Brugerundersøgelse på Støttecenter Skovbrynet Svendborg Kommune

Brugerundersøgelse på Støttecenter Skovbrynet Svendborg Kommune Udarbejdet af faglig konsulent Mette Dubert November 2012

Resume... 3 Indledning... 4 Metode... 4 Baggrundsviden... 4 Valg i denne undersøgelse... 4 Beboernes scoring... 5 Meningskondensering og tematisering af interviewene... 6 Åbningstider... 6 Længere åbningstid om aftenen... 6 Snakke, hygge og socialt samvær... 6 Kontakt om natten... 7 weekend... 7 Brug af personalet... 7 Kontakt faste aftaler vs. ad hoc... 7 Opsøgende kontakt... 8 Snakke... 8 Travlhed... 8 Praktisk... 8 Ture ud af huset... 9 Brug af Fælleshuset... 10 Social kontakt og tryghed... 10 Morgenmad... 10 Aftensmad... 11 Kontakt til medbeboere:... 11 Betydning af personale i fælleshuset... 11 Efterskrift... 12 Bilag 1. Spørgeguide... 13 Bilag 2: Scoringsskema med median og gennemsnitstal... 14

Resume 10 af 12 beboere på Støttecenter Skovbrynet har deltaget i en anonym brugerundersøgelse med temaerne; hvad er din tilfredshed med åbningstiderne, brug af fælleshus og brug af personale? Den gennemsnitlige tilfredshed hos beboerne er høj og de fleste oplever, at Støttecenter Skovbrynet er et rart og godt sted for dem at bo. Der er et par enkelte beboere, som er mindre tilfreds og som ikke i samme grad oplever, at Støttecenter Skovbrynet tilbud er svarende til deres behov for støtte. Gennemgående ord i interviewene er ønsket om hygge, tryghed, mulighed for socialt samvær samt mulighed for at snakke med personalet. Mere specifikt ses der et samlet billede af en beboergruppe som har et ønske om: 1. Længere åbningstid på hverdagsaftenerne, som dels skal give mulighed for mere socialt samvær og dels være tryghedsskabende. 2. At personalet i løbet af dagen har mere tid til socialt samvær i fælleshuset - dels fordi det er hyggeligt og det giver mulighed for at snakke. Dels fordi, at den enkelte beboer kun opholder sig i fælleshuset, når personalet er til stede. 3. Mere opsøgende kontakt fra personalets side i forhold til den enkelte beboer. 4. Bedre mulighed for kontakt til personalet om onsdagen. 5. Forventningsafstemning i forhold til den enkeltes behov

Indledning Brugerundersøgelsen er foretaget efter ønske fra afdelingsleder af Bostøtten i Svendborg Kommune. Undersøgelsen har til opgave at undersøge hvad beboerne på Støttecenter Skovbrynet synes er væsentligt i forhold til åbningstider, brug af fælleshus og brug personale. Det er hensigten, at undersøgelsen skal være vejledende og give en antydning af, hvad beboerne som samlet gruppe ytrer af tilfredshed og eventuelle ønsker til forandringer. Det kan bruges som afsæt i det videre samarbejde mellem beboerne som gruppe og som enkelt personer med afdelingsleder og personale i forhold til at sikre den enkelte beboerne bedst mulig kvalitet på Støttecenter Skovbrynet ud fra den tid og de ressourcer, der er til rådighed. De 10 informanter i undersøgelsen har været meget interesseret i at deltage i undersøgelsen og i at videregive deres tanker og oplevelser som beboer på Støttecenter Skovbrynet i forhold til de valgte temaer. Informanterne har givet et uvurderligt bidrag til den fortsatte udvikling af deres botilbud. Metode Baggrundsviden Undersøgelsens metodiske tilgang er kvalitativ og i sådanne undersøgelser er målet enten at finde årsager til menneskers handlinger eller beskrive hvad mennesker finder, at der er det mest væsentlige i forhold til et givet emne og herud fra få beskrivelser ud fra deres egen forståelse, hensigter, normer og værdier. I nærværende undersøgelse er fokus lagt på hvad der er mest væsentligt for den enkelte i forhold til åbningstider, brug af fælleshus og brug af personale. Kvalitative metoder er ikke repræsentative/ generalisérbare, men beskriver, hvad der er karakteristisk for personer i bestemte situationer og de har derfor høj gyldighed/autencitet. Gyldighed vil sige, at man undersøger det fænomen, som man ønsker at undersøge og ikke andet. I det kvalitative interview kan man ved at stille flere forskellige spørgsmål om samme emne sikre sig, at man får svar på det, man spørger om og ikke på noget helt andet. Den kvalitative metode har derfor generelt stor