Samfundet i pædagogisk arbejde

Samfundet i pædagogisk arbejde

2 Kapitel

Samfundet i pædagogisk arbejde Redigeret af Carsten Schou og Carsten Pedersen

Samfundet i pædagogisk arbejde Carsten Schou, Carsten Pedersen, bidragyderne og Akademisk Forlag, København 2006 2. udgave, 1. oplag, 2008 et forlag under Lindhardt og Ringhof, et selskab i Egmont Forlagsredaktion: Andreas Bonnevie Omslag: Peter Stoltze, Stoltzedesign Grafik og tilrettelæggelse: Jens Lund Kirkegaard Sat med Minion hos Jens Lund Kirkegaard Trykt hos Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2008 ISBN: 978-87-500-3977-8 Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser. Akademisk Forlag Pilestræde 52 Postboks 1111 1009 København K www.akademisk.dk

Indhold Forord til 2. udgave 7 Forord 8 1 Dilemmaer og brudlinjer at begribe samfundet i praksis 11 Af Carsten Pedersen At tænke sociologisk 11 Praktiske dilemmaer 15 At tænke samfundsmæssigt 26 Samfundsmæssige brudlinjer 30 Sociologisk fantasi 36 2 Familieliv og institutionsliv 39 Af Carsten Schou Amalia i børnehaven 39 Børns opvækstvilkår mellem familieliv og institutionsliv 42 Familie og daginstitution i historisk perspektiv 52 Familiens samfundsmæssige funktioner 58 Barn familie samfund 66 3 Tradition og fornyelse 70 Af Carsten Pedersen Samfundsmæssige brudlinjer i børns opvækstvilkår 72 Klassisk sociologisk teori om tradition og modernitet 78 Moderne sociologisk teori om moderniteten 87 Afrunding 111 4 Kategorisering og kulturopfattelse 115 Af Marianne Skytte Kategorisering 116 Skal vi da undgå kategoriseringer? 122 Kulturopfattelser 125 Afsluttende kommentarer 134 5 Det globale og det lokale 137 Af Üzeyir Tireli Dilemmaer i Blomsterhaven 138 Det globale 142 Det lokale 150 Blomsterhaven i globaliseringens lys 152 Pædagogiske udfordringer 154 6 Individ og fællesskab om inklusion og eksklusion 157 Af Janne Hedegaard Hansen Integrationsparadigmet 158 Eksklusion 162 Velfærdsstaten 165 Individ og fællesskab opsamling 177 Inklusion som svar på integrationens dilemma 178 Afslutning 187 5

7 Normalitet og sociale afvigelser 190 Af Morten Ejrnæs Frederik fire år 190 Grænsen mellem det normale og det afvigende 191 Normalitet og afvigelse social afvigelse social kontrol 201 Sociologiske begreber og teorier om sociale afvigelser 204 8 Teorier om sociale afvigelser og sociale problemer 209 Af Morten Ejrnæs Mille otte år og Nikolaj fem år 209 Makrosociologiske teorier 214 Teorier om forhold på gruppeniveau 223 Teorier om individspecifikke forhold 229 Forskellige typer teorier 237 9 Magt og anerkendelse 242 Af Carsten Frank Olesen Da Emil kom på børnehjem 242 Præsentation af begreberne magt og anerkendelse 248 Magt og anerkendelse i den aktuelle samfundssituation 256 Socialforvaltningen i relation til magt og anerkendelse 258 Døgninstitutioner i relation til magt og anerkendelse 264 10 Fattigdom og velfærd 270 Af Marianne Skytte Begrebet fattigdom 273 Økonomisk ulighed i Danmark 275 Ulighed i levekår: afsavnsfattigdom 284 Fattigdoms betydning for menneskers selvopfattelse 289 Opsummerende om udviklingen i ulighed i det danske velfærdssamfund 292 Fattigdom og praktisk pædagogisk arbejde 294 11 Vilje og vilkår 299 Af Carsten Pedersen Anni og Tune mellem vilje og vilkår 300 Det sociologiske paradoks 303 Et dobbeltblik på det sociale 306 Et dobbeltblik på casen om Anni og Tune 309 Wright Mills begreb om sociologisk fantasi 313 Wright Mills sociologiens Klods Hans 319 Afrunding 323 12 Individ, institution og samfund 326 Af Carsten Pedersen Sagen om Strandvænget 326 Individualisering som samfundsmæssigt vilkår 332 Institutionen som fysisk indretning 338 Institutionen som organisation 343 Institutionen som social interaktion 358 Afrunding: etisk dømmekraft og sociologisk fantasi 371 Forfatterpræsentation 379 Indeks 381 6 Kapitel

