Vejledning til forældre med børn og unge med handicap i Norddjurs Kommune Udarbejdet i november 2009, og sidst opdateret i september 2011 af Myndighedsafdelingens Handicapgrupp
Formål og målgruppe Denne vejledning henvender sig til alle familier i Norddjurs Kommune, der har et barn mellem 0-18 år, der er blevet målgruppevurderet til at tilhører Handicapgruppens målgruppe. Vejledningens formål er at give disse familier et samlet overblik over, hvad der normalt kan ydes hjælp til efter serviceloven i forbindelse med, at man har et handicappet barn. Ifølge serviceloven kan der kun ydes hjælp til forældre, der i hjemmet forsørger et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller indgribende, kronisk eller langvarig lidelse. Indgribende lidelse, betyder at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. Kronisk lidelse, omfatter sygdomstilfælde o.l. som fra det tidspunkt, hvor de opstår, normalt vil vare i flere år, eller hvor lidelsen forventes at vare barnealderen ud. Langvarig lidelse, lægges der vægt på, om lidelsen skønnes at vare et år eller mere, men det er dog ikke udelukket, at der kan ydes støtte, selv om lidelsen kan forventes at vare mindre end et år. Det er Handicapgruppen i Norddjurs Kommune, der laver en konkret vurdering af, om et barn er omfattet af målgruppen ud fra ovenstående kriterier, og om der dermed kan ydes hjælp efter servicelovens bestemmelser. Hvis en familie får et barn med handicap, er hovedprincippet i serviceloven, at barnet i videst muligt omfang skal kompenseres for følgerne af sin nedsatte funktionsevne. Målet er, at både familien og barnet skal kunne leve så normalt som muligt med de særlige belastninger, barnets handicap giver. Denne vejledning gennemgår følgende områder: 1. Familievejlederordningen... 3 2. Dækning af merudgifter... 4 3. Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste... 5 4. Aflastning... 7 5. Døgntilbud... 8 6. Kontaktperson... 9 7. Ledsagerordning... 9 8. Familiehuset... 10 9. Hjælpemidler og boligændringer... 10 10. PPR... 11 11. Ansøgning, sagsbehandling og klage... 12 12. Når en handicappet ung fylder 18 år... 13 13. Handicaporganisationer og Videnscentre... 13 2
1. Familievejlederordningen Familievejlederordningens formål og indhold Familievejlederordningen er et tilbud, der skal sikre, at familier med børn med handicap får en introducerende og helhedsorienteret information og vejledning, fra en uvildig person, om deres rettigheder og hjælpemuligheder i forbindelse med at have fået et handicappet barn. Familievejlederordningen tilbyder der ud over at formidle kontakten til andre familier med handicappede børn, med henblik på at danne netværk familierne imellem. Specialiseret rådgivning og vejledning er ikke omfattet af familievejlederordningen, men skal fortsat ydes af de organisationer, der besidder en særlig ekspertise på det relevante område. Hvilke familier tilbydes familievejledning? Tilbuddet gælder alle familier med børn under 18 år med nydiagnosticeret handicaps, uanset om barnet er nyfødt, eller om barnets handicap først konstateres senere i opvæksten. Tilbuddet skal gives indenfor tre måneder efter, at Handicapgruppen er blevet bekendt med, at et barn har fået konstateret et handicap. I de tilfælde hvor barnets handicap har været Handicapteamet bekendt i mere end tre måneder, bliver familien ikke tilbudt familievejledning. Her forudsættes det, at familien allerede har haft kontakt til deres socialrådgiver og fået den nødvendige vejledning om rettigheder og hjælpemuligheder m.v. Hvordan foregår familievejledningen? Familievejlederen vil typisk komme på hjemmebesøg en gang hos familien, hvor denne pjece vil blive udleveret og gennemgået ud fra den enkelte families situation og behov. Familievejlederen kan ikke træffe nogen beslutninger i familiens sag, men vil sørge for at formidle kontakten og viden om familien til familiens socialrådgiver, som derefter vil fortsætte kontakten til familien. Hvem er familievejlederen? I Norddjurs Kommune vil familievejlederen være en socialrådgiver fra Handicapgruppen, dog aldrig den socialrådgiver, der skal have ansvaret for og behandle familiens sag fremover. Lovgrundlag Serviceloven 11 stk. 5 3
