Lokal undervisningsplan

Lokal undervisningsplan Det merkantile grundforløb HG Ringsted Næstved Vordingborg Haslev ZBC Zealand Business College Handelsskolevej 3 4700 Næstved

Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Uddannelsen... 5 Uddannelsens formål... 6 Elevens personlige uddannelsesplan og vejledning... 7 Den personlige uddannelsesplan... 7 Kontaktlæreren.... 7 Studievejlederen... 7 Psykolog og socialrådgiver... 7 Undervisningen... 8 Grundforløbsprojektet og andre tværfaglige delprojekter... 10 Bedømmelsesplan for hg... 11 Løbende bedømmelse... 11 Den afsluttende bedømmelse... 12 Niveauplacering og merit... 13 Evalueringen af undervisningen (:kvalitet)... 14 Beviser... 15 Grundforløbsbevis... 15 Skolebevis... 15 Uddannelsesbevis... 15 Eksamen... 16 Eksamen i grundfag... 16 Eksamen i grundforløbsprojekt... 17 Øvrige emner... 18 Karakterskalaen... 18 Klager... 18 Supplerende undervisning... 19 Påbygning... 19 EUD+... 19 Ordensreglement... 19 Årsplan... 19 Bilag 1 - Beståelseskrav (gærdehøjder) pr. 15/12 2010 til hovedforløb... 20 Bilag 2 - EMMA- kriterier for deltagelse i Skolepraktikken... 21 Bilag 3 IT regler... 23 2

Indledning ZBC er én af ca. 130 erhvervsskoler og er styret af lovgivningen omkring erhvervsskoler. Skolens øverste ledelse varetages af en bestyrelse, som er sammensat af repræsentanter fra det lokale erhvervsliv. I bestyrelsen er skolens elever og lærere også repræsenteret. Den daglige drift af hele skolen ledes af skolens direktør. De merkantile grund- og hovedforløb ledes af områdedirektøren. I hverdagen ledes afdelingerne af områdeledere og uddannelseschefer. På vores uddannelsessteder i Næstved, Vordingborg, Ringsted og Haslev gennemføres grundforløbet til de merkantile uddannelser. Et skoleår strækker sig over 38 ugers undervisning inkl. eksamen. Hg er betegnelsen for den indledende skolegang (= grundforløbet) til de merkantile erhvervsuddannelser inden for detailhandel, engroshandel, kontor og finans. Når en elev har gennemført et grundforløb med de krav, som er beskrevet under de enkelte uddannelser, skal eleven indgå en praktikpladsaftale, som benævnes hovedforløbet. I hovedforløbet indgår endvidere en række skoleophold. HgS er betegnelsen for det særlige grundforløb, som elever, der har gennemført HF, STX eller HTX kan vælge. HgS kan søges af såvel elever med praktikpladsaftale som elever uden praktikpladsaftale og suppleres af 2 års hovedforløb i en virksomhed. Love og regler for de merkantile uddannelser kan findes og hentes på undervisningsministeriets hjemmeside (www.uvm.dk.) under love og regler/ungdomsuddannelser/ erhvervsuddannelser. Det specielle regelsæt, for at skolen kan varetage undervisning til erhvervsuddannelserne, er fastlagt i omstående oversigt over gældende love og bekendtgørelser: Følgende figur viser niveauerne i lov- og regelsættet, som uddannelsen bygger på: Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser Hovedbekendtgørelse (Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser) Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang merkantil Grundfagsbekendtgørelse Retsbekendtgørelse Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse Vejledning i forbindelse med udstedelse af bevis for grundforløb Uddannelsesordninger Lokale undervisningsplaner Elevens personlige uddannelsesplan 3

De enkelte uddannelser inden for de merkantile uddannelser er bygget op som et indledende grundforløb af forskellig længde (1-2 års varighed) efterfulgt af et hovedforløb. Af uddannelsesordningerne for de enkelte uddannelser fremgår de beståelseskrav, der gælder for at kunne starte på hovedforløbet. En oversigt over disse fremgår af bilag 1. I Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser er grundlaget for udarbejdelsen af den lokale undervisningsplan, og det fremgår også af denne lov, at den skal godkendes af skolens Lokale Uddannelsesudvalg. Dette udvalg er sammensat af repræsentanter for kommune, amt, fagforeninger samt de lokale erhvervsorganisationer. I Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser er der fastsat nærmere regler for indholdet af den lokale undervisningsplan. Det fremgår heraf, at skolen, uddannelsen, undervisningen, kompetencevurdering af elever samt ressourcer og udstyr m.m. skal beskrives. Ligeledes skal skolens bedømmelsesplan beskrives, hvori reglerne for karakterer, prøver og udstedelse af beviser m.m. beskrives nærmere. Endelig skal skolen fastsætte ordensregler for eleverne. I beskrivelserne kan det ikke undgås, at der vil dukke eksempler på særlige faglige eller pædagogiske udtryk op. Disse vil undervejs blive forklaret nærmere. Den lokale undervisningsplan er normalt gældende for ét år ad gangen og under forudsætning af, at skolens Lokale Uddannelsesudvalg godkender den. Større ændringer i indholdet kan forekomme ved ændringer af love og bekendtgørelser, men ellers vil der normalt kun ske mindre justeringer fra år til år. Undervisningsplanen offentliggøres på skolens hjemmeside www.zbc.dk. 4

