Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034 og NST-122-430-00063
Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Lokalplan for etablering af solvarmeanlæg ved Kværndrup Fjernvarme Faaborg-Midtfyn Kommune vil lave lokalplanlægning for et solvarmeanlæg ved Kværndrup Fjernvarme. Området ligger i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og i indvindingsoplandet til Kværndrup Vandværk. Nærmeste enkeltindvindingsanlæg ligger 5-600 m mod vest. Da solvarmeanlæg jf. statens udmelding om vandplanernes retningslinje 40 og 41 kan være grundvandstruende virksomhed, forudsætter placeringen i OSD eller indvindingsopland en konkret vurdering og en supplerende redegørelse. Hovedreglen er, at områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til vandværker så vidt muligt friholdes for byudvikling, herunder også placering af større solvarmeanlæg. Det er dog muligt at placere solvarmeanlæg inden for OSD og i indvindingsoplande, hvis der ikke er alternative beliggenheder udenfor disse områder, og forudsat at der er vægtige planlægningsmæssige hensyn. Områder med særlige drikkevandsinteresser Anlægget ønskes placeret i område med særlige drikkevandsinteresser. Solvarmeanlægget skal indgå i fjernvarmeforsyningen i Kværndrup og skal derfor placeres tæt på fjernvarmeanlægget. Placeres solvarmeanlægget andre steder i nærheden af byen Kværndrup, vil det komme til at ligge længere inde i OSD end denne placering i kanten af OSD. En placering uden for OSD mod vest vil være uhensigtsmæssig i teknisk henseende og derudover stride mod hensynet til at undgå byspredning og friholde det åbne land for større tekniske anlæg. Ressource og vandkvalitet i områder med særlige drikkevandsintereser Områder med særlige drikkevandsinteresser udgør omkring 75 % af Faaborg-Midtfyn Kommunes areal, se kort 1. Der er 26 vandværker i kommunen. Heraf ligger de 21 inden for OSD, mens fem ligger i områder med drikkevandsinteresser. Vandværkerne ligger spredt over det meste af kommunen og indvinder fra ca 70 indvindingsboringer, der er spredt tilsvarende. Vandværkerne indvinder årligt ca. 4 mill. m 3 ud af de tilladte 5,5 mill m 3, og den samlede ressource inden for OSD skønnes at være i størrelsesordenen 15-20 mill m 3. Befolkningstallet i kommunen falder svagt, og vi forventer ikke, at der bliver væsentligt øget behov for drikkevand. Side 2
Kort 1: Områder med særlige drikkevandsområder (OSD, skraveret) og indvindingsoplande (blå, fuldt optrukne). Placeringen af solvarmeanlægget er markeret med rød plet. Ud over vandværkerne indvinder omkring 500 enkeltejendomme og omkring 100 erhvervsvirksomheder grundvand til vandforsyning og vanding. Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder for at beholde og sikre den decentrale indvinding og den decentrale vandforsyningsstruktur. Grundvandet er generelt af god kvalitet, og der er generelt få problemer med forurening. Nogle få indvindingsboringer har nitratindhold over 5 mg/l. Der er fund af pesticider (hovedsageligt BAM), men heller ikke pesticider eller miljøfremmede stoffer i øvrigt udgør et større problem. Statens kortlægning af grundvandets mængde og beskyttelse Det udpegede område ligger i Naturstyrelsens kortlægningsområde Sydøstfyn. Området er kortlagt til trin 2, og der skal ikke gennemføres yderligere undersøgelser i det konkrete område. Der udestår således afgrænsning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), udpegning af indsatsområder (IO), samt revision af indvindingsoplande og områder med Side 3
særlige drikkevandsinteresser (OSD) inden kortlægningen kan afrapporteres. Vi vurderer at det konkrete område kan betragtes som kortlagt. Naturstyrelsen afslutter afrapporteringen af området i foråret 2015. Naturstyrelsens geologiske model for området viser lerlag over 30 meters tykkelse over grundvandsmagasinet KS2 i lokalplanområdet, se kort 2. Kort 2. Akkumuleret lertykkelse. Fra Orbicons præsentation Grundvandskortlægning Sydøstfyn Teknisk Følgegruppemøde 19. november 2014. Placering markeret med rød ring. Kort 2 viser at grundvandsmagasinet KS2 i området er beskyttet af mere end 30 meter ler, som ikke er påvirket fra overfladen. Den akkumulerede lertykkelse er hentet fra en præsentation af resultaterne af statens kortlægning i kortlægningsområdet Sydøstfyn. Området var ikke udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde i Fyns Amts regionplan. Der var kun udpeget få områder med nitratfølsomme indvindingsområde i nærheden, det