2. Dækning af merudgifter Hvad er merudgifter? Merudgiften er differencen mellem udgiften til et barn med et handicap og et barn uden. De udgifter, som man må skønne er normale for en familie, kan altså ikke dækkes. Der er altid tale om en konkret individuel vurdering af, hvad der er en merudgift. Der kan for eksempel søges om dækning af merudgifter til: Ekstra tøjvask Beklædning Befordring (når der er mindre end 50 km. fra bopælen og til sygehuset) Medicin Barnepige Egenbetalingen af SFO (såfremt barnet er over den normale SFO alder) Der kan kun ydes dækning af merudgiften til et kursus udbudt fra f.eks. en handicaporganisation, såfremt kurset er nødvendigt for forsørgelsen af barnet i hjemmet og, at den viden man kan opnå på kurset, ikke kan opnås på anden vis. Hvem kan få dækning af merudgifter? Familier med børn med handicap har mulighed for at få dækket deres merudgifter, hvis merudgifterne er nødvendige og en følge af barnets handicap eller sygdom. Det er blandt andet dokumentation fra en speciallæge og evt. andre relevante fagpersoner, der danner grundlag for vurderingen af, om dette er tilfældet. Forudsætningen for at få hjælp er, at barnet bor hjemme, og at familiens samlede merudgifter er over minimumsgrænsen på 4248 kr. (i 2011) inden for på hinanden 12 sammenhængende måneder. Har familien flere børn med merudgifter, så er det de samlede merudgifter, der gælder i forhold til minimumsgrænsen. Såfremt forældrene ikke bor sammen, og begge har merudgifter, så er det summen af disse, der gælder i forhold til minimumsbestemmelsen. Lovgrundlag Serviceloven 41 4
3. Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Hvad er kompensation for tabt arbejdsfortjeneste? Familier kan få dækket den arbejdsindtægt de mister, såfremt de ikke kan arbejde som hidtil på grund af barnets handicap. Fast kompensation Tabt arbejdsfortjeneste kan bevilges med et fast ugentligt timeantal. Det er et krav, at det som dokumentation fremgår på ens lønseddel, at man har et løntab. Løbende kompensation Tabt arbejdsfortjeneste kan også gives som en løbende bevilling i de tilfælde, hvor barnet skal til undersøgelse, behandling og kontrol på f.eks. sygehuset. En løbende kompensation kan kun bevilges, såfremt forældrene skal af sted med barnet mere end 3 gange på hinanden 12 sammenhængende måneder, da dette må betegnes som værende udover det normale. Ved løbende kompensation sender familien hver gang, de har været af sted en lønseddel ind, hvoraf løntabet fremgår, samt dokumentation fra f.eks. sygehuset om at barnet har været til undersøgelse, behandling eller kontrol. Hvad kan man søge om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til? Familier med børn med handicap har mulighed for at få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, hvis barnet på grund af sit handicap f.eks. har et stort plejebehov eller konstant skal være under opsyn. ofte er vågent om natten og forældrenes nattesøvn dermed bliver afbrudt hyppigt. skal ledsages til nødvendig behandling/indlæggelse. ikke kan benytte dagtilbud i fuldt omfang på grund af fx hyppig sygdom eller træthed. kræver forældrene fuldt ud når det er hjemme, sådan at forældrene fx ikke kan klare de almindelige dagligdagsopgaver i hjemmet eller give søskende nok opmærksomhed og omsorg. Begge forældre kan være berettiget, også selv om de ikke bor på samme adresse eller har fælles forældremyndighed. Andre nærtstående, som barnet bor sammen med, kan også komme i betragtning. Der kan i særlige tilfælde gives kompensation til begge forældre samtidigt for eksempel hvis barnet skal indlægges, og det er lægeligt påkrævet, at begge forældre er til stede. Hvor mange timer kan man kompenseres for? En familie kan max kompenseres for 37 timer, svarende til en fuldtidsstilling. Det er dog kun i meget sjældne tilfælde man kan blive kompenseret fuld tid. Antallet af timer bygger på en individuel konkret vurdering af, hvor mange timer der er nødvendig for at varetage pasningen af det handicappede barn, og samtidig leve en så normal dagligdag som muligt. To forældre kan dele det bevilgede antal timer i mellem sig, f.eks. for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Der kan modtages kompensation i en kort periode eller igennem en længere årrække. Hvor meget kan man få udbetalt? Kompensationen skal erstatte den løn, en familien mister ved ikke at kunne arbejde som sædvanligt. Når timesatsen for kompensationen skal beregnes, er det gennemsnittet af den pågældende forældres 5