Uddannelsen De merkantile uddannelser til kontor-, handels-, detail- og finansbranchen er vekseluddannelser, hvor såvel undervisning på skolen som praktisk oplæring giver kursisterne de kvalifikationer, der samlet giver jobkompetence i virksomhederne. Efter grunduddannelsen på det merkantile område, kan kursisten vælge mellem at: søge praktikplads inden for kontor-, handel- og detailområderne ved påbygning af et eller flere fag med højere niveau typisk det gymnasiale niveau B anvende hg til at søge ind på videregående uddannelser inden for flere områder Efter gennemført grundforløb er der følgende hovedforløb: Ø Detailhandelsuddannelse med specialer Salgsassistent Salgsassistent med profil Dekoratør Blomsterdekoratør Ø Butiksmedhjælper, som er 1. trin i detailhandelsuddannelsen Ø Eventkoordinator Ø Finansuddannelsen Ø Kontoruddannelse med specialer Administration Advokatsekretær Lægesekretær (offentlig administration) Offentlig administration Økonomi Revision Rejseliv Spedition og shipping Ø Kontorservice, som er 1. trin i kontorassistentuddannelsen med administration som speciale Ø Kundekontaktcenteruddannelsen, som dels er 1. trin i kontorassistentuddannelsen med administration som speciale, og dels er 1. trin i handelsuddannelsen Ø Generel kontor Ø Handelsuddannelse med specialer Handelsassistent, salg 5

Indkøbsassistent Logistikassistent Ø Sundhedsservicesekretær Ikke alle specialeuddannelser gennemføres fuldt ud på ZBC, og der er derfor samarbejde med andre erhvervsskoler på landsplan, som sikrer, at alle elever kan få den skoleundervisning, som er nødvendig for netop deres uddannelse. ZBC kan tilbyde skolepraktik til elever, som ønsker at blive uddannet inden for detailhandel eller kontor med administration som speciale, og som ikke 1 måned efter endt grunduddannelse har fået en ordinær praktikplads. Se nærmere om kriterierne for deltagelse i Skolepraktikken i bilag 2. Skolens Lære- og Praktikpladskonsulenter (LOP) deltager ved den generelle uddannelsesvejledning på grundforløbet og er behjælpelig med at rådgive elever nærmere om de enkelte uddannelsesforløb især hvis de ønsker orientering om praktikpladsmuligheder i lokalområdet. I dagligdagen er også skolens studievejledere behjælpelig med vejledning og rådgivning om de forhold, som vedrører kursistens aktuelle skolegang. Elever kan vælge mesterlæreindgangen, som betyder at en del af skoleundervisningen på hg erstattes af praktisk oplæring i praktikvirksomheden. Der er adgang til erhvervsuddannelser for alle, som har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven. Uddannelsens formål Hg- uddannelsen er grundforløbet forud for et hovedforløb. Formålet med hg er at kvalificere til gennemførelse af hovedforløb. Det overordnede formål er at være en fleksibel indledende del af en merkantil erhvervsuddannelse. For at kvalificere sig til et hovedforløb, skal eleven dels opfylde særlige kompetencemål og dels undervises på minimumniveauer i forskellige fag. Der er også fag, der skal bestås med minimum karakteren 02 for, at eleven kan indgå aftale om læreforhold. Se nærmere om kompetencemålene og minimumniveauerne - de såkaldte gærdehøjder i bilag 1. Undervisningen skal på baggrund af arbejdsmarkedets behov for kvalifikationer imødekomme den enkelte elevs ønsker, behov og muligheder med hensyn til erhvervsfaglige, studieforberedende og personlige kompetencer. Formålet med den obligatoriske undervisning i grundforløbet er, at eleven erhverver almene, faglige og personlige kvalifikationer, som kræves for at kunne fortsætte i et hovedforløb. Den valgfrie undervisning i grundforløbet skal kunne understøtte og bidrage til at supplere kvalifikationer med hensyn til hovedforløb og studiekompetence ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger. 6