gyldighed. Pålidelighed vil sige, at resultaterne stemmer overens ved forskellige målinger af samme fænomen. Den kvalitative metode anses for at være mest sårbar over for pålidelighedsproblemer. Det skyldes dataindsamlingens lille grad af standardisering. Når man anvender åbne interviews afskærer man sig fra at kunne vurdere den samlede interviewmængdes pålidelighed i og med, at interviewene netop er gennemført på forskellige måder. Valg i denne undersøgelse I denne brugerundersøgelse er der valgt semistruktureret interview, hvilket betyder, at der er brugt interviewguide, som er udarbejdet sammen med afdelingslederen for Bostøtten (se bilag 1). Det sikrer, at alle informanter bliver stillet samme spørgsmål, men det åbner samtidig mulighed for at informanten bevæger interviewet i den retning, som den enkelte selv vælger at betone som væsentligt. Forud for interviewene var beboerne på Støttecenter Skovbrynet blevet orienteret om undersøgelsens karakter på et husmøde eller individuelt i egen lejlighed af personale og

afdelingsleder. Alle beboere fik på forhånd interviewguiden udleveret. Deltagelse i undersøgelsen var frivillig og det blev betonet, at den enkeltes udsagn ville blive brugt i anonymiseret form. 10 ud af 12 beboere tilmeldte sig og alle interviewene blev gennemført sidst i oktober måned 2012. Deltagerne valgte selv hvor de ville interviewes i egen lejlighed eller i fælleshusets tv stue uden andre i samme rum. Begge dele skabte mulighed for ro til interviewet. Interviewene havde en varighed mellem 10 og 30 minutter. Udsagnene fra interviewene blev nedskrevet på papir og meningen i udsagnene blev løbende og til sidst i interviewet valideret i forhold til om interviewer fik forstået informantens udsagn rigtigt. Optagelse af interviewene på diktafon blev fravalgt dels pga. at interviewene startede med et ugeskema, der skulle udfyldes, for at visualisere tidsrummet den enkelte beboer brugte fælleshuset i og til hvilke aktiviteter samt interviewenes korte varighed, der gav optimale muligheder for at få nedskrevet svarerne løbende. Analysemetoden der bruges er meningskondensering. Dvs. at alle interviewene læses igennem, så der opnås en fornemmelse af helheden. Betydninger bestemmes herefter således, som de udtrykkes af interviewpersonerne. Det tema, der dominerer en betydning, udtrykkes så enkelt som muligt. Interviewpersonens svar læses fordomsfrit, og udsagnene tematiseres. De væsentlige temaer i interviewet bliver som helhed knyttet sammen i et beskrivende udsagn. Metoden indebærer således en kondensering, som ikke er kronologisk opbygget men tematisk. En betydningsenhed indeholder alle sætninger dvs. citater - der omhandler et afgrænset delemne. Sidstnævnte er valgt for at læseren derved har mulighed for at kende udsagnene bag tematiseringen og for at kunne danne sig sine egne anskuelser. Læseren vil derved også kunne se, at de forskellige temaer går ind over hinanden. Nogle af citaterne handler om flere ting, og kunne derfor have været brugt flere steder. Beboernes scoring Hver beboer blev efter endt interview bedt om at score deres samlede tilfredshed fra 1 til 10 ud fra de stillede emner: åbningstider, brug af fælleshus og brug personale (se bilag 2). Dette blev valgt for at validere udsagnene i interviewene, således at udsagnene ikke blev tillagt enten for positiv eller negativ karakter af interviewer. Overordnet set er den samlede tilfredshed stor. 4 beboere scorer deres tilfreds over middel (median 7/ gennemsnit 7,5), heraf 3 beboere som enten giver 9 eller 10, da deres samlede tilfredshed er meget stor. 3 scorer under middel, hvoraf 2 beboere giver udtryk for, at der skal ske ændringer førend, at deres tilfredshed vil stige markant. En beboer undlader at score sin tilfredshed, da det ikke giver mening for vedkommende. På spørgsmål hvad der skulle til førend, at den enkelte beboer ville score deres samlede tilfredshed højere blev følgende nævnt: 2 beboer der scorede henholdsvis 6 og 7 point ville give højere point, hvis fælleshuset havde længere åbent om aftenen. De sagde: Det vil gøre meget og Det vil give tryghed og hygge. 1 beboere vil stige fra 7 point, hvis personalet havde mere socialt samvær med beboerne.

