RATIONEL MONTAGE. PSO udviklingsprojekt referencenummer 5694

RATIONEL MONTAGE PSO udviklingsprojekt referencenummer 5694 Rapport vedrørende indhøstede erfaringer fra danske projekter med tagintegrerede solcelleanlæg Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S og Teknologisk Institut 2006 Side 1 af 21

Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 RESUME...3 1.0 INTRODUKTION...4 2.0 INTERVIEWS...4 3.0 PROJEKTER...4 4.0 RESULTATER...6 4.1 STATISTISK GRUNDLAG...6 4.2 TEKNISKE DATA...7 4.2.1 Solcelleanlæg...7 4.2.2 Udformning samt konstruktion af tag...9 4.3 ØKONOMI...10 4.4 PROJEKTDELTAGERNES INDIVIDUELLE ERFARINGER...11 4.5 MULIGE ÅRSAGER TIL DEN HØJE ANLÆGSPRIS...11 4.6 ANBEFALINGER...12 5.0 KONKLUSION...12 OVERSIGT OVER BILAG...13 BILAG 1 INTERVIEWGUIDE...13 BILAG 2 UDVALGTE PROJEKTER...13 BILAG 1 INTERVIEWGUIDE...14 BILAG 2 UDVALGTE PROJEKTER...17 PROJEKT 1...17 PROJEKT 2...17 PROJEKT 3...18 PROJEKT 4...18 PROJEKT 5...19 PROJEKT 6...19 PROJEKT 7...20 PROJEKT 8...20 PROJEKT 9...21 Side 2 af 21

Resume Denne rapport er udfærdiget som led i udarbejdelsen af en systematiske planlægningsmetode (delaktivitet 3) i PSO-projektet Rationel montage og planlægning af solcelleanlæg i tagflader komponent- og konceptudvikling. Projektets primære formål er, at udvikle og dokumentere et koncept for et prisbilligt, fleksibelt, arkitektonisk attraktivt samt teknisk velfungerende tagintegreret solcelleanlæg. I rapporten præsenteres erfaringer fra tidligere udførte projekter med tagintegrerede solcelleanlæg med henblik på at identificere og verificere nuværende barrierer af såvel teknisk som projekteringsmæssig art samt at kortlægge omkostningsfordelingen for sådanne anlæg. Der udvalgt i alt 9 danske projekter med tagintegrerede solcelleanlæg, som er udført i perioden 2000-2004. Udvælgelseskriteriet har været at finde solcelleanlæg, som er tagintegrerede, men da dette er en forholdsvis ny og uafprøvet teknologi har der kun været et begrænset antal projekter at vælge mellem. Endvidere er der lagt vægt på, at de projekterede solcelleanlæg skulle have en vis størrelse (min. 20 m 2 ) for at kunne bidrage til undersøgelsen. Anbefalinger Hvis man ønsker at reducere den høje anlægspris på tagintegrerede solcelleanlæg var der flere forslag fra de interviewede om at effektivisere projekterings- og byggeprocessen ved at integrere løsningerne fra starten samt ved at bruge standardløsninger. Endvidere mente nogen, at en øget produktion af tagintegrerede solcelleanlæg vil medvirke til en reduktion i prisen, imens andre syntes, at vejen frem er at kræve en mere afbalanceret produktionskapacitet i forhold til efterspørgslen. Nogle af de interviewede syntes, at man skulle prøve på at reducere prisen på selve solcellerne, og at man kunne gøre en aktiv indsats for at dæmpe de tyske subsidier, hvorimod andre pegede på montagedelen og mente, at der burde anskaffes bedre udstyr til montagearbejdet. Afslutningsvis var der en bemærkning om, at man burde lade løsningen integreres i taget frem for at lade den hænge udenpå bygningen, og at det i virkeligheden handler om at stille opgaven på hovedet: i stedet for at klistre et frimærke på en bygning burde man spørge hvordan man kan bo i et solcelleanlæg. Konklusion I besvarelserne fra interviews med de forskellige aktører i forbindelse med tagintegrerede solcelleanlæg kan især to vigtige konklusioner fremhæves: Prioritér integrerede løsninger fra starten Udvikle standardløsninger Endvidere bør man lade løsningen være en del af taget og prøve på at få etableret en anden udbudsstruktur omkring solcelleentrepriser. Man bør også stræbe efter at påvirke de økonomiske aspekter i henhold til de tyske støtteordninger. Side 3 af 21

