Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

Transkript

1 Folkesundhedsdage 2008, Hotel Nyborg Strand 24. september 2008 Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

2 Tre hovedemner 1. Hvor velegnet er middellevetiden som succesmål 2. Hvor ambitiøs er tre års-målsætningen 3. Hvad siger evidensen?

3 Hvad er (forventet) middellevetid? Ud fra aldersopdelte dødsrater i en bestemt periode beregner man en overlevelsestavle og derfra kan man beregne et udtryk for middellevetiden Ser man på ændringer i middellevetiden over tiden, giver den ikke information om, hvilke alders- og sygdomsgrupper, der forklarer en observeret ændring

4 Middellevetid for nul-årige: Middelrestlevetid for nyfødte. Middelrestlevetid: Det gennemsnitlige antal år, som personer i en given alder har tilbage at leve i, hvis deres dødelighed fremover (alder for alder) svarer til det niveau, som er konstateret i den aktuelle periode. Der findes altså en middelrestlevetid svarende til enhver alder. Ofte anvendt: Middelrestlevetid for 65-årige. Restlevetiden for en given aldersgruppe afhænger af dødeligheden i alle højere aldersgrupper. Middellevetiden, for en 0-årig, indeholder dermed information på en sammenvejet kompakt form om dødeligheden for alle aldersgrupper. Udviklingen i middellevetiden er derfor en måde at udtrykke udviklingen i den samlede dødelighed på.

5 Middellevetiden er (nok?) ikke det mest velegnede succesmål for effekten af en sundhedsmæssig indsats

6 Antal døde AIDS-patienter Introduktion af kombinationsbehandling Fx retrovir OG proteasehæmmer, fx Reyataz

7 OG virkningen på middellevetiden (for nul-årige)? En total eliminering af AIDS som dødsårsag ville i 1990 have ændret middellevetiden med 6 uger for mænd og 2 dage for kvinder. I 2000 var det tilsvarende tal for mænd på 1 uge og fortsat 2 dage for kvinder35 Kilde: Juel K. Dødeligheden i Danmark gennem 100 år, SIF 2004

8 Alkoholforbrug og alkoholdødsfald brændevinssygdom, drankergalskab, pludselig død af drik alkoholisme, levercirrose, alkoholforgiftning Kilde: Juel K. Dødeligheden i Danmark gennem 100 år, SIF 2004

9 Alkoholbeskatning og effekt på dødsfald No of death per 10,000 inhabitants, Denmark, pr indb. no of deaths/10,000 inhabitants I 1917 blev skatten på snaps 11- doblet. Forbruget blev reduceret fra 9 til 3 liter alhohol per person over 14 år

10 De seneste tal vedr. udviklingen i dødelighed Kilde: Nye tal fra Sundhedsstyrelsen, 2000:10, Dødsårsagsregisteret

11 Kan middellevetiden indfange sundhedsmæssige forbedringer (sensitivitet?) 1. Der skal ske betydelige ændringer i dødeligheden for at det registrerbart slår igennem på middellevetiden (især for nul-årige) 2. En betydelig del af sundhedsindsatsen er ikke per se rettet mod reduktion i dødelighed Men mod fx forbedring af funktionsevne (grå stær op./ledudskriftninger) 3. Der findes kombinations-udtryk, fx kvalitetsjusteret middellevetid, men også her er følsomheden et problem

12 Vi lægger år til livet og det er raske år 65-årige!

13 (foreløbig) konklusion Middellevetiden er (nok?) ikke det mest velegnede succesmål for effekten af en sundhedsmæssig indsats

14 Kommer tre års forøgelse af middellevetiden over 10 år af sig selv?

15

16 10-årige ændringer i middellevetiden Middellevetid

17 5-årige ændringer i middellevetid, Mænd Kvinder 1.47 Middellevetids-år

18 2006: Antal middellevetidsmåneder per år Mænd Kvinder 1991: : : : : : : : : : : : : : : :1991 Måneder

19 Gennemsnit måneder per år Måneder Mænd Kvinder Uændret gennemsnit: : Mænd: 32 måneder (ud af 36): 10% Kvinder: 25,6 måneder (ud af 36): 27%