2 der giver 9 point har ikke noget, der specifikt kan gøre tilbudet bedre 1 beboer, der scorer 3 point sagde: Vil bruge dem [personalet]mere, hvis de kunne køre mig. Vil være en meget stor hjælp. Vil være betryggende. Der skal ske noget før tilfredsheden stiger. 1 beboer, der vil give 2½ point sagde: Ansæt nye unge med energi. 1 der gav 8 point sagde: mindre ensomhed og hjælp til [praktiske anliggender]. 1 der gav 10 point sagde: [tilbudet har været] gavnlig for min udvikling til punkt hvor jeg er nu, så jeg kan ikke ønske mere. Meningskondensering og tematisering af interviewene Åbningstider Beboerne på Støttecenter Skovbrynet fortæller, at åbningstiderne i hverdagen er fra kl. 8 til 19/20 undtaget om onsdagen, hvor åbningstiden er til kl. 15. I weekenden er åbningstiden fra kl. 9 til 15. Længere åbningstid om aftenen Beboerne blev spurgt om deres tilfredshed med åbningstiden. Efter svarerne blev de herefter bedt om at tage stilling til, hvis de ønskede ændrede åbningstider, hvor tiden skulle tages fra. 4 5 beboere ønsker længere åbent om aftenen i hverdagen. Flere nævner, at tiden kunne tages ved at personalet mødte senere ind om morgenen. 1 af disse kunne også tænke sig døgnåbent. 3 er tilfreds med åbningstiderne. 1 bruger ikke fælleshuset. 1 giver ikke sin holdning til kende. Længere åbningstid i hverdagene handlede i interviewene primært om 2 ting: - At det kunne være hyggeligt med muligheden for mere socialt samvær og for at lave noget sammen. - At man ville have nogle at tale med, hvis man som beboer fik det dårligt. Jeg har et ønske om længere åbningstider om aftenen - til kl. 21. vil sagtens kunne undvære morgenåbent, således at personalet først mødte ind kl. 10. Jeg kunne ønske lidt længere åbent om aftenen. Tiden skal tages fra midt på dagen. Vil helst ikke undvære morgenmaden. De (personalet) går efter aftensmaden, men egentlig skal de blive der til kl. 20. De siger, at det er fordi beboerne går. De bliver, hvis der er behov. Snakke, hygge og socialt samvær Jeg kunne ønske mig, at personalet blev der til kl. 22 hver aften har oftere brug for at snakke om aftenen, når jeg får det skidt. Kunne godt tænke mig, at der var åbent hele døgnet. Eller at personalet blev så sent som muligt om aftenen. Det kunne være hyggeligt at drikke te sammen. De fleste sover til kl. 11 om morgenen. Tidligt at de (personalet) går hjem om aftenen. Det kunne være godt med tid til film og samvær efter aftensmaden.

