SPACE - skolens rammer for fysisk aktivitet

Relaterede dokumenter
Syddansk Universitet. Effektevaluering Christiansen, Lars Breum Skov; Toftager, Mette. Published in: SPACE - rum til fysisk aktivitet

SPACE. - rum til fysisk aktivitet. Center for Interventionsforskning. Samlet evaluering af en helhedsorienteret, forebyggende indsats for børn og unge

Læring fra Space-projektet Troelsen, Jens; Christiansen, Lars Breum Skov; Toftager, Mette; Højgaard, Betina; Ballegaard, Stinne Aaløkke; Brøcker, Anne

Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Perspektiver på fysisk aktivitet

BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse

Svendborgprojektet. Betydning af øget fysisk aktivitet for nuværende og fremtidig sundhed hos børn og unge

SVENDBORGPROJEKTET FORSKNINGEN

Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent

Det aktive frikvarter

Notat områdeanalyse af Sct. Jacobi Skolen

Active Living. Fysisk aktivitet integreret i dagligdagen i relation til arbejde, hjem, transport og fritid. Jasper Schipperijn, Lektor, Ph.d.

IDAN konference Idrættens største udfordringer - faciliteter, forening og forretning. Spor 1 Planlægning af idrætsfaciliteter

- giver mere idræt i skolen sundere børn?

Bevægelse i alle planer

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Betingelser for. leg og bevægelse dagtilbuddet. Disposition

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Historiske benzin- og dieselpriser 2011

& kirstennordbye@ki.au.dk

Hvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres?

Idrættens outsidere. Inklusion eller eksklusion af vanskeligt stillede børn og unge i idrætten

Børn og Idræt i Ballerup. Børn og Idræt i Ballerup. Per Kølle, Brøndby,

Trivsel og Bevægelse i Skolen: PROJEKTET

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Brundtlandrapporten, 1987

Konditionstestning af 8. klasserne i Rudersdal Kommune. - Pernille Corell Salomon

PLAYSPOTS SCT. JACOBI SKOLE GRÅSTEN SKOLE ENGLYSTSKOLEN GØRDING SKOLE OTTERUP SKOLE. ...udendørs klasseværelser til bevægelse

Bevægende rammer viden om hvordan byer fremmer og hæmmer fysisk aktivitet i dagligdagen


Dagens program. Velkommen til Campus Holstebro Praktiske informationer. Trivsel og bevægelse i skole (TBS)

Evaluering af Sund i Naturen

Programteori: Fra indsats til virkning

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Faxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec.

Side 1 af 5. Efterkommere af: Jens Lauridsen. 1st Generationer. 2nd Generationer (Børn) 3de Generationer (Børnebørn)

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Transkript:

SPACE - skolens rammer for fysisk aktivitet Seminardag d. 28. januar 2014 Den sunde skole? Hør, hvad forskningen siger Campus Odense 28. januar 2014 Jens Troelsen, forskningsleder Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Institute of Sport Institut Science for Idræt and Clinical og Biomekanik, Biomechanics, Syddansk University Universitet of Southern Denmark

Resultater fra projektet:

Formålet med Space-project at udvikle, dokumentere og evaluere en helhedsorienteret indsats i lokaldistrikter i bestræbelserne på at fremme moderat fysisk aktivitet i hverdagen blandt børn og unge. At skabe rum for fysisk aktivitet!

S P A C E S School site P Play Spot A Active transportation C Club Fitness E Environment physical/political/social Helhedsorienteret, forebyggende indsats for fysisk inaktivitet blandt børn og unge

De bolignære områders betydning for sundhed Skole Playspot Aktiv Club transport Fitness Environ ment Helhedsorienteret, forebyggende indsats for fysisk inaktivitet blandt børn og unge

Undersøgelsesdesign - cluster randomiseret kontrolleret studie

Undersøgelsesdesign v Implementeringsanalyse Implementering Proces v Antropologisk analyse Brugerperspektiv Længerevarende feltstudier (ph.d) v Effektanalyse Fysisk aktivitet(ph.d) Fitness og aktiv transport (ph.d) v Økonomisk analyse Samfundsøkonomisk analyse Kasseøkonomisk analyse

Fem kommuner i Region Syd

Interventionspakke School site Playspots Active Transport Club Fitness Environment fysisk politisk - socialt

