Nyhedsbrev fra ADBOU Oktober 2011. Nyhedsbrev nr. 3 Nu da vi er gået ind i årets sidste kvartal er det blevet tid til endnu et nyhedsbrev fra ADBOU, skeletsamlingen ved Syddansk Universitet. I de seneste par måneder har der været en del aktivitet ved afdelingen, bl.a. med ansættelse af ny sekretær, opstart af undervisning, deltagelse i kongresser mm. I kan løbende finde information om bl.a. skeletter og kommende arrangementer ved afdelingen på vores hjemmeside www.adbou.dk. Ønsker I fremover at modtage nyhedsbrevet på e-mail, skriv da venligst jeres navn og hvilken institution I er tilknyttet til adbou@health.sdu.dk Kemien i knoglerne Af Lilian Skytte, Akademisk medarbejder på Bones4Culture, Ph.d. Projektet Bones4Culture, finansieret af EU gennem deres interregprogram, der er et af resultaterne mellem samarbejdet mellem ADBOU og Kaare Lund Rasmussens gruppe på IFK, SDU, universitet i Kiel og Gottorp Slot går nu ind i en ny fase. Vores nyindkøbte ICP-MS (Induces Coupled Plasma Mass Spectrometer) nu er på plads i laboratoriet, og målet med brugen af maskinen er at lave en ekstensiv og kvantitativ grundstofanalyse af knoglematerialet, hvilket foregår efter følgende principper: Udtagning: Knogleprøverne udtages på en eller flere steder på skelettet alt efter undersøgelsens formål. I Bones4Culture vil væv fra knoglerne pars petrosa på undersiden af kraniet og lårbent, femur (både kompakt og spongiøst væv) samt op til to tænder (efter skøn og mulighed) blive undersøgt. Dette vil give os et kemisk billede af individets livshistorie, da de forskellige væv modelleres og remodelleres på distinkte tider gennem individets liv. Rent praktisk udtages en knogleprøve så vidt muligt under hensyntagen til, at skelettet senere skal på udstilling, således tages prøver på f.eks. femur altid bagpå under knoglefremspringet trochanter minor og langs knoglekammen linea aspera. Prøverne udtages med en Dremmel boremaskine, der steriliseres gentagende gange under prøveudtagningen i en spritflamme. Overfladen renses af på et stykke af knoglen, der normalt måler 1x2 cm, og kasseres, hvorefter den egentlige prøve udbores (se billede herunder). Der udbores mellem 50 og 100 mg knogle, der rækker til ca. 3 6 analyser. Når prøven er udtaget, kan materialet opbevares i flere år, hvilket betyder, at hvis skelettet senere skal indgå i en anden undersøgelse end den oprindelige eller som kontrolsegment, så er det sjældent nødvendigt at udtage materiale på ny.
Femur, hvor knogleprøven er udtaget i området nedenfor linea aspera. Analyse: Som forbehandling til analyserne i laboratoriet skal knoglerne og de grundstoffer, de indeholder, bringes i opløsning. Hvis der kun ønskes en kviksølvanalyse, der kan bidrage til individets historie indenfor sygdomsbehandling især hvis der er påvist syfilis eller spedalskhed i skelettet, kan man analysere prøven på laboratoriets FIMS (Flow Injection Mercury System). Ved denne analyse nedbrydes prøven i kongevand og koncentreret brintoverilte. Ved forbehandling til analyse på ICP-MS (se billede herunder) nedbrydes prøven kun i koncentreret salpetersyre og brintoverilte, da kongevandets anden komponent, saltsyre, i større mængder kan virke forstyrrende på signalerne, der måles på i ICP-MS en. Der afvejes normalt 15 20 mg knoglematerieale, hvortil reagenserne tilsættes, og blandingen reagerer derefter natten over. Når knogleprøven er opløst fortyndes den til et passende volumen, og prøver, der skal analyseres på ICP-MS en filtreres tillige. Dette gøres for at forhindre, at uopløste jord- og silikat-partikler sætter sig fast og blokerer indsugningssystemet. B C A ICP-MS (A) med tilhørende autosampler (B) og PC (C).
