Lærervejledning til Da Viborg blev moderne Forløbet giver eleverne en forståelse af 1800-tallets industrialisering. Hvilke ændringer i samfundet handler industrialiseringen om, og hvilke konsekvenser fik de ændringer for det enkelte menneske og for samfundet? Besøget har desuden det formål at præsentere eleverne for autentiske genstande, samt at give eleverne mulighed for at bruge og forstå forskellige former for kilder. Ankomst på museet og materialer CD med toglyd Uddrag af H.C. Andersens beskrivelse af sin første togrejse. Lydanlæg i museets foredragssal Originale genstande til opgavebrug inddelt i emner Fire stykker skumpap til udstillingstekster/historier samt fire tusser Fire udstillingspodier Forløbet: OPLEVELSEN: Eleverne føres ind i foredragssalen umiddelbart til højre for indgangen, hvor de bliver bedt om at lægge sig på gulvet og lukke øjnene. Toglyden afspilles på anlægget og fades ud, når toget er på vej væk, hvorefter H.C. Andersens beretning læses op for dem (mens eleverne stadig ligger med lukkede øjne). I snakker derefter om, hvad eleverne her var vidner til. Hvad har de hørt? Hvem har skrevet teksten? Hvornår var det fra? Kan de på den baggrund danne sig et billede af, hvordan verden så ud, og hvilken revolution dampmaskinen og jernbanen var i midten af 1800-tallet? Hvilke ord bruger Andersen? Hvad kan man sammenligne de nye maskiner med i dag? VIDEN: Herefter formidler læreren udstillingen på 1. sal på bagrund af manuskriptet (side 4-6). I skal starte i hjørnerummet på 1. sal De nye tider, så bevæger I jer over i Bremsværkstedet lige ved siden af og slutter inde i Viborgstuen lige ud for reposen på 1. sal.
OPGAVER: På reposen finder I et skab på hjul. Skabet rummer fire kasser med genstande i. De fire kasser handler om hver sit emne: 1) transport/infrastruktur, 2) kommunikation 3) fabrikken
4) aristokratiet/klassesamfundet Eleverne inddeles således i fire grupper, som får hver sin kasse med genstande. Grupperne stiller sig rundt omkring i de dele af udstilling, I lige har været igennem, der hvor deres emne hører til. De forbereder nu et lille miniforedrag om deres emne, som tager udgangspunkt i genstandene. De skal præsentere genstande i en lille udstilling på det podie, de får udleveret og skrive en kort udstillingstekst (et resume af deres miniforedrag), på det stykke skumpap, de har til rådighed. De sidste 20 minutter af forløbet bruges til, at de fire grupper på skift formidler deres emne for resten af klassen. Litteratur: Viborg Leksikon 10: Christian Jacobsen: Til lands, til vands og i luften, s. 25-27 + 36-37 Viborgs historie bd. 2, s. 142-158. Om Brems: viborghistorie.dk
LÆRERENS GUIDE TIL UDSTILLINGEN Rum Genstande Manuskript De nye tider Intro Hvad gjorde Viborg moderne? Blandt andet en revolution i kommunikation og transport. Hvordan var det før? Kommunikation: Brevskrivning som blev leveret med post. Transport: hvordan kom posten frem? Ad små ufremkommelige veje. Det blev ændret fra 1855. Landmåleren Jernbanen Man begyndte at lave fremkommelige veje vha. ny ingeniørkunst - nivelleringsapparatet blev brugt i forbindelse med anlægget af vejen fra Randers over Viborg til Holstebro. Transport blev dermed nemmere. Langt det meste transport var stadig hestetrukken eller på gåben, men nu på ordentlige veje - her kan Dalgas historie fortælles kort, hvis man vil det. Jernbanen kom til Viborg i 1863. Nu markant hurtigere transport og maskindrevet. Dampmaskinen var afgørende i forhold til den transportmæssige revolution. Udbygningen af jernbanen i hele Danmark betød, at megen transport nu foregik med tog. En anden pointe er, at det var billigere at rejse med toget. Hvis man gik eller rejste med hestevogn havde man udgifter til overnatninger på landevejskroer. Transport af varer var MEGET nemmere med tog godstog (eks. af kød fra Viborg Andelsslagteri). Desværre for Viborg kom byen ikke til at ligge på hovedlinjen op igennem Jylland. Det blev byerne ved østkysten som blev prioriteret først i jernbanenettet. Viborg kom til mange borgeres beklagelse først med på ruten fra Langå til Struer. Dette satte fra slutningen af 1800-tallet Viborg økonomisk tilbage i forhold til de østjyske købstæder. Telegrafen I 1857 blev kommunikationen også revolutioneret, da telegrafen kom til Viborg. Nu kunne man kommunikere med det meste af Europa øjeblikkeligt, mens det før tog dage eller uger at få et brev frem. Telegrafen blev brugt i erhvervslivet og i administrationer. Under 1. verdenskrig åbnede den for helt nye muligheder for krigskorrespondance. Telegrafstationerne ansatte fra starten kvinder på posterne som telegrafistinder, der sendte og modtog
