AffaldVarme Aarhus Projektforslag for øget varmeforsyning af Aarhus Ø Marts 2015
Indholdsfortegnelse 1. Projektansvarlige 2 2. Baggrund og forholdet til varmeplanlægning 2 3. Lovgrundlag 3 3.1 Kommunale planer 4 3.2 Godkendelser 4 3.3 VVM 4 4. Projektet 4 4.1 Forsyningsområder 5 4.2 Varmekilder 6 4.3 Kapacitet 8 4.4 Drift 8 4.5 Investeringer 9 4.6 Forsyningssikkerhed 9 5. Tidsplan og etablering 10 5.1 Arealafståelse, servitutpålæg og aftaler med grundejere 10 6. Berørte parter 10 7. Selskabs- og forbrugerøkonomi 10 8. Projektets konsekvenser 11 8.1 Miljø- og energimæssig vurdering 12 8.2 Samfundsøkonomi 12 9. Følsomhedsanalyser 14 Bilag 1: Kort - ledningstrace Bilag, regneark: KVP_RAM VPA ALT KVP_RAM VPA REF AVA, VT den 13. marts 2015 Udarbejdet: GRFH Kontrolleret: ADBR/POOT
Sammenfatning Projektforslaget er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i lovbekendtgørelse nr. 1184 af 14/12 2011 om varmeforsyning (Varmeforsyningsloven) samt bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Projektbekendtgørelsen). Der er anvendt de senest udmeldte forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser fra december 2014. Projektforslaget handler om etablering af en transmissionsledning fra Langelandsgade til Aarhus Ø med tilhørende energianlæg bestående af varmeveksler og varmepumpe. Varmepumpen er et demonstrationsprojekt, som skal belyse samspillet med elmarkedet i et centralt kraftvarmeområde og de tekniske forudsætninger, der er anvendt. Projektet vil sikre tilstrækkelig varmeforsyning af Aarhus Ø. I projektforslaget er der beregnet: Investeringer Produktionsomkostninger De samfundsmæssige konsekvenser AffaldVarme Aarhus indstiller til Aarhus Kommune, at der gennemføres en myndighedsbehandling af projektforslaget efter Varmeforsyningsloven med henblik på at godkende projektforslaget for etablering af en transmissionsledning frem til Aarhus Ø og et energianlæg på Aarhus Ø. 1
1. 0BProjektansvarlige Den ansvarlige for projektforslaget er: Teknik og Miljø AffaldVarme Aarhus VarmeTransmission Bautavej 1 8210 Aarhus V Ved afdelingschef, Varme, Elsebeth Arendt Tlf.: 89 40 17 40 Mob: 29 20 93 77 2. 1BBaggrund og forholdet til varmeplanlægning Aarhus Ø er udlagt til kollektiv fjernvarmeforsyning jf. Projektforsalg for fjernvarmeforsyning af de bynære havnearealer, juni 2007. I det oprindelige projektforslag, er der regnet med et varmebehov ab veksler på 52.987 MWh/år, når havneområdet er fuldt udbygget. Siden er områdets bebyggelsesgrad blev forøget, men samtidig er kravene til bygningernes varmebehov strammet. I dag forventes et varmebehovet på 60.737 MWh ab veksler. I projektforslaget fra 2007 var det forventningen, at varmen kunne ledes frem til Aarhus Ø via distributionsnettet primært fra veksleren på Langelandsgade, udgang Byen (117B). Siden 2007 er rammerne for byudviklingen i midtbyen, som forsynes via Langelandsgade, Byen, blevet vedtaget med Kommuneplan 2009. Derfor forventes det nu, at varmebehovet i midtbyen stiger med godt 40.000 MWh. Det er således ikke længere muligt at forsyne Aarhus Ø uden at opdimensionere forsyningskapaciteten frem til Aarhus Ø. På figuren herunder kan den forventede udvikling i varmebehovet for midtbyen ses. 2