11 indsatser

Tre udvalgte indsatser Bevægelsespolitik Kickstarter Playspot

Hvordan gik det så? Kilde: Space rum til fysisk aktivitet. Samlet evaluering af en helhedsorienteret, forebyggende indsats for børn og unge. (2014). Center for Interventionsforskning. http://cirhp.rup.mico.dk/userfiles/file/space/space-rapport%20low%20220114.pdf

Resultater v Implementeringsanalyse Implementering Proces v Antropologisk analyse Brugerperspektiv Længerevarende feltstudier (ph.d) v Effektanalyse Fysisk aktivitet (ph.d) Fitness og aktiv transport (ph.d) v Økonomisk analyse Samfundsøkonomisk analyse Kasseøkonomisk analyse

Implementering af indsatser Space-skoler Delindsatser Tjæreborg Skole Gørding Skole Lykkes-gårdskolen Sct. Jacobi Skole Englyst-skolen Gråsten Skole Otterup Skole Kickstarter Sep. 10 Aug. 10 () Okt. 10 Aug. 10 Sep. 10 Sep. 10 Aug. 10 Legepatrulje <2010 <2010 Sep. 10 Okt. 10 Okt. 10 Okt. 10 Okt. 10 Udefrikvarter Aug. 10 Aug. 10 () Sep. 10 Aug. 10 Aug. 10 Sep. 10 () Aug. 10 Bevægelsespolitik Jan. 11 Feb. 11 Dec. 10 Jan. 11 () Jun. 11 Dec. 10 Nov. 10 Fordybelsesuge <2010 Okt. 10 Okt. 10 Okt. 10 Okt. 10 Okt. 10 Okt. 10 Skolepatrulje <2010 <2010 <2010 <2010 Cyklistprøve <2010 <2010 <2010 <2010 <2010 <2010 <2010 Playspots 0,4 mio.kr. Jun. 11 1,8 mio.kr. Aug. 11 0,4 mio.kr. Okt. 10 1,3 mio.kr. Sep. 10 1,1 mio.kr. Nov. 11 1,0 mio.kr. Nov. 11 1,9 mio.kr. Aug. 11 Skolens udearealer 183.561 kr. Maj 11 250.000 kr. Aug. 11 133.107 kr. Okt. 10 156.000 kr. Sep. 10 61.000 kr. Jun. 11 123.000 kr. Jun. 11 59.893 kr. Maj 11 Teenfitness Aug. 11 Maj 11 Rammer for aktiv transport () Igangsat <2010 Dec. 11 ()

Implementering af indsatser

Implementeringsanalyse Jo mere kompleks en intervention er, jo flere og større barrierer er der i forbindelse med virkeliggørelse af ambitionerne Lykkedes bedst, hvor der har været tilrettelagt involverende processer Stærkt ledelsesmæssigt engagement og dedikeret tid til projektledelse er nødvendige forudsætninger for succesfuld implementering Strukturelle interventioner er tids- og ressourcekrævende og skal indpasses i forhold til en eksisterende praksis Del 2 v/ Anne Brøcker og Louise Ladegaard Bro

Antropologisk analyse Anvendte metoder pr. skole Strukturerede observationer Go-along Fokusgruppeinterview Årgang Mellemtrin Udskoling 7. klasse 6., 7. samt 8. klasse (hver årgang er interviewet selvstændigt) Antal elever pr. session Alle tilstedeværende elever på relevante udeområder 1 dreng 1 pige Dvs. 2 elever pr. skole 3 drenge og 3 piger fra hver årgang. Dvs. 18 elever pr. skole

Oversigt over redskabers tilsigtede brug Traditionel Berlinergynger Opstregninger Boldbaner Legende Bordfodbold Bordtennis Kuber Sportslig Åleruse Balance bænk Højtaler Scene Frisbee golf Parkour Innovativ Model af Stinne Ballegaard

Traditionel Berlinergynger Opstregninger Boldbaner Legende Bordfodbold Bordtennis Kuber Sportslig Åleruse Balance bænk Højtaler Scene Frisbee golf Parkour Innovativ Model af Stinne Ballegaard

Antropologisk analyse Interventioner i udskolingen skal tage udgangspunkt i elevernes concerns, særligt det at blive ældre Fokus på hvordan der kan skabes reel elevinddragelse Elevers territorier skal være i samspil med nye fysiske rammer og placering af nye faciliteter Elevers forskellige kropskompetencer bør afspejle sig i faciliteternes muligheder for aktivitet. Strukturelle interventioner bør understøttes af individorienterede indsatser for at nå alle Basalt med trygt psykisk miljø at være fysisk aktiv i Del 3 v/ Stinne Aaløkke Ballegaard, Lone Grøn og Else Olesen