timesats fra de seneste 3 måneder lønsedler, der er beregningsgrundlaget. Hvis den pågældende forælder ikke tidligere har haft en arbejdsindtægt, er der mulighed for at tage udgangspunkt i en social og sundhedshjælperløn eller den løn, som der kunne have været tjent, hvis ikke man skulle passe sit barn. Når timesatsen først er beregnet fastlåses den og bliver dermed den timesats, der gælder for alt fremtidig udbetaling af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, uanset om man stiger eller falder i løn. Timesatsen bliver dog reguleret hvert år med en hvis procentdel. Fra 1. januar 2011 er der på alle nye ansøgninger om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste kommet loft over den ydelse forældre kan kompenseres for. Loftet er på 19.613,00 kr. om måneden i 2011. Det betyder, at hvis ansøgers månedsløn ligger over loftet skal timesatsen beregnes ud fra loftet. Dvs. at beregningsgrundlaget for de ugentlige timer på tabt arbejdsfortjeneste bliver nedsat i forhold til ens reelle løn. Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til selvstændige erhvervsdrivende For en selvstændig erhvervsdrivende kan det være svært at udregne et umiddelbart indtægtstab eller tilvejebringe et realistisk beregningsgrundlag, men pågældende vil ofte via revisor, regnskaber m.v. kunne sandsynliggøre et indtægtstab, f.eks. ved ansættelse af vikar, merarbejde fra ægtefælle, omlægning af virksomhedens drift eller aktiviteter el. lign. Er dette ikke muligt, kan der tages udgangspunkt i udgiften til en vikar eller et beregnet beløb på grundlag af den pågældendes hidtidige disponible indkomst. Det er altså den reelle arbejdsindsats, der kan ydes erstatning for. Tabt arbejdsfortjeneste og ferie Når en forældre modtager tabt arbejdsfortjeneste, har man ret til et særligt beløb til at holde ferie for. Tillægget minder om feriepenge, men er ikke omfattet af ferielovens regler. Man får pengene, når hele ordningen vedrørende tabt arbejdsfortjeneste stopper. Udbetalingen kan også ske i det øjeblik, forælderen for eksempel går fra fuld til delvis lønkompensation. Ferietillægget udgør 12,5 % af det bruttobeløb, man har fået som dækning for tabt arbejdsfortjeneste. Desuden får man et tillæg på 12,5 % af bruttoydelsen i det kalenderår, hvor ordningen stopper. Beløbet modtager man ved ferieårets start, altså 1. maj i det følgende kalenderår. Herudover får man ved hvert årsskifte et ekstra tillæg på 1% af bruttoydelsen i det foregående kalenderår. Betingelsen er, at man stadig var med i ordningen 31. december. Beløbet udbetales 1. maj. Tabt arbejdsfortjeneste og pension og ATP Der kan ydes tabt arbejdsfortjeneste til pensionsopsparing, når: Pensionsordningen er et led i det ansættelsesforhold, som den tabte arbejdsfortjeneste træder i stedet for, og arbejdsgiveren har indbetalt egentlige arbejdsgiverbidrag til pensionsordningen. Arbejdsgiverens pligt til at foretage pensionsindbetalinger kan enten være fastsat i en kollektiv overenskomst eller i en individuel ansættelsesaftale. Kommunens erstatning for tabt pensionsopsparing er på max. 10 procent af den tabte arbejdsfortjeneste før skat. Kommunens pensionsbidrag kan dog ikke være større end det hidtidige arbejdsgiverbidrag. Kommunens pensionsbidrag skal måles i forhold til det arbejdsgiverbidrag, som forælderen modtog, da han eller hun fik bevilliget tabt arbejdsfortjeneste af kommunen. 6
Kommunen indsætter kommunens pensionsbidrag på kontoen i forælderens pensionskasse, forsikringsselskab eller lignende. Hvis det ikke kan lade sig gøre, opretter kommunen efter aftale med forælderen en pensionsopsparing for eksempel i Kommunernes Pensionsforsikring. Når kommunen udbetaler tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af handicappet barn, er det obligatorisk, at der skal indbetales til ATP. Konsekvenserne af at blive kompenseret for tabt arbejdsfortjeneste Vær opmærksom på de konsekvenser det kan have at modtage kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Det er en god ide at rådføre sig med sin A-kasse og fagforening, inden man bliver kompenseret for tabt arbejdsfortjeneste. Det er vigtigt at være særlig opmærksom på følgende forhold: Hvis dit og barnets behov er kompensation på mindre end fuld tid - 37 timer og du ikke kan få et job i de resterende timer, så er du ikke af den grund berettiget til yderligere kompensation. Hvis du får kompensation på deltid, og du mister dit deltidsjob, har du mulighed for at få en supplerende ydelse i 3 måneder, så du kan forsøge at