1.0 Introduktion Denne rapport er udfærdiget som led i udarbejdelsen af en systematiske planlægningsmetode (delaktivitet 3, jf. Bilag 2) i projektet Rationel montage og planlægning af solcelleanlæg i tagflader komponent- og konceptudvikling. Projektets primære formål er, at udvikle og dokumentere et koncept for et prisbilligt, fleksibelt, arkitektonisk attraktivt samt teknisk velfungerende tagintegreret solcelleanlæg. I rapporten præsenteres erfaringer fra tidligere udførte projekter med tagintegrerede solcelleanlæg med henblik på at identificere og verificere nuværende barrierer af såvel teknisk som projekteringsmæssig art samt at kortlægge omkostningsfordelingen. 2.0 Interviews Som værktøj til indhentning af erfaringer fra tidligere udførte projekter med tagintegrerede solcelleanlæg er der blevet udviklet en interviewguide med bistand fra alle projektdeltagere (se bilag 2). Denne interviewguide indeholder i alt 83 spørgsmål fordelt på 8 underafsnit for nemmere at kunne identificere relevant information med henblik på etablering af et fyldestgørende sammenligningsgrundlag for de eksisterende projekter: Formalia (dato, navn på interviewede, kontaktoplysninger, rolle i projektet etc.) Projekt (beliggenhed, type af ejendom etc.) Solcelleanlægget (tekniske data vedr. anlægsstørrelse, orientering, solcelletype etc.) Økonomi (omkostninger i detalje) Arkitekt (kortlægning af erfaringer med projektet) Ingeniør (kortlægning af erfaringer med projektet) Udførende (kortlægning af erfaringer med projektet) Myndigheder (kortlægning af erfaringer med projektet) For at sikre at alle spørgsmålene blev besvaret tilfredsstillende, er de forskellige interviews udført enten telefonisk eller ved hjælp af en diktafon ved et konkret besøg. 3.0 Projekter Der er udvalgt i alt 9 danske projekter med tagintegrerede solcelleanlæg, som er udført i årrækken 2000-2004. Udvælgelseskriteriet har været at finde solcelleanlæg, som er tagintegrerede, men da dette er en forholdsvis ny og uafprøvet teknologi har der kun været et begrænset antal af projekter at vælge mellem. Endvidere er der lagt vægt på, at de projekterede solcelleanlæg skulle have en vis størrelse (min. 20 m 2 ) for at kunne bidrage konkret til undersøgelsen. I det følgende vises en billedpræsentation af de 9 projekter. For mere uddybende information henvises til bilag 2 (Udvalgte projekter). Side 4 af 21

Figur 1. Projekt 1 Tøjhushaven (Randers) Figur 2. Projekt 2 Dronningegade (Randers) Figur 3. Projekt 3 Beboerhuset Remisen (Randers) Figur 4. Projekt 4 Gasværksvej 8 (København) Figur 5. Projekt 5 Gasværksvej 12 (København) Figur 6. Projekt 6 Havremarken (Frederiksberg) Side 5 af 21

Figur 7. Projekt 7 Trekanten (Frederiksberg) Figur 8. Projekt 8 Lauritz Sørensens Gaard (Frederiksberg) Figur 9. Projekt 9 Valby Vandværksted (Valby) 4.0 Resultater I det følgende præsenteres de resultater, som er fremkommet ved gennemførslen af interviews for de 9 udvalgte projekter. Flere af projekterne er af ældre dato, hvorfor det har været vanskeligt at indsamle detaljerede oplysninger, bland andet vedrørende økonomi. Endvidere har det ikke i alle tilfælde været mulighed for at opspore enkelte personer, dels fordi nogle af virksomhederne ikke længere findes, dels fordi at nogle af personerne har skiftet arbejdsplads uden oplysning om nye kontaktinformationer. Det skal bemærkes, at alle besvarelser er individuelle og derfor kan være forholdsvis subjektivt formulerede. 4.1 Statistisk grundlag Der blev gennemført 25 interviews fordelt på 3 arkitekter, 5 ingeniører 13 udførende samt 1 myndighedsrepræsentant (bemærk at en person kan have deltaget i flere end et af projekterne). Side 6 af 21

