Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge og efterkommere i % 1997-2012 Kristne udgør måske overraskende for nogle den største religiøse gruppe blandt indvandrere, flygtninge og efterkommere i Danmark. Debatten i medierne efterlader ofte et indtryk af, at hovedparten af indvandrerne i Danmark er muslimer. Sådan var det også i en tiårig periode fra 1999 til 2008. Da udgjorde muslimer den største gruppe blandt indvandrere, flygtninge og efterkommere i Danmark. Frem til slutningen af 1900-tallet og igen fra 2009 er kristne den største gruppe. Det viser en beregning, der er foretaget af Netavisen Multisamfund.dk. Beregningen er foretaget med udgangspunkt i den religiøse fordeling i de lande, indvandrerne, flygtningene og deres efterkommere kommer fra. Der er tale om en beregning, og derfor skal tallene tages med forbehold for de udsving, der er knyttet til beregningsmetoden. Der er tale om omtrentlige tal, ikke en eksakt statistik. Alligevel giver udregningen et billede af, hvilken religiøs baggrund indvandrere, flygtninge og efterkommere kommer fra. Beregningerne viser også, hvilke tendenser der kendetegner udviklingen i befolkningssammensætningen i Danmark. Ved indgangen til 2012 var der 580.461 indvandrere, flygtninge og efterkommere i Danmark ud af en samlet befolkning på 5.580.516 mennesker. Beregningen viser, at 41,6 pct. af indvandrer-gruppen er kristne, 39 pct. er muslimer. 5,6 pct. er buddhister eller hinduer, og 0,2 pct. er jøder. Resten tilhører andre religioner, er ikke religiøse eller tilhører kategorien uoplyst. Fordelingen mellem kristne og muslimer var næsten den samme i 1997 med 41,7 pct. kristne og 39,8 pct. muslimer. Herefter faldt den kristne andel og den muslimske voksede frem til 2004, hvor der var
Opholdstilladelser 1997-2011 37,3 pct. kristne og 44,1 pct. muslimer. Fra 2005 vendte udviklingen igen, således at de to grupper stort set var lige store i 2009, og i er kristne igen den største gruppe. Stor stigning i opholdstilladelser til arbejde, studie mv. Den væsentligste årsag til udviklingen er, at der i perioden er sket en stor stigning i indvandringen fra lande, hvor hovedparten af befolkningen er kristne. Antallet af opholdstilladelser til EU-borgere, til arbejde og studie mv. er mere end tredoblet fra 1997 til 2011. EU s udvidelse med en række østeuropæiske lande i 2004 og 2007 kan direkte aflæses i indvandringskurven. Udvidelsen har ført til en stor stigning i indvandringen fra især Polen, Rumænien og Litauen. Der boede ved årsskiftet 31.720 polakker her i landet. Det er næsten tre gange så mange som i 1997. Siden da er Polen da også rykket fra en 12.-plads og op på andenpladsen på listen over flest udlændinge i Danmark. Kun Tyrkiet ligger højere. Tilsvarende er antallet af rumænere i Danmark steget med flere hundrede procent fra 1.622 i 1997 til 10.862 i dag. Alene siden Rumænien blev medlem af EU i 2007 har der været en stigning på 270 procent. Udviklingen har været næsten den samme for litauere. Da Litauen blev EU-medlem i 2004 boede der 1.786 litauere i Danmark. Det er siden vokset til 7.946 eller med næsten 350 procent. I de tre lande udgør kristne mellem 85 og 99 procent af befolkningen, så den stigende indvandring fra disse lande har bidraget markant til udviklingen i den religiøse fordeling i indvandrere, flygtninge og efterkommere i Danmark. Temahæfte 2012, nr. 1 2/7
Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund - i antal (beregnet) 1997-2012 Færre fik asyl og familiesammenføring Mens der i perioden skete en stigning i antallet arbejds- og studieopholdstilladelser mv., faldt antallet af familiesammenføringer, og færre asylansøgere fik asyl. Disse fald hænger i høj grad sammen med de stramninger, der blev foretaget på udlændingeområdet af skiftende VK-regeringer sammen med Dansk Folkeparti. Nedgangen i antallet af opholdstilladelser som følge af asyl, familiesammenføring mv. kan dog talmæssigt ikke måle sig med stigningen i opholdstilladelser til arbejde, studie m.v. Det multireligiøse Danmark Indvandrere, flygtninge og efterkommere udgør godt 10 procent af Danmarks befolkning og de gør Danmark til et mere multireligiøst samfund. Hovedparten af buddhister, hinduer og muslimer i Danmark er kommet hertil som indvandrere eller flygtninge. Beregningen af den religiøse fordeling blandt indvandrere og flygtninge viser, at der blandt udlændinge i Danmark er ca. 225.000 muslimer i 2012 mod ca. 130.000 i 1997. Tilsvarende er der tilsammen omkring 30.000 buddhister og hinduer mod ca. 15.000 i 1997. Det betyder, at godt fire procent af befolkningen er muslimer, og at lidt over en halv procent er buddhister eller hinduer. Hertil kommer, at et antal danskere er konverteret og har tilsluttet sig en af de tre religioner. Religionsforsker og konsulent Mogens S. Mogensen anslår, at omkring 3.000 danskere er konverteret til islam. I bogen Når danskere skifter tro (Unitas Forlag, 2005) anslår han, og at der er mellem 4.000 og 5.000 konvertit-buddhister. Derimod er det vanskeligere at sætte tal på konverteringer til hinduismen. Mogens S. Mogensen oplyser, at Hare Krishna har omkring 500 medlemmer i Danmark, og at hovedparten af disse er etniske danskere. Han oplyser videre, at 45.000 danskere siden 1972 har gennemgået Transcendental Meditations program, men at kun få af dem vil betegne sig som hinduer. Men det faktum, at omkring 25 procent af befolkningen i dag tror på reinkarnation, er imidlertid et tegn på, at kon- Temahæfte 2012, nr. 1 3/7