nærmeste i forhold til lokalplanområdet ligger 3-400 meter øst for området. Men da afrapporteringen af området ikke er endeligt afrapporteret, skal kommunen i princippet vurdere arealet som om det er nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Kværndrup Vandværk Placeringen Indvindingsoplandet til Kværndrup Vandværk ligger i område med særlige drikkevandsinteresser, se kort 1. Grundvandsstrømmen er mod vest og til dels mod vest-syd-vest, se kort 3. Nedstrøms vandværket er grundvandets potentiale næsten fladt, hvilket betyder, at strømningshastigheden er lav. Omkring 2,5 km mod vest går områder med særlige drikkevandsinteresser over i områder med drikkevandsinteresse. Der ligger ingen vandværker i dette område nedstrøms Kværndrup Vandværk. Hundstrup og Ulbølle vandværker ligger i Svendborg Kommune henholdsvis ni og 12 kilometer mod syd-vest, og grundvandspotentialerne antyder, at en mindre del af Side 4
grundvandsstrømmen fra området ved Kværndrup kan strømme mod disse vandværker. Kort 3. Kortet viser områderne med særlige drikkevandsinteresser samt grundvandspotentialer (lyseblå streger) i Faaborg-Midtfyn Kommune. Placeringen af solvarmeanlægget er markeret med rød plet. En eventuel forurening fra solvarmeanlægget vil ikke have indflydelse på muligheden for at indvinde rent grundvand i andre dele af OSD på Fyn. Indvindingen Kværndrup Vandværk indvinder omkring 200.000 m 3 årligt. Kværndrup Vandværk har en effektiv nødforbindelse til Ryslinge og Gislev vandværker og Kværndrup kan forsynes helt og fuldstændigt fra de to andre vandværker, uden at disse overskrider deres indvindingstilladelser. Vandværket har seks boringer. Boringerne DGU nr. 155.163, 155.237 og 155.978 ligger ca. 400 m øst for området i terrænkote ca. 75 m. Indvindingen sker fra sandlag filtersat i intervallet kote 43 m 24 m. Selv om boringerne ligger forholdsvis tæt ved hinanden, viser borerapporterne noget varierende jordlag. Grundvandspotentialet er omkring kote 63 m. Boringerne ligger i bymæssig bebyggelse, hvilket betyder risiko for tilstedeværelse af byrelaterede punktkilder. Boring DGU nr. 155.190 ligger ca. 1,3 km nord for området i udkanten af et industrikvarter i terrænkote ca. 75 m. Indvindingen sker fra et sandlag filtersat i kote 52 m 45 m. Det filtersatte sandlag er overlejret af tynde lerlag og må betegnes som dårligt beskyttet. Grundvandspotentialet er i kote 66 m. Denne boring anvendes kun i meget begrænset omfang. Side 5
Boring DGU nr. 155.193 ligger ved Bøjdenvejen ca 50 m fra området og boring DGU 155.192 ligger på marken ca. 100 m øst for området. Begge i terrænkote ca. 76 m. Indvindingen sker fra et sandlag i kote 49 til 40 m. Grundvandspotentialet er omkring kote ca. 69 m. De nuværende indvindingsmuligheder er samlet set vanskelige. Vandkvaliteten I to af boringerne er arsenindholdet forhøjet, og i tre andre boringer er der et meget højt arsenindhold. I boring DGU nr. 155.163 er arsenindholdet meget lavt, men nitratindholdet er forhøjet, ligesom indholdet af BAM (2,6-dichlorbenzamid) er over grænseværdien for rentvand. Der er tidligere foretaget afværgepumpning fra denne boring med direkte udledning til vandløb. I boring DGU nr. 155.190, som kun anvendes meget lidt, er der konstateret indhold af BAM. Rentvandsanalyser viser, at kvalitetskravene til drikkevand er overholdt. Men der er et mindre indhold af BAM. Bestemmelser i Faaborg-Midtfyn Kommunes Vandforsyningsplan Kværndrup Vandværk er ikke af afgørende betydning for den fremtidige vandforsyning. Kværndrup Vandværk kan ikke, uden tillæg til vandforsyningsplanen, udvide sit forsyningsområde eller levere vand til andre vandværker, hvis det ikke er til akut nødforsyningsformål. Kværndrup Vandværk bliver omfattet af indsatsplanen for Sydøstfyn. I samarbejde med vandværket vil kommunen undersøge muligheden for en egnet alternativ kildeplads med bedre råvandskvalitet. Risikovurdering i forhold til hydrogeologiske forhold Fysiske forhold Jordartskortet i kort 4 viser, at jordarten i området er overvejende moræneler, dog mere sandet mod nord hvor terrænet er højere. Kværndrup Vandværk indvinder fra mellemste, kvartære sandmagasin (KS2), som ifølge Orbicon, der laver kortlægningen for Naturstyrelsen, er dækket af over 30 m ler i området, hvor solvarmeanlægget skal anlægges, se kort 2. En af vandværkets bynære boringer er påvirket af nitrat og BAM. Vandværkets boringer ved lokalplanområdet er ikke påvirkede af hverken nitrat eller BAM. Side 6