MW 350.000 Varmebehov ab veksler 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 117B Udbygning Aarhus Ø Eksist 117b/ny veksler Eksist 117B 50.000 0 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Figur 1: Udviklingen i varmebehovet i midtbyen. Nærværende projektforslag handler om, hvorledes denne øgede varmetilførsel etableres. Alle beregninger er lavet på perioden 2017-2030, da projektet forventes færdigt i slutningen af 2016. Normalt regnes med en 20-årig periode, men da kontrakten med Studstrupværket udløber med udgangen af 2030, og den ikke forventes forlænget på lignede vilkår, og der ikke kendes et alternativ, er det vurderet at det giver det mest retvisende billede, at afkorte beregningsperioden. Dertil kommer at elprisen, som er en vigtig parameter i dette projektforsalg er meget usikker efter 2030. En forlængelse af produktionsfordelingen fra 2030 til 2035, ændrer ikke på konklusionen. 3. 2BLovgrundlag Lovgrundlaget for varmeplanlægning: Bekendtgørelse af lov om lov om varmeforsyning LBK nr. 1184 af 14/12/2011 Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg BEK nr. 566 af 02/06/2014 Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet Energistyrelsen april 2005 Tillægsblad til vejledning vedr. kalkulationsrenten Energistyrelsen april 2011. Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet - December 2014 Energistyrelsen 3
3.1 9BKommunale planer Energianlægget placeres på hjørnet mellem Hjortholmsvej og Dagmar Petersens Gade på Aarhus Ø, markeret med grønt på kortet. AffaldVarme Aarhus kommer til at eje grunden, der p.t. er en del af den meget store havne-matrikel, Aarhus Bygrunde 2148a. Adressen er Hjortholmsvej 2A. Området er i Kommuneplan 2013 udlagt til rekreativt område. Der er ved at blive udarbejdet et kommuneplantillæg således, at energianlægget kan opføres inden for rammerne af Kommuneplanen. Figur 2: Kort over energianlæggets placering. 3.2 10BGodkendelser Projektet har fået dispensation fra Kraftvarmekravet i varmeforsyningsloven. Dispensationen er givet af Energistyrelsen. Aarhus Kommune skal give tilladelse til vandindvinding og vandafledning i forbindelse med varmepumpen. Dette vi sandsynligvis kræve en miljøgodkendelse. 3.3 11BVVM Ledingen og veksleren er pt. i høring i forbindelse med VVM-screeningen. Varmepumpen og vandindtaget skal ligeledes VVM-screenes, men forventes ikke at være VVM-pligtigt. 4. 3BProjektet Projektet indebærer, at transmissionsledningen forlænges fra Langelandsgade og frem til Aarhus Ø, hvor der etableres et energianlæg, bestående af en veksler og en varmepumpe. 4
I alternativet forlænges transmissionsledningen fra Langelandsgade og frem til Aarhus Ø, hvor der etableres en veksler. Ledningstraceet fremgår af nedenstående kort. Figur 3: Kort med trace for transmissionsledningen. I forbindelse med projektet er flere forskellige løsninger undersøgt. Ovenstående transmissionsledning er den mest fordelagtige, når der tages højde for etableringsmuligheder og forsyningssikkerhed. Fx er det ikke muligt at etablere en distributionsledning i Kystvejen fra Århusværket inden for den tidshorisont, hvor den øgede varmetilførsel til Aarhus Ø bliver nødvendig. En havneledning vil være dyrere end transmissionsledningen i projektet, og vil forsyningssikkerhedsmæssigt være dårligere, da ingen vil give garanti for, hvor hurtigt, der kan gives tilladelse til en reparation. 4.1 12BForsyningsområder Som følge af etableringen af den nye veksler opdeles det nuværende energidistrikt 1660 i to energidistrikter. Opdelingen kan ses på kortet herunder. Det nye energidistrikt 1660 vil blive forsynet fra veksler 117B. Energidistrikt 1670 vil blive forsynet fra energianlægget, der etableres på Aarhus Ø. 5