Forord til 2. udgave Siden udgivelsen af,,samfundet i pædagogisk arbejde i efteråret 2006 har bogen fundet anvendelse i pædagoguddannelsen på mange af landets seminarier. I august 2007 trådte en ny pædagoguddannelse i kraft, som består af en række nye fag og faglige elementer. Et af grundfagene er,,individ, institution og samfund, og det har været naturligt for os at foretage en bearbejdning af bogen til 2. udgave med sigte på anvendelse i undervisning i dette fag. Den vigtigste ændring består i, at bogen er udvidet med et helt nyskrevet kapitel med titlen,,individ, institution og samfund, hvor vi udfolder vores forståelse af kernen i det nye fag. I vores øjne er det helt centralt for pædagoger at kunne se og forstå sammenhænge mellem individ, institution og samfund. Udtrykt med denne bogs centrale begreber kan man tale om en brudlinje mellem individet/individualiteten og det offentlige institutionsliv. Lige som andre samfundsmæssige brudlinjer vil denne danne baggrund for en række dilemmaer i pædagogisk arbejde. I kapitel 12 tager vi udgangspunkt i den sag fra institutionen Strandvænget ved Nyborg, som i 2007 blev kendt i offentligheden gennem en intensiv mediedækning. I sin analyse af sagen viser Carsten Pedersen, hvordan en række handlinger kan forstås i lyset af brudlinjen mellem individualitet og institutionsliv. Endelig præsenterer kapitlet en model til analyse af sammenhænge mellem dilemmaer og brudlinjer. Bogens øvrige kapitler er opdaterede, og der er sket mindre justeringer af sproglig art. Alle henvisninger til lovgivning er ajourførte, så der i 2. udgave henvises til Dagtilbudsloven, gældende fra juni 2007 samt Serviceloven, gældende fra september 2007. I kapitel 2 er statistik om familie opdateret ved brug af nyere materiale. Vi håber, bogen fortsat vil finde anvendelse, som den nu fremtræder i 2. udgave, ikke alene i,,individ, institution og samfund, men også i faget,,pædagogik samt i uddannelser, som er beslægtede med pædagoguddannelsen. Carsten Pedersen og Carsten Schou December 2007 7

Forord På pædagogiske arbejdspladser udføres det daglige arbejde med en bevidsthed om, at det omgivende samfund betyder noget for, hvordan arbejdet bliver gjort. Denne bog handler om sammenhængene mellem samfundet og pædagogisk arbejde. Gennem pædagoguddannelsen forberedes de kommende pædagoger til arbejdet. En del af denne forberedelse består i at erhverve viden om og indsigt i de sammenhænge, der er mellem samfundsforhold og pædagogisk arbejde. Denne bog er skrevet til undervisning i pædagoguddannelsen. Så længe der har været en pædagoguddannelse, har der været opmærksomhed om det omgivende samfunds betydning. Således har socialfag haft til opgave at anlægge et samfundsmæssigt perspektiv på pædagogisk arbejde. Målet med faget, som vi kender det i den aktuelle pædagoguddannelse, er, at den studerende tilegner sig: viden om den samfundsmæssige udvikling og om det samfundsmæssige grundlag for og den lovmæssige udmøntning af social- og uddannelsespolitiske forhold, der er af betydning for pædagogisk arbejde samt viden om den forvaltningsmæssige opbygning og opgavefordeling i forbindelse hermed, indsigt i det sociale samspil mellem den enkelte, familien og samfundet, forudsætninger for og færdigheder i at klarlægge sociale situationer samt at give begrundede forslag til løsning af sociale problemer i forbindelse med pædagogisk arbejde. Heri ligger et krav om, at en pædagog skal kende til samfundets struktur og vide noget om, hvordan samfund forandrer sig. Men pædagogen skal også kunne handle på baggrund af analyser af,,sociale situationer og dermed bidrage til at løse,,sociale problemer. Pædagoguddannelsen står foran en række ændringer. Uddannelsen vil fra sommeren 2007 antage nye former. Én af disse vil være, at socialfag i den hidtil kendte form vil forsvinde. I den ny uddannelse vil det samfundsmæssige perspektiv indgå på flere måder: Det vil spille en vigtig rolle i det nye fag individ, 8 Kapitel

