Undersøgelse af afdampning fra forureningsfanen fra Grindstedværket

Undersøgelse af afdampning fra forureningsfanen fra Grindstedværket Marts 2011

COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Region Syddanmark Undersøgelse af afdampning fra forureningsfanen fra Grindstedværket Forureningsundersøgelse Marts 2011 Dokumentnr 01 Version 04 Udgivelsesdato 2 marts 2011 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt KIRU TBJ KIRU

1 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 3 2 Indledning 5 21 Baggrund 5 22 Undersøgelsens formål 6 3 Udførte undersøgelser 7 31 Første runde, indledende screening 7 32 Anden runde, undersøgelse for specifikke stoffer 9 33 Tredje runde, supplerende afgrænsning mod øst 10 34 Fjerde runde, supplerende afgrænsning mod øst og nord 11 4 Resultater 12 41 Geologi og hydrogeologi 12 42 Konceptuel model 13 43 Poreluftundersøgelse 15 44 Undersøgelse af grundvand 19 45 Diskussion 23 5 Risikovurdering 24 6 Konklusion og anbefalinger 26 7 Referenceliste 27

2 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Analyseprogram for poreluft og grundvand Bilag 3 Borejournaler Bilag 4 Dokumentation vedr vandprøvetagning Bilag 5 Analyseresultater, poreluft Bilag 6 Udbredelse af forureningskomponenter i poreluften Bilag 7 Analyseresultater, grundvand Bilag 8 Klimadata Bilag 9 Udbredelse af forureningskomponenter i grundvand Bilag 10 Data fra indmåling med GPS

3 Udført undersøgelse 1 Sammenfatning Med det formål at vurdere, om afdampningen fra forureningsfanen fra Grindstedværket udgør en risiko for indeklimaet i boligerne i Grindsted by, er der gennemført hhv poreluft- og grundvandsundersøgelser på en strækning på ca 850 m lige nedstrøms fabriksgrunden (transekt 1) og en strækning på ca 2000 m tæt på Grindsted Å og Engsøen (transekt 2) I alt er der foretaget poreluftmålinger i 272 punkter, heraf 84 i transekt 1 og 188 i transekt 2 Herudover er der etableret 16 boringer, 4 i transekt 1 og 12 i transekt 2 Herfra, samt fra den eksisterende boring GPIX er der udtaget grundvandsprøver til analyse for en lang række specifikke stoffer relateret til Grindstedværket Risiko Ud fra undersøgelsen vurderes det, at afdampning fra forureningsfanen fra Grindstedværket med stor sandsynlighed ikke udgør nogen risiko for indeklimaet i hele området mellem fabriksgrunden og transekt 2 Tæt på åen, i transekt 2 er der derimod målt koncentrationer af PCE og TCE i poreluften, som er hhv knap 100 gange og 340 gange afdampningskriteriet 1 ved boligen ved pkt PL2-221 Sammenholdes dette med de målte grundvandskoncentrationer, kan det ikke udelukkes, at der kan være et indeklimaproblem i dette hus De høje koncentrationer er dog ikke genfundet ved målerunden i november 2010 Anbefalinger Det anbefales, at målingen ved punkt PL2-221 gentages med henblik på at vurdere udbredelsen og koncentrationsniveauet af chlorerede opløsningsmidler nærmere, således at det kan afgøres, om der kan være en risiko for indeklimaet i huset ved dette punkt Det anbefales endvidere at overvåge forureningsindholdet i udvalgte boringer ved rensningsanlægget og ved B2-221 på forskellige tider af året, feks forår, sommer og vinter Herved kan det vurderes, om der forekommer væsentlige sæsonvariationer, som giver anledning til, at forureningsrisikoen bør revurderes 1 Afdampningskriteriet er et mål for hvilke koncentrationer, der må være i indeklimaet i en bolig I poreluften kan der således tillades betydeligt højere koncentrationer end afdampningskriteriet, idet der sker en naturlig tilbageholdelse af forurening i jordlag og bygningskonstruktioner /5/

4 Endelig anbefales det, at der gennemføres 1-2 synkronpejlinger af alle eksisterende boringer i området, således at der kan optegnes et potentialekort og grundvandets strømningsretning kan vurderes på ny En sådan synkronpejlerunde blev sidst udført i 2004 Gennemførelse af flere synkronpejlinger vil give et bedre overblik over årstidsvariationerne i grundvandsspejlet og dermed afgøre, om de opnåede resultater er repræsentative