Figur 4: Oversigt over de nye energidistriksgrænser. 4.2 13BVarmekilder Byrådet har i 2011 vedtaget Klimavarmeplan 2010, som indeholder et plangrundlag for hvorledes fjernvarmen omstilles til grøn varmeproduktion. I nærværende projekt er der regnet med, at varmeproduktionen omstilles til grøn varmeproduktion, som beskrevet i plangrundlaget. Projektet handler om etablering af en øget varmetilførsel til Aarhus Ø. Varmetilførslen øges ved at forlænge transmissionsledningen fra Langelandsgade til Aarhus Ø, samt etablering af en varmepumpe på Aarhus Ø. Projektet sammenholdes med et alternativ. Projektet: Transmissionsledningen forlænges fra Langelandsgade til Aarhus Ø, og der etableres et energianlæg på Aarhus Ø, som huser en veksler på 38 MW samt en varmepumpe på 2 MW. Alternativet: Transmissionsledningen forlænges fra Langelandsgade til Aarhus Ø, og der etableres en veksler på 38 MW på Aarhus Ø. Da varmepumpen vil indgå i det centrale kraftvarmesystem, er analyserne lavet på hele det sammenhængene kraftvarmesystem. Figur 5 viser produktionen fra 2017-2030 i projektet. I projektforslaget er der regnet med en driftstid på 6.000 timer om året og en COP på 4,0. Da der i dag ikke findes store varmepumper i centrale kratvarmeområder, er der ingen der præcist ved hvorledes samspillet vil være mellem el 6
og varmemarkedet. Varmepumpen skal anvendes dels som led i varmeforsyningen, men også som demonstrationsprojekt for at finde ud af om det er den vej, varmeforsyningen skal udvikle sig i fremtiden. En simpel lille analyse med COP mellem 3,5 og 4 og elpriser fra 2011-2013 viser at størrelsen af dækningsbidraget varierer med en faktor 10. Der er således behov for et demonstrationsanlæg, som kan kvalificere de forudsætninger, der anvendes i analyserne i dag. MWh 4.000.000 Projektet: Varmeproduktion 3.500.000 3.000.000 2.500.000 2.000.000 1.500.000 1.000.000 Spids Elkedel Sktræpiller SSVB3bio VP aarhus Ø SKflis BKVV Renosyd O2 Renosyd O1 AVA Affaldscenter O4 AVA Affaldscenter O1+2 500.000 0 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Figur 5: Oversigt produktionen i projektet. Produktionen i kraftvarmesystemet i alternativet kan ses i figur 6. MWh 4.000.000 Alternativet: Varmeproduktion 3.500.000 3.000.000 2.500.000 2.000.000 1.500.000 1.000.000 500.000 0 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Spids Elkedel Sktræpiller SSVB3bio SKflis BKVV Renosyd O2 Renosyd O1 AVA Affaldscenter O4 AVA Affaldscenter O1+2 Figur 6: Oversigt over produktionen i alternativet. 7
Varmepumpen vil have to trin. Det nederste trin vil være en vand-kompressor, mens det andet trin vil være en ammoniak-kompressor. Fordelen ved vand som kølemiddel er, at man ved vand kan udnytte varmen i faseskiftet mellem vand og is, og derved reducere de vandmængder, der skal anvendes som lavtemperaturkilde betragteligt. Teknologien er afprøvet og virker. Hvis erfaringerne fra varmepumpen er gode forventes at udbygge anlægget. 