FRA STANDARDPAKKE TIL AMBITIØS A-KASSE Fra standardpakke til ambitiøs a-kasse
Vores ambition er at få vores ledige medlemmer ud og indfri deres ambitioner - Michael Valentin, adm. direktør Fakta Medlemmer 190.000, heraf 15.500 studiemedlemmer Etableret 1. juli 2013 Medarbejdere 170 Kontorer København, Aarhus, Aalborg, Odense og Esbjerg Pris 408 kr. om måneden for fuldtidsforsikrede, gratis for studerende Akademikernes, marts 2014
Velkommen i akademikernes Akademikernes er Danmarks nyeste a-kasse - frugten af fusionen mellem Ingeniørernes A-kasse og Akademikernes A-kasse pr. 1. juli 2013. Vi er en a-kasse, så absolut. En præcis, effektiv og billig en af slagsen endda. Men ikke en almindelig a-kasse. Vi er dedikeret til alle landets akademikere på tværs af faggrænser og geografi - for at give den enkelte det bredest mulige funda ment at starte eller genstarte karrieren på. Vi nøjes ikke med at sikre medlemmerne dagpenge til tiden, hvis ledigheden melder sig. Vi går nye veje for at sikre vores ledige medlemmer et meningsfyldt arbejde hurtigst muligt og tilbyder fx jobrådgivning skræddersyet til ens fag, adgang til interessante netværk, individuel coaching og ledige stillinger, som vores jobdetektiver selv opdriver. For vores ledige medlemmer er jo ikke nået så langt for at stå stille. De er akademikere. De har knoklet sig til viden og har udviklet sig til unik, kvalificeret arbejdskraft. En værdifuld ressource, der vil bruges og selv yder en indsats for, at det skal ske. Derfor er vores ambition at få vores ledige medlemmer ud og indfri deres ambitioner. Vel mødt. Michael Valentin Adm. direktør
Økonomisk tryghed Som medlem af Akademikernes er man naturligvis sikret dagpenge i op til 2 år, hvis man en dag står uden arbejde. Det svarer fuldstændig til princippet i et forsikringsselskab. Dagpengene får man uanset personlig formue, og uanset hvad en eventuel ægtefælle måtte tjene. Modsat kommunernes kontanthjælp, som man på ingen måde er garanteret, hvis man bliver ledig. I Akademikernes får man også mulighed for at betale til efterløn. Ekstra sikring? Akademikernes har sørget for, at medlemmerne kan tegne en såkaldt tillægsforsikring gennem Topdanmark, der giver ekstra økonomisk tryghed - helt op til 32.000 kr. om måneden oven i dagpengene.
...OG HJÆLP TIL AT FINDE ET JOB Den økonomiske sikkerhed er vigtig, men vigtigst er et nyt job. Eller måske det allerførste job, hvis man lige er dimitteret. Akademikernes har job på hjernen, og det er vores væsentligste ambition at få vores ledige medlemmer ud på arbejdsmarkedet og indfri deres ambitioner. Vi tør godt sige, at vi kender arbejdsmarkedet for højtuddannede bedre end nogen anden. Både fordi vores medlemmer dækker 22 akademiske medlemsorganisationer, og fordi vi er til stede over hele landet, dér hvor arbejdsgiverne er. Akademikernes palet af tilbud spænder vidt. Workshops, kurser, coaching, netværk og konkret sparring på de individuelle udfordringer, medlemmerne kan stå med. Vi trækker ikke formålsløse aktiviteter ned over hovedet på vores medlemmer, men giver frihed til selv at sammensætte jobindsatsen. Og har man brug for rådgivning, står vi naturligvis klar. Det er vores mission at få akademikere i job
Stor i slaget. Og i handling Vores slogan, ambitiøs a-kasse, forpligter. Vi vil sætte nye standarder for at drive a-kasse i Danmark. Vi har etableret kontorer over hele landet, vores hjemmeside er state-of-the-art, så den er letanvendelig og skræddersyet til alle mobile devices og platforme, og vi tilbyder den laveste pris. Og så udvikler vi en toptunet digital løsning, så alle ledige kan bruge flest mulige ressourcer på jobsøgning frem for papirnusseri. Vi søger hele tiden nye veje, så vores medlemmer får mest mulig hjælp til at forstå det omfattende lovkompleks, som styrer meget af a-kassernes virke. Fx gennemskriver vi vores breve, så mennesker af kød og blod kan forstå dem. Og vi har indledt et samarbejde med Københavns Kommune, så vores ledige medlemmer i København kun skal henvende sig ét sted. Det giver mere energi til det vigtigste: at finde et job. Støbeskeen med ideer er hele tiden fyldt op. Sådan er det at være en ambitiøs a-kasse