20 Kommer tre års forøgelse af middellevetiden over 10 år af sig selv? Ikke helt men en del bliver foræret

21 Hvad siger evidensen (om virkningen på middellevetiden af forskellige former for indsats) 1. De samlede sundhedsudgifter? 2. Medicin 3. Intensiveret behandling af udvalgte sygdomsgrupper 4. Forebyggelse og sundhedsfremme 5. Levekår

22 Kompliceret problemstilling ingen definitive analyser Må nødvendigvis være en tidsforskydning : ændringer i de forklarende variable skal tidsmæssigt være en del forud for ændringer i middellevetiden 1. Det behandlende sundhedsvæsen 2. Forebyggelse og sundhedsfremme, incl. fx trafik, miljø 3. Livsstil Forventet middellevetid for nul-årige 4. Levekår 5. Velfærd mm.

23 Metodisk svært 1.Ofte aggregerede data (nationalt niveau) 2.Tidsforskydning af effekt 3.Confounders/kontrolvariable 4.Attribution (fx medicin vis anden indsats)

24 Problemstilling 79.0 Middellevetid (nulårige) og sundhedsudgifter per indbygger, 2000 prisniveau Middellevetid 78.0 Middellevetid 77.0 Udgifter per capita Sundhedsudg ifter per indbygger

25 Hvad siger forskningen (samlede udgifter) I? Dansk: Middellevetidsudvalget konkluderende i 1994, at stagnationen i middellevetiden i Danmark [ikke] i nævneværdig grad skyldes det relativt lave niveau for sundhedsudgifter.. Jes Søgaard, 1996, kom til en lidt anden konklusion: øgede ressource til forebyggelse, diagnosticering og behandling i sundhedssektoren påvirker dødeligheden og dermed middellevetiden i befolkningen positivt.

26 Hvad siger forskningen (samlede udgifter) II? Internationalt For 15 EU-lande, konklusion: at stigende udgifter i perioden var forbundet med en betydelig forbedring af spædbørnsdødeligheden men kun havde en marginal virkning på middellevetiden. Resultaterne svarer til, hvad andre tidligere har påvist Nixon J, Ulmann P. The relationship between health care expenditure and health outcomes. Evidence and caveats for a causal link. The European journal of health economics 2006;7-18.

27 Hvad siger forskningen (medicin) I? Dansk: En undersøgelse fra 1986 af betydningen af intensiveret behandling med medicin (for hypertension). Amtsopdelte paneldata. Det var ikke muligt at påvise en klar statistisk signifikant effekt på dødeligheden, om end tendensen i materialet pegede i den forventede retning. Christiansen T, Pedersen KM, Harvald B, et al. An Investigation of the Effect of Regional Variation in the Treatment of Hypertension. 28. Soc. Sci. Med.:

28 Hvad siger forskningen (medicin) II? Internationalt Primært USA. Flere undersøgelser peger i retning af en vis positiv effekt på såvel middellevetiden som fx et reduceret antal hospitalsindlæggelser og aflastning af sundhedsvæsenet i almindelighed. Ligesom for analyserne af sundhedsudgifternes effekt, er der kommet en række bidrag, som sætter spørgsmålstegn ved de statistiske metoder, der benyttes i disse undersøgelser

29 Hvad siger forskningen (forebyggelse/s-fremme) I? To eksempler

30 Relevans for patientrettet forebyggelse

31

32 Kompliceret problemstilling ingen definitive analyser Må nødvendigvis være en tidsforskydning : ændringer i de forklarende variable skal tidsmæssigt være en del forud for ændringer i middellevetiden 1. Det behandlende sundhedsvæsen 2. Forebyggelse og sundhedsfremme, incl. fx trafik, miljø 3. Livsstil Konklusion: Alle elementerne bidrager til ændringer i middellevetiden, men svært at angive den præcise effekt af hver enkelt element. Det behandlende sundhedsvæsen betyder måske mindre end mange tror Forventet middellevetid for nul-årige 4. Levekår 5. Velfærd mm.