Arbejdspladsvurdering (APV) Sådan kan I gøre
ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN I GØRE I gang med APV Alle virksomheder med ansatte skal lave en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APVen er ét af virksomhedens egne redskaber til at kortlægge, prioritere og løse arbejdsmiljøopgaver. Arbejdspladsvurderingen skal udarbejdes i et samarbejde mellem virksomhedens ledelse og de ansatte. APVen indeholder 4 elementer: 1. Identifikation og kortlægning 2. Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøforhold - data fra andre kortlægninger kan indgå her eksempelvis sygefravær. (Arbejdstilsynet betegner dette som et element for sig, og har derfor 5 elementer i deres beskrivelse af APV). 3. Prioritering og opstilling af en handlingsplan 4. Retningslinier for opfølgning på handlingsplanen Kravet til en APV er desuden, at den skal ajourføres hver gang, der sker ændringer i arbejdet, og minimum hvert 3. år. Virksomheden vælger selv metoder og redskaber til brug for APVen. Metoder og redskaber skal dog passe til virksomhedens behov og kunne afdække væsentlige arbejdsmiljøforhold på virksomheden. Arbejdet med arbejdspladsvurderingen er forankret hos virksomhedens ledelse, der har ansvaret for, at APVen bliver gennemført og løbende ajourført og revideret. Det praktiske og konkrete APV-arbejde sker bedst i sikkerhedsorganisationen, der skal være inddraget i hele processen. APVen skal være tilgængelig for medarbejdere, ledelse og Arbejdstilsynet. Arbejdspladsvurderingen skal omfatte alle forhold i arbejdsmiljøet fysiske, kemiske, biologiske, ergonomiske og psykiske forhold. Der er flere arbejdsmiljøforhold, som har særlige krav til APV. Det er særlige risikovurderinger i forhold til kemiske stoffer og materialer, til arbejde med biologiske agenser samt i forhold til arbejde i eksplosive atmosfærer (Atex-direktiv). Læs mere om disse særlige krav i bilag 3-5. Med virkning fra 1. januar 2005 skal virksomheden også inddrage sygefraværet. Konkret betyder det, at virksomheden skal vurdere og forholde sig til, om der kan være en sammenhæng mellem arbejdsmiljøet og sygefraværet. Læs mere herom i bilag 6. Fra 15. februar 2006 er der kommet særlige krav til APV med hensyn til støj. Læs om disse krav i bilag 7. Det generelle lovgrundlag for APV er beskrevet i Arbejdsmiljøloven, Bekendtgørelsen om arbejdets udførelse og i At-Vejledning D.1.1. ALECTIA A/S, september 2009 Side 1
ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN I GØRE Gennemførelse af APV Skematisk ser APV-forløbet sådan ud. 1. Identifikation og kortlægning Hvilke problemer har vi? Revision af APVen Skal ske ved ændringer i arbejdet. Dog senest hvert 3. år 4. Opfølgning på handlingsplan Har tiltagene den ønskede effekt? 2. Beskrivelse og vurdering Hvad er årsagen til problemet? Data fra andre kortlægninger Eksempelvis kemisk APV, Biologisk APV, Atex, sygefravær, TL, EGA og 3. støj Prioritering og handlingsplan Hvornår, hvordan og hvem skal løse opgaven Forløbet for gennemførelsen af APV kan være: Beslutning af revision og/eller gennemførelse af APV Sikkerhedsudvalget (SiU) beslutter og laver udkast til spilleregler (se bilag 2) samt en plan (tidsforløb og ansvarlige) for hele processen med APV. Derudover vurderer SiU omfanget og afsætter den fornødne tid til de involverede i arbejdet. Det gælder bl.a. tid i sikkerhedsorganisation til opfølgning, tid til sikkerhedsgruppe og medarbejdere til kortlægningen og tid hos ledelsen til arbejdet med handlingsplanen og eventuelle info-møder. Information Information til ledere og medarbejderne om gennemførelse af APV er betydningsfuld for hele processen. Information