Pædagogik og pædagoger

Transkript

1 Pædagoguddannelsen i fokus Thomas Gregersen Lotte Hedegaard-Sørensen Grethe Kragh-Müller Suzanne Krogh Unni Lind Peter Mikkelsen Anders Elof Nielsen Søren Smidt Pædagogik og pædagoger Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

2 Thomas Gregersen, Lotte Hedegaard-Sørensen, Grethe Kragh- Müller, Suzanne Krogh, Unni Lind, Peter Mikkelsen, Anders Elof Nielsen, Søren Smidt 1. udgave, 3. oplag, Dafolo Forlag og forfatterne Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Forlagsredaktion: Signe Holm-Larsen og Astrid Holtz Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket, kvalitetscertificeret efter ISO 9001 og miljøcertificeret efter ISO Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej Frederikshavn Tlf Fax forlag@dafolo.dk Varenr. kf7981 ISBN

3 Indhold Forord 7 Autonomi eller afhængighed? 10 Af Peter Mikkelsen Det pædagogiske dilemma 12 Autonomi 13 Afhængighed 15 Autonomi og afhængighed 17 At være eller blive? Se det er spørgsmålet! 19 Af Thomas Gregersen Barnet, børnene og barndommen 20 Barnet i bevægelse 25 Pædagogik et holdningsfag 35 Måder at forholde sig 40 Didaktik i pædagogisk arbejde 45 Af Anders Elof Nielsen Didaktiske grundbegreber og lidt pædagogisk selvkritik 51 Pædagogiske lære- og handleplaner didaktik og refleksion 58 Om socialpædagogik og didaktik i døgninstitutioner 62 Didaktikken mellem lærere og pædagoger 63 Pædagogiske læreplaner 66 Af Unni Lind Baggrunden for loven om pædagogiske læreplaner 66 Overvejelser i forbindelse med pædagogiske læreplaner 69

4 Indhold Børns læring 71 Det pædagogiske arbejde med børns læring den pædagogiske overvejelse 72 Udvikling af pædagogisk faglighed 76 Det særegne ved det pædagogiske arbejde den praktiske sans 77 Dokumentation et pædagogisk redskab 79 De udsatte børn 81 Etik 82 Læring og læreplaner for de 0-6-årige 87 Af Grethe Kragh-Müller Et historisk blik på daginstitutionen 87 Den danske sputnikforskrækkelse OECD-rapporterne 89 Lov om læreplaner i daginstitutionen 90 Primær og sekundær socialisering betydningen af omsorg 92 Hvad er udvikling? 94 Legens betydning i barnets udvikling 95 Hvad er læring? 97 Teorier om læring 98 Læring set i forhold til barnets udvikling 103 Læreplaner i daginstitutioner nogle eksempler 104 Pædagogisk dokumentation 111 Af Suzanne Krogh og Søren Smidt Det løsslupne begreb om kvalitet 112 Dokumentation og New Public Management 113 Dokumentation og inspirationen fra Norditalien 114 Dokumentation af et emnearbejde 116 Dokumentationens påvirkning af tidsrytmerne 118 Dokumentationens påvirkning af de sociale relationer 120 Dokumentation og børnenes integritet 122 Dokumentation i praksis 126 Den undersøgende dokumentationsmodel 128 Praksiseksempler 130 Samspillet mellem børn i en total integreret institution 132 Dagtilbuddenes forebyggende funktioner 137 Af Lotte Hedegaard Sørensen

5 Indhold Individet eller situationen 138 Inklusion en politisk vision 141 Socialt ingeniørarbejde 142 Rummelighed et begreb som afsporer 144 Integration og normalisering 145 Inklusion 146 Stigmatisering 149 Et dilemma håndteres 152 Negativ social arv 155 Anerkendelse og pædagogisk praksis 157 Af Suzanne Krogh og Søren Smidt Relationer og erfaringer 158 De fire anerkendelsesdimensioner 160 Rummelige og trange kommunikationsmønstre 161 Analyse af iagttagelser og observationer 161 I samarbejde med forældrene 174 Af Peter Mikkelsen Hvis er børnene? 175 Forældresamarbejdet som ritualiseret praksis 179 Hvad siges der om forældrene? 182 Integration og forældresamarbejde 186 Forældre er forskellige og mødes forskelligt 191 Sprog og forældresamarbejde 194 Skældud 196 Litteratur 200 Web-adresser 212 Bidragydere 214 Stikord 217