finde et nyt deltids job i perioden. Hvis du modtager deltids kompensation, vil du ikke kunne få supplerende hjælp fra din a-kasse, fordi du ikke opfylder kravet om at stå til rådighed i fagets sædvanlige fulde arbejdstid. Beregningen af kompensationen sker som hovedregel på baggrund af en lønindtægt. Modtager du eksempelvis understøttelse fra a-kassen og overgår til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, vil beregning ske ud fra din sidste lønindtægt og ikke dagpengesatsen. Sparer du noget ved at modtage kompensation for eksempel betaling til daginstitutionsplads eller transport, skal det modregnes i kompensationen. Hvis du forinden har haft en pensionsordning, kan du i nogen grad blive kompenseret for den også. Lovgrundlag Serviceloven 42 4. Aflastning Hvem kan få aflastning Aflastning er typisk henvendt til de familier, der på grund af barnets handicap er belastet i en sådan grad, at de har brug for at blive aflastet i et større eller mindre omfang for at kunne få hverdagen til at fungere. Mange familier er nødt til at tilrettelægge hele hverdagen efter det handicappede barn, og det kan derfor være nødvendigt, at forældre og evt. søskende får et pusterum, der gør det muligt at kunne gøre nogle af de ting, et handicappet barn kan vanskeliggøre. Det er familiens socialrådgiver, der vurderer omfanget og typen af aflastning i samråd med familien og evt. andre fagfolk. Dette sker ud fra en vurdering af graden af barnets handicap og familiens situation som helhed. Aflastning i hjemmet 7
Aflastning i hjemmet kan for eksempel være tilskud til en barnepige. Da de fleste familier har brug for en barnepige en gang imellem, kan der dog kun ydes tilskud såfremt, at familien har brug for flere timer end, hvad man normalt kan forvente i en familie eller, at der på grund af barnets handicap er brug for en voksen barnepige. I enkelte tilfælde kan der som en aflastning i hjemmet også ydes tilskud til rengøringshjælp. Tilskud til barnepige og rengøringshjælp gives som en merudgift efter SEL 41. Aflastning uden for hjemmet Aflastning kan også foregå uden for hjemmet, hvor barnet kommer på en aflastningsinstitution eller i en aflastningsfamilie et bestemt antal døgn om måneden. Skal barnet i aflastning uden for hjemmet, vil man så vidt muligt forsøge at matche barnets handicap med aflastningsinstitutionens målgruppe og kompetencer, samt aflastningsfamiliens kvalifikationer og kompetencer sådan, at barnets særlige behov bliver imødekommet. Der skelnes mellem aflastning til barnet (SEL 52.3.5) og aflastning til forældrene/familien (SEL 84) Lovgrundlag Serviceloven 52.3.5, 84 og 41 5. Døgntilbud Hvem tilbydes et døgntilbud? I nogle tilfælde er barnets handicap i så svær en grad, at mange forældre ikke længere ser sig i stand til at have barnet boende hjemme, for eksempel på grund af barnets stigende plejebehov eller ændring i adfærd. I sådanne tilfælde kan familiens socialrådgiver efter en nærmere undersøgelse af barnet og familiens forhold vurdere, at familien skal tilbydes et døgntilbud til deres barn. Undersøgelsen og beslutningen om, at barnet skal bo udenfor hjemmet vil ske i tæt dialog og samarbejde med familien, socialrådgiveren, og de fagpersoner der kender barnet. Det er kun i yderst sjældne tilfælde, at et barn anbringes udenfor hjemmet uden, at forældrene har ønsket at samarbejde eller har givet samtykke hertil. Døgntilbuddets formål Døgntilbuddets formål er dels at sikre familiens fortsatte trivsel og udvikling, og dels for at give barnet de bedst mulige opvækstvilkår og muligheder for personlig udfoldelse og udvikling i nogle rammer og miljøer, der er tilpasset barnets særlige behov. Hvad er et døgntilbud? Der findes forskellige muligheder, når et handicappet barn ikke længere kan bo hjemme. Det kan for eksempel være en døgninstitution, i en plejefamilie, en netværksplejefamilie, eller andet godkendt opholdssted. Det afgørende er, at stedet er egnet til at imødekomme barnets eller den unges handicap og særlige behov. 8