bør ske før kortlægningen og gennem hele forløbet. Det er vigtigt at overveje metoder til information og deres egnethed. Mundtlig information og brug af billeder er gode muligheder. Kortlægning og identifikation Sikkerhedsudvalget danner sig et overblik over, hvor mange kortlægninger, der er behov for. Måske er der allerede opdaterede kortlægninger, der kan indgå i APVen. Det kan f.eks. være fra risikovurderinger, kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø, EGA, TL og støj samt fra sikkerhedsgennemgange. ALECTIA A/S, september 2009 Side 2
ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN I GØRE Der findes mange forskellige metoder til kortlægning i APV. Bilag 1 indeholder en beskrivelse af forskellige metoder, samt en beskrivelse af fordele og svagheder for hver metode. Alectia anbefaler også, at kortlægningerne bliver delt op i afgrænsede arbejdsområder. Eksempelvis pakkeri, lager, administration, chauffører, laboratorium, med mere. Det kan også blive nødvendigt at dele APVen op i forhold til en linie. Der dog bør altid være særskilt kortlægning af arbejdsmiljøforholdene ved natarbejde. Konkret inddragelse af medarbejdere kan ske repræsentativt, men alle medarbejdere bør have mulighed for at komme med input. Endelig er det værd at overveje, om en revision af APVen kan tematiseres i et vist omfang, og vægtningen af de enkelte arbejdsmiljøforhold kan skifte fra år til år. Ikke alle forhold behøver at indgå hver gang, men SiU skal dog sikre, at APVen er rundt om alle arbejdsmiljøforhold i løbet ad en 3 årig periode. Vurdering De enkelte kortlagte punkter vurderes i forhold til eksempelvis, politikker og mål samt de aftalte spilleregler. Det kan være nødvendig at undersøge nogle af forholdene yderligere - hvor mange ansatte er eksempelvis berørt, hvad er årsagen med mere. Prioritering og handlingsplan Behandlingen af punkterne fra kortlægningen sker i henholdsvis SiG og SiU. Kortlægningspunkterne overføres til handlingsplanen. Handleplanen findes i en papirudgave og en elektronisk udgave. Den elektroniske udgave er udviklet af Mejeriindustriens Bedriftssundhedstjeneste. Kontakt Alectia om den elektroniske handleplan. Papirudgaven findes på www.alectia.com. Det er vigtigt, at der er aftalt nogle principper for, hvordan virksomheden vil prioritere de enkelte opgaver i APVen. Kriterier, der bør indgå i prioriteringen, kan være lovlighed, skade/gene, antal berørte personer, løsningens sværhedsgrad og økonomi. Handlingsplanen opererer med i 3 prioriteringer - Ingen, Nu og I plan. Sikkerhedsgruppen kan ofte beslutte punkter til Nu, og straks udfylde handling, termin og ansvarlig. Øvrige punkter behandles af SiU. I handlingsplanen skal på samme måde indføres punkter fra den særlige kemiske og biologiske APV, samt opgaver, der kommer fra vurderingen af arbejde i eksplosive atmosfærer. Er der fundet sammenhæng mellem sygefravær og arbejdsmiljøet skal disse forhold også indgå i handlingsplanen. Punkterne i handlingsplanen arbejder de ansvarlige videre med i forhold til at finde en handling/løsning indenfor den aftalte termin. I forbindelse med løsning af større problemstillinger anbefaler vi, at der bliver lavet mål og succeskriterier for løsningerne. ALECTIA A/S, september 2009 Side 3
ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN I GØRE Opfølgning Der bør løbende laves opfølgning på løsninger og handlingerne i handlingsplanen og herunder opfølgning på, om handlingerne har opfyldt målene for og ønskerne til løsningen. Efter færdiggørelse af handlingsplanen følger SiU op på: handlingsplanen og eventuelt behov for justeringer af planen og terminerne eventuelle ændringer, der kræver en ny kortlægning i et område nye punkter til handlingsplanen i de områder, hvor der ikke er sket ændringer. behovet for og omfanget af ny kortlægning efter senest 3 år Denne opfølgning kan med fordel ske på SiU-møder, som bør have et fast punkt om APV. ALECTIA A/S, september 2009 Side 4