Besvarelser Arkitekter Ingeniør Udførende Figur 10. Fordeling af besvarelser De 9 projekter omfatter 3 nybyggerier og 6 renoveringsprojekter. Der er 7 etagehuse, 1 fælleshus og 1 kommunal ejendom. Byggeprojekt Bygningstyper Etage Nybyg Renovering Fælleshus Kommunal ejendom Figur 11. Typer af byggeprojekt Figur 12. Fordeling af bygningstyper 4.2 Tekniske data 4.2.1 Solcelleanlæg I de fleste tilfælde blev der besluttet tidligt i projektforløbet, at der skulle implementeres tagintegrerede solceller. I 4 ud af de 9 projekter er der brugt monokrystallinske solceller, i de resterende 5 er anvendt polykrystallinske solceller. Side 7 af 21

Solcelletype. Mono Poly Figur 13. Fordeling af solcelletyper Størrelsen af det aktuelle solcelleareal varierer mellem 21-151 m 2 med en gennemsnitsværdi på 81 m 2. I flere af projekterne er der også brugt såkaldt dummies, hvilke er ikke-elproducerende moduler for at sikre en arkitektonisk helhedsmæssig integrering af anlægget. I mange tilfælde placeres dummies de steder, hvor det er svært at undgå skyggende elementer da disse moduler ellers ville nedsætte den samlede virkningsgrad på hele anlægget. Behovet for dummies afhænger i høj grad af de lokale skyggeforhold, f.eks. nabobygninger, kviste, karnapper, tagvinduer mv. Solcelleareal 160 140 120 100 m2 80 60 40 20 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Projektnr. Figur 14. Fordeling af størrelse af solcelleareal Opfattelsen af hvordan og hvorledes, der er taget hensyn til eksterne skyggeforhold, er illustreret i figur 15. Bedømmelsen af skyggeforhold er inddelt i følgende 3 kategorier: Gode (solcelleanlægget er ikke i skygge det meste af dagen) Middel (solcelleanlægget kan være i skygge i korte eller længere perioder i løbet af dagen) Side 8 af 21

Dårlige (der er ikke taget særlig hensyn til skyggeforhold under projekteringen og der er derfor længere perioder med skygge). Bemærk at den interviewede kun har haft mulighed for at vælge én af de tre kategorier, hvorfor besvarelserne er særdeles subjektive og ikke baseret på konkrete tekniske undersøgelser. I 3 af projekterne er der gode forhold, i 2 projekter svarer skyggeforholdene til middel og 3 projekter har forholdsvis dårlige skyggeforhold. Skyggeforhold Gode Middel Dårlige Figur 15. Opfattelse af skyggeforhold i 8 ud af de 9 projekter 4.2.2 Udformning samt konstruktion af tag I de 9 projekter er der stor forskel på, hvordan og hvorledes taget er udformet og konstrueret. I nogle tilfælde har man anvendt standardmoduler for solcelleanlæg og anbragt dem på det eksisterende tag. Ved standardmodul forstås et solcellemodul fremstillet i et stort styktal, således at produktionsomkostningerne kan holdes nede. Andre gange har man udviklet et nyt solcellemodul, som også udgør selve tagkonstruktionen. Type af tagbelægning samt underlag til solcelleanlæggene for de 9 projekter ses i tabel 1. Projekt Tagbelægning Underlag til solcelleanlæg 1 Solceller (hele tagfladen) Træplade samt dug 2 Stålplade Krydsfiner samt underpap 3 Solceller (hele tagfladen) Diffusionsåbent undertag (Tyvec) 4 Skifer Løst undertag 5 Skifer Membran samt dug 6 Tegl Undertag, membran samt dug 7 Tegl Membran 8 Tegl Solar wall 9 Skifer Skifer Tabel 1. Tagbelægningstype samt underlag til solcelleanlæg Side 9 af 21