Elevens personlige uddannelsesplan og vejledning Den personlige uddannelsesplan Sammen med sin kontaktlærer udarbejder eleven sin personlige uddannelsesplan i begyndelsen af skoleforløbet. Uddannelsesplanen vil blive udarbejdet på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Kompetencevurderingen og evt. godskrivning vil basere sig på: Tidligere gennemført undervisning Anden uddannelse Kompetencer opnået via dokumenteret fuldtidsarbejde i relevante brancher I uddannelsesplanen anføres elevens formål med uddannelsen, forventet varighed af uddannelsen, og de krævede niveauer for grundfagsundervisningen skal beskrives. Desuden skal der skrives, om eleven har merit. Derudover indgår oplysninger om supplerende og/eller kompenserende undervisningspakker, ligesom planer for praktikpladssøgning og evt. behov for specialpædagogisk støtte skal noteres. De prøver, som eleven skal deltage i, skal ligeledes fremgå af uddannelsesplanen. Tre gange årligt har eleven en samtale med kontaktlæreren, hvor de endelige mål for uddannelsen fastsættes/justeres. For hgs- elever, der begynder deres uddannelse i en praktikvirksomhed, udarbejdes den personlige uddannelsesplan i et samarbejde med praktikvirksomheden. Den personlige uddannelsesplan bliver vedligeholdt ved hjælp af det elektroniske værktøj Elevplan. Kontaktlæreren. Alle elever har en kontaktlærer. Kontaktlæreren er kommunikationsled til klassens øvrige lærere, til skolens ledelse og administrationen. Kontaktlæreren har samtaler med alle sine elever angående den individuelle uddannelsesplan samt om elevens trivsel, ambitioner og personlige udvikling. Studievejlederen Studievejlederne står i dagligdagen til rådighed som både vejleder og rådgiver med henblik på din gennemførelse af uddannelsen. Læsevejlederen Læsevejlederen tester elever ved mistanke om skriftsprogsvanskeligheder. Efterfølgende bliver der ansøgt om hjælpemidler blandt andet i form af IT- rygsæk via SU- styrelsen. Der lægges en plan for løbende vejledning og støtte i brug af hjælpeprogrammer og udstyr. Psykolog og socialrådgiver Vi kan på ZBC tilbyde vejledning ved enten psykolog eller socialrådgiver. 7

Undervisningen Den daglige undervisning er tilrettelagt i et samarbejde mellem lederne og lærerteams på de enkelte grundforløbspakker. Planlægning i forhold til timeantal samt skemalægning sker af leder, men planlægning af selve undervisningen i såvel grundfag som valgfag udarbejdes af underviserne ud fra krav i fagbekendtgørelserne. Ved at lade lærerteams tilrettelægge og gennemføre projektforløbene opnås dels en meget høj grad af sammenhæng med grundfagene, dels tværfaglighed samt helhedsorientering. Nogen steder på ZBC tilbydes fag på gymnasialt niveau. Det giver blandt andet eleverne mulighed for at tage en kortere videregående uddannelse direkte efter afsluttet uddannelse f.eks. Handelsøkonomuddannelsen. Som hovedregel tilbydes elever at afslutte de fleste grundfag på C- niveau og dermed har de større valgfrihed mellem hovedforløb se skema med gærdehøjder. Ved hjælp af elektroniske tests i talforståelse, dansk og engelsk afklares eleven ved begyndelsen af grundforløbet, om de obligatoriske grundforløbspakker skal suppleres med kompenserende undervisningspakker i Talforståelse, Engelsk kommunikation og/eller Læseværkstedet. Supplerende undervisning indgår i de obligatoriske grundforløbspakker. Dels i form af, at alle obligatoriske grundfag søges afsluttet på niveau C (nogen steder niveau B). Dels i form af ugeforløb, hvor der gennemføres jobsøgningskursus, featureuge, profilvalgfag og studieture. Megen undervisning foregår som problemorienterede og projektorganiserede projekter, og derved opnås, at den enkelte elev bedst muligt kan udvikle sin selvstændighed, ansvarlighed og samarbejdsevne. Endelig får eleverne gennem praksisnærer undervisningsformer f.eks. virksomhedsforlagt undervisning, SIMU- undervisningen og virksomhedsbesøg i undervisningen - et godt indblik i virksomheders vilkår, ligesom både projektorganiseret undervisning og mulighederne for studieture til udlandet giver forståelse for såvel samfundet som den globale udvikling. For at understøtte ambitionen om at fastholde eleverne i ungdomsuddannelserne placeres eleverne fra starten som hovedprincip i stamklasser. I valgfag, hvor eleverne vælger, samt ved supplerende undervisning etableres disse hold på tværs af stamklasserne. For at understøtte intentionerne om en mere praksisnær undervisning samt en undervisning, der udfordrer elever med ekstragode forudsætninger, tilbydes forskellige grundforløbspakker på de forskellige afdelinger således: By Næstved Vordingborg Haslev Ringsted Linjer Praksislinje Praksislinje Tværfaglig Iværksætteri og Innovation Studielinje Studielinje Idræt og sundhed Flexlinje Flexlinje Design og personlig stil HGS HGS Praktisk event HGV HGV HGS HGV 8