ARBEJDSPLADSVURDERING METODER Metoder til kortlægning Nedenfor er en kort beskrivelse af forskellige metoder til brug for kortlægning samt deres fordele og svagheder. Checkskemaer Sikkerhedsgruppen i aktuel afdeling uddeler et skema til samtlige medarbejdere til individuel besvarelse. Sikkerhedsgruppen laver efterfølgende opsamling afdelingsvis. Fordele Arbejdsforholdene bliver tjekket ensartet og systematisk Kan ske, når den enkelte medarbejder har tid Giver mange input Svagheder APVen bliver fokuseret på emnerne på checklisten For detaljeret Mindre medarbejderansvar Se og download Alectias skemaer fra www.alectia.com. Se også skemaer på www.at.dk Interview efter guide Sikkerhedsgruppen interviewer gruppe af medarbejdere efter guide, som kan være checkskemaet nævnt ovenfor. Sikkerhedsgruppen laver efterfølgende opsamling af udsagnene. Fordele Nærværende og vedkommende, når medarbejdere bliver direkte involveret Umiddelbare forhold kan blive afklaret og eventuelt løst straks Mulighed for at få forslag til løsninger Kan give bud på de ting, der virker Svagheder Medarbejdere ønsker måske ikke at udtale sig i en gruppesammenhæng Medarbejdere skal væk fra arbejdet skal organiseres Resultaterne kan være svære at sammenfatte Processen kan være svær at styre Se og download Alectias skemaer fra www.alectia.com. Temamøde Sikkerhedsgruppen holder et temamøde med gruppe af/alle medarbejdere. Modellen er brainstorm, hvor arbejdsmiljøforhold, der ønskes forbedret eller fastholdt skrives på flipover. Som det næste bliver de prioriteret i en handlingsplan, ligesom umiddelbare løsningsforsalg bliver noteret i planen. Dialog skabende Giver ejerskab Fordele Umiddelbare forhold kan blive afklaret og eventuelt løst straks Mulighed for at få forslag til løsninger Kan give bud på de ting, der virker Svagheder Medarbejdere ønsker ikke at udtale sig i en gruppesammenhæng Medarbejdere skal væk fra arbejdet skal organiseres Beslutninger om løsninger kan ske for hurtigt Processen kan være svær at styre Redskaber er flipover. Handleplan arbejdsmiljø findes som papirudgave på alectia.com. Data fra andre kortlægninger Virksomheden kan bruge data fra andre kortlægninger i APV-arbejdet. Det kan være fra kortlægning af støj, EGA, tunge løft (TL), trivselsundersøgelser, risikovurderinger og sikkerhedsgennemgange. Desuden skal data fra en særlig kemisk og biologisk APV samt efter Atex-direktivet indgå, hvis der krav herom. ALECTIA A/S, september 2009 Bilag 1, side 1
ARBEJDSPLADSVURDERING SPILLEREGLER Spilleregler Herunder følger forslag til, hvordan I kan beskrive spillereglerne for APVens hovedelementer plus information og ajourføring. Vær i den forbindelse opmærksom på den vigtige sammenhæng mellem opgave og kompetence. Den, der får ansvar for en given opgave skal også have den nødvendige kompetence til at kunne løse opgaven. Element Aktion Aktører Organisering Planlægge gennemførelsen af APV og aftale spilleregler herfor. Aftale hvem, der laver hvad hvornår Aftale procedure for løbende revision af APVen - herunder aftaler procedure for revision efter ændringer i arbejdsprocesser, arbejdsmetoder samt øvrige ændringer med betydning for arbejdsmiljøet. Sikkerhedsudvalget Ansvarlige med kompetence Sikkerhedsudvalget Her beskriver virksomheden, hvilken metode der bliver brugt til APVen og de tilhørende redskaber. Metoder