Nej (sæt et kryds i hver linie) Hovedpine Mavesmerter Smerter i ryggen Andre smerter Søvnproblemer Humørsvingninger 5.b har du eller har du nogensinde haft: Ja Nej (sæt et kryds i hver linie) Astma Høfeber, nyseture, kløe i øjnene Hududslæt/eksem 6. Hvor tit får du følgende måltider i en skoleuge (mandag fredag): (sæt et kryds i hver linie) Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Sjældnere/aldrig Morgenmad Frokost Aftensmad 7. Ryger du? Ja, dagligt (sæt kun et kryds) Ja, ikke dagligt, men mindst én gang om ugen Ja, men sjældnere end hver uge Nej, jeg er holdt op Nej, jeg har aldrig røget 8. Har du prøvet at ryge vandpibe? Ja Nej 58

9. Har du nogensinde prøvet Ja nej At ryge hash, marihuana, pot el. skunk? At tage heroin, LSD, speed, amfetamin, kokain el. ekstacy? At sniffe for at blive høj? 10. Har du nogensinde været fuld? Aldrig (sæt kun et kryds) 1 gang 2-3 gange 4-10 gange Mindst hver måned Hver uge 11. Hvor ofte dyrker du motion i fritiden som gør dig forpustet eller svedig? (sæt kun et kryds) Dagligt/næsten dagligt 2 4 gange om ugen 1 gang om ugen Ca. 1 gang om måneden Aldrig 12. Har du et job uden for skoletid? ja nej Hvis ja, hvor mange timer pr. uge: 0-4,9 timer 5-11,9 timer >12 timer 13. Er der nogen, der ryger i dit hjem? (sæt kun et kryds) Ja Nej, de er holdt op Nej, de har aldrig røget 14. Hvordan kom du i skole i dag? (sæt kun et kryds) Gik Cyklede Bus, tog, bil Andet 15. Synes du at din vægt passer til din højde? (sæt kun et kryds) Passer fint For tyk For tynd 16. Spiste du i går? (sæt kun et kryds) Frugt Grøntsager Frugt og grøntsager Ingen af delene TAK FOR DINE SVAR Påføres af kommunallægen: Højde:, cm. Vægt:, kg. Diagnose: 1 2 3 4 5 1: Høreneds. 25-30 db. 2: Høreneds. > 30 db. 3: Astma 4: Høfeber 5: Eksem 59