studerende melder sig ind, mens det er gratis Med et gratis studiemedlemskab af Akademikernes sikrer man sig ret til dagpenge fra dag ét efter afsluttet studium, hvis man skulle være så uheldig at stå uden et job. Normalt skal man ellers vente en måned, men det slipper man for med et studiemedlemskab. Eneste krav for at opnå denne betydelige kontante fordel er, at man melder sig ind senest 12 måneder før endt studium. Det gratis medlemskab forudsætter bare, at man er under 30 år. Ud over økonomisk tryghed efter studiet giver det gratis studiemedlemskab adgang til en række tilbud under studiet, så man står forrest i jobkøen. For kampen om de gode job starter allerede, mens man læser. Studiemedlemmerne har adgang til relevante kurser samt tjek af cv og ansøgning, når de søger studiejob. Få et gratis studiemedlemskab - og sov bedre om natten
medlemsorganisationernes a-kasse Akademikernes er i realiteten 22 faglige organisationers a-kasse. Vores medlemmer er først og fremmest ingeniører, jurister, økonomer, maskinmestre, læger, tandlæger, bibliotekarer, arkitekter, dyrlæger osv. Deres loyalitet og identifikation er tæt koblet til deres faglige organisation. Akademikernes målsætning er derfor hele tiden at være den bedste a-kasse på markedet, så medlemsorganisationerne bestandigt kan levere den mest attraktive totalløsning til deres medlemmer. Arkitektforbundet Bibliotekarforbundet Dansk Formands Forening Dansk Kiropraktor Forening Dansk Mejeriingeniør Forening Dansk Musikpædagogisk Forening Dansk Organist og Kantor Samfund Dansk Psykolog Forening De Offentlige Tandlæger Den Danske Dyrlægeforening Den danske Landinspektørforening Djøf Foreningen af Kliniske Diætister Foreningen af Skibsinspektører under Søfartsstyrelsen Hovedorganisationen af Officerer i Danmark Ingeniørforeningen, IDA JA Lægeforeningen Maskinmestrenes Forening Pharmadanmark Præsteforeningen Tandlægeforeningen Akademikernes skal være medlemsorganisationernes toptunede a-kasse-processor
Tæt på virksomhederne - der hvor jobbene er Akademikernes kan selvfølgelig ikke selv ansætte de ledige medlemmer. Men vi kan motivere og rådgive dem, så de kommer tættere på et job. Og vi kan være i tæt dialog med virksomhederne, så vi hele tiden kender deres behov for nye medarbejdere. Vi tilbyder vores rekrutteringsservices til alle virksomheder, private og offentlige, store og små, der søger en ny, højtuddannet medarbejder. Og vi tilbyder det hurtigt og uden omkostninger. Fordi vi er så store, kan vi levere kloge hoveder af enhver art og overalt i landet. Vi tilbyder også professionelle løsninger inden for blandt andet outplacement, coaching og karriereudvikling. Vi kender virksomhedernes behov og har et stort branchenetværk Vi kender vores medlemmers kompetencer, så vi meget præcist kan matche medlemmet med virksomhedens behov Vi udvælger hurtig og målrettet de rette kandidater til et givent job - uden beregning Jobbene kommer ikke af sig selv. Så vi render virksomhederne på dørene
organisationen REPRÆSENTANTSKAB bestyrelse Allan Luplau, formand Bolette Mohr Sillassen, 1. næstformand (Ingeniørforeningen, IDA s medlemsområde) Pernille Drost, 2. næstformand (Bibliotekarforbundets / Dansk Kiropraktor Forenings / Hovedorganisationen af Officerer i Danmarks / Foreningen af Skibsinspektører under Søfartsstyrelsens / Kliniske diætisters medlemsområder) Poul Michael Øllgaard (JA s medlemsområde) Peter Toftsø (Arkitektforbundets medlemsområde) Anne Marie Lassen-Nielsen (Den Danske Dyrlægeforenings medlemsområde) Rikke Løvig Simonsen (Pharmadanmarks medlemsområde) Lars Qvistgaard (Djøfs medlemsområde) Christian Peter Hansen (Den danske Landinspektørforenings medlemsområde) Lisbeth Lintz Christensen (Lægeforeningens medlemsområde) Ole Helby Petersen (Dansk Musikpædagogisk Forenings / Dansk Organist og Kantor Samfunds medlemsområder) Lise-Lotte Højgaard (Præsteforeningens medlemsområde) Eva Secher Mathiasen (Dansk Psykolog Forenings medlemsområde) Dorthe Jeppe-Jensen (Tandlægeforeningens / De Offentlige Tandlægers medlemsområder) Per Jørgensen (Maskinmestrenes Forenings / Dansk Formands Forenings medlemsområder) Formandskabet På repræsentantskabsmødet 10. juni 2013 blev Allan Luplau valgt som formand. Allan Luplau er også formand for Djøf Privat. Bestyrelsen har udpeget to næstformænd: Bolette Mohr Sillassen og Pernille Drost. Adm. direktør/ceo Michael Valentin Direktør Per Hansen HR og strategi HR-chef Britt Dyg Haun Sekretariatet Sekretariatschef Michael Jacobsen Forretning Vicedirektør/COO Britt Jensen Kommunikation Vicedirektør/CCO Kristian Kostrup Økonomi og IT Vacant
Akademikernes København Postboks 410 Vester Farimagsgade 13 1504 København V Akademikernes Aarhus Værkmestergade 25, 9. 8000 Aarhus C Akademikernes Odense Englandsgade 25 5000 Odense C Akademikernes Aalborg Vestre Havnepromenade 1B, 1. 9000 Aalborg Akademikernes Esbjerg Niels Bohrs Vej 6 6700 Esbjerg T 3395 0395 akademikernes.dk