Gennem samtaler og vejledning til disse grundforløbspakker søger vi at tilgodese elevernes forudsætninger og imødekomme deres uddannelsesønsker. Eleverne får gennem et introforløb samt en studietur et indblik i de forskellige brancher, i undervisningsfagene og i de arbejdsformer, der anvendes på grundforløbet. Herved får eleven mulighed for afklaring om, hvorvidt uddannelsen skal fortsættes på 2. året eller i en praktikplads i en af de korte uddannelser. På 1. året får eleverne mulighed for et fagligt niveau i fagene dansk, engelsk og 2. fremmedsprog, der modsvarer deres forudsætninger fra tidligere skolegang. Gennem profilvalgfag får eleverne mulighed for at styrke personlige og erhvervsrettede merkantile kompetencer. På 2. året får eleverne mulighed for et fagligt niveau som modsvarer deres forudsætninger eller supplerer med studiekompetence, så de kan opnå et uddannelsesforløb, der sikrer adgang til den ønskede uddannelse. Gennem profilvalgfag får eleverne mulighed for at styrke personlige og erhvervsrettede merkantile kompetencer. De enkelte linjer er nærmere beskrevet på vores hjemmeside under http://www.zbc.dk/uddannelser/hg.aspx. 9

Grundforløbsprojektet og andre tværfaglige delprojekter Grundforløbsprojektet Grundforløbsprojektet er særligt tilrettelagt i slutningen af grundforløbet og beskrevet i hovedbekendtgørelsen 21. De nærmere kompetencekrav er fastlagt i bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang merkantil 4 og tilhørende bilag. Grundforløbsprojektet skal danne grundlag for en prøve, hvor eleven får mulighed for at demonstrere de kompetencemål, som skal opfyldes ved overgangen fra grund- til hovedforløb. Kompetencemålene er dels fælles for uddannelserne, og dels særlige for den enkelte uddannelse: a) Eleven skal i projektet vise sin evne inden for 6 fælles kompetencemål: 1) arbejde ansvarligt med merkantile arbejdsopgaver og omstillingsprocesser selvstændigt og i grupper, 2) løse merkantile arbejdsopgaver inden for afsætning, handel og service, 3) løse merkantile arbejdsopgaver ved at inddrage viden om virksomhedens organisering, arbejdsmarkedsforhold og miljø- og samfundsforhold, 4) løse merkantile arbejdsopgaver ved anvendelse af kulturforståelse og viden om internationale handelsrelationer, 5) løse merkantile arbejdsopgaver ved anvendelse af kommunikation og kommunikationsteknologiske værktøjer, og 6) løse merkantile arbejdsopgaver ved anvendelse af virksomhedsøkonomi og inddragelse af samfundsøkonomiske aspekter. b) Eleven skal endvidere i projektet vise sin evne inden for 8 23 særlige kompetencemål, som fastlægges af det ønskede hovedforløb. Elevens arbejde med sit grundforløbsprojekt dokumenteres via et produkt, som danner grundlag for eksamen, hvor det præsenteres mundtligt. Tværfaglige delprojekter Igennem hele forløbet på hg tilrettelægger skolen i hvert semester et tværfagligt projektforløb af 2 3 ugers undervisning, som bidrager til elevens erhvervelse af generelle og særlige kompetencemål = tværfaglige delprojekter. Indhold af og metoder i disse delprojekter fastlægges under hensyn til den grundforløbspakke, som eleven har valgt. Samtidig tilrettelægges delprojekterne under hensyn til de lange uddannelsers kompetencekrav, så der samtidig opnås en progression igennem hele grundforløbet. Igennem grundforløbet tilrettelægger lærerne delprojekterne på en sådan måde, at kravene til emnebehandling, kildesøgning og slutprodukt/afrapportering gradvist stiger, ligesom der lægges op til en gradvis større selvstændig ansvarlighed og samarbejdsevne fra elevernes side. Elevens arbejde med sit delprojekt afsluttes med en dokumentation. Dokumentationen indgår ved den efterfølgende interne mundtlige prøve, hvor der afgives en projektkarakter som standpunktskarakter. 10

