Forurenet jord og grundvand - et idékatalog



Relaterede dokumenter
Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Klimaændringer. Forurenet jord- og grundvand

Henriette Berggreen Københavns Kommune

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

grundvandskort i Kolding

Retningslinjerevision 2019 Klima

Fortsat monitering af afværgeanlæg med passiv ventilation til sikring af indeklima på én lokalitet ( )

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Disposition. Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen. Klimaforandringer. Case Eskelund. Case Horsens havnebasin/fjord.

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

-Vand i byer risikovurderinger

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

KLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan for Lemvig Kommune.

Vandplaner og vandindvinding

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Er din boliggrund forurenet?

Den vigtigste ressource

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Fremtidens natur med klimaændringer

Regnvand på taget og hvad så?

KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY

Klimatilpasning i Odense Kommune

Jord Miljøstyrelsens arbejde

Grundvandsstrategi 2016

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel

NOTAT. Miljøscreening af ny spildevandsplan for Høje-Taastrup Kommune. Kort beskrivelse af planen

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling

Vi tilpasser os klimaet. Sønderborg Kommune 2014

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Lokal Agenda 21-strategi

Transkript:

Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og menneskers sundhed. Med de nuværende forventninger om, at jordforureningerne først vil være fuldt håndteret om ca. 50 år, vil klimaændringerne delvist nå at slå igennem, inden opgaven er løst. Hvordan sikrer vi, at viden om klimaets udvikling udnyttes og implementeres ved løsning af Region Sjællands opgaver på jord- og grundvandsområdet? Dette idékatalog giver et bud på projekter, der kan gøre os klogere på spørgsmålet.

Der er brug for viden om og erfaring med, hvordan klimaændringerne påvirker jord- og grundvandsforureninger. Derfor har Region Sjælland fundet en række eksempler på, hvad man ved i dag og peget på de områder, hvor det er vigtigst at få mere viden. Vi har foreslået en række projekter til iværksættelse i de kommende år gerne ved fælles løsninger med en række samarbejdspartnere. En del af projekterne har tæt tilknytning til Region Sjællands arbejde med jordog grundvandsforurening. Andre hører også i et vist omfang inden for andre myndigheders ressortområder. Finansieringen vil blive afklaret i forbindelse med udvælgelsen og iværksættelsen af hvert enkelt projekt og kan bl.a. inddrage regionens OPI-midler (Offentlig Privat Innovation) til jordforureningsområdet eller ekstern finansiering. De foreslåede projekter er kort beskrevet i denne pjece, som vi håber kan tjene til inspiration. En mere udtømmende gennemgang er givet i notatet:»klimaændringer. Forurenet jord og grundvand. Notat, Miljø og Ressourcer, Region Sjælland 2014«, som kan downloades fra regionens hjemmeside www.regionsjaelland.dk. Du kan også læse mere om klimaindsatsen i Region Sjælland i den regionale klimastrategi, som vedtages i løbet af 2014 af Regionsrådet og KKR Sjælland. 2

Forslag til projekter: Forurening af jord og grundvand Både i det åbne land og i byerne giver den øgede nedbør og de mere intensive vejrhændelser ændrede forhold for udvaskning af forureningskomponenter i jorden. De erfaringer, der foreligger på nuværende tidspunkt, giver ikke et entydigt billede af, om risikoen generelt er uforandret eller forværres af klimaændringerne. Indtrykket er mere, at det er ret uforudsigeligt, hvilken indflydelse klimaændringerne får for den enkelte forurenede lokalitet. Derfor er der et stort behov for at øge vores viden. Vurdering og sammenstilling af data i Danmark om klimaændringernes påvirkning af jordforureninger. Der bør udarbejdes en større udredningsrapport, som eventuelt også trækker på udenlandske erfaringer. Udvikling af metoder til at vurdere betydningen af klimaændringerne for risikovurderingerne overfor jord- og grundvandsforureninger både i forhold til grundvandet, arealanvendelsen og overfladevand. Bør data i den meste gængse model for risikovurdering (JAGG) ændres, eller er der behov for helt nye modeller? Udredning af jordforureningernes betydning for nedsivning af regnvand. Udredningen skal omfatte»best practice«for håndtering og nedsivning af vand. Opgaven kunne omfatte udpegning af et testområde, hvor en kommunes planer om LAR-løsninger bliver koblet med de data om jordforurening, Region Sjælland er i besiddelse af. Foto: Colourbox Holbæk. 3

Grundvandet stiger nogle steder Den stigende nedbør vil medføre ændrede strømningsmønstre for grundvandet. Nogle steder i Region Sjælland vil dette medføre højere grundvandsstand, andre steder vil den større mængde nedbør primært strømme af til vandløb, søer og havet. På baggrund af regionens litteraturgennemgang er det vores vurdering, at de eksisterende modeller for grundvandets strømning er for grove til at forudsige hvad der sker for den enkelte forurenede lokalitet. Det er vigtigt at vide hvad vej vandet løber, når vi skal vurdere risikoen og rense op på en lokalitet. Forslag til projekter: Opstilling af lokale grundvands-/havstigningsmodeller for at forudsige den mest sandsynlige udvikling for det pågældende område. Udarbejdelse af kort over stigningen i grundvandsstanden som følge af klimaændringerne. Kortet kombineres med oplysninger om bl.a. kortlagte arealer, afværgeanlæg og indvindingsboringer. Samarbejde om klimatilpasning og deling af grundvandsdata med kommunerne i Region Sjælland. Kommunerne skal gennemføre aktiviteter, som beskrevet i deres klimatilpasningsplaner, f.eks. udpegning af lokale områder med risiko for oversvømmelser, lokal regnafledning mm. Dette kan få direkte betydning for regionens arbejde med håndtering af jord- og grundvandsforureninger. Afklaring af, hvorvidt der er behov for ændringer i regionens indsats overfor jordforureninger som følge af klimabetingede ændringer i grundvandsstand, strømningsmønster og vandkvalitet. Skabelse af overblik over lokaliteter med påvist fri fase-forurening med henblik på at foretage en særlig vurdering og sikring mod forureningsspredning ved stigende grundvandsspejl. 4