Større behov aften egentlig ok som det er nu. Har dog det ønske, at man evt. en aften kunne holde længere åbent bruge det til hygge, spil, snak og socialt samvær. Kontakt om natten 2 nævner behov om natten for kontakt med personale. Den ene nævner en mulig løsning på eget behov: Har også et ønske om at kunne ringe til en nattelefon. Skal dog kende den anden som er i røret dvs. have mødt vedkommende. weekend I forhold til åbningstiderne i weekenderne var der kun 1, der ytrede ønske om længere åbningstid: Åbningstiden er for kort i weekenden igen kunne personalet møde senere og være der længere. Brug af personalet Beboerne gav overvejende udtryk for tilfreds med samarbejdet med personalet, og at de får den støtte, som de har brug for. Flere beboere fremhæver dog, at om onsdagen er det svært at komme i kontakt med personalet. Det skaber utilfredshed hos flere, da det betyder, at der ikke er mennesker i fælleshuset den dag eller at personalet sidder på kontoret og dermed ikke giver mulighed for socialt samvær. Beboerne fortæller, at personalets tilstedeværelse er afgørende for muligheden for at skabe socialt samvær på tværs. Der var ikke noget entydigt billede af hvilken form for aftaler der var det bedste for den enkelte beboer. For nogle gav det sikkerhed med faste aftaler og for andre, at de kunne komme i kontakt med personalet, når de havde brug for det. Det der samtidig var vigtigt for beboerne var, at personalet også kom, når der var en aftale og at de ligeledes fik besked ved afbud. Flere nævner et ønske om mere opsøgende kontakt fra personalets side. Flere af beboerne taler om forventningsafstemning og om at tage udgangspunkt i behovene hos den enkelte, men at det kan være svært som beboer at kende sit eget behov. Den ene beboer vender flere gange tilbage hertil, da ønsket er stort om at blive støttet i egne behov. Beboerne er glade for ture ud af huset. Nogle synes, at antallet er passende og andre vil gerne have flere. En nævner det kan knibe med beboertilmeldinger. Kontakt faste aftaler vs. ad hoc Har fast samtale i egen lejlighed ikke altid at det lykkes. Får nogle gange besked om morgenen ved afbud. Vil gerne vide det hurtigst muligt. Det er rart med fast aftale det giver sikkerhed. 1 Kunne ønske sig flere samtaler - 1 gang ugentlig til praktiske ting. Minus faste aftaler i dag. [personalet] må gerne være til rådighed, når jeg har brug for det er det også for det meste. De er det 6/7 gange ud af 10 gange. Er godt tilfreds. [jeg] er tilfreds personalet gør nok. Har ikke behov for mere kontakt. Har ikke tid dertil. Er helt tilfreds personalet er altid til rådighed. Fået team ved aldrig hvem der kommer og dog, gør det alligevel.

