Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr. Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 12. september 2013
Indhold: 1 Resumé 2 Baggrund 3 Konklusion 4 Dokumentation: Metode mv. Undersøgelsen Fotoliste 1. Resumé. Med stiftets tilladelse er to af kirkens tre østvinduer blevet åbnet. En indre og ydre tilmuring af munkesten fra o. 1500 er fjernet og vinduernes oprindelse udformning med midtersprosse og to ca. 25 cm brede vinduer i jernramme dokumenteret. Foroven har været et mindre firsidet vindue. 2. Baggrund Som et led i den omfattende indvendige istandsættelse af kirken har stiftet givet tilladelse til at to af kirkens tre tilmurede vinduesåbninger kan genåbnes. 3. Konklusion Vinduerne er blevet tilmuret både indvendig og udvendig. Udvendig i flugt med ydermuren og indvendig inde i smigen, hvor det oprindelige vindue har siddet. Udvendig er tilmuringen foretaget med munkesten af samme størrelse, som man brugte, da den sengotiske kirke blev bygget omkring midten af 1400-tallet. Der er ikke tvivl om, at lukningen af korets østvinduer er gammel, men det er ikke sket som en ændring i byggeplanerne allerede under opførelsen af kirken. Der blev fundet rester af trædyvler og jernspiger fra oprindelige vinduer, så tilmuringen er sket efterfølgende. At man har benyttet sten af samme størrelse som kirkens kan skyldes, at det er sket samtidig med en for os ukendt ombygning eller snarere, at tilmuringen er sket så hurtigt efter, at man har haft overskydende sten på lager. Fundet på den indvendige tilmuring af kalkmalede dekorationer, som er samtidige med de dekorationer i kirken, der dateres til o. 1500 (se Susanne Ørum rapport), peger på en tilmuring samtidig med altså o. 1500 at man arbejdede på kirkens kalkmalerier. De oprindelige vinduesåbninger har været med midtersprosse, hvoraf de nederste fire skifter i hvert vindue er bevaret. At det er tilfældet hænger sammen med en ændring i byggeriet allerede mens kirken var under opførelse. De store vinduesåbninger har man åbenbart fundet for høje, for de 2
nederste fire skifter af vinduesåbningen er blevet muret til før man konstruerede jernvinduerne. Der er original puds på tilmuringens inderside. Vinduesåbningerne er fra start konstrueret med en højde på ca. 250 cm, der som nævnt er blevet reduceret til en højde på ca. 205 cm ved at opmure de fire skifter forneden på hver side af den midtersprosse, som var en del af den oprindelige vinduesåbnings konstruktion. På den måde fik man et vinduesparti med to høje spidsbuede vinduer og et mindre formentlig firsidet foroven. Bredden på den fulde vinduesåbning er ca. 65 cm. Midtersprossen er opført af munkesten og det efterlader åbninger til hver af de to høje vinduer på blot ca. 25 cm i hvert vindue. Der er i nedbrydningsmaterialet mellem tilmuringerne fundet mindre jernstykker fra vinduesrammen og et enkelt stykke klart middelalderglas. Udvendig har vinduesåbningens bund været sat af skråtstillede munkesten ovenpå en pakning af hele og halve munkesten uden meget mørtel imellem. Hvad angår den yderste del, sålbænken, var det ikke muligt at bestemme udformningen heraf. Det var flere steder muligt at følge kirkens ældste pudslag ubrudt ud gennem vinduesåbningen fra murens inderside og hele vejen ud til afslutningen på den ydre vinduessmig. Ved de kommende restaureringsarbejder af murværket i de nu åbnede vinduer er det afgørende, at de originale pudslag bevares og beskyttes. Det er i den forbindelse vigtigt, at den lukning af vinduerne, som er foretaget, hindrer regn og fugt i at trænge ind i murens sårbare og nu blottede dele. 3
4: Dokumentation Metode mv. Tilmuringen af kirkens østvinduer er foretaget omhyggeligt. Der er dels en udvendig tilmuring med øjensynlig kun få reparationer af mørtelfugerne, dels en indvendig tilmuring, som er overpudset og kalket. Efter at der var blevet foretaget en undersøgelse af kalklag og dekorationer på og omkring den indvendige tilmuring (rapport fra Susanne Ørum) blev nedbrydningen af tilmuringerne påbegyndt d. 27. juni 2013 ved først at udtage enkelte teglsten i den udvendige tilmuring. Det gav mulighed for at konstatere, at der ikke var bevaret hele eller dele af de oprindelige vinduer eller vinduesrammer. Herefter kunne mureren i samråd med undertegnede fortsætte udtagningen af tilmuringens sten fra top til bund. Undertegnede og Susanne Ørum påbegyndte nedtagningen af den indvendige tilmuring i søndre vindue. Dagen efter blev nedtagningen fortsat af mureren alene i begge vinduer. 4. juli blev vinduesåbningerne undersøgt og dokumenteret af undertegnede. Undersøgelsen. Nordre vindue: 4
