Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.



Relaterede dokumenter
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dør d. 2. februar 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/

J. 674/2007 Stednr Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 6 august 2008.

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011.

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012

Skønsmandens erklæring

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden

Rapport fra nedrivningen af Mårup Kirke skibets langmure aug

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på kirkegården d. 13. dec 2011

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

Skønsmandens erklæring

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010

Kældertrappen i sydvesthjørnet åbnes Oktober 2006

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

Konstruktion af SEGMENTBUE I MURVÆRK.

SKØNSERKLÆRING Journal nr

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

Kjærstrupvej 24, 2500 Valby - Terrasser Kontakt: Thomas Bjørn Jensen, tlf , bjorn75@sol.dk

Construction Metodebeskrivelse

SKØNSERKLÆRING J.nr

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf Hæfte 3B

ALGEVÆKST I KALKLAG. Undersøgelserne er udført på Tranbjerg Kirke (Ning Herred, Århus Amt, Århus Stift).

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Snejbjerg Kirke, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt, maj og juli 2010.

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

SVM1354 Valsølille, Valsølille sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 56.

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Der er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post.

Skønsmandens erklæring

Facadespecifikation v. 4.4, MAB

Inderside. Østre fæstningsmur foran Smørkælderen. Østre fæstningsmur foran Magasinbygningen

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Nim kirkegård d. 30/8 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Søllerød Kirkes kor d. 8. juli 2008

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010.

Inderside. Østre fæstningsmur foran Smørkælderen og Magasinbygningen. Mellem Magasinbygningen og Blommetårnet. Søndre fæstningsmur foran staldene

Beretning for HOM 614, arkæologisk udgravning ved Klosterkirken, Horsens. INDHOLD :

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Vester Skerninge Kirke d. 16. december 2010

Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset. Fugning og støbning af skorsten afdækning er påbegyndt.

SKØNSERKLÆRING J.nr.: 13013

Mariagers middelalderlige sognekirke

Kirker i Horsens og omegn

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen.

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf Hæfte 1B

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

7. Flerårigt opretningsbudget

V. Peder Søgaard - mobil Nygårdsvej Videbæk Nyt produkt - se side 9

Murafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Højby Kirkes nordkapel

Estate Facadedesign. Side 1. Indhold:

En rigtig På en varm sommerdag er denne amerikanske liggestol det perfekte sted at opholde sig.

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVM Boeslunde, Boeslunde sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 84.

5.00 DETALJER. Fr. D. II Alle 319, Skanderborg DATO: MURKRONE M. ATTIKAPROFIL OVERGANG MELLEM BOLIGER 5.

1. 2. MONTAGEVEJLEDNING Winvent til energirenovering af eksisterende vinduer. Friskluftindtag øverst i den udvendigt gående ramme

SKØNSERKLÆRING. J. nr Besigtigelse d. 25. november 2010

Monteringsanvisning på dobbelt modulskorstene

SKØNSERKLÆRING J.nr

2 Af Peter Svendsen (tekst og tegning). Foto: Annelise og Per Grubbe

Faste partier og profilskårne partier.

SKØNSERKLÆRING J.nr

SKØNSERKLÆRING J.nr

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

Tilstandsvurdering TRØJBORG

VSM 10021, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe

Skønsmandens erklæring

BREATHE 55. Installationsguide. Sustain Solutions Rønnegade 1, 2100 KBH Ø CVR Version 1

Rapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse og juni 1996.

Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING J.nr

Gør-Det-Selv. Vinduer og Døre.

Tilstandsvurdering GL. BARRITSKOV

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Transkript:

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr. Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 12. september 2013

