Afrapportering: journal nr: A922-2015 Deltagelse i international tv-konference: INPUT 2015 i Tokyo Dato for deltagelse: 8. 16. maj 2015 i TOKYO HVAD På tv-konferencen INPUT screenes tv-programmer fra hele verdens public service-stationer. Screeningerne suppleres af faciliterede paneldebatter med deltagelse af instruktører/tilrettelæggerne bag de viste programmer.
Det bemærkelsesværdige ved INPUT er også at det er en netværkskonference: konferencen lever af at alle de lande der deltager, lægger et stykke arbejde i at screene deres egne landes bedste programmer og deler. Der er kun 1,5 medarbejder på løn. HVORFOR. Det unikke ved INPUT er at alt screenet tv og net i udgangspunktet er ikke-kommercielt og udelukkende produceret til Public service. Der er mange festivaler hvor indholdet enten er meget kommercielt eller meget dyrt og auteuragtigt: På den her konference er der indhold som man meget direkte kan lade sig inspirere af. TV lavet til budgetter der er til at forstå. Man kan komme i nærheden at det jeg kalder hverdags tv fra lande man ellers aldrig ville se tv fra: Holland, Belgien, Australien, Schweiz, Spanien, og i år, Japan selvfølgelig. Det er også muligt at støde ind i de dyre og lange doks, med lang produktionstid, men det særlige ved INPUT er udvekslingen af helt almindelige tv-produkter. I alt 29 lande deltog med programmer i år. DANSK DELTAGELSE Som National koordinator er jeg ansvarlige for at få udvalgt programmer fra Danmark. Det gør jeg ikke alene, men i et fint samarbejde med en nedsat jury, som jeg er formand for. Den danske jury består af Jes Schrøder, som er programredaktør for TV2, Helle Faber fra MadeinCopenhagen(afgående), som repræsenterer produktionsmiljøet og endelig DR1 redaktør Dorthe Thirstrup, som repræsenterer DR. Vi vægter at sende programmer af sted som er modige og tør gå til kanten. Programmer som udfordrer Public Service rammen. Det er også et kriterie som den udenlandske jury arbejder efter. I år havde vi 5 (ud af 7 mulige) programmer med fra Danmark: Selvoptaget, Koncern/DR3 Kridhvid i Kina, DR3 Smerteeksperimentet, DR3 1989, Magic Hour Films/DRK & DR2 Snowdens Store Flugt/ DR1 De danske programmer klarer sig rigtig godt og får meget ros. Der er jo ingen priser ved Input, men mange debatter og diskussioner og generelt er der meget fin feedback og ofte store diskussioner når de danske programmer vises.
Kridhvid i Kina, DR3, skabte stor debat: her er det værten Thomas Gaardsvig Skov, der interviewes af den svenske moderator Anna Birgersson-Dahlberg. TEMAER PÅ ÅRETS INPUT RACISME KULTUREL IDENTITET Flere programmer handlede på forskellig måde om kulturel identitet og racisme. I det australsk producerede Legally Brown, tages der pis på fordomme og en stigende islamophobia, i et studie/sketch show hvor værten selv har etnisk baggrund og er stand up er. De går til kanten men gør det med humor. Fra Danmark havde vi Kridhvid i Kina, som også skabte stor debat. Svenskerne præsenterede De Obekväma, en reportageserie, der afsnit for afsnit dealer med dem der føler sig udenfor i det
svenske norm-samfund, dem hvis holdning man ikke vil høre eller se. Dem der lever på en måde som ikke passer ind. Fin serie. Allerbedst i denne kategori og et af de mest omtalte programmer på INPUT var den hollandske dokumentar, Our Colonial Hangover. En personligt fortalt dokumentar, hvor den efterhånden kendte instruktør Sunny Bergmann fører publikum gennem sin egen rejse i forsøget på at forstå og kæmpe imod den hollandske ikon-figur Zwarte Piet, julemandens lille sorte hjælper som danser gennem gaderne i Holland engang om året. Sunny bruger sig selv undervejs, og lægger ikke skjul på sin holdning. Man følger hende i kampen for at forbyde zwarte Piet, men også i hendes