4.3 Økonomi Da flere af de 9 projekter er af ældre dato har det været vanskeligt at finde fyldestgørende oplysninger vedrørende økonomi. Således har det kun været muligt at økonomisk sammenligne 4 af projekterne, hvilket ses i tabel 2. Projekt Totale omkostninger Pr. m 2 solcelleareal Pr. kwp 1 334.000 kr. 5.387 kr./m 2 60.727 kr./kwp 2 559.000 kr. 4.300 kr./m 2 48.190 kr./kwp 3 886.000 kr. 6.922 kr./m 2 72.623 kr./kwp 4 600.000 kr. 7.895 kr./m 2 83.333 kr./kwp 5 670.000 kr. 10.304 kr./m 2 82.716 kr./kwp 7 1.000.000 kr. 6.622 kr./m 2 54.054 kr./kwp 9 263.000 kr. 6.494 kr./m 2 131.500 kr./kwp Tabel 2. Økonomiske tal ekskl. moms. Det ses, at omkostningerne pr. m 2 solcelleareal for 3 af projekterne er omtrent det samme, hvorimod projekt 3 har kostet ca. det dobbelte af de andre. Dette skyldes omkostninger til udvikling af et nyt modulsystem, hvor solcellerne er placeret i et drivhusprofil og således udgør selve taget (udviklingsarbejdet tog ca. 1 år). Idéen var at udvikle et system, hvor man skulle lægge tagplader, i form af solcellemoduler, på taget lige så let, som man lægger et eternittag. I flere af projekterne er der tilkommet omkostninger til specialløsninger, især ved udvikling af monteringsprincip og arbejde. I nogle af projekterne har man desuden sparet udgifterne til tagbeklædningen. Projekt 1 og 3 er de eneste projekter med oplysninger vedrørende de forskellige økonomiske poster, hvilke er vist i figur 16. Side 10 af 21

Økonomi Kr./m2 5000 4500 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 Projekt 1 Projekt 3 0 Udvikling af koncept Fremstilling Projektering Montage Måleprogram Figur 16. Fordeling af økonomiposter for projekt 1 og 3. Det ses, at fremstillingen af modulerne og især udvikling af konceptet har været de fordyrende elementer i projekt 3 i forhold til projekt 1. 4.4 Projektdeltagernes individuelle erfaringer Næsten alle besvarelser påpegede, at hvis man har til hensigt at installere et tagintegreret solcelleanlæg er det vigtigt at tænke det ind allerede fra starten i forløbet af et byggeprojekt. Arkitekten vil således have det nemmere ved at integrere anlægget arkitektonisk i den nye/eksisterende bygning og ingeniøren samt den udførende kan på et tidligt tidspunkt træffe nødvendige beslutninger vedrørende modulsystem, montageprincip og føringsveje. Flere besvarelser antydede, at et udbud af standardmoduler ville gøre hele monteringsprocessen meget nemmere, hurtigere og dermed også langt billigere. 4.5 Mulige årsager til den høje anlægspris Mange af de adspurgte mente, at den høje anlægspris især skyldes, at tagintegrerede solcelleanlæg er en forholdsvis ny og uafprøvet teknologi, hvilken i mange tilfælde bliver efterprojekteret frem for integreret fra start af i projektforløbet. Endvidere fremgik det af flere besvarelser, at der mangler rationelle monteringsprincipper, idet især indpasningen af standardpaneler tager lang tid. Andre pegede på, at der er mange tage der ikke egner sig til tagintegrerede solcelleanlæg, ligesom der kan være fordyrende æstetiske krav, hvorfor især farven kan komme til at spille en stor rolle, som gør, at anlægsprisen bliver høj. Den høje pris på solceller blev også fremhævet sammenholdt med, at tyske støtteordninger indirekte bremser udviklingen i Danmark. De tyske subsidier medvirker til at solcelleproducenterne hæver prisen til et højere niveau end den reelle pris, hvilket har en negativ effekt for købere uden for Tysklands grænser. Side 11 af 21