Indhold: 1 Resumé 2 Baggrund 3 Konklusion 4 Dokumentation: Metode mv. Undersøgelsen Fotoliste 1. Resumé. Med stiftets tilladelse er to af kirkens tre østvinduer blevet åbnet. En indre og ydre tilmuring af munkesten fra o. 1500 er fjernet og vinduernes oprindelse udformning med midtersprosse og to ca. 25 cm brede vinduer i jernramme dokumenteret. Foroven har været et mindre firsidet vindue. 2. Baggrund Som et led i den omfattende indvendige istandsættelse af kirken har stiftet givet tilladelse til at to af kirkens tre tilmurede vinduesåbninger kan genåbnes. 3. Konklusion Vinduerne er blevet tilmuret både indvendig og udvendig. Udvendig i flugt med ydermuren og indvendig inde i smigen, hvor det oprindelige vindue har siddet. Udvendig er tilmuringen foretaget med munkesten af samme størrelse, som man brugte, da den sengotiske kirke blev bygget omkring midten af 1400-tallet. Der er ikke tvivl om, at lukningen af korets østvinduer er gammel, men det er ikke sket som en ændring i byggeplanerne allerede under opførelsen af kirken. Der blev fundet rester af trædyvler og jernspiger fra oprindelige vinduer, så tilmuringen er sket efterfølgende. At man har benyttet sten af samme størrelse som kirkens kan skyldes, at det er sket samtidig med en for os ukendt ombygning eller snarere, at tilmuringen er sket så hurtigt efter, at man har haft overskydende sten på lager. Fundet på den indvendige tilmuring af kalkmalede dekorationer, som er samtidige med de dekorationer i kirken, der dateres til o. 1500 (se Susanne Ørum rapport), peger på en tilmuring samtidig med altså o. 1500 at man arbejdede på kirkens kalkmalerier. De oprindelige vinduesåbninger har været med midtersprosse, hvoraf de nederste fire skifter i hvert vindue er bevaret. At det er tilfældet hænger sammen med en ændring i byggeriet allerede mens kirken var under opførelse. De store vinduesåbninger har man åbenbart fundet for høje, for de 2

nederste fire skifter af vinduesåbningen er blevet muret til før man konstruerede jernvinduerne. Der er original puds på tilmuringens inderside. Vinduesåbningerne er fra start konstrueret med en højde på ca. 250 cm, der som nævnt er blevet reduceret til en højde på ca. 205 cm ved at opmure de fire skifter forneden på hver side af den midtersprosse, som var en del af den oprindelige vinduesåbnings konstruktion. På den måde fik man et vinduesparti med to høje spidsbuede vinduer og et mindre formentlig firsidet foroven. Bredden på den fulde vinduesåbning er ca. 65 cm. Midtersprossen er opført af munkesten og det efterlader åbninger til hver af de to høje vinduer på blot ca. 25 cm i hvert vindue. Der er i nedbrydningsmaterialet mellem tilmuringerne fundet mindre jernstykker fra vinduesrammen og et enkelt stykke klart middelalderglas. Udvendig har vinduesåbningens bund været sat af skråtstillede munkesten ovenpå en pakning af hele og halve munkesten uden meget mørtel imellem. Hvad angår den yderste del, sålbænken, var det ikke muligt at bestemme udformningen heraf. Det var flere steder muligt at følge kirkens ældste pudslag ubrudt ud gennem vinduesåbningen fra murens inderside og hele vejen ud til afslutningen på den ydre vinduessmig. Ved de kommende restaureringsarbejder af murværket i de nu åbnede vinduer er det afgørende, at de originale pudslag bevares og beskyttes. Det er i den forbindelse vigtigt, at den lukning af vinduerne, som er foretaget, hindrer regn og fugt i at trænge ind i murens sårbare og nu blottede dele. 3

4: Dokumentation Metode mv. Tilmuringen af kirkens østvinduer er foretaget omhyggeligt. Der er dels en udvendig tilmuring med øjensynlig kun få reparationer af mørtelfugerne, dels en indvendig tilmuring, som er overpudset og kalket. Efter at der var blevet foretaget en undersøgelse af kalklag og dekorationer på og omkring den indvendige tilmuring (rapport fra Susanne Ørum) blev nedbrydningen af tilmuringerne påbegyndt d. 27. juni 2013 ved først at udtage enkelte teglsten i den udvendige tilmuring. Det gav mulighed for at konstatere, at der ikke var bevaret hele eller dele af de oprindelige vinduer eller vinduesrammer. Herefter kunne mureren i samråd med undertegnede fortsætte udtagningen af tilmuringens sten fra top til bund. Undertegnede og Susanne Ørum påbegyndte nedtagningen af den indvendige tilmuring i søndre vindue. Dagen efter blev nedtagningen fortsat af mureren alene i begge vinduer. 4. juli blev vinduesåbningerne undersøgt og dokumenteret af undertegnede. Undersøgelsen. Nordre vindue: 4