Region Sjælland har en lang kystlinje, der er befolket af indbyggere i mange havnebyer. Med de nuværende prognoser vil en lang række havnebyer blive berørt af hyppigere oversvømmelser på grund af stigninger i havspejlet og hyppigere stormflodshændelser. Desuden vil kystnære grundvandsindvindinger være mere udsat for saltvandspåvirkning afhængig af grundvandsdannelsen i det pågældende område. Foto: Berlingske Tidende, http://www.b.dk./vejret 6.12.13 Oversvømmelser langs kysterne Roskilde Havn. Forslag til projekter: Vurdering af behov for ændret indsats overfor kortlagte arealer og eksisterende afværgeanlæg i de risikoområder, som Staten har udpeget ved Køge Bugt, Korsør og Nakskov. Andre eksempler på områder, der er i risiko for oversvømmelser fra havet, er bl.a. Kalundborg, Gedser, Nykøbing Sj., Præstø, Reersø og Ulfshale. Vurdering af samspillet mellem stigende grundvandsstand og havspejlsstigninger i forhold til udvaskning fra kystnære punktkilder. Udvaskning fra punktkilder i kystområder vil blive påvirket både af ændret afstrømning fra baglandet og fra det stigende havspejl. For at vurdere størrelsen af forureningsfluxen fra disse kystnære kilder bør der opstilles en standardmodel, der kan håndtere de ændrede udvaskningsforhold. 5

Internationale perspektiver Mange europæiske lande kæmper med de samme forureningsmæssige problemer, der stammer fra industrisamfundet og en lemfældig omgang med kemiske stoffer. Klimaændringerne gør samarbejdsprojekter med europæiske lande med højere temperaturer interessante set i lyset af de fremtidige danske vejrforhold. EU har en række programmer, der understøtter denne type projekter. Senest er et udkast til et dansk-tysk Interreg-program for perioden 2014-2020 sendt i høring. Programmet omfatter i alt 675 mio. kr. og dækker bl.a. styrkelse af teknologisk udvikling, beskyttelse af miljøet, og sikring af en effektiv offentlig forvaltning. Desuden forventes Life-programmet, der har fokus på natur, miljø og klimatilpasning, at blive endelig vedtaget i 2014. Forslag til projekter: Skabelse af overblik over»best practice«omkring klimarelaterede indvirkninger på undersøgelser og oprensninger af jordforurening i Danmark og i udlandet. Kontakt til netværk med udenlandske aktører, der løser tilsvarende jordforureningsopgaver som Region Sjælland. For at udnytte mulighederne for anvendelse af»best practice«fra lande med et varmere klima end Danmark, er det vigtigt at opdyrke kontakter til videnscentre og myndigheder i Europa. Deltagelse i klimaprojekter med ekstern finansiering fra fonde eller EU-programmer, der tager sigte på en bedre eller mere effektiv løsning af Region Sjællands opgaver på jordforureningsområdet. 6

Foto: Region Sjælland Generator til fremstilling af el fra afbrænding af lossepladsgas. Hvordan kan regionen forebygge klimaforandringer? Udnyttelse af lossepladsgas (som primært består af metangas) til el-produktion fra et større antal af regionens lossepladser, inkl. jorddepoter fra tidligere sukkerfabrikker, kan bidrage til forebyggelse af klimaforandringer. Baggrunden herfor er, at afbrænding af gassen medfører et mindre udslip af drivhusgasser i forhold til direkte metanfrigivelse fra lossepladserne, eftersom metan er en mere potent drivhusgas end den kuldioxid, der frigives i forbindelse med forbrændingsprocessen. 7

Klimaændringer Klimaet forandrer sig som følge af årtiers massive menneskeskabte udledninger af drivhusgasser. Temperaturen stiger og mere ekstreme vejrforhold vil optræde hyppigere end hidtil. I Danmark vil vand blive en særlig udfordring. Hverdagsvejret vil ændre sig, og der kommer mere nedbør i form af flere kraftige og intensive regnskyl. Samtidig vil der optræde flere stormflodshændelser i takt med at havene stiger. Byer og kloakker er ikke gearet til at håndtere de øgede vandmænger, og af samme årsag forventes oversvømmelser langs vandløb og søer samt ikke mindst ved udsatte kyststrækninger. Måske bliver det nødvendigt at flytte drikkevandsboringer pga. risikoen for oversvømmelser, måske vil forurenede grunde langs kyster og vandløb blive udsat for oversvømmelser, - dette bør fremover indgå i regionens planlægning af indsatsen overfor jordforureninger. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Region Sjælland Miljø og Ressourcer Alléen 15 4180 Sorø mail: naturmiljo@regionsjaelland.dk Cand. techn. soc. Stella Agger tlf. 57 87 58 47 Cand. scient Mikkel Østergaard tlf. 57 87 58 29 Cand. agro Tommy B. Nielsen tlf. 57 87 58 19 Region Sjælland 2014 ISBN-nr. 978-87-92026-69-9 Fotos: Colourbox - Kommunikation 01439-05.14