4.3 14BKapacitet Området har en spidslasteffekt på ca. 38 MW ab veksler. Ledningen etableres derfor som en 300 mm ledning. Veksleren etableres med en effekt på 38 MW og varmepumpen med en effekt på 2 MW. 4.4 15BDrift Forsyningen til energidistrikt 1670 vil ske dels fra veksleren og dels fra varmepumpen. Varmeveksleren er dimensioneret til at kunne dække hele varmebehovet i området. Varmepumpen vil have en varmepris, der varierer med elprisen. Derfor vil den driftes afhængig af elprisen. Det forventes, at varmepumpen vil få ca. 6.000 driftstimer om året. I 95 % af tiden vil den fortrænge Studstrupværket, mens den i de sidste 5 % vil fortrænge spidslast, her regnet som olie. Varmepumpen vil være med til at mindske de tvangskørselsomkostninger AffaldVarme Aarhus skal betale i henhold til aftalen med DONG Energy om træpillevarme fra Studstrupværket. Tvangskørselsomkostninger opstår når varmebehovet tvinger DONG Energy til at producere el på Studstrupværket, selv om elprisen ikke kan dække produktionsomkostningerne. Tabellen herunder viser driftsomkostningerne i projektet og alternativet. Der er regnet med en vedligeholdelsesomkostning på 1.500 kr./mw kapacitet på veksleren. Varmepumpen har en fast årlig vedligeholdelsesomkostning på 0,059 mio. kr./mw installeret effekt og en variabel udgift på 5 kr./mwh varme Driftsomkostninger Projektet Alternativet Vedligehold veksler 0,057 mio. kr. 0,057 mio. kr. Vedligehold Varmepumper fast 0,118 mio. kr. Vedligehold Varmepumpe variabel 5 kr./mwh Tabel 1: Oversigt over vedligeholdelsesomkostningerne. Varmepumpen forventes at have en virkningsgrad på 400 %. Varmepumpen udnytter faseskiftet mellem vand og is i ca. 15 % af vandmængden, hvilket er årsagen til, at der kan opretholdes en høj virkningsgrad om vinteren. Samtidig reduceres vandflowet gennem varmepumpen. Vandflowet er estimeret til ca. 100 m3/h i de koldeste måneder. I de varme måneder kan vandflovet næsten halveres. Der er behov for, at de anvendte data på vandet i 8
bugten kvalificeres yderligere, da de har stor betydning for varmepumpens virkningsgrad. De har mindre betydning for vandflowet, da langt den største del af energien i vandet kommer fra faseskiftet. Virkningsgraden er meget afhængig af både den krævede fremløbstemperatur på varmesiden og af indløbstemperaturen på den kolde side. Ved etablering af kun 2 MW varmepumpekapacitet vil det være muligt at sænke fremløbstemperaturen fra varmepumpen, således der med sikkerhed kan opnås en COP på 4,0. 4.5 16BInvesteringer I nedenstående tabel er angivet investeringerne i forbindelse med projektet og alternativet. Transmissionsledningen etableres både i projektet og alternativet som en 300 mm ledning. Da Aarhus Ø (energidistrikt 1670) bliver et selvstændigt energidistrikt, skal der etableres en forbindelsesledning fra energianlægget over til den del af midtbyen, som kobles på energianlægget. Ledningstraceret er vist i figur 2 samt på bilag 1. (vedhæftet særskilt) Varmepumpen koster 17 mio. kr., mens der til fremføring og tilslutning til elnet, vandindtag, bygning mm. er afsat 17 mio. kr. Dertil kommer 1 mio. kr. til indretning af bygningen således den kan anvendes til demonstration af varmepumpen. Den samlede investering til varmepumpen bliver således 35 mio.kr. Varmepumpen består af et modul på 2 MW varmeeffekt. Aarhus Kommune deltager i et af EU's projekter under 7. rammeprogram, som støtter innovative energiprojekter. AffaldVarme Aarhus andel i projektet er blandt andet at etablere en varmepumpe, hvortil der er bevilliget 400.000 (ca. 3 mio. kr.). Investeringer i mio. kr. Projektet Alternativet Transmissionsledning 40,0 40,0 Veksler 54,0 54,0 Varmepumpe 35,0 TN10-omkostninger 