og redskaber Det gælder eksempelvis skemaer, checklister, data fra andre kortlægninger og handleplan. Dertil kommer styring af disse eventuelt elektronisk Sikkerhedsudvalget Sikkerhedsudvalget Kortlægning Prioritering Handleplan Her beskrives hvilke/hvilken metode, der er valgt Beskriv om der er kriterier for prioriteringen. Vælg de prioriteringsgrupper, der skal være på skema. (se nedenfor) Er der en ramme for indhold i planen? Hver skal deltage i kortlægningen? Hvem prioriterer? Hvem beslutter? Forslag: Hvad skal henholdsvis sikkerhedsgruppe og sikkerhedsudvalget prioritere efter. Er det eksempelvis lovlighed, skade/gene, antal berørte personer, løsningens sværhedsgrad, økonomi Hvem skal have ansvar for handleplanen? Beskriv hvem, der har hvilket ansvar. Forslag: Brug Alectias handleplan for arbejdsmiljø. Hvem gennemfører? Forslag: Gennemgående person plus sikkerhedsgruppen for aktuel afdeling Er der en tovholder, der samler op? Sikkerhedsudvalg, sikkerhedsgruppe, APV-gruppe og ledelsen Opfølgning på handlingsplan Beskriv hvordan der følges op. Hvordan og hvornår skal medarbejderne deltage? Hvem følger op? Forslag: en tovholder. Information Ajourføring/ opdatering Beskriv tidspunkter for information og hvor dan sker Forslag: før, under, efter Hvordan er proceduren for at få et punkt på planen/ at opsøge et punkt til planen? Hvordan er proceduren for ajourføring af handleplanen? Forslag: Behov for ajourføring af APVen kan sikkerhedsgrupperne eventuelt bedømme ved sikkerhedsrundgange, eller det kan ske på afdelingsmøder Hvem skal have informationen? Skal alle have den samme? Hvem må komme med punkter? Hvem informerer? Forslag: En tovholder. Hvem sørger for opdatering? Forslag: Tovholder samler henvendelser og der er opsamling på SiU-møder. ALECTIA A/S, september 2009 Bilag 2, side 1
ARBEJDSPLADSVURDERING SÆRLIGE KRAV Introduktion til særlig kemiske APV Der er krav om at der skal sættes særligt fokus på kemien i APV en. Dette omtales mange steder som en særlig kemisk APV. Reglerne gælder for arbejdet med de farlige stoffer og materialer, som typisk er dem, der er mærket med orange faresymboler. Overordnet gælder følgende: Der skal findes en liste over de farlige stoffer og materialer, der bruges på arbejdspladsen. Der skal foretages risikovurderinger af arbejdet med de farlige stoffer og materialer. Mejerier, der seriøst har udarbejdet og vedligeholdt deres arbejdspladsbrugsanvisninger på de farlige stoffer og materialer, har gennem dette arbejde opfyldt kravet om risikovurderinger af arbejdet med disse stoffer. Hvis der gennem arbejdet med arbejdspladsbrugsanvisninger findes forhold, der ikke er tilfredsstillende i forhold til sundhed og sikkerhed for medarbejderne, skal disse forhold indarbejdes i APV handlingsplanen, og der skal angives tidsfrister og navne på de personer, der er ansvarlige for løsning af forholdene. Den kemiske APV for farlige stoffer og materialer skal opdateres når: Der sker væsentlige ændringer af de fysiske rammer (f.eks. nye lokaler og nye stinkskabe). Der ændres i personalesammensætningen (f.eks. nye kollegaer, elever og gravide). Der tages nye aktiviteter i brug, hvor der anvendes farlige stoffer og materialer (f.eks. nye analysemetoder eller apparater og ændringer i rengøringsprocedure). Der indkøbes nye farlige stoffer og materialer. Den normale APV skal opdateres. Vær opmærksom på, at der er kommet nye klassificeringsregler for de farlige stoffer og materialer. De velkendte orange faresymboler er på vej ud til fordel for andre faresymboler, der ser anderledes ud. I den kommende tid vil I derfor se, at der kommer nye faresymboler på de farlige stoffer og materialer de vil både fremgå af sikkerhedsdatabladene og af etiketterne på produkterne. Her er et par eksempler på de nye faresymboler:. ALECTIA A/S, september 2009 Bilag 3, side 1