Lovgrundlag Serviceloven 52.3.8. 6. Kontaktperson Hvad er en kontaktperson? Der kan i visse tilfælde blive tilknyttet en kontaktperson til et handicappet barn eller ung alt afhængig af handicappets art og, hvad behovet for hjælp er. En kontaktperson er en voksen person, der kan tilknyttes et barn eller en ung, når der fra kommunens side skønnes at være særlige behov for, at en ung støttes i sin sociale udvikling. Det kunne f.eks. være i forhold til den unges udvikling i familien, det sociale netværk, fritidsinteresser, skolen eller andre centrale områder. Lovgrundlag Serviceloven 52.3.7. 7. Ledsagerordning Hvem kan benytte sig af ordningen? Unge med handicap mellem 16-18 år, der ikke kan færdes alene på grund af deres handicap. Formålet med ordningen Formålet er at ligestille unge med handicap med andre unge uden handicap, sådan at en handicappet ung også får muligheden for at deltage i egne og selvvalgte aktiviteter, så som biografture, fritidsaktiviteter og besøg hos venner uden at være afhængig af deres forældre. Den unge har ret til selv at udpege en person til at fungere som ledsager, men kommunen skal godkende og ansætte personen. Hvor mange timer kan man få til en ledsager? Der kan ydes op til 15 timers ledsagelse om måneden til aktiviteter udenfor hjemmet, som den unge selv vælger. Det er muligt at gemme de 15 månedlige timer i højest seks måneder. Hvem dækker udgiften til ledsageren? Kommunen dækker ledsagernes løn, men den unge skal som udgangspunkt selv betale for ledsagerens transport, billetter, cafebesøg m.v. Der kan dog efter gældende regler dækkes udgifter op til et fastsat årligt beløb. Lovgrundlag Serviceloven 45 9
8. Familiehuset Hvad er Familiehuset? Familiehuset i Norddjurs Kommune er et dagbehandlingstilbud til familier med børn i alderen 0-18 år. Familiehuset udfører opgaver med målrettet indsats i form af familiebehandling og familierådgivning. Det er kun familiens socialrådgiver, der kan visitere til et forløb i Familiehuset, men der ud over tilbyder Familiehuset også 3 åbne og anonyme samtaler til familier uden forudgående visitering fra socialrådgiveren. Norddjurs Kommune har familiehuse i Allingåbro og Grenå. I hvilke situationer kan Familiehuset være relevant? Det kan være svært at få en familie og hverdag til at fungere, når man har et handicappet barn med særlige behov, der stiller store krav til forældrene, søskende og den daglige tilværelse. Derudover kan der være mange svære følelser forbundet med det at have fået et handicappet barn i familien, ofte er familien i sorg og krise eller oplever stor angst og dårlig samvittighed. Det kan være nødvendigt for nogle familie at få hjælp til, at få snakket om det der er svært, og lære at takle det i hverdagen, sådan at hele familien kan fungerer igen. Lovgrundlag Serviceloven 11 og 52.2 og 52.3 9. Hjælpemidler og boligændringer Hjælpemidler Et hjælpemiddel afhjælper en nedsat funktionsevne. Det kan for eksempel være ortopædiske fodindlæg eller en kørestol. Et hjælpemiddel ydes med den fulde udgift og skal leveres tilbage efter endt brug, dog ikke kropsbårne hjælpemidler. Der kan bevilges hjælpemidler til et handicappet barn, hvis hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af barnets nedsatte funktionsevne og i væsentlig grad kan lette barnets daglige tilværelse i hjemmet Formålet med at bevilge hjælpemidler er, at det handicappede barn bliver selvhjulpen og kan få så normal en tilværelse som muligt. Ønsker man at søge om et hjælpemiddel, kan familiens socialrådgiver være behjælpelig med at formidle kontakten til hjælpemiddelsafdelingen. Boligændringer Er familiens bolig blevet uhensigtsmæssig på grund af,at barnet har varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kan der søges om støtte til at få foretaget boligændringer. Det kan eksempelvis være opsætning af greb, fjernelse af dørtrin eller mere omfattende ændringer. Udgangspunktet er altid mindre ændringer af boligen, hvad enten det er en ejer - eller en lejebolig. 10
Der ydes ikke hjælp til almindelig istandsættelse og vedligeholdelse som for eksempel omlægning af fliser og udskiftning af vandhaner. Formålet med at bevilge boligændringer er, at give familien og barnet mulighed for at fungere og blive i eget hjem. Ønsker man at søge om hjælp til boligændring, kan familiens socialrådgiver være behjælpelig med at formidle kontakten til hjælpemiddelsafdelingen. Vær opmærksom på, at boligændringerne skal være bevilget inden arbejdet begyndes Lovgrundlag Serviceloven 112 og 116. 