Bedømmelsesplan for hg Bedømmelsesplanen indeholder en beskrivelse af: den løbende bedømmelse, der sker gennem hele undervisningsforløbet den afsluttende bedømmelse, der foretages ved afslutningen af undervisningsforløbet For projekter og valgfag vil der udelukkende blive givet en afsluttende bedømmelse, da disse forløber over korte perioder. Løbende bedømmelse Formålet med den løbende bedømmelse er: at hjælpe og vejlede eleven at danne grundlag for udstedelse af grundforløbsbeviset Målet er: at evaluere elevens faglige niveau i forhold til bekendtgørelsernes mål og rammer for de enkelte fagområder og niveauer at evaluere elevens engagement Den løbende bedømmelse foregår således: Eleverne placeres i stamklasser baseret på de obligatoriske grundforløb. Dette sker i forbindelse med test i dansk, engelsk og matematik samt individuelle samtaler/kompetencevurdering om faglig baggrund, jobrelevante erfaringer og uddannelsesønske inden skoleårets start. Ved denne realkompetencevurdering inddrages elevens skolepapirer, uddannelsesbog samt elevens egen beskrivelse af motivation for at søge hg. Herunder tages stilling til, om eleven skal indkaldes til SPS- test (Specialpædagogiskstøtte- test) mhp. specialpædagogisk (IT) rygsæk eller andre hjælpemidler. Kort efter introforløbet udarbejder eleven sin personlige elevplan i samarbejde med sin kontaktlærer. Denne elevplan vurderes og justeres efterfølgende 2 gange i løbet af det 1. år. I løbet 2. år gøres elevplanen ligeledes til centrum for samtaler mellem elev og kontaktlærer yderligere 2 gange. Ved disse systematiserede samtaler indgår hver gang overvejelser om, hvorvidt eleven har behov for supplerende vejledning. Lærerne indgår i lærerteams baseret på de obligatoriske grundforløbspakker, så der både er de fornødne teoretisk- faglige og praktisk- faglige kvalifikationer repræsenteret i hvert team. Lærerteamet står for udarbejder indholdet af de tværfaglige temaprojekter. I planlægningen tager lærerteamet højde for, at der sker en progression i målene for projekterne. Evalueringsformen afspejler og træner eleverne frem mod det afsluttende grundforløbsprojekt. Efter hvert semester får eleven udleveret et karakterblad. Karaktererne i grundfag er udtryk for lærernes vurdering af elevens standpunkt i de enkelte fagområder. Karakteren vil blive kort mundtligt begrundet af læreren. 11

Den afsluttende bedømmelse Inden eksamensperiodens start udleveres karaktermeddelelse. Denne indeholder standpunktskarakterer i grundfag og profilvalgfag. Eksamenskarakteren for grundforløbsprojektet er udtryk for elevens evne til på helhedsorienteret måde at opfylde kompetencerne, som er krævet af det ønskede hovedforløb. Dette projekt er tværfagligt og indeholder således elementer fra alle grundfag. Karaktererne gives som en bedømmelse efter 7trins- skalaen. Standpunktskarakterer og eksamenskarakterer vil komme til at stå på grundforløbsbeviset. En eksamenskarakter træder i stedet for den tilsvarende standpunktskarakter og indgår i beståelseskriterierne for hovedforløb. 12

Niveauplacering og merit Skulle en elev på 1. året fortryde sit valg af niveau i fagene dansk, engelsk eller tysk, får eleven mulighed for vælge om, når semestret er gennemført. Afslutningsvis går eleverne til eksamen på de vilkår, som knytter sig til de fag og de niveauer, som de har modtaget undervisning på. I enkelte tilfælde kan der ved skriftlig ansøgning til uddannelseschefen dispenseres for disse regler. Beslutning om dispensation vil ske i samråd med faglærer og elevens studievejleder. Elever, som tidligere har modtaget undervisning og bestået eksamen i et fag på det afslutningsniveau, som er angivet i uddannelsesbekendtgørelserne, kan opnå merit for eksamen = blive fritaget for eksamen. Eleverne kan dog normalt ikke få merit fra undervisningen i faget af hensyn til det tværfaglige element i uddannelsen, som knytter sig til gennemførelsen af projekterne, samt den erhvervsrettede tilgang til fagene. Nogen steder på ZBC vil elever, der har bestået Folkeskolens Afgangsprøve i fagene dansk, engelsk eller 2. fremmedsprog (= tysk/spansk) med et godt resultat (d.v.s. 4 eller derover), tilbydes undervisning i disse fag på højt niveau på 1. året (= niv. D+C). Elever, der således slutter 1. året på niv. C i disse fag, fortsætter på niveau B på 2. år. 13