Et personale kan ikke holde en aftale. Det er vigtigt, at de er præcise, så jeg kan være klar til de kommer. På forespørgsel om borgeren har fortalt det til personen, er svaret nej. Jeg ved, når de ikke er der. God information ved fravær. Opsøgende kontakt 2 giver udtryk for ønske om, at personalet er mere opsøgende i kontakten, hvoraf en mener, at flere har det ønske. 1 beboer oplever at blive spurgt til løbende. Kunne ønske, at personalet var meget mere opsøgende. [Vi] får lov til at være os selv selvom vi ikke dukker op. [jeg] taler også her på andres vegne, da andre giver udtryk for det samme. Personalet spørger til mig vi har ingen faste aftaler. Snakke [vi] snakker og drikker kaffe. Til snakke, hvis jeg er dårlig er tilfreds med kontakt. Snakker enten i fælleshuset eller i min lejlighed. Personalet er god til at spørge. Hyggeligt samvær. Kan tale bedst med 2 ud af 3. Personalet har givet mig selvtillid og mod til at gøre tingene selv. De har været back up for mig. Her og nu snakke ikke planlagte. Status hver 3. Måned. Fint. Talt om andres hygiejne. Lydhør overfor problematikken. Personalet har hjulpet med at ordne problematikken i forhold til den enkelte. Eks. om kattene fik nok mad. De [personalet] vil jo gerne. Meget kompetente. De har alle deres gode sider. Savner at se mere til [x personale], især når en medarbejder ikke er her væk. De supplerede hinanden. [Jeg] bruger ikke personalet så meget. Har ikke tillid. De laver nye aftaler uden at spørge mig. Så går resten galt. Mange der er utilfredse med pædagogerne. Hende der stoppede var god. 2 andre beboere giver også udtryk for tab ved at have mistet medarbejder. Har oplevet, at personalet var grove overfor en beboer. Forsøgt at sige til personalet, at de er grove. De sagde, at sådan skal man gøre. Onsdag kan man ikke bruge personalet pga. møder. Det er irriterende. Borgeren føler sig afvist og trækker sig mere.[jeg] bruger ikke personalet har tidligere, men er stoppet. [Jeg har] behov for, at personalet er der når jeg har brug for dem. Personalet kan være svært at snakke med bruger andre. På spørgsmål om beboeren har fortalt personalet om sine oplevelser, svarer beboeren nej. En anden fremhæver vigtigheden af, at den enkelte medarbejder kan se hvordan man har det. [Skovbrynet] har haft en medarbejder tidligere, som var rigtig god vikar kan spotte hvem der har det dårligt er åben. Medarbejderne er vigtige for at jeg brugte fælleshuset mere. I dag bliver spurgt børnehaveagtigt: hvordan har du det? [Jeg] vil gerne mødes med respekt. Travlhed Personalet er der ikke nok pga. nedskæringer er irriterende. Personalet har tit travlt om formiddagen med de andre beboere og med at skrive på computer. Personalet er tit på kontoret. Synes at det er irriterende, at personalet tit har over ½ times overleveringstid. Kan dog lave aftale til senere, hvis behovet er derfor. Praktisk Får ikke hjælp ude i samfundet klarer mig selv.

Jeg får praktisk hjælp en fast dag hver 2. uge eller cirka og kontakt hver dag. Beboeren er på et punkt ikke enig med personalet i håndteringen og tildelingen af den praktiske hjælp. Beboeren fortæller samtidig, at denne får hjælp til løsningen af problematikken. Hjælper med køb af.. De kommer før det er sagt. På spørgsmålet om hvad det betyder for borgeren er svarer - [jeg] bliver styrket af det. [personalet] hjælper med at handle praktiske ting ind. Vil helst alene af sted med et personale. I samme sætning nævnes igen vigtigheden af samtale beboeren sagde: Det er vigtigt at have nogle at tale med. 1 Sagde: [personalet bruger jeg] som indpisker til praktiske ting. Har min tid i løbet af ugen. [Jeg] får det jeg efterspørger. Man kan være sig selv og [jeg] er tilfreds. 2 fortæller, at de på hvert deres område ikke var enige i personalets vurdering af, hvad de kunne og hvordan de skal kunne noget bestemt. Den ene sagde: Recoverystjernen er fin nok. Det skal bare gå i mit tempo. Eks. besluttede personalet en handling, men jeg var ikke klar. Den anden: der har været misforståelser omkring støtte. Det er uafklaret og utydeligt. Minus hjælp til at komme videre. Gode råd kan være at det kommer med Recoverystjernen. Beboeren havde et ønske om flere aftaler. Beboeren sagde: 1 gang ugentlig til praktiske ting. Minus faste aftaler i dag. Ture ud af huset Den overvejende del af beboerne er tilfredse med turene ud af huset. Enkelte kunne godt tænke sig flere, og igen er det med det sociale samvær som begrundelse. I weekenden er 1-2 gange ture ud af huset pr. måned afhænger af årstid. Samme beboer siger også: 4-5 gange om året ud af huset kunne tænke mig mere. Sommerhus, skovture snakke mere om hvad vi skal lave. Gør det på beboermøde. Kan godt blive enige kniber med tilmelding. 1 har et ønske om at gå i biografen og til foredrag det er en god måde at være sammen. At opleve og få ny viden. 1 fortæller, at prisen har forhindret vedkommende i at tage med på ture ud af huset. Beboeren ytrer, at denne faktisk gerne vil have muligheden for ture. 1 har tidligere deltaget i arrangementerne, men gør det ikke mere har fået det bedre og behøver ikke træningen. 1 sagde: Synes, at det er ok, at personalet finder på noget til arrangementerne ud af huset. Er ok tilfreds. 1 sagde: Godt med små arrangementer. Kunne godt være flere med. 1 beboer omtaler ture ud af huset og egen deltagelse på sommerhusturen. Beboeren sagde: 2-3 gange om året er passende. Der er gode aktiviteter har forsøgt at bruge det. Tager på ture ud af huset enten efter beboer forslag eller personalet arrangerer. 2 nævner, at det er et godt initiativ med løbeklub om tirsdagen. det er godt at røre sig. fantastisk initiativ.