forsøg på at forstå begge sider. Dokumentaren blotlægger skjulte fordomme, og fremkalder et Holland som nok er moderne men også kæmper med sin egen fortid som koloniherremagt. Our Colonial Hangover, personligt fortalt Dokumentar af den hollandske instruktør, Sunny Bergmann. OBSERVERENDE DOKUMENTAR DET USCRIPTEDE HITTER IGEN I år var der overraskende nok en del klassiske, observerende dok-serier på programmet. Serier som var renset for speaks, som i klassisk fluen-på-væggen stil, fulgte en række hovedcases i særlige miljøer. En af dem var den Israelske Defence Files, en serie der følger nogle offentlige forsvarere og de sager de arbejder med. En af sagerne handlede om en ældre mand, som af sin halvvoksne
teenagedatter var blevet anklaget for sexuelle overgreb. Datteren var pludseligt begyndt at drømme om overgrebene. I serien møder man aldrig modparten, hvilket udløste en del diskussion, men til gengæld kom man meget tæt på arbejdet med f.eks denne far, og hvordan man forbereder sådan en mand på hele retsproceduren, på hvordan man tackler anklagen. Meget stærkt tv også selvom man ikke, som advokaterne selv jo, nogensinde kommer til at kende den fulde sandhed om hvad der var sket. Serien fulgte meget konsekvent alle sager fra start til slut, men flettede flere sager ind mellem hinanden. Defence Files, Israelsk dok-serie. En anden meget fin dok-serie var den Australske Changing Minds: The Inside Story, hvor man følger en række psykiatriske patienter på et stort psykiatrisk hospital. Serien var klassisk i sin opbygning, man fulgte hovedpersonerne fra indlæggelse og stor sindsforvirring og sygdom til udskrivning og så meget mentalt overskud at de kunne se tilbage og reflektere over deres eget forløb. Serien var bemærkelsesværdig i sin visuelle stil, den var helt tydeligt filmet på C 300 kameraer som jo har en meget lav dybdeskaphed, hvilket gav en hel utrolig fornemmelse af nærhed i scenerne. Der var også ofte brugt 2 kameraer.
Sandra, der sidder i midten, er én af de meget elskelige karakterer man følger i dok-serien changing Minds: The inside story. Da hun bliver indlagt på den psykiatriske afdeling er hun meget syg, og præget af sin maniske tilstand. ÅRETS NYSKABELSE SÅDAN HAR DU ALDRIG FÅET DEN FØR Det mest radikale bud på nyskabende tv kom, til manges overraskelse, fra Senegal, hvor en gruppe professionelle rappere har lavet deres helt eget ugentlige nyhedsshow. Showet udkommer på Youtube og det ER nyheder, men serveret på en måde jeg i hvert fald aldrig har set før. Nyhederne bliver serveret som rap, tilsat tunge hiphoprytmer. Keita som er en af rapperne bag sagde selv på konferencen: Det her er ikke journalistik det er underholdning, men der er 60 procent analfabeter i Senegal og retten til information er en menneskeret! Så der er ingen tvivl om at det, den her gruppe hiphoppere laver er Public Service i sin reneste form. Youtube-siden havde, sidst jeg tjekkede, 2,9 millioner afspilningerne, så det er ikke et lille perifert eliteprojekt. De bliver set og brugt. FREMTIDIGE NYSKABELSER Le Journal Rappé, peger på en mulig fremtidig tendens: at de virkelige overraskelser kommer fra nogle af de kontinenter vi måske før har fniset lidt af i public service sammenhæng og i det hele taget, når det handlede om kvalitets tv. Jeg tror på at vi vil se flere bud på radikale medienyskabelse fra egne vi ikke har regnet med før, hvor behovet for Public Service nyskabelser er større og mere påtrængende en det er i vores del af verden. Måske er vi blevet lidt dovne? Glæder mig til at følge udviklingen på det kommende års konference i Canada.
Tjek selv nyskabelsen: rappede nyheder: https://www.youtube.com/user/jtronline Skrevet af Inge Bang Termansen, udviklingskonsulent og journalist. DR.