4.6 Anbefalinger Hvis man ønsker at reducere den høje anlægspris på tagintegrerede solcelleanlæg, var der flere forslag om at effektivisere processen ved at integrere løsningerne fra starten samt ved at bruge standardløsninger. Endvidere mente nogen, at en øget produktion af tagintegrerede solcelleanlæg vil medvirke til en reduktion i prisen, imens andre syntes, at vejen frem er at kræve en mere afbalanceret produktionskapacitet i forhold til efterspørgslen. Nogle af de interviewede syntes, at man skulle prøve på at reducere prisen på selve solcellerne, og at man kunne gøre en aktiv indsats for at dæmpe de tyske subsidier, hvorimod andre pegede på montagedelen og mente, at der burde anskaffes bedre udstyr til montagearbejdet. Afslutningsvis var der en bemærkning om, at man burde lade løsningen integreres i taget frem for at lade den hænge udenpå bygningen, og at det i virkeligheden handler om at stille opgaven på hovedet: I stedet for at klistre et frimærke på en bygning burde man spørge, hvordan man kan bo i et solcelleanlæg. 5.0 Konklusion I besvarelserne fra interviews med de forskellige aktører i forbindelse med tagintegrerede solcelleanlæg kan især fremhæves to vigtige konklusioner: Prioritér integrerede løsninger fra starten Udvikle standardløsninger Endvidere bør man lade løsningen være en del af taget og prøve på at få etableret en anden udbudsstruktur omkring solcelleentrepriser. Man bør også stræbe efter at påvirke de økonomiske aspekter i henhold til de tyske støtteordninger. Side 12 af 21

Oversigt over bilag Bilag 1 Interviewguide Bilag 2 Udvalgte projekter Side 13 af 21

Bilag 1 Interviewguide Nr. Oversigt Spørgsmål 0 Formalia 0a Dato 0b Interviewer 0c Form (telefon-interview, interview) 0d Navn og titel/stillingsbetegnelse på interviewede 0e Adresse, telefonnummer og e-mail 0f Rolle i projektet 1 Projekt 1a Beliggenhed af projektet? 1b Hvilken type ejendom er der tale om? etagehus, enfamiliehus el. andet 1c Hvor mange lejligheder var omfattet? 1d Hvor store var lejlighederne/huset i m 2? 1e Er/var der tale om nybyg eller renovering? 1f Hvad er/var jeres rolle i projektet? arkitekt, ingeniør, udførende, myndighed 1g Hvem deltog foruden jer i projektet? 1h Har I fotos af anlægget? I så fald må vi anvende dem som illustrationer i projektet? (bed om skriftlig tilladelse) 1i Er det bygningsejeren der også er bruger? 2 Solcelleanlægget 2a Hvor stor er tagfladen, hvorpå der er etableret/skal etableres solceller? 2b Hvor mange m 2 solceller/dummies skal opsættes/er opsat? 2c Hvilken orientering og hældning har tagfladen? 2d Hvordan er omgivelserne ifht. skygger? 2e Hvilken type solceller anvendes? 2f Hvilken type tagbelægning anvendes? 2g Hvilken type underlag til solcelleanlægget anvendes? 2h Hvordan er solcellerne indpasset i tagfladen? - arkitektonisk - teknisk 2i Er solcellerne tilsluttet elnettet? 2j Hvordan afregnes den strøm, som produceres af solcellerne? 3 Økonomi 3a 3b 3c 3d 3e Hvad kostede hele anlægget? Hvor stor var rådgivningsomkostningerne på solcelleanlægget? Hvor stor var projekteringsomkostningerne på solcelleanlægget? Hvor stor var udførelsesomkostningerne på solcelleanlægget? Var der omkostninger til specialløsninger? I så fald hvor meget? Side 14 af 21