Brug af Fælleshuset Fælleshuset bliver brugt af de fleste i løbet af dagen, og det er tydeligt, at fælleshuset for beboerne er et vigtigt mødested det er et rart sted at gå hen. Måltiderne er for mange vigtige. De fleste af beboerne spiser aftensmad i fælleshuset enten hver dag, halvdelen af gangene eller mere ad hoc. Flere beboere snakker i interviewet meget om emnet og at de er med til at lave mad. En beboer giver udtryk for, at det er rart at yde noget. Det sociale aspekt, snakkene med personalet og det praktiske med at få handlet ind til sig selv ved siden af, betones som vigtige elementer. Beboerne fortæller, at deres brug af fælleshuset generelt afhænger af, om der er personale i huset og derfor betones vigtigheden af personalets tilstedeværelse af de fleste. Det betyder dels flere muligheder for snak med personalet og dels mulighed for kontakt til andre beboere. Betydningen er, at det er hyggeligt og giver socialt samvær og følelsen af at være velkommen. Beboerne giver udtryk for, at de ikke opholder sig alene i huset, kun undtaget ved praktiske opgaver som vask af tøj. To reflekterer over hvorfor beboerne ikke er bedre til at bruge huset uden personale, da de godt kunne tænke sig det. Social kontakt og tryghed Fælleshuset betyder mulighed for at bygge socialt netværk op. Beboeren udtrykte tilfredshed med mulighed for kontakt. Beboeren sagde også: [Vi] ser nogle gange film sammen i fælleshuset. Det er hyggeligt og rart. Fælleshuset fungerer som sikkerhedsnet. Snakker med personalet og får kontakt til andre beboere. Beboeren går til og fra. For at blive, afhænger det af om personalet er til stede. 1 kommer først op af dagen og herefter går til og fra. 1 kommer ca. 2-3 gange om dagen i huset. Snakker - det er hyggeligt. 1 kommer i huset flere gange daglig for at drikke kaffe. Beboeren sagde: Huset har en vigtig betydning det er en støtte, at det er der. Tryghed at der er nogle at tale med. 2 fortæller, at de først kommer i huset om eftermiddagen pga. arbejde. At det er rart, at der er et sted at gå hen. 1 benytter slet ikke fælleshuset 1 sagde: Personalet vil gerne have mig mere over i huset det er fint nok. 1 sagde: 15-30 minutter hver eftermiddag til at sige goddag og til at vaske tøj. Morgenmad For halvdelen af beboeren har muligheden for at spise morgen i fælleshuset betydning. 1 spiser morgenmad i hverdagen og weekend: Beboeren sagde Det betyder meget. 1 kommer 1-2 gange ud af 10 gange om morgenen. 1 sagde: Jeg spiser morgenmad ca. 5 ud af 10 gange. Det afhænger af eget velbefindende. Jeg benytter også morgenmad nogle gange i weekenden. 1 fortæller, at vedkommende ikke spiser så ofte morgenmad i dag har tidligere gjort det. Beboeren sagde: Det betyder, at jeg ikke er så social. Det betyder faktisk meget at være social. 1 sagde: Jeg drikker morgenkaffe