4,0 4,0 Tilskud 3,0 I alt 130,0 98,0 Tabel 3. Investeringerne i projektet og alternativet. Transmissionsledningen og veksleren har en levetid på 30 år, mens varmepumpen har en levetid på 25 år. 4.6 17BForsyningssikkerhed I klimavarmeplan 2010 er et af målene flerstrengethed i varmeproduktionen, således at der sikres en øget økonomisk robusthed ved hjælp af flere produktionsanlæg, flere leverandører og flere brændsler. Varmepumpen er et element i at opnå den ønskede robusthed, idet den er attraktiv ved lave elpriser, hvor det biomassefyrede kraftvarmeværk og Studstrupværket helst vil have høje elpriser. 9
At der ikke udelukkende etableres en varmepumpe på Aarhus ø til at dække det øgede varmebehov skyldes, til dels at der ikke er elkapacitet nok tilstede på Aarhus Ø. Dertil kommer, at de varmepumper, der ønskes opstillet, er under stadig udvikling, hvorfor der af forsyningssikkerhedsgrunde er behov for en reserveforsyning, hvilket sikres ved transmissionsledningen og veksleren. 5. 4BTidsplan og etablering På grund af udbygningen i Aarhus midtby og på Aarhus Ø skal transmissionsledningen etableres hurtigst muligt. I øjeblikket er der opstillet mobile oliekedler på Aarhus Ø, som kan anvendes til supplement i spidslastsituationer. Etableringen af transmissionsledningen koordineres med andre anlægsprojekter på skovvej, som pt. forventes at finde sted ultimo august 2015. Det samlede ledningsarbejde forventes at ske fra ultimo august 2015 til september 2016. Energianlægget påbegyndes anlagt primo 2016 og forventes at tage ca. 12 mdr. 5.1 18BArealafståelse, servitutpålæg og aftaler med grundejere Ledningen etableres primært i offentligvej, men i stedet for at ligge i Vennelyst Boulevard er ledningen placeret i Vennelystparken, matrikel 1151a, Aarhus Bygrunde. Det er Aarhus Kommune som ejer matriklen og linieføringen er fastlagt efter aftale med Aarhus Kommunes afdeling for grønne arealer. Traceet er vist i bilag 1. Energianlægget placeres på Hjortholmsgade 2a, matrikelnr. 2148a, Aarhus Bygrunde. Der synes ikke for nærværende at være private lodsejere, som berøres af projektet. Aarhus kommune vil skulle inddrages ved flere forvaltninger. 6. 5BBerørte parter DONG Energy bliver berørt af projektet, idet varmepumpen primært vil konkurrere med Studstrupværket. Varmepumpen vil dog også være en fordel for Studstrupværket, da værket skal producere mindre tvangsbunden-el. Ved høje elpriser, hvor Studstupværekt har en høj fortjeneste på el-siden, vil varmepumpen ikke være rentabel at køre med. Derudover vil varmepumpen være med til at stabilisere elpriserne, hvilket alt andet lige er en fordel for DONG Energy. De øvrige varmeproducenter kan også blive berørt på deres varmeproduktion, men ikke i betydende grad. 7. 6BSelskabs- og forbrugerøkonomi Omkostningen til transmissionsanlægget og energianlægget afholdes i henhold til kontrakten mellem varmeværkerne i Aarhus Kommune af AffaldVarme Aarhus, Var- 10