3f 3g 4 Arkitekt 4a 4b 4c 4d 4e 4f 4g 4h 4i 4j 4k 4l 4m 4n 4o 5 Ingeniør 5a 5b 5c 5d 5e 5f 5g 5h 5i 5j Var der merudgifter som følge af tagintegrerede solceller (f.eks. ændring af undertag mm.)? I så fald hvor mange % af byggesummen? Hvad var de væsentligste fordyrende elementer (rådgiverhonorar, indbygningsomkostninger installatørhonorar)? Lav lagkagediagram Hvor mange tagintegrerede solcelleanlæg havde I tegnet inden dette anlæg? Hvornår i projektetforløbet blev det besluttet, at der skulle anvendes solceller, og at de skulle være tagintegrerede? Hvordan var forløbet fra projektering til udførelse? Hvad var godt? Hvad var dårligt? Hvorfor? Var der koordinering mellem projektering af solcelleanlægget og resten af byggeriet? Hvad tog lang tid i projektet? Hvad gik godt? Hvad gik dårligt? Hvor opstod problemerne? Hvad var de mest problematiske elementer i forbindelse med projektet? Hvordan forholdt de lokale myndigheder sig til projektet byggetilladelse, arkitektur refleksionsrisici etc.? Deltog leverandør/montør i projektudviklingen? Hvordan er aflevering af el til nettet blevet håndteret teknisk og økonomisk? Hvordan er solcellerne arkitektonisk integreret i tagfladen(erne)? Hvad tror du skyldes den høje anlægspris på tagintegrerede solceller? Hvordan mener du, at tagintegrerede solceller kan gøres billigere i anlægsomkostninger? Hvis I skulle lave et nyt projekt, hvad ville I gøre anderledes? Hvor mange tagintegrerede solcelleanlæg havde I projekteret inden dette anlæg? Hvornår i projekteringen blev det besluttet, at der skulle anvendes solceller, og at de skulle være tagintegrerede? Hvordan var forløbet fra projektering til udførelse? Hvad var godt? Hvad var dårligt? Var der koordinering mellem projektering af solcelleanlægget og resten af byggeriet? Hvad tog lang tid i projekteringen? Hvad gik godt? Hvad gik dårligt? Hvor opstod problemerne? Hvad var de mest problematiske elementer i forbindelse med projektet? Hvordan forholdt de lokale myndigheder sig til projektet byggetilladelse, arkitektur refleksionsrisici etc.? Side 15 af 21

5k Deltog leverandør/montør i projektudviklingen? 5l Hvordan er solcellerne indbygget rent teknisk i tagfladen(erne)? 5m Hvad gjorde I ifht. nærskygger på solcellerne? 5n Hvordan er bortskaffelse/-ventilering af varme blevet håndteret? 5o Hvor er kabelføringsvejene? 5p Hvordan er aflevering af el til nettet blevet håndteret teknisk og økonomisk? 5q Hvad tror du skyldes den høje anlægspris på tagintegrerede solceller? 5r Hvordan mener du, at tagintegrerede solceller kan gøres billigere i anlægsomkostninger? 5s Hvis I skulle lave et nyt projekt, hvad ville I gøre anderledes? 6 Udførende 6a Hvor mange solcelleanlæg havde I installeret inden dette anlæg? 6b Hvordan var udbudsmaterialet (let/svært at forstå,...)? 6c Hvor langt var sagsforløbet (fra udbud til slut)? 6d Hvad var godt/dårligt i sagsforløbet? 6e Hvad var de mest problematiske elementer i forbindelse med projektet? 6f Hvor store var de enkelte moduler? 6g Var de vanskelige at håndtere? 6h Hvordan blev montagen udført (kran, hånd mm.)? 6i Hvordan foregik sammenkoblingen af panelerne? 6j Hvordan foregik sammenkoblingen af modulerne? 6k Hvordan foregik sammenkoblingen af systemerne? 6l Hvor blev vekselretteren placeret? 6m Hvor lang var kabellængde på DC siden (skal være så kort som mulig, så tabet ikke bliver større end 3 %)? 6n Hvor blev kablerne ført? 6o Ville det være en hjælp for jer, hvis der fandtes en række standardanlæg? 6p Hvad tror du skyldes den høje anlægspris på tagintegrerede solceller? 6q Hvordan mener du, at tagintegrerede solceller kan gøres billigere i anlægsomkostninger? 6r Hvis I skulle lave et nyt projekt, hvad ville I gøre anderledes? 7 Myndigheder 7a Hvor langt var sagsforløbet? 7b Hvad var godt/dårligt i sagsforløbet? 7c Fik I alle de nødvendige oplysninger til en effektiv sagsbehandling? 7d Findes der lokalt eller nationalt nogle regler eller andre forhold der vanskeliggør anvendelse af tagintegrerede solcelleanlæg. Side 16 af 21

