Nordisk Familieterapikongres Familieterapeutiske udfordringer i arbejde med børn og unge, der har seksuelt krænket et andet barn i familien.
Børn og seksualitet Baggrundsfaktorer for krænkelser Reaktioner i familien Behandling
Børn og seksualitet Det spæde barn oplever spontane og tilfældige fornemmelser af lyst/behag, når barnets kønsdele og andre dele af kroppen berøres. Det mindre barn begynder selv bevidst at fremkalde dejlige fornemmelser ved at stimulere sig selv. Barnet eksperimenterer og undersøger de seksuelle fornemmelser og kropsdele sammen med jævnaldrende i fx rollelege, hvor der indgår seksuelle elementer. Spænding og ophidselse knyttes sammen med gode kropslige oplevelser. Det større barn begynder at opleve at blive tiltrukket af andre mennesker. Forelskelser begynder at opstå. Barnet begynder så småt at omsætte lyst, fantasier og forelskelse i konkrete handlinger sammen med en partner. Kilde: Børn og seksualitet. Anne Louise Stevnshøj. 2008
Hvad er et seksuelt overgreb? Når et barn inddrages i seksuelle aktiviteter, som det ikke kan forstå rækkevidden af, udviklingsmæssigt ikke er parat til og der for ikke kan give tilladelse til og/eller aktiviteter af denne karakter, der overskrider samfundets sociale eller retslige normer Definition bygger på Kempe (1978)
Seksuel leg ml. børn kan få karakter af overgreb når: Der er stor aldersforskel Der er tale om tvang Der er en tvunget hemmelighed Der er trusler involveret Der bliver puttet noget ind i numsen/skeden/munden
Vurdering af seksuel leg Ikke bekymrende Bekymrende adfærd adfærd Motivation: Nysgerrighed Kontrol, hævn, tvang Relation: Aktivitet: Emotion/effekt: Gensidig fælles interesse, enighed Aldersrelateret, undersøge, berøre Lyst, munterhed, behag (også seksuelt), ophidselse, spænding Ulighed i magt/viden, mobberelationer, oplevet mangel på valgmulighed Eksplicit gentagelse af voksensex: slikke, sutte, indtrængen af kropshuller med penis, fingre eller ting Følelse af overmagt, vrede, skadefryd, evt. seksuel ophidselse, ulyst, skam, angst, skyld Kilde: Den professionelle tvivl. SISO, Servicestyrelsen, 2011
Risiko- og baggrundsfaktorer Omsorgssvigt / tilknytningsforstyrrelse Været vidne til og være udsat for vold i familien Ringe eller forvrænget viden om seksualitet Udsat for seksuelle krænkelser Manglende sociale kompetencer Ensomhed, nederlagsoplevelser, manglende kammeratskaber Opmærksomheds og koncentrationsvanskeligheder Dårlig begavelse Mv.
Reaktioner på overgreb i familien Mange, store, smertefulde og svære følelser. F.eks.: Skyld Skam Dårlig samvittighed Vrede Sorg Forvirring Frustration
Reaktioner på overgreb i familien Benægtelse Normalisering Bagatellisering Hjælpeløshed Dramatisering
Behandling Alle familiemedlemmer ramt (forskelligt) Alle oplever at blive taget alvorligt uden at forstærke polarisering.
Behandling I behandlingen går vi efter at styrke: Sammenhæng Samhørighed at bygge bro Inkludering Tilknytning Udviklingsstøtte
Behandling Hjælpe de voksnes følelser til at falde til ro, for at de kan være omsorgsfulde og indfølende i kontakten til deres børn Møde dem med de følelser de har Give viden og håb
Behandling Forsøge at undgå, at det krænkende barn bliver opfattet som syg, ond, et sexmonster, en udstødt. Møde den vrede/sorg mv. der er Give viden om børne/voksen seksualitet Skabe forståelse for dette barns særlige historie og person Nuancere forståelsen af det som er sket fra alles perspektiv.
Behandling Begge involverede børn har brug for beskyttelse De voksne har det overordnede ansvar for at passe på børnene F.eks. Ved at sætte tryghedsskabende rammer op Ikke være alene sammen i en periode Hvem skal kende til hvad der er sket Støtte til håndtering i skole, lærere, venner osv.
Behandling Tale åbent om det, der er sket. Finde en balance mellem overreaktion og usynliggørelse Hver enkelt familiemedlems følelser og reaktioner bliver tydeliggjort og givet gyldighed At gøre de enkelte familiemedlemmers stemmer tydelige i de fælles samtaler
Behandling Arbejde med mentaliserende processer Tillidsbrud genskabe tillid Tydeliggøre begge børns mestring Dele viden om barnlig seksualitet og seksuel udvikling
Behandling Det muliges kunst Arbejde med problemstillingen i forskellige familiekonstellationer Veksle mellem de behandlingskontekster som der er brug for
Forhold som kan begrænse udviklingsstøtten til barnet Forældre Barn Vrede Afstandtagen Chok (Med)skyld Skam Dårlig samvittighed Bekymring Tvivl
Udviklingsstøtten smutter Tegnet af Reidar Selsbek
Triangulerede samtaler Forældre Behandler Facilitere og engagere Proces sigter mod at styrke: Indlevelse Mentalisering Medoplevelse Tilknytning/bånd Åbenhed Nye observationer Barn Model fra Haldor Øvreeide