Princippet i en ICP-MS er, at prøven adskilles i grundstoffer, der ved samme lejlighed ioniseres, ved afbrænding i en plasma. Plasmaen består af en flere tusind grader varm argongas, hvori prøven introduceres som fine aerosoler. De fremkomne ioner ledes videre ind i apparatet og detekteres i et massespektrometer, der kan kalibreres med en almindelig standardkurve. Signalets størrelse er således direkte afhængigt af grundstoffets koncentration i prøven. For de fleste grundstoffer (dog ikke kulstof, kvælstof og ilt) er der også mulighed for at bestemme isotop-sammensætningen i prøven, hvilket er til stor hjælp ved f.eks. strontium-analyser, der kan give et fingerpeg om mobilitet og kost. På nuværende tidspunkt optimeres ICP-MS en med hensyn til fysiske parametre og målemetode, men vi ser frem til snart at kunne levere nye og måske banebrydende resultater indenfor kemiske analyser af knoglemateriale. Ny sekretær I forbindelse med interregprojektet er Bodil Theilade blevet ansat som projektsekretær for en periode på 3 år. Bodil kommer fra en stilling på Neurobiologisk Forskning ved Syddansk Universitet. Indkommet materiale I september indleverede Viborg museum fire kasser med skeletter fra en lille udgravning ved Viborg Gråbrødre Kloster. Besøg fra Australien I september havde afdelingen besøg af Colin Pardoe, arkæolog og antropolog fra Australien. Colin undersøger morfologiske forandringer blandt folk langs Nordsøen. I undersøgelsen indgår også materiale fra England, Holland, Belgien og Frankrig. Kalender Den 25/10 kl 16.15 opsættes en mindeplade over Tirup Ødekirkegård ved Amcor Flexibles, Hattingvej, Horsens Jesper tager til Gottorp slot og analyserer skeletter i forbindelse med interreg-projektet Vi forventer at holde OOOS den 30. november. Hold øje med program og yderligere information på www.adbou.dk.
Undervisning i biologisk antropologi I: Grundlæggende osteologi Kurset Biologisk antropologi I: Grundlæggende osteologi startede op ved ADBOU fra uge 36 og løber frem til starten af december. Her undervises de studerende i grundlæggende knoglelære, hvilket omhandler skeletanatomi, kønsbestemmelse, aldersestimering af voksne og børn, ledforandringer, traumer samt forskellige knoglepatologiske tilstande inklusiv infektionssygdommene spedalskhed, tuberkulose, syfilis og fokal osteolytisk sygdom. Der er startet fem studerende på kurset med hovedfag i biomedicin, historie, engelsk samt en fra socialrådgiveruddannelsen. En af de studerende er fra Barcelona, hvor hun læser biomedicin. Baltic Bioarcheaological Meeting i Tallinn, Estland 21.-24. August 2011. Ansatte og personer med tilknytning til ADBOU var til det baltiske bioarkæologiske møde i Tallinn, Estland i august måned. Der var to fulde dage med fagligt program. ADBOU havde fire foredrag med, mens et femte foredrag blev holdt af Hans Christian Petersen fra IMADA Institut for matematik og datalogi ved SDU. De projekter, der blev præsenteret på mødet, omhandlede mange forskellige emner bl.a. genetisk variation blandt euroasiatiske befolkninger, levealder i Litauens jernalder, metoder til aldersbestemmelse af skeletter, palæopatologisk analyse af skeletter fra et tysk militærhospital 1915-1918, analyse af skeletter med skørbug, analyse af kremerede knogler og skeletfund i bådgrav fra Salme i Estland. Fra ADBOU blev holdt følgende foredrag: Hans Christian Petersen: Aspects of sexual dimorphism in classical craniometrics. Jesper L. Boldsen: Using the bomb pulse and 14C to determine time of death from 1960 to present. Louise Vigen Jørgensen: Paleopathological diagnosis tuberculosis in medieval Denmark. Dorthe Dangvard Pedersen: The differentiation of pseudopathology and true pathological changes related to Focal Osteolytic Disease. Peter Tarp: Life and death for citizens of Viborg, Denmark.