ARBEJDSPLADSVURDERING SÆRLIGE KRAV Introduktion til særlig biologisk APV Der er krav til biologiske laboratorier, der arbejder med sygdomsfremkaldende bakterier, virus og svampe - såkaldte biologiske agenser - om at lave en særlig biologisk APV. Med arbejde forstås at fremstille, anvende, håndtere, udvikle og/eller bestemme de såkaldte biologiske agenser. Det er eksempelvis relevant på laboratorier, der har stamkulturer af f.eks. Listeria og Salmonella og/eller analyserer for disse bakterier. I den skriftlige biologiske APV bestemmes den risikogruppe, som bakterien tilhører. vurderes, om der er høj eller lille risiko for at blive udsat for påvirkninger vurderes den tid, som en sådan påvirkning evt. er til stede. De biologiske agenser inddeles i 4 risikogrupper i forhold til graden af infektionsrisiko, og dette har betydning for de krav, der er til indretning af laboratorierne og planlægningen af arbejdet med dem. Hvis der findes forhold, der ikke er i orden ved arbejdet med de biologiske agenser, medtages dette i handlingsplanen. APV en skal ajourføres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v., som har betydning for virksomhedens arbejdsmiljø, dog senest hvert tredje år. Reglerne om biologisk APV findes i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om biologiske agenser og arbejdsmiljø, nr. 864 af 10. november 1993 med senere ændringer. Bekendtgørelsens Bilag 7 indeholder reglerne for klassificeringen af de biologiske agenser. ALECTIA A/S, september 2009 Bilag 4, side 1
ARBEJDSPLADSVURDERING SÆRLIGE KRAV Introduktion til særlig APV ved arbejde i eksplosiv atmosfære Der er krav om udarbejdelse af en særlig APV (eksplosionssikringsdokument), hvis der i virksomheden kan opstå fare for de ansatte fra eksplosiv atmosfære. Dette vil eksempelvis være relevant i forbindelse med: Spraytørringsanlæg Sækkefyldning/tømning (pulver) Æterrum (laboratorier) Laderum til Truck Rådnetanke (rensningsanlæg) Den særlige APV skal indeholde en plan med zoneklassifikation af eksplosionsfarlige områder og vurdering af mulige tændkilder. Udstyr, der er placeret eller anvendes i de klassificerede områder, skal dokumenteres med hensyn til egnethed, mærkning og myndighedskrav. Særlige forholdsregler og krav i forbindelse med arbejdet skal være beskrevet. Det kan f.eks. være instruktion, oplæring og kvalifikation af medarbejdere, særlige tilladelser til arbejde med tændkilder o.a. Der kræves en særlig viden af de personer, der skal lave dette APV-arbejde. Yderligere oplysninger herom kan fås i Alectia. Der skal allerede nu være lavet en særlig APV for anlæg, der er taget i brug efter den 30. juni 2003. For anlæg, der er taget i brug før den 30. juni 2003, er der frist til den 30. juni 2006 for at lave den særlige APV. Reglerne er beskrevet i Bekendtgørelse om arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære, nr. 478 af 10. juni 2003. ALECTIA A/S, september 2009 Bilag 5, side 1