Evalueringen af undervisningen (:kvalitet) I hverdagen har læreren eller lærerteamet ansvaret for tilrettelæggelsen af undervisningens indhold og form, og det sker i et samarbejde med eleverne, så disse har indflydelse herpå. Det er dog lærerne, der har ansvaret for de mål og rammer, som er afstukket i bekendtgørelser og lignende. Samarbejdet med eleverne sker derfor oftest i forbindelse med den løbende evaluering af projekter og af de enkelte fag. Den enkelte faglærer evaluerer sin undervisning sammen med eleverne mindst 2 gange om året, hvoraf den ene evaluering er elektronisk. Resultatet af den elektroniske evaluering kan inddrages i mus- samtalen med den uddannelsesansvarlige. Det enkelte lærerteam evaluerer hvert projektforløb. I hverdagen foregår den enkelte lærers evaluering i form af at være imødekommende over for elevernes forslag til ændring af metoder. Differentiering af undervisningen er med til at øge rummeligheden i uddannelserne. Ved at lægge vægt på praksisnære undervisningsformer samt målrettet og differentieret undervisning sigter skolen på at tilgodese elevernes behov. I de systematiske samtaler mellem elev og kontaktlærer omkring elevens personlige uddannelsesplan sikres det desuden, at eleven får en individuel vejledning om de vidensmæssige og læringsmæssige forventninger, som stilles af skole og erhvervsliv. For at øge undervisningens relevans, så den giver et billede af det erhvervsliv, som eleverne skal ud i, arbejdes der konstant på forskellige tiltag på de forskellige afdelinger. Dette kunne være virksomhedsforlagt undervisning, virksomheder deltagelse på skolen, camps, SIMU- undervisning, projektarbejde, simulerede og joblignende arbejdsopgaver i f.eks. butiks- og kontorlignende miljø, deltagelse på stand etc. 14

Beviser Grundforløbsbevis Grundforløbsbeviset er et bevis, som skolen udsteder ved afslutningen af grundforløbet. Grundforløbsbeviset skal indeholde: Oplysninger om de kompetencemål, som eleven har opnået Standpunktskarakterer for slutmålene i grundfag Eksamenskarakterer for grundfag og grundforløbsprojekt Hvilke hovedforløb som grundforløbet giver adgang til Grundforløbsbeviset udstedes, når skolen vurderer, at de nødvendige faglige, almene og personlige forudsætninger for at kunne fortsætte i det ønskede hovedforløbet, er opnået. Skolebevis Skolebevis udstedes, når alle skoleperioder (på hovedforløbet) er gennemført (gælder for elever, der fortsætter i praktikaftale). Skolebeviset udstedes, når: den afsluttende fagprøve eller afsluttende prøve er bestået - og karakteren minimum er 02 gennemsnittet af alle karakterer i specialefag er udregnet til at være mindst 02. Derudover skal skolebeviset indeholde oplysning om: uddannelse og speciale de specialefag, som eleven har gennemført, med angivelse af de opnåede karakterer afsluttende karakter for de valgfri specialefag, eleven har gennemført elevens gennemsnitskvotient - beregnet af skolen efter eksamensbekendtgørelsen karakter for fagprøven eller den afsluttende prøve Hvis skolebevis ikke kan udstedes, fx fordi uddannelsen afbrydes, kan der i stedet udstedes et karakterbevis. Uddannelsesbevis Ved uddannelsens afslutning, når skolebeviset og den afsluttende praktikerklæring er udstedt, udsteder skolen et uddannelsesbevis. 15