Aftensmad Handler nogle gange ind sammen med personalet, hvis man kan køre med. Kunne godt tænke mig mad om onsdagen har dog fundet egen løsning. Det er betydningsfuldt og vigtigt. [Jeg] er med til at lave mad indimellem og med ude at handle ind. Beboeren fortæller, at denne kun handler til sig selv i samme situationer. Beboeren siger herefter: Hvor jeg boede tidligere handlede jeg selv ind, så jeg er gået lidt tilbage. Spiser ofte aftensmad i fælles huset. Samme beboer sagde: [Jeg] laver mad ca. 1 gang pr. uge. Det er rart betyder, at man yder noget. Er med til at handle ind. Indkøb og madlavning giver mulighed for ekstra snakke med personalet. Handler også ind til sig selv sammen med madholdet. Det er hyggeligt. Jeg spiser aftensmad ca. 5 ud af 10 gange. Det afhænger af eget velbefindende. Aftensmad betyder socialt samvær, kaffe og ryge cigaretter. Det betyder meget at komme i huset. Kontakt med andre. Afhængig af den sociale del. 2 andre beboer bekræfter betydningen af aftensmaden i fælleshuset. Den ene fortæller, at det har været et vigtigt træningssted: fokus på at spise sundt og samvær med andre. Hvis man ikke har det godt med sig selv, så har man det ikke psykisk godt. For den anden, at prisen betyder, at beboeren ikke benytter sig af tilbudet, selvom denne gerne vil pga. det sociale samvær: hverken morgen eller aftensmad priserne er for høje. Hvis prisen var lavere, svarer borgeren, at denne nok ville spise med 2/3 gange ud af 10 gange. [Vi] får gode snakke. Kontakt til medbeboere: Flere fortæller, at kontakten mellem beboerne overvejende sker gennem personalet. Enkelte bruger hinanden og nogle kunne godt tænke sig, at beboerne selv kunne være mere sammen. 1 beboer fortæller, vedkommende ikke selv kontakter de andre, men vil gerne være sammen med de andre. Beboeren siger, Det er hyggeligt med socialt samvær. Nævner flere gange i samtalen, at Socialt samvær er vigtigt. 1 beboer sagde: [Jeg] har et ønske om at blive bedre til at samles, når ikke personalet ikke er her. Selv lave nogle initiativer kunne være fint. Har tænkt på det på det sidste. Når personalet går går alle. 1 sagde: [Jeg] er her næsten ikke. For at komme her mere skal der være nogen kunne bruge huset, hvis der var andre og mere liv. Kommer heller ikke i weekenden. Gjorde lidt i starten. Vi sidder bare for os selv derhjemme. På forespørgsel om beboeren opsøger andre, svarer beboeren, at det har denne ikke gjort. Betydning af personale i fælleshuset Som nævnt under flere af de andre overskrifter, så nævner flere, at det er vigtigt for dem at personalet er til stede i fælleshuset, og at det er forudsætningen for at bruge fælleshuset. ja. Følelsen af, at de er der er rart Det er vigtigt, at der er personale i fælleshuset så bliver det mest brugt. Der er sjældent samvær uden personale. [Jeg] kommer ikke i fælleshuset, uden at der er personale til stede. Problematikken sættes i særdeleshed i relief om onsdagen, da 4 af beboerne fortæller, at det er personalets mødedag og at dagen samtidig er kort og der derfor ikke er fællesspisning om aftenen.