me, ligesom det er AffaldVarme Aarhus, Varme, der køber al varme fra varmepumpen. Forbrugerøkonomien er direkte afhængig af selskabsøkonomien, hvorfor den ikke er beskrevet nærmere her. Energistyrelsens forudsætninger er anvendt i forbindelse med brændsels- og elpriser. Dog med den undtagelse at el-prisen for 2020 er anvendt perioden ud. Dette skyldes at elprisen i Energistyrelsens forudsætningskatalog efter 2020 ikke afspejler den forventede spot-pris, men elproduktionsomkostningen. Elproduktionsomkostningerne indeholder bl.a. nyinvesteringer og udbygning af elnettet. De selskabsøkonomiske beregninger viser, at varmeprisen er ens for projektet og alternativet, når usikkerheden på beregningerne tages i betragtning. Der er en række fordele ved varmepumpe, som vi i dag ikke har værktøjer til at kunne værdisætte. Det gælder bl.a. reduktionen af tvangskørselsomkostningerne. Tabellen herunder viser varmeprisen fra Affaldvarme Arhus, VarmeTransmission (VT) og for varmepumpen, samt de samlede omkostninger for AffaldVarme Aarhus, Varme ved køb af varme. Der er for varmepumperne regnet med en driftstid på 6.000 timer. Betalingen til AffaldVarme Aarhus, Varmetransmission (VT) er overordnet delt i to, således at der betales et fast effektbidrag, som primært dækker de faste omkostninger og et forbrugsbidrag, afhængig af hvor meget varme man køber. Ingen VP 2 MW VP Effektbidrag til VT 285 285 Mio. kr./år Forbrugsbidrag til VT 240,05 239,86 Kr./MWh Produktionspris VP - 370,88 Kr./MWh Samlet omkostning, Varme 890 891 Mio. kr./år Samlet varmepris 356,07 356,50 Kr./MWh Tabel 4:Oversigt over den gennemsnitlige varmepris i de forskellige scenarier. De angivne priser er gennemsnitspriser for perioden 2017-2030. Som det fremgår af ovenstående ligger resultaterne inden for usikkerheden i beregningerne. I beregningerne er det antaget, at varmepumpen skal betale PSO-afgift af den anvendte el, hvilket den faktisk ikke skal ifølge dansk lovgivning, men da denne lovgivning ikke er godkendt af EU, skal den så alligevel. Hvis EU godkender lovgivningen vil produktionsprisen for varmepumpen falde med ca. 50 kr./mwh. 8. 7BProjektets konsekvenser Projektets konsekvenser er analyseret på hele det sammenhængende kraftvarmesystem, da det er det som påvirkes af projektet. 11
8.1 19BMiljø- og energimæssig vurdering Tabellen herunder viser den beregnede miljømæssige påvirkning af projektet. For parametrene SO 2, NO x og PM 2,5 ligger resultaterne inden for den beregningsmæssige usikkerhed. Den negative CO 2 -udledning skyldes, at der med gennemførelsen af plangrundlaget i Klimavarmeplan 2010, sker en omlægning til grøn kraftvarmeproduktion. Herved bliver også elproduktionen fra kraftvarmeværkerne CO 2 -neutral. Denne elproduktion fortrænger fossil elproduktion et andet sted, hvorved den samlede CO 2 -emission reduceres. Det er denne CO 2 -reduktion, der giver en negativ CO 2 -emission fra kraftvarmeværkernes varmeproduktion. Da fortrængningen af CO2-emissionen er regnet efter marginalprincippet, og den fortrængte CO2-emission på elsiden er baseret på den gennemsnitlige elproduktion, giver beregningen ikke noget præcist billede at projektets CO2-emission. Det kan således ikke med sikkerhed siges, at projektet har en negativ påvirkning af CO2- emission. Samlet udledning Projektforslag Alternativ Projektfordel CO 2 -ækvivalenter (ton) -757.423-773.153-15.730 SO 2 (ton) 3.857 3.863 6 NO X (ton) 14.211 14.228 17 PM 2,5 (ton) 474 476 2 Tabel 6: Den samlede udledning af emissioner. Varmepumpen vil øge energieffektiviteten i energisystemet, da den i timer med lave elpriser vil mindske den varmebundne elproduktion på kraftvarmeværkerne, således der bliver bedre plads til vindmøllestrømmen. Det forventes at varmepumpen vil få en årlig driftstid på ca. 6.000 timer, den vil således ikke kun stabilisere elmarkedet