institution og samfund, men vil også indgå i disciplinen pædagogisk sociologi i det ny pædagogikfag. De ændrede rammer for pædagoguddannelsen vil indebære en styrkelse af det samfundsmæssige perspektiv og samtidig markere det foreløbige slutpunkt på en proces, hvor forestillingen om, hvordan samfund og pædagogarbejde hænger sammen, har undergået store ændringer. Socialfag har aldrig hvilet på én bestemt samfundsvidenskab, men har hentet forståelsesmåder, begreber og teoridannelser fra flere. Går man bare 30-40 år tilbage, var det dog juraen, som leverede hovedindholdet og de basale forståelsesmåder. Undervisningen i socialfag blev for det meste varetaget af socialrådgivere. Siden har samfundsvidenskaberne sociologi, politologi og antropologi med tiltagende styrke tilbudt sig med hver deres teorier om processer i samfundet. Denne bog gør op med forestillingen om, at samfundet blot er noget ydre, der fastlægger rammer eller vilkår for menneskers liv og udfoldelse. For samtidig med at der er vilkår, findes der også et råderum for handling i hverdagens situationer, der er afhængig af pædagogers vilje og dømmekraft. Pædagogisk arbejde er styret af lovgivning, der angiver målet med arbejdet og i et vist omfang giver retningslinjer for, hvordan arbejdet skal udføres. Men dagligdagen i pædagogisk arbejde er fyldt med dilemmaer, som pædagogen må lære at håndtere. Denne bogs centrale påstand er, at disse dilemmaer må forstås som et udtryk for samfundsmæssige forhold, der gør sig gældende i det daglige liv. Et samfund er aldrig en harmonisk enhed. Det vil altid være præget af bevægelse og opbrud. Vi taler i denne bog om samfundsmæssige brudlinjer som betegnelse for de konflikter, der præger samfundets måde at fungere og forandre sig på. Brudlinjer ligger indlejret i pædagogisk praksis, hvor de danner baggrund for en lang række af hverdagslivets dilemmaer. Heraf bogens titel: Samfundet i pædagogisk arbejde. Bogen er disponeret på den måde, at kapitel 1 gør rede for de centrale begreber dilemma og brudlinje og præsenterer vores grundlæggende opfattelse af, hvordan samfundet kan forstås som en indfoldet orden, der er til stede i selv de mindste dagligdags situationer i det pædagogiske arbejde. I hvert af kapitlerne 2 til 11 præsenteres en samfundsmæssig brudlinje. I alle kapitler tages der udgangspunkt i cases, som analyseres under inddragelse af de samfundsmæssige forhold, der aktualiseres i den præsenterede brudlinje. Kapitlerne kan læses hver for sig, men det anbefales at begynde med kapitel 1, inden man fordyber sig i de efterfølgende. Kapitel 11 har en sammenfattende karakter og rummer en række overvejelser 9

over kunsten,,at tænke sociologisk. Her præsenteres begrebet sociologisk fantasi, der kan bidrage til at forstå, hvordan viden om samfund kan hjælpe os til: at se dilemmaer og udfordringer i pædagogisk arbejde, at forstå eller analysere disse, at handle ud fra begrundede bud på, hvordan disse dilemmaer kan håndteres. Bogen rummer ikke en systematisk præsentation af relevant lovgivning, men der refereres til aktuel lovgivning, når denne har betydning for at belyse bogens problemstillinger. Alle henvisninger til lov om social service refererer til den lov, som træder i kraft 1. januar 2007. Der anlægges et sociologisk perspektiv på pædagogisk arbejde, men uden at præsentere kongerækken af sociologiske teoretikere. De enkelte kapitler introducerer sociologisk og anden samfundsfaglig teori med relevans for den præsenterede brudlinje. For at undgå gentagelser vil der i en række tilfælde være henvisninger fra en kortfattet præsentation af en teori i ét kapitel til en grundigere gennemgang i et andet kapitel. Vi håber, at bogen også vil kunne anvendes i beslægtede uddannelser som lærer-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelserne. Endelig håber vi, at bogen vil kunne inspirere uddannede pædagoger ved at give en række bud på, hvordan vi kan forstå et samfund i forandring. Det pædagogiske arbejde vil konstant være under forandring, og man bliver aldrig færdig med at uddanne sig. God læselyst! Carsten Schou og Carsten Pedersen Juni 2006