9. Internationaler Kongress der Gesellschaft für Antropologie (GfA) Fra den 12. til 16. september deltog ansatte og studerende fra ADBOU i det tyske antropologsammenslutnings kongres, som blev afholdt på Gottorp Slot i Schleswig. Jesper Boldsen var medarrangør af kongressen, som tiltrak antropologer fra det meste af Europa, USA og Japan. Emner spændte bredt indenfor bl.a. humanudvikling, patologi og genetik. Fra ADBOU blev holdt følgende foredrag: Jesper Boldsen: Leprosy, cemetery usage and the origin of public health measures in Medieval Odense Line Marie Olesen: Craniofacial robusticity in the Neolithic (poster) Peter Tarp: Age estimation of adults a new approach OOOS Den 28/9 blev der afholdt OOOS (Odense Occasional Osteological seminar) på ADBOU. Der blev holdt følgende foredrag: Dorthe D. Pedersen: The history of FOD/FOS Morten V. Rasmussen: Hul i hovedet, eller god praksis Trepanationer fra dansk middelalder Jesper Boldsen: Leprosy, cemetery usage and the origin of public health measures in Medieval Odense Peter Leth, Retsmedicinsk Institut, Odense: Executions and other ritual killings Italienske skeletter I august tog Peter til Montella nær Napoli i Italien. Formålet med rejsen var at samarbejde med Dr. Marielva Torino om at registrere og analysere skeletter fra udgravninger i Fransiskanerklosteret i Montella. Fem italienske antropologi- og arkæologistuderende deltog også i arbejdet. I to omgange er de oprindelige korsgange blevet udgravet, hvorved omkring 50 primærbegravelser er fundet. Skeletterne blev registreret med køn, alder og sygdomme, og der blev udtaget prøver fra alle individer til kemiske analyser. Et enkelt skelet, som stammer fra en kvinde med syfilis, synes at prædatere anlæggelsen af klosteret, og kan sætte spørgsmålstegn ved, om Frans af Assisis virkelig grundlagde klosteret på en bar mark, eller om der muligvis har stået et lille kapel eller en anden helligdom i forvejen. Ydermere blev resterne af 23 medlemmer af Ianelli-familien undersøgt. Ianelli-familien byggede et kapel i tilknytning til klosterkirken, og i en krypt lå resterne af 19 mænd, to kvinder og to børn. Krypten blev bygget i slutningen af det 16. århundrede af Bernadini Innellie til sin hustru, sine forældre og sine mandlige efterkommere. Dette stemmer godt
overens med, de to kvinder blev fundet i det nederste lag af skeletter. Krypten var i brug i lidt over 100 år, hvorefter familien flyttede til en anden egn af Italien. Gravstenen til krypten. Et nyere gulv af klinker er lagt ovenpå det oprindelige i sidste halvdel af 1700-tallet. Foto: Peter Tarp Månedens skeletfund Af Peter Tarp, Antropolog, ADBOU Månedens skeletfund i april 2011 var en kvinde fra Viborg, hvor en cancer havde eroderet en del af ansigskraniet væk. Denne måneds skeletfund er også en kvinde, der har cancer. Men til forskel fra den foregående har canceren ikke sat sig i kraniet. Fundet stammer fra Klosterkirken i Horsens, HOM 1272, og har X-nummer 3039. Hovedparten af de opgravede skeletter antages at stamme fra 1700- tallet (Petersen 2007). Ryghvirvel med osteolytisk metastatisk carcinom. Skelettet er fra en kvinde, der døde da Foto: Peter Tarp hun var sidst i 30 erne eller i starten af 40 erne. Kvindens lårben, korsben, bækken, ryghvirvler og ribben er angrebet af cancer. Især ryghvirvlerne er angrebet i en sådan grad, at op mod 1/3 af knoglen er forsvundet. Kvinden er så hårdt angrebet af osteolytisk metastatiske carcinom, især i ryghvirvlerne, at hun må have været sengeliggende og plejekrævende i den sidste tid. Canceren har givetvis haft sit udspring i organer i kroppen, men har med tiden lavet metastaser til øvrige dele af kroppen, herunder de beskrevne knogler (Ortner 2003).
Kvinden var ikke den eneste af personerne fra Klosterkirken, der døde med en cancer. Seks ud af 222 (2,7%) udgravede individer har haft cancer, mod kun en ud af 401 (0,25%) udgravede individer fra middelalderkirkegården Ole Worms Gade i Horsens (Pedersen 2010). Materialet er meget lille, men hvis individerne udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen er forekomsten af cancer 10-doblet over en periode på ca. 200-500 år. Hvad årsagen hertil er, er ikke kendt, men en forklaring kan være, at flere individer bliver gamle på Klosterkirkens kirkegård, og den gennemsnitlige levetid er forøget med omkring fire år (cirka 37 til 41 år) for individer, der har overlevet til minimum det 16. leveår. Dvs. de når at blive gamle nok til at udvikle en cancer. En anden mulighed er ændret levevis eller andre kostvaner eller bedre behandlingsmuligheder, der har gjort at folk med cancer har overlevet længere, og vi derfor kan se sygdomsforandringerne i knoglerne. Bækkenparti med osteolytisk metastatisk carcinom. Foto: Peter Tarp Anvendt litteratur: Ortner, D. J. 2003: Identification of Pathological Conditions in Human Skeletal Remains. Academic Press. 2. udgave Pedersen, D. D. 2010: Antropologisk Rapport, HOM 1649 Ole Worms Gade. Upubliceret rapport. Syddansk Universitet Petersen, C. G. 2007. Bygherrerapport I. Undersøgelse af: Klosterkompleks og efterreformatoriske grave. Horsens Museum