10. PPR PPR s målgruppe PPR står for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. PPR yder hjælp til børn og unge i alderen 0 18 år med særlige vanskeligheder og behov samt de dagtilbud og skoler, de er tilknyttet. Det kan eksempelvis være: børn/unge med sprog-/tale- og hørevanskeligheder børn, der har svært ved at lære at læse, stave eller regne børn, der har brug for vejledning ved ind- eller udskoling børn med forskellige handicaps børn med motoriske vanskeligheder PPR s arbejdsopgaver i forhold til handicappede børn PPR udpeger og visiterer efter en konkret vurdering handicappede børn til de daginstitutioner og skoler, der bedst kan imødekomme barnets handicap og særlige behov. Opstår der problemer i forhold til barnet, som er relateret til daginstitutionen eller skolen, er det PPR s opgave at vurdere problemet og hjælpe, vejlede og rådgive, forældrene, daginstitutionen eller skolen og evt. barnet i løsningen af problemet. Er der brug for en revisitering af barnet, er det ligeledes PPR s arbejdsopgave. PPR foretager ikke større psykologiske undersøgelser og udredninger af børn og unge, men kan komme med en vurdering af om barnet skal nærmere undersøges eller udredes. Det vil derfor typisk være PPR eller egen læge der henviser barnet eller den unge til undersøgelse eller udredning på børne- og ungdomspsykiatrisk hospital. Ønsker en familie kontakt til PPR, kan man rette henvendelse til barnets daginstitution eller skole, der kan være behjælpelig med oplysninger om, hvilken PPR psykolog, der er tilknyttet stedet. 11
11. Ansøgning, sagsbehandling og klage Handicapgruppen Handicapgruppen består af fem socialrådgivere og en administrativ sagsbehandler. Handicapgruppen er delt i to teams med tre i hver, samt en modtagelse bestående af to medarbejdere. 41/42 teamet behandler de dele af en sag der omhandler dækning af merudgifter (SEL 41) og kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (SEL 42). Specialteamet behandler alt vedr. øvrige foranstaltninger og tiltag i sagen efter serviceloven (SEL), som er omtalt i denne vejledning Modtagelsen er indgangen til Handicapgruppen, dvs. at alle nye sager og henvendelser skal forbi modtagelsen til en målgruppevurdering. Modtagelsen har ansvaret for, at familier der vurderes til, at tilhører målgruppen får et brev om hvem der skal behandle deres sag, samt at familien får tilbudt familievejledning.. Ansøgning og sagsbehandling Ønsker en familie råd og vejledning omkring deres situation, eller at søge om et eller flere af de hjælpermuligheder vejledningen her har beskrevet, kan der rettes henvendelse til familiens socialrådgiver. Dækning af merudgifter og kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Ved ansøgning om dækning af merudgifter og kompensation for tabt arbejdsfortjeneste skal der udfyldes nogle særlige ansøgningsskemaer til formålet, der kan findes på Norddjurs Kommunes hjemmeside, borger.dk eller som kan udleveres af familiens socialrådgiver. Det er vigtigt, at ansøgningsskemaerne udfyldes så korrekt og fyldestgørende som muligt for at lette sagsbehandlingen af ansøgningen familien kan med fordel vedlægge en beskrivelse af familiens situation og, hvorfor familien vurderer, at det ansøgte er nødvendigt. Når socialrådgiveren har modtaget familiens ansøgning, indhentes relevante supplerende oplysninger fra fagpersoner omkring barnet. Disse oplysninger er dels til brug for en målgruppevurdering ved første gangs henvendelser og dels til brug for den samlede vurdering af det ansøgte. Socialrådgiveren har 4 ugers behandlingstid fra henvendelsen/ansøgningen er modtaget, og til der skal ligge en skriftlig afgørelse med klagevejledning. I tilfælde af at 4 ugers fristen ikke kan overholdes vil familie få besked om dette. Aflastning, døgntilbud, kontaktperson og forløb i Familiehuset Ved ansøgning om aflastning, døgntilbud, kontaktperson og forløb i Familiehuset skal der udarbejdes en socialfaglig undersøgelse ( 50 undersøgelse) der afdækker familiens og barnets forhold, herunder ressourcer og vanskeligheder. Undersøgelsen munder ud i socialrådgiverens faglige vurdering af barnets behov for hjælp og støtte. Undersøgelsen laves i samarbejde med familien og barnet, samt udtalelser og beskrivelser fra relevante fagpersoner der har kendskab til barnet. Sagsbehandlingstiden på udarbejdelsen af en undersøgelse kan vare op til 4 måneder. Der må påregnes en yderligere sagsbehandlings tid, hvis der f.eks. efter undersøgelsens afslutning skal findes en egnet aflastningsfamilie eller et døgntilbud. 12