telegrafbeskeder(telegrammer). Telefonen Tidsanekdoten I 1887 blev kommunikationen endnu mere avanceret. Nu kunne man også kommunikere mundtligt med folk på afstand, da telefonen kom til Viborg. Der blev hurtigt etableret forbindelse til de omkringliggende byer. I 1800- tallet og de første årtier i 1900-tallet var telefoni helt analogt. Når man skulle ringe foregik det således: man løftede røret og drejede en omgang på håndsvinget. Dermed sendte man et elektrisk signal til den nærmeste telefoncentral, og en lampe lyste op på telefonistindens bord. Hun reagerede ved at stikke en ledning ind ved lampen. Centralen, sagde hun så. Nu bad man hende om at tage kontakt til en abonnent eksempletvis i Silkeborg. Hun sendte derfor et signal til centralen i Silkeborg. Her fik hun fat i en anden telefonistinde. Hun fortalte, hvilken abonnent viborgenseren ønskede kontakt til, og centralen i Silkeborg kontaktede den abonnent. Når vedkommende kom til telefonen kunne telefonistinden i Silkeborg koble de to abonnenter - fra henholdsvis Viborg og Silkeborg - sammen. Viborgtid 12.00. Stillet efter når solen stod højest på himlen. Posttid: 12.02 Postmesteren ville også have sin egen tid. Jernbanetid (1863): 12.10. Jernbanen kørte efter jysk tid Telegraftid (1857): 12.12.39. Københavnsk tid, da telegrafen havde udgangspunkt i København. I 1857 nåede telegrafen til Viborg. Indtil da havde viborgenserne stillet deres ure efter byens ur på domkirkens tårn. Tårnuret justerede klokkeren efter solen, når den stod stik syd kl. 12.00 middag. Da telegrafen åbnede begyndte forvirringen. Telegrafstationen annoncerede åbningstiden i avisen og tilføjede: Tiden regnes nu efter (telegraf)stationens ur. Men hvad var det nu? Jo, telegrafen betjente sig af elektroniske signaler, der bevæger sig med lysets hast. Tidsforskellen, f.eks. mellem København og Viborg er på 12 min. og 39 sek., men den var nu ophævet. Og da telegraftid var københavnsk tid, kunne en viborgenser modtage et telegram fra København 12 min. og 39. sek. før det var afsendt, altså ifølge lokal tid. Men det skulle blive værre! Postmesteren ville også have styr på tiden. Han stillede posthusets ur efter telegrafuret, men 10 minutter bag efter dette. I 1863-65 kom jernbanen Langå-Viborg-Struer. Toget medbragte sin
egen jyske tid, der var 10 min. forud for byens tid. Den forvirrede viborgenser havde nu fire tider at forholde sig til. I 1866 blev posttid, jernbanetid og telegraftid synkroniseret efter københavnsk tid. I 1893-94 indførte vi mellemeuropæisk tid. Siden har tiden ligget fast. Bremsrummet Bilen Brems var ligesom sin far udlært smed. Han var i slutningen af 1800-tallet på en og samme gang et barn af sin tid og en meget fremsynet mand. Det lykkedes ham i fællesskab med andre håndværksmestre i Viborg (kleinsmeden, glaspusteren, karetmageren, sadelmageren) at fremstille noget så moderne som en bil. Men måden han fremstillede den på, blev aldrig moderne eller industriel. Og det betød, at der aldrig opstod en bilfabrik i Viborg. Han nåede at fremstille 8 biler i sit liv. Ingen af dem blev sat i serieproduktion. Brems og Viborgs bileventyr blev overhalet indenom af store bilfabrikker i Tyskland, England og ikke mindst USA. Bilfabrikkerne her kunne fabrikere biler på en moderne og smart måde med et minimum af omkostninger. Industriel produktion er kendetegnet ved en høj grad af arbejdsdeling. Det er ikke den samme person, som laver hele produktet. Den cykelproduktion, som Brems også satte i gang i Viborg er et godt eksempel på, hvordan mange arbejdere laver hver deres lille del til cyklen, som så til sidst samles til et produkt. Desuden udnyttede man dampkraften til at mekanisere processen, så arbejdet nu blev styret af maskinen. Viborgstuen Personerne Industrialiseringen og tiden fra midten af 1800-tallet til midten af 1900-tallet er også klassesamfundets tid. Her i Viborgstuen er en del af de hierarkiske struktur illustreret gennem de persongrupper som står herinde. I midten af rummet står stiftamtmanden. Rundt om ham står de herrer som også var en del af inderkredsen. Stiftamtmanden var rent juridisk kongens repræsentant i Viborg og var den øverste civile embedsmand i byen. Postmesteren (bag skrivebordet) står uden for kredsen. I mange andre købstæder var han ellers højt på strå, men ikke i Viborg. Her skulle der mere titel til for at opnå social accept blandt den øverste klasse. Det samme gjaldt for majoren. Kvinderne var ikke en del af forretningslivet eller det beslutningsdygtige forum. Overklassens kvinder tog sig af de blødere dyder: familien, kunsten, litteraturen. Industrien kom aldrig til at fylde ret meget her i Viborg i forhold til andre byer. Industrien kom ikke til at skabe lige
så meget vækst i Viborg, som den gjorde i andre byer omkring os. Det var svært for håndværkere at trænge igennem med deres ideer omkring industri og iværksætteri hos magteliten her i byen. Det var blandt andet nogle af de faktorer, som påvirkede en mand som Brems, da han forsøgte at sætte gang i en bilproduktion her i Viborg. Han blev anset for at være en fantast, og hans bileventyr opnåede aldrig accept og støtte fra pengestærke mænd lokalt. Viborg var heller ikke begunstiget at en infrastruktur, som lettede eksport af varer. Der var ingen havn og Viborg lå ikke på hovedlinjen på jernbanenettet.