Effektanalyse Primære, sekundære og undersøgende effektmål Beskrivelse Målemetode Primære effektmål 1. Gennemsnitlig daglig fysisk aktivitet Accelerometer (counts/min) 2. Tid brugt på fysisk aktivitet i moderat til høj intensitet og tid brugt på stillesiddende aktivitet Accelerometer (min/dag) Sekundære effektmål I. Overvægt Livvidde (cm) II. Kondition Intervalløbetest (m) III. Aktiv transport til og fra skole Transportdagbog (ture/uge) IV. Gennemsnitlig fysisk aktivitet i frikvarter Accelerometer (counts/min) Undersøgende effektmål A. Effekten af de angivne mål på subgrupper defineret ud fra: fysisk aktivitet ved baseline, forældres socioøkonomi, overvægt og køn - B. Håndstyrke Hånddynamometer (kg) C. Tid brugt på stillesiddende aktiviteter Spørgeskema (timer/dag) D. Tid brugt på cykling Transportdagbog (min/uge) E. Skoletrivsel, selvvurderet helbred, socialt netværk og symptomer Spørgeskema

Effektanalyse Andel af elever, der er fysisk aktive om dagen i 60 minutter i hhv. 2010 og 2012 målt med accelerometer 70 60 58% 50 40 37% % 2010 30 25% 2012 20 10 12% 0 Piger Drenge Ingen signifikant forskel mellem intervention- og kontrolskoler

Effektanalyse Andel af elever, der anfører at være fysisk aktiv i frikvarteret flere gange om dagen, hver dag eller næsten hverdag 100 90 80 83 88 70 60 50 49 61 2010 40 2012 30 20 10 0 Kontrol (n=545) Intervention (n=514) Signifikant forskel mellem intervention- og kontrolskoler

Effektanalyse Total fysisk aktivitet objektivt målt faldt i gennemsnit knap 30% med ingen signifikant forskel mellem interventions- og kontrolskoler Fysisk aktivitet med moderat til høj intensitet faldt fra 57 minutter til 46 minutter om dagen. Selvraporterede data viser signifikant mindre fald i aktivitetsniveau i frikvarteret på interventionsskoler end på kontrolskoler. Ingen ændringer i aktiv transport (86% 87%) Ingen signifikant ændring i konditionstest Ingen signifikant ændring i livvidde Mange af eleverne på de deltagende skoler cyklede i skole, trivedes på skolen, dyrkede sport i fritiden og klarede sig godt i de fysiske målinger og test Del 4 v/ Lars Breum Christiansen og Mette Toftager

Økonomisk analyse På kort sigt er interventionen ikke en omkostningseffektiv metode til at få eleverne til at bevæge sig mere på Interventionen har i en samfundsøkonomisk analyse vist en øget omkostning på 817.795 kr. pr. interventionsskole Indsatser, der inddrager mandetimer, udgør en stor udgiftspost sammenlignet med fysiske anlæg med en afskrivning, der rækker ud over den to års interventionsperiode Del 5 v/ Betina Højgaard og Thomas Tjørnelund Nielsen

Konklusion Helhedsorienterede interventioners strukturelle egenskaber appellerer til skoleniveau og har blivende effekt Samtidige indsatser kan skabe synergi, - men der er en øvre grænse for, hvor mange der kan implementeres Store helhedsorienterede interventionsprojekter stiller store krav om finansiering, tværsektorielt samarbejde, ledelsesmæssig opbakning og tid til modning Det er muligt at motivere til mere fysisk aktivitet ved brug af kickstartere, rekvisitter, musik og en elevinddragende proces i organiseringen og udformningen af skolens rammer.

Taksigelser Elever, lærere, skoleledere på de 14 deltagende skoler Esbjerg, Sønderborg, Varde, Vejle og Nordfyns Kommune Region Syddanmark TrygFonden, Lokale- og Anlægsfonden og Vejdirektoratet, KORA, Dansk Skoleidræt, ForeningsFitness, Kræftens Bekæmpelse, University College Lillebælt, Team Jiyo, Tress, Kompan, Playscapes, Virklund Sport, Peter Holst Arkitekter Projektgruppen: Lars Breum, Mette Toftager, Else Olesen, Ellen Årtun, Peter Lund Kristensen, Brian Linke, Arne Gårn, Betina Højgaard, Lone Grøn, Stinne Aaløkke Ballegaard og Anne Brøcker Kollegaer i Center for Interventionsforskning