Klagemulighed En afgørelse vil i de fleste tilfælde ske skriftligt, ellers kan man til en hver en tid bede om at få afgørelsen på skrift. Socialrådgiveren vil altid sende en klagevejledning med sammen med afgørelsen. Ønsker familien at klage over Handicapgruppens afgørelse, skal man sende sin klage att. til den pågældende socialrådgiver, inden fire uger efter afgørelsen er modtaget. Handicapgruppen skal revurdere afgørelsen ud fra klagen og fastholdes den oprindelige afgørelse, sendes klagen + relevante bilag videre til Det Social Nævn (DSN). Er sagen af principiel karakter behandles klagen dog i Ankestyrelsen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at behandlingstiden i DSN kan forekomme meget lang, i enkelte tilfælde helt op til et år. 12. Når en handicappet ung fylder 18 år Familiens socialrådgiver i Handicapteamet vil ca. 9 måneder før den unge fylder 18 år begynde at forberede og planlægge den unges overgang til voksenlivet sammen med den unge, forældrene og evt. de fagpersoner, der er omkring barnet. Der skal blandt andet tages stilling til forsørgelsesgrundlag, boligforhold og uddannelse og, om sagen skal visiteres videre til Voksenhandicap. Familiens socialrådgiver vil give råd og vejledning om den ændrede situation, der indtræder, når den unge fylder 18 år. Der gælder nemlig andre regler, når den unge bliver 18 år, fordi den unge bliver myndig, får eget forsørgelsesgrundlag og overgår til voksenbestemmelserne i Serviceloven Det betyder, at den unge får egen sagsbehandler, og serviceydelser m.v. bliver rettet direkte mod den unge. Dette medfører, at de ydelser og tilbud familien tidligere har modtaget, ændrer sig eller helt bortfalder. Udgangspunktet for indsatserne og ydelserne vil ikke som tidligere være en kompensation for familien, men vil tage udgangspunkt i den unges situation. Ydelser som merudgifter ved forsørgelse i hjemmet og tabt arbejdsfortjeneste bortfalder for eksempel, når den unge fylder 18 år. Det er derfor vigtigt, at familierne er forberedt på, hvad disse ændringer kommer til at betyde for dem. 13. Handicaporganisationer og Videnscentre Der er meget hjælp og mange informationer at hente i de forskellige handicaporganisationer og videnscentre omkring et bestemt handicap og det at leve med et handicappet barn. I det følgende præsenteres nogle af disse. Videnscentre Handi-Info - tilbyder rådgivning og information indenfor handicapområdet, og har blandt andet et bibliotek med film, bøger, brochurer og artikler om handicap. Nærmere informationer omkring Handiinfo kan findes på Århus Kommunes hjemmeside. Borger.dk - giver et hurtigt og nemt overblik over servicelovens bestemmelser og muligheder i forbindelse med handicappedes børn mv. 13
VISO - tilbyder gratis, landsdækkende specialrådgivning til borgere, kommuner, institutioner og tilbud, når den rette ekspertise ikke findes i kommunen. Nærmere information omkring VISO kan findes på servicestyrelsens hjemmeside. Center for små handicaps (www.csh.dk) - informerer og rådgiver både borgere og fagpersoner om sjældne handicaps. Organisationen Sjældne Diagnoser (www.sjaeldnediagnoser.dk) - sammenslutning af 36 foreninger for familier med sjældne sygdomme og handicap Forældregruppen Norddjurs (www.handicap.dk/lokalt/norddjurs/kalender) - netværksgruppe for ADHD/Autisme i Norddjurs Kommune. Den uvildige konsulentbistand på handicapområdet (www.dukh.dk) - rådgivningstilbud til både borger og myndighed, der ønsker rådgivning og vejledning i forbindelse med sagsbehandling på handicapområdet. DUKH skal medvirke til at styrke retssikkerheden for mennesker med et handicap. Handicaporganisationer Nedenstående oversigt er ikke udtømmende og kan også findes på denne hjemmeside: www.handicap.dk/om-dh/medlemsorganisationerne. ADHD-foreningen The ADHD Association, Denmark Rugårdsvej 101 5000 Odense C Tlf: 7021 5055 Fax: 6313 4260 www.adhd.dk info@adhd.dk Astma-Allergi Forbundet The Danish Asthma and Allergy Association Universitetsparken 4 4000 Roskilde Tlf: 4343 5911 Fax: 4343 5433 www.astma-allergi.dk info@astma-allergi.dk Danmarks Bløderforening The Danish Haemophilia Society Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K Tlf: 3314 5505 Fax: 3314 5509 14