6

7 Forord En ny lov for pædagoguddannelsen er trådt i kraft august Det betyder bl.a., at fagene pædagogik og dansk styrkes, at der lægges op til en vis specialisering, og at der indføres linjefag. Fagenes indhold beskrives af Undervisningsministeriet i mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder, såkaldte CKF er. Disse CKF er ligger til grund for udformningen af serien Pædagoguddannelsen i fokus. Teksterne, der konkretiserer CKF erne i de enkelte fag, er alle skrevet af erfarne fagfolk, der deltager i den nyeste udvikling på deres fagområde. Pædagoguddannelsens indhold skal tilrettelægges, så den studerende får kendskab ikke blot til et fagligt indhold, men også til de forhold og faktorer, som det pædagogiske arbejde påvirkes af. Uddannelsen fokuserer derfor på metodetilegnelse, så den studerende opnår kompetence til at forholde sig til, ændre og udvikle praksis og dermed til at udføre udviklingsarbejder, hvor forskningsresultater inddrages i arbejdet med forandringsprocesser. Uddannelsens forskningstilknytning skal understøtte de studerendes læring. Seriens bøger belyser derfor også disse metoder og kompetencer. Serien fokuserer især på de obligatoriske fag og linjefagene og omfatter følgende bøger: Dansk, kultur og kommunikation Individ, institution og samfund Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Praktik i pædagoguddannelsen Pædagogisk arbejde med tosprogede børn indeholder ni kapitler. I det indledende kapitel Autonomi eller afhængighed? af Peter Mikkelsen ses pædagogisk arbejde i lyset af en samfundsudvikling, hvor flere og flere forhold bliver pædagogiseret. Begrebet livslang læring er indgået som en selvfølgelig del af samfundsudviklingen, lige- 7

8 Forord som børns første leveår er inddraget i den pædagogiske sfære. Denne tendens bliver udfoldet nærmere i Thomas Gregersens kapitel At være eller blive? Se det er spørgsmålet!, der analyserer dannelse og opdragelse i det moderne. Herefter følger tre kapitler, der har pædagogiske læreplaner som udgangspunkt. Bestemmelserne om pædagogiske læreplaner og den nyligt vedtagne dagtilbudslov er eksempler på, at børn i stigende grad bliver inddraget i det pædagogiske univers. Pædagogiske læreplaner er samtidig udtryk for en professionalisering af det pædagogiske arbejde, og de er med til at forme pædagogfagligheden på en langt stærkere måde end set tidligere. Anders Elof Nielsen ser i sit kapitel Didaktik i pædagogisk arbejde arbejdet med pædagogiske læreplaner i forhold til udviklingen af didaktiske overvejelser. Unni Lind beskriver i Pædagogiske begreber meningsfuldt pædagogisk arbejde?, hvordan og under hvilke betingelser pædagogiske læreplaner kan bidrage til udvikling af meningsfuld pædagogisk praksis. I Grethe Kragh-Müllers kapitel Læring og læreplaner for de 0-6-årige ses læreplanerne i højere grad i et læringsteoretisk perspektiv. Suzanne Krogh og Søren Smidts ene kapitel Pædagogisk dokumentation drejer sig om dokumentation af og i pædagogisk praksis, idet dokumentation både anskues som udsprunget af nye styringsmåder i den offentlig sektor og som en mulighed for udvikling af pædagogisk faglighed. I Lotte Hedegaard-Sørensens kapitel Dagtilbuddenes forebyggende funktioner diskuteres begreber som rummelighed og inklusion. Samfundsudviklingen indebærer stadig nye differentierings- og eksklusionsmekanismer, samtidig med at der fra politisk side tales om samfundets sammenhængskraft. I dagtilbuddene må man være i stand til at analysere eksklusionsmekanismer for at kunne udvikle former for inkluderende pædagogik. I Suzanne Krogh og Søren Smidts andet kapitel med titlen Anerkendelse og pædagogisk praksis er begrebet anerkendelse omdrejningspunkt. Anerkendelse forstås ikke som en pædagogisk/didaktisk metode, men som en pædagogisk grundholdning, der kan udvikles ved bevidste analyser af relationer mellem børn og voksne. I samarbejde med forældrene, der er skrevet af Peter Mikkelsen, udgør bogens afsluttende kapitel. Samarbejde mellem forældre og pædagoger ses af alle som vigtigt for børns trivsel og læring i dagtilbud og skole. Men der er indbygget mange modsætninger og vanskeligheder i samarbejdet. I kapitlet analyseres disse vanskeligheder, og der gives nogle bud på, hvordan samarbejdet kan udvikles. Pædagoguddannelsen rummer mulighed for en specialisering med hensyn til målgruppe, som kan være børn og unge, mennesker med funktionsnedsættelse eller mennesker med sociale problemer. Bogserien tager udgangspunkt i det store 8

9 Forord område for pædagogisk arbejde med børn i dagtilbud og skolestart, hvor samfundsmæssige ændringer stiller skærpede krav til pædagogens kompetence dels til at planlægge, udføre og koordinere pædagogiske arbejde, dels til refleksion, dokumentation og evaluering af pædagogiske processer. Siden seriens udgivelse er der sket en omstrukturering af pædagoguddannelsen, som nu indgår i professionshøjskolerne, jf. lov nr. 562 af 6. juni 2007 om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Samtidig har pædagogseminarierne skiftet navn til afdelinger for pædagoguddannelse. Dette bevirker, at der i de fleste sammenhænge anvendes betegnelserne professionshøjskole og uddannelsesinstitution om den institution, hvor uddannelsen udbydes, og uddannelsessted om konkrete bygninger eller adresser. Intentionen med serien er således at give aktuelle og kvalitetsbetonede materialer ikke kun til en ændret pædagoguddannelse, men til en professionsuddannelse, der er basal i et velfærdssamfund i hastig forandring et samfund, som pædagoger ikke blot skal virke i, men være med til at skabe. Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen 9