Bilag 2 Udvalgte projekter Projekt 1 Det første projekt er placeret på et etagehus på Tøjhushaven 5 i Randers. Bygningen skulle renoveres og derfor blev anlægget opført i år 2001 som en del af et kvarterløftsprojekt med overskriften Byøkologi. Det tagintegrerede solcelleanlæg dækker således hele den sydvendte tagflade på bygningen. Data for projekt 1 Tøjhushaven 5 (Randers) Almennyttige boliger 62 m 2 polykrystallinske solceller 11 m 2 dummies Sydvendt orientering 5,5 kwp Bygherre: Boligselskabet Lejerbo Arkitekt: Caspersen & Krogh A/S Ingeniør: Esbensen Rådg. Ing. A/S Udførende: Gaia Solar A/S Projekt 2 Andet projekt er et etagehus beliggendes på Dronningegade 10 i Randers. Det var et nybyggeri, som var en del af et kvarterløftsprojekt med overskriften Byøkologi. Projektet blev gennemført i år 2001 med støtte fra Energiministeriet i henhold til UVE-ordningen. Det tagintegrerede solcelleanlæg er delt op i to sektioner, hvor den ene er placeret på den tagflade som vender 30 i forhold til syd og den anden sektion er placeret på den tagflade som vender 60 i forhold til syd. Data for projekt 2 Dronningegade 10 (Randers) Almennyttige boliger 130 m 2 polykrystallinske solceller 0 m 2 dummies 30 + 60 i forhold til sydvendt orientering 11,6 kwp Bygherre: Boligselskabet Lejerbo Arkitekt: Caspersen & Krogh A/S Ingeniør: Nord-Vestjysk Folkecenter Udførende: Gaia Solar A/S Side 17 af 21

Projekt 3 Det tredje projekt er placeret på Beboerhuset Remisen i Randers som er et fælleshus for beboerne i området. Projektet var et renoveringsprojekt og blev gennemført i år 2003. Det tagintegrerede solcelleanlæg er placeret på den sydvendte tagflade, hvor det fylder knapt hele fladen. Data for projekt 3 Beboerhuset Remisen (Randers) Fælleshus 122,5 m 2 polykrystallinske solceller 5,5 m 2 dummies Sydvendt orientering 12,2 kwp Bygherre: Randers Kommune Arkitekt: Caspersen & Krogh A/S Ingeniør: Nord-Vestjysk Folkecenter Udførende: Gaia Solar A/S Projekt 4 Fjerde projekt er beliggendes på etagebyggeri på Gasværksvej 8 i København. Anlægget blev opført i år 2000, da bygningen skulle renoveres, som en del af et byfornyelsesprojekt for hele karréen i området. Det tagintegrerede solcelleanlæg fylder knapt 2/3 af tagfladen som vender 56 i forhold til sydvendt orientering. Data for projekt 4 Gasværksvej 8 (København) Almindelige bylejligheder 76 m 2 monokrystallinske solceller 14 m 2 dummies 56 i forhold til sydvendt orientering 7,2 kwp Bygherre: Byfornyelsesselskabet København Arkitekt: Friborg & Lassen Ingeniør: Dominia Udførende: Gaia Solar A/S Side 18 af 21

Projekt 5 Det femte projekt er placeret på et etagehus på Gasværksvej 12 i København. Anlægget blev opført i år 2000, da bygningen skulle renoveres, som en del af et byfornyelsesprojekt for hele karréen i området. Det tagintegrerede solcelleanlæg er placeret på tagfladen som vender 15 i forhold til sydvendt orientering. Data for projekt 5 Gasværksvej 12 (København) Andelslejligheder 65 m 2 monokrystallinske solceller 0 m 2 dummies 15 i forhold til sydvendt orientering 8,1 kwp Bygherre: Byfornyelsesselskabet København Arkitekt: Friborg & Lassen Ingeniør: Stig Asger Jensen Udførende: Gaia Solar A/S Projekt 6 Sjette projekt er beliggendes på Havremarken på Frederiksberg. Bygningen er et etagehus og blev renoveret i år 2001, hvor man også opførte det tagintegrerede solcelleanlæg. Anlægget er placeret på den østvendte tagflade og udgør ca. 5 % af taget. Data for projekt 6 Havremarken (Frederiksberg) Etagehus 57 m 2 polykrystallinske solceller 0 m 2 dummies Østvendt orientering 5,8 kwp Bygherre: KAB Arkitekt: Karsten Pålsson A/S Ingeniør: Cenergia Udførende: Gaia Solar A/S Side 19 af 21