www.bloderforeningen.dk dbf@bloderforeningen.dk Danmarks Psoriasis Forening Danish Psoriasis Association Kløverprisvej 10 B 2650 Hvidovre Tlf: 3675 5400 Fax: 3675 1403 www.psoriasis.dk lk@psoriasis.dk Dansk Blindesamfund Danish Association of the Blind Thoravej 35 2400 København NV Tlf: 3814 8844 Fax: 3814 8800 www.dkblind.dk info@dkblind.dk Dansk Epilepsiforening Danish Epilepsy Association Kongensgade 68, 2.tv. 5000 Odense C Tlf: 6611 9091 Fax: 6611 7177 www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk Dansk Fibromyalgi-Forening Danish Fibromyalgia Association Vesterbrogade 14 1620 København V Tlf: 3323 5560 Fax: 3323 5561 www.fibromyalgi.dk dff@fibromyalgi.dk Dansk Handicap Forbund The Danish Association of the Disabled Hans Knudsens Plads 1A, 1. 2100 København Ø Tlf: 3929 3555 Fax: 3929 3948 www.dhf-net.dk dhf@dhf-net.dk 15
Dansk Landsfor. for Laryngectomerede Danish Association for Laryngectomees Strandboulevarden 49 2100 København Ø Tlf.: 3525 7424 Fax: 3526 8045 www.dlfl.dk dlfl@dlfl.dk Danske Døvblindes Fællesrepræsentation Danish Association of DeafBlind Kløverprisvej 10 B 2650 Hvidovre Tlf: 3675 2096 Fax: 3638 8585 www.fddb.dk fddb@fddb.dk Danske Døves Landsforbund Danish Deaf Association Snaregade 12, 1. 1205 København K Tlf: 3524 0910 Fax: 3524 0920 www.deaf.dk ddl@deaf.dk Diabetesforeningen Danish Diabetes Association Rytterkasernen 1 5000 Odense C Tlf: 6612 9006 Fax: 6591 4908 www.diabetes.dk df@diabetesforeningen.dk Foreningen for Stammere i DK Association for Stutterers in Denmark Kløverprisvej 10 B 2650 Hvidovre Tlf: 9667 9967 Fax: 9890 3497 www.fsd.dk fsd@fsd.dk 16
Gigtforeningen Danish Rheumatism Association Gentoftegade 118, st. 2820 Gentofte Tlf: 3977 8000 Fax: 3965 1196 www.gigtforeningen.dk info@gigtforeningen.dk HjerneSagen Danish Stroke Association Kløverprisvej 10 B 2650 Hvidovre Tlf: 3675 3088 Fax: 3675 3098 www.hjernesagen.dk admin@hjernesagen.dk Hjerneskadeforeningen Danish Brain Injury Association Brøndby Møllevej 8 2605 Brøndby Tlf: 4343 2433 Fax: 4342 2430 www.hjerneskadeforeningen.dk info@hjerneskadeforeningen.dk Høreforeningen The Danish Association of the Hard of Hearing People Kløverprisvej 10 B 2650 Hvidovre Tlf: 3675 4200 Fax: 3638 8580 www.hoereforeningen.dk mail@hoereforeningen.dk Landsf. til bekæmpelse af Cystisk Fibrose Danish Cystic Fibrosis Association Hyrdebakken 246 8800 Viborg Tlf: 8667 4422 Fax: 8667 6666 www.cff.dk info@cff.dk 17
Landsforeningen Autisme National Autistic Society of Denmark Herlev Hovedgade 199 2730 Herlev Tlf: 7025 3065 Fax: 7025 3070 www.autismeforening.dk kontor@autismeforening.dk Landsforeningen LEV National Organisation LEV Kløverprisvej 10 B 2650 Hvidovre Tlf: 3635 9696 Fax: 3635 9697 www.lev.dk lev@lev.dk Landsforeningen SIND Danish Association for Mental Health Jernbane Allé 45, 3. 2720 Vanløse Tlf: 3524 0750 Fax: 3536 1136 www.sind.dk landsforeningen@sind.dk LungePatient.dk The Lung Association "Boserup Minde" Old Gyde 74 5620 Glamsbjerg Tlf: 6472 1357 Fax: 6472 1377 www.lungepatient.dk info@lungepatient.dk Muskelsvindfonden Muscular Dystrophy Association of Denmark Kongsvang Allé 23 8000 Århus C Tlf: 8948 2222 Fax: 8948 2212 www.muskelsvindfonden.dk reception@muskelsvindfonden.dk 18
Nyreforeningen Danish Kidney Association Herlufsholmvej 37 2720 Vanløse Tlf: 4352 4252 Fax: 4371 0096 www.nyreforeningen.dk nyreforeningen@nyreforeningen.dk Ordblinde/Dysleksiforeningen i DK The Danish Dyslexia Association Kløverprisvej 10B 2650 Hvidovre Tlf: 3675 1088 Fax: 3638 8584 www.ordblind.org kontor@ordblind.org Osteoporoseforeningen International Osteoporosis Foundation Park Allé 5, 1. 8000 Århus C Tlf: 8613 9111 Fax: 8613 6447 www.osteoporose-f.dk ullaknappe@osteoporose-f.dk Parkinsonforeningen Danish Parkinson s Disease Association Nørre Voldgade 90 1358 København K Tlf: 3341 4770 Fax: 3918 2075 www.parkinson.dk dansk@parkinson.dk PTU Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Danish Society of Polio and Accident Victims Fjeldhammervej 8 2610 Rødovre Tlf: 3673 9000 Fax: 3673 9001 www.ptu.dk ptu@ptu.dk 19
Sammenslutningen af Unge Med Handicap Association of Youth with Disabilities Kløverprisvej 10 B 2650 Hvidovre Tlf: 3638 8555 Fax: 3675 1403 www.sumh.dk sumh@sumh.dk Scleroseforeningen The Danish Multiple Sclerosis Society Mosedalvej 15 2500 Valby Tlf: 3646 3646 Fax: 3646 3677 www.scleroseforeningen.dk info@scleroseforeningen.dk Spastikerforeningen Danish Society for Cerebral Palsy Flintholm Allé 8 2000 Frederiksberg Tlf: 38 88 45 75 Fax: 38 88 45 76 www.spastikerforeningen.dk spastik@spastik.dk Stomiforeningen COPA COPA Denmark - Association of Colostomy Patients Rønnedevej 10 4100 Ringsted Tlf: 5767 3525 Fax: 5767 3515 copa.dk sekretariatet@copa.dk 20