Eksamen Eksamen foregår løbende igennem afhængigt af dit optagelsestidspunkt, og den uddannelse du går på. Se skolens eksamens regler for nærmere information. Eleven indstilles automatisk til eksamen, såfremt eleven: har gennemført og afleveret de projekter/opgaver, der indgår i undervisningen har deltaget i grundforløbsprojektet i hele projektperioden (max. 20% fravær) og afleveret projektet rettidigt har haft et tilfredsstillende fremmøde Eleven kan komme til eksamen i 1-3 grundfag afhængig af grundforløbets længde. Fagene udtrækkes ved lodtrækning efter Undervisningsministeriets anvisninger. Hertil kommer altid den afsluttende grundforløbseksamen i forbindelse med det sidste projektforløb. Eleverne får tidligst 14 dage før eksamen at vide, hvilke eksamensfag der er udtrukket. Eksamen i grundfag Caseeksamen er den eksamensform, som benyttes ved grundfag. Eksamensforløbet er 2- delt. Eksamen starter med en casearbejdsdag efterfulgt af mundlig prøve højst 5 dage senere. På casearbejdsdagen som strækker sig i tidsrummet 8.15 16.15 får eleven udleveret de 5-7 eksamensspørgsmål, som læreren har udarbejdet. Eleven arbejder med disse eksamensspørgsmål og afleverer ved slutningen af dagen personligt sin eksamensplan i 3 eksemplarer. Eleven må benytte alle hjælpemidler og arbejde gruppevis med andre, men eksamensplanen skal afleveres individuelt. Skolen fastlægger, hvornår eksamensplanen tidligst kan afleveres på casearbejdsdagen. Hvis en elev ikke møder frem eller ikke afleverer sin eksamensplan på casearbejdsdagen, kan eleven ikke indstilles til den efterfølgende prøve. Ved den mundtlige prøve, som foregår højst 5 hverdage efter casearbejdsdagen, er det censor, som udpeger de eksamensspørgsmål, som eleven skal gøre rede for. Ved eksamen foretages en helhedsbedømmelse af elevens præstation af eksaminator (=faglæreren) og én censor. Har en elev ikke udarbejdet løsning af en delopgave i opgavesættet, skal censor og eksaminator afdække årsagen hertil, afklare evt. barrierer for løsning sammen med eleven og efterfølgende afdække elevens kompetencer i faget i forhold til løsning af delopgaven. Så snart dette er sket fortsætter eksaminationen med censors udpegning af en ny delopgave til eleven. Det er elevens dokumenterede kompetencer i forhold til delopgaven, der indgår i helhedsbedømmelsen af elevens præstation. Der må således ikke foretages særskilt vægtning af enkeltopgaver ved bedømmelsen af elevens kompetencer i faget. 16

Eksamen i grundforløbsprojekt Eksamen i grundforløbsprojekt foregår individuelt som en mundtlig prøve med ekstern censor på baggrund af et produkt, som eleverne har udarbejdet individuelt eller gruppevis efter lærerens opgaveoplæg i en nærmere defineret projektperiode fastsat af skolen. Produktet afleveres i mindst 3 eksemplarer fordelt således: 1 eksemplar - original - til skolen 1 eksemplar til eksaminator (lærer) og 1 eksemplar til censor efter anmodning. Prøven i grundforløbsprojektet foregår individuelt med udgangspunkt i projektproduktet og med ekstern censur. Prøven varer 30 minutter inklusiv votering. Ved eksaminationen lægges flg. princip til grund for karakterfastsættelsen: Elevens præstation bedømmes med én karakter, der er udtryk for en samlet vurdering af eleven faglige og personlige kompetencer på grundlag af sammenhængen mellem problem/opgaveformulering og elevens projektprodukt samt den mundtlige præstation og i forhold til målet med grundforløbsprojektet. Karakterfastsættelsen sker ud fra de kompetencer, som eleven har demonstreret i grundforløbsprojektet ud fra de fag, niveauer og anden undervisning, der knytter sig til elevens grundforløbspakke, og som vedrører de fælles overordnede merkantile kompetencer, de fælles specielle merkantile kompetencer samt de specielle branchespecifikke merkantile kompetencer. 17

Øvrige emner Karakterskalaen Alle karakterer gives efter 7trins- karakterskalaen, som er som følger: 12 Den fremragende præstation 10 Den fortrinlige præstation 7 Den gode præstation 4 Den jævne præstation 02 Den tilstrækkelige præstation 00 Den utilstrækkelige præstation - 3 Den ringe præstation Klager En eksaminand kan klage skriftligt til skolen vedrørende forhold ved eksamen inden 2 uger efter, at karakteren er meddelt eksaminanden. Klageren skal præcisere og begrunde klagepunkterne, som kan være begrundet i: eksaminationsgrundlaget, herunder vejledning og de stillede spørgsmåls eller opgavers forhold til uddannelsens mål eksamensforløbet bedømmelsen Hvis opgaverne er stillet af Undervisningsministeriet, videresender skolen straks klagen for så vidt klagen omhandler 1. punkt. I andre tilfælde forelægger skolen straks klagen for eksaminator og censor med anmodning om en udtalelse. Skolen forelægger de indhentede udtalelser for klageren, som skal have lejlighed til at fremkomme med eventuelle kommentarer inden for en uges frist. Skolens afgørelse, der skal være skriftlig og begrundet, kan være: tilbud om en ny bedømmelse (ombedømmelse) tilbud til eksaminanden om en ny prøve (omprøve) klagen tages ikke til følge Skolens afgørelse kan efter nærmere regler indbringes for Undervisningsministeriet. Klager over standpunktskarakterer kan ikke indgives til Undervisningsministeriet. 18