Tilmuringen er foretaget med munkesten af stort set ens størrelse (28 x 13-14 x 9-9,5 cm). Øjensynlig samme stenstørrelse, som er benyttet i korets østmur og kirken i øvrigt. Der har været en væsentlig tidsforskel på de to byggearbejder. Måske er tilmuringen foretaget samtidig med en ombygning eller reparationsarbejder på kirken? Eller snarere hurtigt efter kirken har stået færdig, hvor man har kunnet tage overskudssten fra byggeriet. Tilmuringen udvendig består af 24 skifter muret i forband med en binder, en løber Efter at den indvendige tilmuring også var taget ned var det tydeligt, at en midtersprodse (14 cm bred, 28 cm dyb/munkesten) har delt vinduesåbningen i to store åbninger og en lille i toppen (i princippet som det ses i kirkens vinduer mod syd). Det giver også forklaringen på vinduesåbnings udformning foroven, hvor sprossen har delt sig i to, så der er skabt to spidsbuede vinduer og et lille vindue foroven med fire rette sider. De delte sprosser foroven har ikke været muret i forband, og der er i den ydre vinduesåbning sat en halv sten, som sprossen har hvilet af på. Sprossen kan indefra følges helt ned til den fulde vinduesåbnings bund, men er øjensynlig fra starten tilmuret i de nederste fire skifter. Det er konstateret, at det ældste pudslag med de kalkmalede dekorationer også på de fire nederste skifter er påført direkte efter opførelsen af muren, dvs. som en integreret del af kirkebyggeriet (se rapport fra Susanne Ørum). Den samlede vinduesåbning (ned til tilmuringen) måler 208 cm i højden og 63 cm i bredden. Målt fra bund er der spor efter vinduernes jernspiger og trædyvler eller hullet efter dem ved ca. 35 cm, 63 cm, 94 cm, 125 cm og 158 cm). Den skrå fals udvendig består af 6 munkesten i samme størrelse som de øvrige. De har partielt bevaret den originale puds, der fra kirkens indre kan følges ud gennem vinduesåbningen og ud på den skrå vinduesbund. Hvordan man har afsluttet bunden udvendig (sålbænk) er ikke til at afgøre. Højden fra overkant af den skrå sten mod ydersiden er ud til overside af i skifte tilmuring er blot 5-6 cm. Er første skifte tilmuring en del af vindueskonstruktionen eller tilmuringen, da man nedtager vinduerne og tilmurer åbningerne helt både indvendig og udvendig? I den løse mørtelfyld mellem tilmuringerne er fundet små stykker jern, som ikke umiddelbart er fragmenter af spiger. Disse stykker og de smalle åbninger (25 cm i nordvinduet) gør det overvejende sandsynligt, at ruderne har siddet i en jernramme. 5

Søndre vindue: Også her ses en midtersprosse, der deler vinduet som beskrevet ved det nordre vindue. Også her består sprossen af munkesten (b: 12 cm, dybde 28 cm). Af de fire skifter opmuring forneden er det øverste skifte blevet nedtaget i forbindelse med åbningen af den indre tilmuring. Det er aftalt med mureren, at han blandt de sten, der er lagt i depot finder et par sten, som lægges på plads, så det fremgår, at de skal mures på igen, når man gør vinduet klart til de nye glasmalerier. På søndre fals ses en enkelt bladformet/mandelformet malet dekoration, magen til kirkens øvrige oprindelige dekorationer. Vinduesåbningens bredde forneden er 65 cm, højden 205 cm. Hvert vindue ca. 26 cm bredt. Med formentlig en jernramme på et par centimeters bredde giver det smalle vinduer på ca. 22 cm s bredde. Der er spor efter jernspiger og trædyvler fra vinduerne i følgende højder målt nedefra: 45 cm, 70 cm 105 cm, 135 cm, og 160 cm. I søndre vindue er den skrå ydre vinduesbund fjernet før, man tilmurende vinduerne. De skråtstillede munkesten har været lagt på en opfyldning af hele eller næsten hele munkesten og mindre teglbrokker uden meget mørtel imellem. Man ser tydelig i de to vinduessider, hvor den 6

pudsede overside af den skrå bund har været. Men heller ikke i sydvinduet får vi en forklaring på, hvordan man har udformet sålbænken. Ved oprensning af tilfyldningen blev fundet et stykke klart rudeglas fra det oprindelige vindue. Fotoliste 76 foto lagt i arkiv. Nationalmuseet d. 12. september 2013 Nils Engberg 7