Projekt 7 Det syvende projekt er placeret på et etagehus på Trekanten på Frederiksberg. Projektet er et renoveringsprojekt og blev gennemført i år 2000 med støtte fra EU og Frederiksbergs Boligfond. I projektet bruges solenergiventilationstårne som blev udviklet specielt med henblik på renovering af ældre etageejendomme, hvor det kan være svært i praksis at indpasse gode ventilationssystemer. I selve tårnene er indbygget frisklufts- og afkastkanaler samtidig med at tårnets overflade benyttes til udnyttelse af solenergi. Data for projekt 7 Trekanten (Fbg) Lejelejligheder 151 m 2 monokrystallinske solceller 0 m 2 dummies Sydvendt orientering 18,5 kwp Privatbo Arkitekt: Karsten Pålsson A/S Ingeniør: Cenergia Udførende: Gaia Solar A/S Projekt 8 Ottende projekt er beliggendes på et etagehus på Lauritz Sørensens Gaard på Frederiksberg. Det er et renoveringsprojekt, som en del af en byfornyelse af hele karréen. Det tagintegrerede solcelleanlæg er placeret på tagfladen, som vender 10 i forhold til sydvendt orientering. Der er to felter af kombinerede solceller og luftsolfangere, hvor der produceres både strøm og varme. Overskudsvarmen fra solcellerne bortventileres ved hjælp af luftsolfangerne og bliver brugt til forvarmning af friskluft til bygningen. Data for projekt 8 Lauritz Sørensens Gaard (Fbg) Etagehus 23 m 2 monokrystallinske solceller 0 m 2 dummies 10 i forhold til sydvendt orientering 2,2 kwp Bygherre: Frederiksberg Boligfond Arkitekt: Karsten Pålsson A/S Ingeniør: Cenergia Udførende: Gaia Solar A/S Side 20 af 21

Projekt 9 Det niende projekt er placeret på Københavns Energi- og Vandværksted, som er en kommunal ejendom. Energi- og vandværkstedet tilbyder en række undervisningsforløb for københavnske institutioner og skoler, der tager udgangspunkt i forskellige temaer indenfor energi og vand. Der er installeret 2 solcelleanlæg på Københavns Energi- og Vandværksted. Det ene anlæg er et tagintegreret solcelleanlæg placeret på taget af undervisningsbygningen. Det andet anlæg er placeret på toppen af en 20 m lang og knapt 2 m bred rampe, hvor energien blandt andet bliver brugt til et brintanlæg. Det tagintegrerede solcelleanlæg blev opført i år 2004, hvor Københavns Vandværksted blev til Københavns Energi- og Vandværksted. De to anlæg bruges aktivt i undervisningen, hvorfor man har valgt at tydliggøre placeringen af solcelleanlæggene. Således adskiller sig dette projekt i forhold til de andre, i henhold til denne rapport, da man hverken arkitektonisk eller konstruktionsmæssigt har bestræbet sig på at lave et decideret tagintegreret anlæg. Data for projekt 9 Energi- og vandværksted (København) Kommunal ejendom 40,5 m 2 polykrystallinske solceller placeret på hustag samt rampe (17,5 m 2 hhv. 23 m 2 ) 30 i forhold til sydvendt orientering (hustag) 17 i forhold til sydvendt orientering (rampe) 2 kwp Bygherre: Københavns Energi Arkitekt: Gaia Solar A/S Ingeniør: Københavns Energi Udførende: Gaia Solar A/S Side 21 af 21