ARBEJDSPLADSVURDERING SÆRLIGE KRAV Introduktion til inddragelse af sygefravær i APV Der er krav om, at virksomheden skal inddrage sygefraværet i APV en for at vurdere, om arbejdsmiljøforholdene kan være en medvirkende årsag til sygefraværet. En vurdering af en sammenhæng mellem sygefraværet og arbejdsmiljøet kan ske ud fra en analyse af sygefraværet. Her kan en fraværsstatistik opdelt efter afdeling, medarbejdergrupper, funktion, fraværets længde m.m., være nyttig. Sikkerhedsorganisationen bør vurdere områder, der har højere fravær end de øvrige, eksempelvis i forhold til kortlagte punkter i APVen og anden viden om arbejdsmiljøet. Andre måder at undersøge en sammenhæng mellem fravær og arbejdsmiljøet kan være via sygesamtaler, dialogmøder eller lign. Det kan eksempelvis ske i forbindelse med den lovpligtige samtale mellem arbejdsgiveren og den sygemeldte medarbejder, som skal være afholdt inden 4 uger fra første sygedag. (gennemførelse af samtaler er blevet lovpligtig fra den 4. januar 2009) Hvis der er en sammenhæng mellem sygefraværet og arbejdsmiljøet skal handlingsplanen indeholde et punkt om at forebygge og nedbringe sygefraværet. Bliver der ikke fundet nogen sammenhæng kan det også fremgå af handlingsplanen med aktion Ingen. Handlingsplanen dokumenter på den måde, at virksomheden har forholdt sig til en eventuel sammenhæng mellem sygefravær og arbejdsmiljøet. Alectia ser arbejdet med sygefravær falder i fire grupper: holdninger og værdier - hvad er acceptabelt sygefravær? politik for fravær eller nærvær kan være del af arbejdsmiljøpolitikken. sammenhæng mellem sygefravær og arbejdsmiljø i APVen aktiviteter for at fastholde medarbejdere og forebygge sygefravær Virksomheden kan tage udgangspunkt i arbejdet med sygefravær forskellige steder. Det har ofte været ledelsen og SU, der har arbejdet med fravær. Det nye er nu, at sikkerhedsorganisationen skal inddrage sygefravær i APVen. Kravet om at inddrage sygefraværet i APV er gældende pr. 1. januar 2005 eller første gang APVen bliver ajourført herefter. Reglerne er beskrevet i Bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse. Se også o At-vejledning D.1.1 om Arbejdspladsvurdering samt o Afsnittet om sygefravær i Arbejdstilsynets Arbejdsmiljøvejviser nr. 20 vedrørende Næringsog nydelsesmidler. Reglerne vedr. den lovpligtige sygefraværssamtale er beskrevet i ændringsbekendtgørelse nr. 480 af 12. juni 2009 om Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark Se også Beskæftigelsesministeriets folder: o SYGEFRAVÆR PÅ ARBEJDSPLADSEN - Hvad må man spørge om. o Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom ALECTIA A/S, september 2009 Bilag 6, side 1
ARBEJDSPLADSVURDERING SÆRLIGE KRAV Introduktion til særlig støj APV Der er krav om en særlig APV, hvis virksomheden udsætter de ansatte for risici som følge af støj, hvilket vil sige, at de over en 8-timers arbejdsdag udsættes for en støjbelastning på 80 db(a) eller udsættes for peakværdier på 135 db(c) eller mere. Kravet er, at der i forbindelse med vurderingen udføres en kortlægning af støjbelastningsforholdene ved måling, samt at denne kortlægning gentages med passende mellemrum. Ved arbejdspladsvurderingen skal der tages hensyn til en række forhold: Styrke, type og varighed af eksponeringen og herunder impulser Personer, der er særlige følsomme Ulykkesrisici, der kan opstå, når signaler m.v. ikke kan høres Samspil med andre faktorer opløsningsmidler, vibrationer mv. Oplysninger i brugsanvisninger til CE-mærkede maskiner Anvendelse af andet udstyr for nedbringelse af eksponeringen Udsættelse for støj efter arbejdstidens ophør, der foregår på arbejdsgiverens ansvar Resultater af arbejdsmedicinske undersøgelser Adgang til høreværn med tilstrækkelig lyddæmpende effekt. Hvis ansatte udsættes for støjbelastninger over 85 db(a) eller peakværdier over 137 db(c) skal der træffes tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at undgå, at overskridelsen gentages. Kravet om en særlig støj APV er trådt i kraft d. 15. februar 2006. Reglerne er beskrevet i Bekendtgørelse om Beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet, nr. 63 af 6. februar 2006. ALECTIA A/S, september 2009 Bilag 7, side 1