Kort 4. Jordarten i området. Fra GEUS's jordartskort. Hovedparten af arealet anvendes i øjeblikket som landbrugsjord. Hydrologiske forhold Lokalplanarealet ligger mellem Bøjdenvejen mod nord og Hågerup Å mod syd vest for Kværndrup. Hågerup Å løber mod vest og munder ud i Odense Å et par kilometer nord for dennes start i Arreskov Sø. Lokalplanarealet ligger i kote 75-80 og afvandes til Hågerup Å. Landskabet stiger mod nord og øst til kote 85 til 90 inden for to kilometer. Umiddelbart syd for Hågerup Å ligger Kværndrup Renseanlæg, der ejes og drives af FFV Spildevand A/S. Naturstyrelsen vurderer, at grundvandsmagasinet KS2, er overlejret af over 30 meter ler i lokalplanområdet. Jordartskortet viser moræneler og mere sandet mod nord, hvor terrænet ligger højere. Kommunen vurderer, at der ikke er indikationer på, at grundvandet i området er særligt sårbart. Grundvandsdannelsen i området er ikke kendt præcist, men med et lerdække på mere end 30 meter tykkelse over grundvandsmagasinet og et terræn, der skråner mod åen, forventer vi, at en stor del af overskydende vand fra lokalplanarealet løbe i åen. Det samme vil være forholdet for en eventuel forurening med mobile stoffer. Vurdering af forureningsrisiko Der er som beskrevet ikke indikationer på, at grundvandet i lokalplanområdet er særligt sårbart. Lerlagene over magasinet er ikke iltede og vandkvaliteten i boringerne nærmest lokalplanområdet er ikke påvirket af aktiviteter på overfladen. Solvarmeanlæg medfører en minimal risiko for forurening. Sammenholdt med, at en stor del af en eventuel forurening vil blive bremset af lerlag, inden den kan nå grundvandsmagasinerne, og med kravene til hurtig og effektiv fjernelse af eventuelt tabt væske, vurderes risikoen for forurening af grundvandet i området at være begrænset. Side 7
Endelig ophører risikoen for forurening fra den landbrugsdrift, der er på arealet nu. Ressourceforhold Et solvarmeanlæg kræver ikke, at arealet som sådan befæstes. Derfor vil projektet ikke medføre nævneværdig ændring i grundvandsdannelsen i området. En eventuel forurening fra solvarmeanlægget vil ikke hindre, at der kan produceres tilstrækkeligt drikkevand af god kvalitet fra indvindinger i OSD i Faaborg-Midtfyn Kommune eller i andre kommuner i området. Tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven I den kommende tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven vil kommunen stille krav om: at solvarmeanlægget designes efter principperne for bedst tilgængelig teknologi afstand på 50 meter til vandværksboringer jævnlige trykprøvninger med rent vand automatisk stop ved skade på anlægget at en skade på anlægget højest kan medføre tab af væske fra en sektion at tabt væske straks fjernes sikker opbevaring af olie og kemikalier lav befæstelse kontrolleret afledning af vand fra p-pladser, trafikerede arealer samt arealer, hvor der opbevares olie og kemikalier at regn-, spildevandsledninger designes efter bedst tilgængelig teknologi. De sidste to punkter indgår i listen her, fordi kommunen skal vurdere projektet ud fra en worst-case situation om, at arealet er nitratfølsomt. Konklusion på risikovurderingen Solvarmeanlægget vil ikke påvirke grundvansdannelsen i nævneværdig grad, da arealet ikke befæstes. Det vurderes, at grundvandet i området er overlejret af mere end 30 m moræneler. Vi vurderer, at der ikke dannes væsentlige mængder grundvand til Kværndrup Vandværk på det pågældende sted, og der er ikke andre vandværker i området. Den tilgængelige ressource i områder med særlige drikkevandsinteresser i kommunen er væsentligt større end den tilladte indvinding. Derfor vil en eventuel reduceret ressource ikke have væsentlig betydning for mulighederne for at skaffe tilstrækkeligt grundvand til vandforsyningen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Solvarmeanlægget vil heller ikke påvirke andre kommuners muligheder. Side 8
Kværndrup Vandværk har ikke afgørende betydning for forsyningssikkerheden i hverken Faaborg-Midtfyn Kommune eller i nabokommunerne. I den kommende tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven vil kommunen kræve, at solvarmeanlægget opfylder høje standarder for design og drift, så risikoen for forurening fra driften af anlægget minimeres. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderes derfor, at det foreslåede projekt med de supplerende krav, kommunen vil stille i den nødvendige miljøtilladelse, samlet set kan etableres uden væsentlig risiko for grundvandsressourcen. Side 9