Tilmuringen er foretaget med munkesten af stort set ens størrelse (28 x 13-14 x 9-9,5 cm). Øjensynlig samme stenstørrelse, som er benyttet i korets østmur og kirken i øvrigt. Der har været en væsentlig tidsforskel på de to byggearbejder. Måske er tilmuringen foretaget samtidig med en ombygning eller reparationsarbejder på kirken? Eller snarere hurtigt efter kirken har stået færdig, hvor man har kunnet tage overskudssten fra byggeriet. Tilmuringen udvendig består af 24 skifter muret i forband med en binder, en løber Efter at den indvendige tilmuring også var taget ned var det tydeligt, at en midtersprodse (14 cm bred, 28 cm dyb/munkesten) har delt vinduesåbningen i to store åbninger og en lille i toppen (i princippet som det ses i kirkens vinduer mod syd). Det giver også forklaringen på vinduesåbnings udformning foroven, hvor sprossen har delt sig i to, så der er skabt to spidsbuede vinduer og et lille vindue foroven med fire rette sider. De delte sprosser foroven har ikke været muret i forband, og der er i den ydre vinduesåbning sat en halv sten, som sprossen har hvilet af på. Sprossen kan indefra følges helt ned til den fulde vinduesåbnings bund, men er øjensynlig fra starten tilmuret i de nederste fire skifter. Det er konstateret, at det ældste pudslag med de kalkmalede dekorationer også på de fire nederste skifter er påført direkte efter opførelsen af muren, dvs. som en integreret del af kirkebyggeriet (se rapport fra Susanne Ørum). Den samlede vinduesåbning (ned til tilmuringen) måler 208 cm i højden og 63 cm i bredden. Målt fra bund er der spor efter vinduernes jernspiger og trædyvler eller hullet efter dem ved ca. 35 cm, 63 cm, 94 cm, 125 cm og 158 cm). Den skrå fals udvendig består af 6 munkesten i samme størrelse som de øvrige. De har partielt bevaret den originale puds, der fra kirkens indre kan følges ud gennem vinduesåbningen og ud på den skrå vinduesbund. Hvordan man har afsluttet bunden udvendig (sålbænk) er ikke til at afgøre. Højden fra overkant af den skrå sten mod ydersiden er ud til overside af i skifte tilmuring er blot 5-6 cm. Er første skifte tilmuring en del af vindueskonstruktionen eller tilmuringen, da man nedtager vinduerne og tilmurer åbningerne helt både indvendig og udvendig? I den løse mørtelfyld mellem tilmuringerne er fundet små stykker jern, som ikke umiddelbart er fragmenter af spiger. Disse stykker og de smalle åbninger (25 cm i nordvinduet) gør det overvejende sandsynligt, at ruderne har siddet i en jernramme. 5
Søndre vindue: Også her ses en midtersprosse, der deler vinduet som beskrevet ved det nordre vindue. Også her består sprossen af munkesten (b: 12 cm, dybde 28 cm). Af de fire skifter opmuring forneden er det øverste skifte blevet nedtaget i forbindelse med åbningen af den indre tilmuring. Det er aftalt med mureren, at han blandt de sten, der er lagt i depot finder et par sten, som lægges på plads, så det fremgår, at de skal mures på igen, når man gør vinduet klart til de nye glasmalerier. På søndre fals ses en enkelt bladformet/mandelformet malet dekoration, magen til kirkens øvrige oprindelige dekorationer. Vinduesåbningens bredde forneden er 65 cm, højden 205 cm. Hvert vindue ca. 26 cm bredt. Med formentlig en jernramme på et par centimeters bredde giver det smalle vinduer på ca. 22 cm s bredde. Der er spor efter jernspiger og trædyvler fra vinduerne i følgende højder målt nedefra: 45 cm, 70 cm 105 cm, 135 cm, og 160 cm. I søndre vindue er den skrå ydre vinduesbund fjernet før, man tilmurende vinduerne. De skråtstillede munkesten har været lagt på en opfyldning af hele eller næsten hele munkesten og mindre teglbrokker uden meget mørtel imellem. Man ser tydelig i de to vinduessider, hvor den 6
pudsede overside af den skrå bund har været. Men heller ikke i sydvinduet får vi en forklaring på, hvordan man har udformet sålbænken. Ved oprensning af tilfyldningen blev fundet et stykke klart rudeglas fra det oprindelige vindue. Fotoliste 76 foto lagt i arkiv. Nationalmuseet d. 12. september 2013 Nils Engberg 7