1 Dilemmaer og brudlinjer at begribe samfundet i praksis Af Carsten Pedersen At tænke sociologisk Intet er tilsyneladende så samstemt som et filharmonisk orkester. Musikerne er klædt i næsten ens tøj, de har faste pladser, de rejser sig og sætter sig på samme tid, og sidst, men ikke mindst, de spiller det samme stykke musik. Ifølge musiksociologen Bernard Lehmann har harmonien imidlertid en bagside: Blæserne går gerne i byen sammen for at drikke efter øvetimerne, men en hornblæser klager over, at strygerne aldrig giver en omgang, og så drikker de kun appelsinjuice. En violinist siger, at det ikke er spor morsomt at gå ud sammen med blæserne, for de har ikke noget at snakke med hinanden om. De læser ikke de samme aviser, blæserne er mere interesseret i sport og lignende. En anden violinist viser tydeligt, at han ikke respekterer blæserne:,,messingblæserne, det er fyre, som blæser i nogle jerntingester, det er ikke musik, det de laver, det er gymnastik. Blæserne karakteriserer for deres del strygerne som,,småpiger eller,,homoseksuelle. Skillelinjerne kan også aflæses i den fysiske væremåde: Blæserne sidder afslappet under øvelserne, mens violinisterne holder ryggen rank. Blæserne har et tættere kropsligt forhold til instrumenterne. Violinisterne irriteres over blæserne, fordi de spytter så fælt i deres instrumenter og tømmer dem efterfølgende på en Dilemmaer og brudlinjer at begribe samfundet i praksis 11

støjende måde, ofte før de andre er færdige med at spille det, de skal spille (Prieur, 2001, s. 525). På den baggrund melder der sig et spørgsmål: Hvad sikrer egentlig sammenhængskraften i sådan et konfliktfyldt lille,,samfund, som et orkester udgør? Vi har hermed stillet det grundspørgsmål, som sociologien om end i en lidt større målestok er blevet ved med at vende tilbage til gennem de seneste 150 år: Hvad holder et samfund sammen? På trods af personlige modsætningsforhold, den rangorden og de sociale skillelinjer, der tydeligvis hersker i orkestret, bidrager hver enkelt musiker på sin måde til helheden. Der er tale om et professionelt samarbejde om en sag nemlig ved fælles anstrengelse at fremføre et stykke musik under en dirigents ledelse. Ordbog over det Danske Sprog (1919-1956) definerer netop arbejde som en,,(anstrengende) brug af legemlige eller åndelige evner, hvorved et vist resultat søges opnået; (regelmæssig, ordnet) virken eller virksomhed, som kræver en vis anstrengelse ; og samarbejde som det, at,,arbejde sammen, hånd i hånd ved udførelsen af et (fælles) arbejde, hen imod et fælles mål. På trods af de nævnte konflikter og sammenstød er musikerne dybt afhængige af hinandens bidrag i orkestrets arbejdsdeling, hvis deres fælles anstrengelse skal resultere i det tilsigtede mål. De enkelte musikere har hver deres faglige viden og kunnen, og de har dermed visse fælles interesser med ligesindede, samtidig med at de tydeligvis befinder sig i opposition til andre grupperinger i orkestret. Samarbejdet forudsætter imidlertid, at hver enkelt musiker fagligt udfører sin del under hensyntagen til den fælles sag. Og det lader sig ikke gøre uden den enkeltes personlige engagement, hvis den fælles anstrengelse ellers skal bære frugt, og fremførelsen lykkes. Et professionelt samarbejde har på denne måde såvel faglige som saglige og personlige aspekter, og kvaliteten af et sådant samarbejde bliver derfor afhængigt af deltagernes faglige sagkyndighed (Pedersen, 2003, s. 105; 2006, s. 81). Musikernes faglige samarbejde om sagen udgør altså den fundamentale sammenhængskraft i et filharmonisk orkester. Drivkraften for den enkelte må alt andet lige være at opnå respekt omkring hans eller hendes eget bidrag til en smuk og harmonisk fremførelse, hvilket imidlertid forudsætter respekt for andre musikeres helt anderledes, men for helheden nødvendige bidrag. Respekt er knyttet til den enkeltes bidrag, ansvarlighed og loyalitet i samarbejdet, men respekt er også noget, man må kæmpe for og gøre sig fortjent til i den rangorden, der hersker. Det er derfor ikke svært at forestille sig, at harmoniens bagside det, at musikerne afgrænser deres territorium, udvikler forskelligt omdømme og positionerer sig med og mod andre på sin egen paradoksale vis giver energi 12 Kapitel 1