Supplerende undervisning Såfremt eleven ikke opfylder niveaukravene for det ønskede hovedforløb, kan eleven modtage supplerende undervisning i faget, indtil eleven kan få en standpunktskarakter på det krævede niveau. Påbygning Eleverne kan vælge studierettede modulfag, der giver adgang til erhvervsakademiuddannelser ved at følge fx Virksomhedsøkonomi niveau B med HGS- holdene eller fagpakke- holdene. EUD+ EUD+ er for den elev, der har et kompetencegivende trin af en erhvervsuddannelse, og som vil tage uddannelsens næste trin. EUD+ er derfor et særligt afslutningsforløb, der kan gennemføres uden uddannelsesaftale. Der er ikke forskel på mål, niveauer mm., ligesom der er tale om afholdelse af de samme prøver, som er gældende, hvis uddannelsen bliver gennemført med en ordinær uddannelsesaftale. For at kunne benytte ordningen må eleven ikke være fyldt 25 år, eleven skal have afsluttet trin 1 på sin erhvervsuddannelse, og eleven skal i en periode på 6 måneder efter trin 1 have haft lønnet beskæftigelse, der er relevant i forhold til uddannelsen. EUD+ er en ordning, hvor skolen på baggrund af en samlet vurdering af elevens kompetencer sammen med eleven tilrettelægger en individuel uddannelsesplan. Af planen fremgår det, hvilke praktiske og teoretiske kompetencer eleven har, og hvad der skal indgå i resten af uddannelsesforløbet. Den samlede vurdering kan ske på baggrund af teoretiske test på skolen og praktiske øvelser hos en arbejdsgiver. Studievejlederen står for kompetencevurderingen samt planlægningen af EUD+- forløbet. Ordensreglement ZBCs regelsæt fremgår af Studie- og ordensreglementet. Dette udleveres på opstartsdagen på den enkelte HG afdeling og kan findes på skolens hjemmeside. Årsplan En årsplan indeholdende skoleårets struktur og indhold udleveres på opstartsdagen på den enkelte HG afdeling, og kan findes på skolens hjemmeside. 19

Bilag 1 - Beståelseskrav (gærdehøjder) pr. 15/12 2010 til hovedforløb Kontoruddannelse med specialer, 76 uger Dansk Erhvervs- økonomi Engelsk 2. fremmed- sprog Infor- mations- teknologi Salg og service Samfunds- fag - Specialet økonomi C a C a D *a E *a C a D a D a - Specialet revision C a C a D *a E *a C a D a D a - Specialet rejseliv C a E a C **a E **a C a D a D a - Specialet spedition og shipping C a E a C **a E **a C a D a D a - Øvrige specialer = administration, offentlig administration, lægesekretær og advokatsekretær C a E a D *a E *a C a D a D a Salgsassistentuddannelsen med specialer, 76 uger D g D g D g *** D g C g D g Butiksmedhjælperuddannelsen E g E g E g E g D g E g Handelsuddannelse med specialer, 76 uger D a D a E E C a C a D Finansuddannelsen, 76 uger C a C a C a D a C a D a D a Kontorserviceuddannelsen, 38 uger E a E E E a E E Kundekontaktcenteruddannelsen, 38 uger D a D a D a Eventkoordinator, 76 uger C a D a C a E C a C a D Eventassistent, 38 uger E a E E E a D E Sundhedssekretæruddannelsen, 20 uger F F F *Enten engelsk eller 2. fremmedsprog skal være mindst niveau D ** Enten engelsk eller 2. fremmedsprog skal være mindst niveau C *** Angivet som kompetencemål kan udskiftes med andet fag eller niveau fra fagrækken De fremhævede, kursiverede og med a markerede niveauer skal bestås med karakteren 02. I de fremhævede og med g markerede fag skal eleven opnå et gennemsnit på 02. 20