takten med hinduisme bl.a. gennem TM og yoga-kurser har øvet en markant indflydelse på danskernes religiøse opfattelser, konkluderer Mogens S. Mogensen. En del af de kristne indvandrere og flygtninge der altså svarer til antallet af muslimer har dannet egne migrantmenigheder, hvor de holder gudstjeneste på engelsk, fransk, arabisk, farsi, kinesisk, kirundi eller et andet fremmed sprog. Andre kommer i Folkekirken, Den Katolske Kirke eller en dansk frikirke. Næste sider: - læs mere om beregningsmetoden - se tabel over de største indvandrergrupper i Danmark - og se tabel over familiesammenføringer siden 2000 Temahæfte 2012, nr. 1 4/7
Om beregningsmetoden Den religiøse fordeling blandt indvandrere og deres børn er udregnet på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistik og CIA s The World Factbook. Danmarks Statistik opgør årligt antallet af indvandrere og efterkommere. I beregningen er anvendt tallene pr. 1. januar i de pågældende år. Statistikken indeholder oplysninger om antallet af indvandrere og efterkommere fra hvert eneste land. The World Factbook, der er tilgængelig på nettet, indeholder oplysninger om de enkelte landes økonomi, sundhed, uddannelse, befolkningssammensætning mv. herunder befolkningens religiøse tilhørsforhold. Den religiøse fordeling er indføjet i beregningsskemaet for hvert land. Da udregningen begyndte i 2010, er det oplysninger fra 2010, der ligger til grund for beregningen for alle årene. I nogle tilfælde er en religions andel i World Factbook angivet med et enkelt tal f.eks. i Nigeria, hvor der er 50 % muslimer, 40 % kristne og 10 % oprindelig tro. I andre tilfælde angives andelen mindre præcist, f.eks. 15-20 %, i de tilfælde anvendes gennemsnittet, altså her 17,5 %. Beregningsmetoden tager således udgangspunkt i, at den religiøse fordeling blandt indvandrere fra et land svarer til den religiøse fordeling i hjemlandet. Det antages at holde stik, når det gælder indvandrere, der er rejst til Danmark af økonomiske, familiemæssige eller andre sociale grunde. Det er indvandrere, som frivilligt har forladt deres hjemland. Men statistikken omfatter også de mennesker, der er flygtet fra deres hjemland, f.eks. på grund af religiøs eller politisk undertrykkelse. Derfor kaldes tabellen også Indvandrere, flygtninge og efterkommere, selv om Danmarks Statistik udelader ordet flygtninge. Men det er væsentligt at skelne mellem indvandrere og flygtninge og der er efterkommere af begge grupper. Flygtninge er mennesker, som ufrivilligt har forladt deres hjemland og her kan fordelingen være anderledes, da grunden til, at de er flygtet f.eks. kan være, at de tilhører en minoritet, der er blevet forfulgt af en majoritet. Det må f.eks. antages, at der blandt irakere i Danmark er en højere andel af kristne, end der er i Irak, da der blandt de irakiske flygtninge, der er kommet til Danmark, er en del kristne irakere, som er flygtet på grund af forfølgelse fra muslimske ekstremister. Ligeledes må det antages, at andelen af kristne iranere er højere i Danmark end i Iran, da der blandt flygtningene fra Iran dels er kristne, som er flygtet på grund af religiøs forfølgelse, dels er nogle af de muslimske flygtninge fra Iran konverteret til kristendommen, efter at de kom til Danmark eller under flugten hertil. Men da flygtninge udgør en mindre del af statistikken over indvandrere og efterkommere, må det antages ikke at give anledning til store forskydninger, når det drejer sig om de to store religiøse grupper (kristne og muslimer). Samtidig er det vigtigt, at man fokuserer på tendensen og udviklingen i tallene frem for at se på de konkrete tal. For usikkerheden omkring de konkrete tal mindskes, når man ser på udviklingen over en længere årrække. Derimod kan der være grund til forsigtighed, når man ser på f.eks. buddhister og hinduer, hvor der talmæssigt er tale om små grupper på til sammen omkring 30.000 mennesker. Her kan en forskydning på nogle hundrede mennesker give store skævheder i det samlede billede. En sådan skævhed er der i forhold til Sri Lanka. Mange af de flygtninge fra Sri Lanka, der er kommet til Danmark, tilhørte det tamilske mindretal på øen og de fleste tamiler er hinduer eller kristne, i modsætning til flertallet på Sri Lanka, som er buddhister. Derfor giver beregningsmetoden i dette tilfælde en overrepræsentation af buddhister og en tilsvarende underrepræsentation af kristne og hinduer. Det er en af grundene til, at buddhister og hinduer er samlet i en fælles gruppe i skemaet, da skævheden herved udlignes i det samlede billede. De to grupper er også samlet, da de talmæssigt er væsentligt mindre end kristne og muslimer. Link til The World Factbook Temahæfte 2012, nr. 1 5/7
Temahæfte 2012, nr. 1 6/7
Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse tilhørsforhold 1997-2012 Kristne Muslimer Buddhister og hinduer Indvandrere, flygtninge og efterkommere Netavisen Multisamfund.dk 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Opholdstilladelser 1997-2011 Arbejde, studie mv. EU/EØS Familiesammenføring mv. Asyl mv. Samtlige opholdstilladelser Netavisen Multisamfund.dk Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse tilhørsforhold 1997-2012 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Netavisen Multisamfund.dk Temahæfte 2012, nr. 1 7/7