Onsdag er der ikke så meget tid til at snakke. Ser om der er nogen og hvis der ikke er, går jeg igen. Jeg opsøger personalet over middag for at snakke hvis de ikke er der, går jeg op igen. De er ikke til at komme i kontakt med personalet pga. meget møde aktivitet 1 Beboer oplever, at det kun er 1-2 der snakker sammen i fælleshuset. Beboeren sagde: andre skulle også kunne deltage, og have en voksen til voksen kontakt. [Jeg] føler mig tryg i lejligheden. Har brugt naboer, når jeg har haft behov. 1 sagde, at den manglende tillid til personalet gør, at Så holder jeg mig fra at bruge fælleshuset. 1 kommer ofte i fælleshuset og oplever, at der ikke er andre i huset. At personalet ofte er væk. Beboeren fortæller, at det medfører, at beboeren ikke går over til fælleshuset resten af dagen, hvis der ikke er nogen første gang. Beboeren fortæller, at det betyder, at beboeren ikke føler sig velkommen. Beboeren ved, at personalet sikkert er hos de andre. For 1 beboer vil mere socialt samvær med personale til stede øge den samlede tilfredshed med tilbudet. Efterskrift Det har været spændende at stå for brugerundersøgelsen. Igennem bearbejdningen fremkommer der flere steder behov for at få verificeret de antagelser og udledninger af materialet, som jeg har fundet rigtigt. Derfor kan denne rapport kun anvendes som afsæt til yderligere drøftelser omkring beboernes tilfredshed med Støttecenter Skovbrynet. Der er ingen tvivl om, at der overordnet set bor beboere på Støttecenter Skovbrynet, som er meget tilfredse med åbningstiderne, brug af fælleshus og personale og beboere som er mindre tilfredse samt beboere som er begge dele. Alle beboere tilkendegav under interviewene, at de er meget interesseret i at give deres meninger til kende og herigennem tilkendegive hvordan de enten kunne øge deres tilfredshed eller bare komme med gode idéer.

Bilag 1. Spørgeguide 1. Åbningstider hvordan og hvornår - Fortæl hvornår på dagen/weekenden du bruger Støttecenter Skovbrynet? (Udfylde et dagsskema/ugeskema med borgeren) - Fortæl hvad I laver? - Er du tilfreds med åbningstiderne - hvis ja fortæl hvorfor? - hvis nej fortæl hvornår ikke? - Andet? (evt. gode forslag, der kommer frem) 2. Brug af personalet - Hvad bruger du personalet til i den tid, de står til rådighed? - Hvis du ikke bruger dem, fortæl hvordan det kan være? - Hvem bruger du ellers? er du tilfreds med tidsrummet du kan få kontakt til personalet? - Hvad bruger du personalet til i dit eget hjem/ i samfundet? - Hvilken betydning har det, at personalet er i fælleshuset? - Andet? (evt. gode forslag, der kommer frem) 3. Brug af fælleshuset/ fælles rammer - Bruger du fælleshuset, når personalet er der? - Behøver de at være der? - hvis ja, hvorfor/hvornår? - kommer du der alene udenfor åbningstiderne alene eller sammen med andre? - Hvad laver I? - Andet? (evt. gode forslag, der kommer frem)

Bilag 2: Scoringsskema med median og gennemsnitstal Score 1 = den dårligste vurdering/ tilfredsheden er så lille, at jeg ønsker det anderledes på alle de temasatte emner = Jeg er meget utilfreds. Score 10 = den bedste vurdering/ tilfredsheden er så stor, at jeg ikke ønsker det anderledes på nogle af de temasatte emner = Jeg er meget tilfreds. 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Antal Point/ informanter Å = 6 Ø = 7 E = 7 J = 9 S = 9 B (?) U = 3 V = 2,5 K = 8 U =10 Median 1 : 2,5 3 6 7 7-8 9 9 10 = 7 Gennemsnit: 2,5 +3 + 6 + 6 +7 +7 +8 + 9 + 9 + 10 = 67,5 / 9 = 7,5 1 Median er mål for middeltendensen. Dvs. det midterste tal i målingen. Fordelen ved brug af median er, at den er stabil overfor ekstreme værdier.