i ekstremsituationerne, som elpatronerne gør. 8.2 20BSamfundsøkonomi De anvendte brændselspriser følger de nyeste samfundsøkonomiske forudsætninger fra Energistyrelsen, der er fra december 2014. For elprisen er forudsætningerne frem til 2020 anvendt, derefter er elprisen fastholdt på 2020-prisen. Dette er gjort, da elprisen i forudsætningerne efter 2020 ikke længere afspejler spotprisen, men elproduktionsomkostninger, dvs. inkl. nyinvesteringer, hvilket ikke er retvisende, når elprisen anvendes som elindtægt på eksisterende kraftvarmeværker. For varmepumpen er investeringer i ny eltilførsel til Aarhus Ø indeholdt i investeringerne, hvorfor de ville komme med to gange, hvis forudsætningspriserne var anvendt. 12
Projektet Nutidsværdi SSV VP Øvrige I alt Brændselsomkostninger Mio. kr. 10.981,0 19,3 2.461,1 13.461 Elsalg Mio. kr. -3.099,7 0-1.447,5-5.444 Drift og vedligehold Mio. kr. 851,3 2,3 3514,0 107 Kapitalomkostninger Mio. kr. 0 29,4 77,2 4.368 Miljøomkostninger Mio. kr. 129,2 0,4 258,5 388 CO2ækv-omkostninger Mio. kr. 4,3 0,6 174,0 179 Afgiftforvridningseffekt Mio. kr. -41,8-2,5-152,1-196 I alt Mio. kr. 7.927,3 49,5 4.885,3 12.862 Alternativet Nutidsværdi SSV VP Øvrige I alt Brændselsomkostninger Mio. kr. 11.049,6 0 2463,9 13.514 Elsalg Mio. kr. -4.021,6 0-1.447,5-5.469 Drift og vedligehold Mio. kr. 852,7 0 3.514,1 4.367 Kapitalomkostninger Mio. kr. 0 0 77,2 77 Miljøomkostninger Mio. kr. 130,0 0 258,6 389 CO2ækv-omkostninger Mio. kr. 4,3 0 174,1 178 Afgiftforvridningseffekt Mio. kr. -41,8 0-152,2-194 I alt Mio. kr. 7.973,3 0 4.888,1 12.861 Tabel 7: Det samlede samfundsøkonomiske resultat, målt i 2015-prisniveau. Nuværdien er beregnet over perioden 2017-2030. De samfundsøkonomiske omkostninger er ens for referencen og alternativet, når der tages højde for usikkerheder. Der er ikke regnet på den samfundsøkonomiske fordel på elsiden, men sandsynligvis er der en samfundsøkonomisk fordel på elsiden. Det skyldes at varmepumpen integreres i et kraftvarmesystem, hvor den får ca. 6.000 driftstimer, den aflaster således ikke kun elprisen i ekstremsituationerne, som for eksempel elpatroner gør, men stabiliserer elpriserne i store dele af året. Varmepumpen kommer på grund af dens integration i kraftvarmesystemet til at virke dobbelt, forstået på den måde, at når varmepumpen er i drift ved lave elpriser, fortrænger den kraftvarme, og dermed også elproduktion. Da der endnu ikke findes varmepumper integreret i centrale kraftvarmesystemer, er det svært at sige noget præcist om effekten, men derfor er der også behov for demonstrationsprojekter som dette. 13
9. 8BFølsomhedsanalyser Der er lavet følsomhedsanalyser på, hvad det betyder hvis henholdsvis elprisen, brændselspriserne eller investeringen stiger eller falder med 25 %. Nuværdi i mio. kr. Grundberegning Brændselspris Elpris Investering Ændring +25 % -25 % +25 % -25 % +25 % -25 % Projektet 12.862 16.194 9.530 12.216 13.460 12.889 12.835 Alternativet 12.861 16.211 9.512 11.550 14.173 12.881 12.842 Projektfordel -1 17-18 -666 713-8 7 Tabel 8: Resultater af følsomhedsanalyser De samfundsøkonomiske beregninger ligger i følsomhedsanalyserne også meget tæt, der skal således være forudsætninger, som ændrer sig rigtig meget for at projektets samfundsøkonomi ændres væsentligt i negativ retning. Det er svært at forestille sig, at elprisen stiger 25 % uden at også brændselspriserne stiger. 14