5 2 Indledning Region Syddanmark har bedt COWI/Rambøll om at udføre en undersøgelse af afdampning fra forureningsfanen fra Grindstedværket Den aktuelle opgave omfatter gennemførelse af en forureningsundersøgelse i to områder, hhv lige nedstrøms Grinstedværket (fabriksgrunden) og tæt på Grindsted Å/ Engsøen Områderne er udpeget af Region Syddanmark /1/ på baggrund af tidligere undersøgelser i området /2, 4/ samt en udført modellering af forureningsfanen fra Grindstedværket /3/ Et oversigtskort for området findes i bilag 1 21 Baggrund Der har siden 1914 været produktion på det område i Grindsted, som i dag benævnes "fabriksgrunden" I begyndelsen blev området ejet af Dansk Svovlsyre- & Superfosfatfabrik, men deres fabrik måtte efter nogen tid stoppe og træde i likvidation I/S Grindstedværket blev grundlagt i 1924 af cand polyt Chr Lundsgaard Værket producerede primært organiske kemikalier I 1939 blev værket overtaget af Dansk Handels- og Industri-Compagni (A/S Danisco) I 1980 skiftede I/S Grindstedværket navn til De Danske Sukkerfabrikker (Danish Sugar) og De Danske Spritfabrikker under navnet A/S Danisco I 1995 ændredes navnet til Danisco Ingredients, i 1999 til Danisco Cultor og i 2001 til Danisco Der er på fabriksgrunden siden 1924 produceret medicinalvarer og hjælpestoffer til næringsmiddelindustrien, og der foregår i dag stadig produktion på fabrikken På fabriksgrunden er der i alt 221 nedgravede tidligere og nuværende tanke med et samlet volumen på 4155 m 3 (1991) /1/ Fabriksgrunden dækker et areal på ca 306000 m 2 Der har gennem tiden været anvendt enorme mængder kemikalier på Grindstedværket, og produktionen har medført forurening af fabriksgrunden Desuden har deponering af affald fra produktionen medført omfattende forurening af bla banegravsdepotet, afløbsgrøften, Grindsted Kommunes gamle losseplads og Kærgård Plantage Der er tale om usædvanligt store mængder af forurening, som potentielt bla kan transporteres med grundvandet eller afdampe til terræn

6 22 Undersøgelsens formål Formålet med undersøgelsen er at få afklaret, om den grundvandsbårne forurening fra fabriksgrunden kan udgøre en trussel mod indeklimaet i boliger i Grindsted By

7 3 Udførte undersøgelser Med henblik på at vurdere risikoen for afdampning af flygtige stoffer fra forureningsfanen fra Grindstedværket til boliger i området er der udført en poreluftundersøgelse Poreluftundersøgelsen er suppleret med etablering af enkelte boringer med filtersætning i det terrænnære grundvand Undersøgelsen er gennemført i 4 runder Første runde, indledende screening i to transekter Anden runde, undersøgelse for specifikke stoffer i de to transekter Tredje runde, supplerende afgrænsning mod øst i transekt 2 Fjerde runde, supplerende afgrænsning mod øst og nord i transekt 2 De enkelte runder er opsummeret i tabel 31 og nærmere beskrevet nedenfor i afsnit 31 34 Sikkerhed og sundhed Med udgangspunkt i den viden om forureningssammensætning der forelå inden projektets opstart, blev der udarbejdet en plan for sikkerhed og sundhed (PSS) ved feltarbejdet PSS skal sikre, at kontakt med giftige stoffer ved prøvetagning og entreprenørarbejde undgås og indeholder en beskrivelse af: - forureningssituation (forventet) - forureningssammensætning og fokusstoffer i forhold til sikkerhed og sundhed - nødvendige værnemidler ift afdampning og kontakt med jord og grundvand - procedure ved feltarbejde (vedr gennemgang af PSS) Ledningsplaner Inden opstart af poreluftundersøgelsen blev der indhentet alle relevante ledningsplaner for områderne omkring de to undersøgelsestransekter, "transekt 1" og "transekt 2" I forbindelse med tredje og fjerde runde blev der indhentet supplerende ledningsplaner Alle prøvetagningspunkter blev afsat på offentlige arealer, men tæt på boliger Etablering af undersøgelsestransekter 31 Første runde, indledende screening På baggrund af tidligere undersøgelser i området /2, 4/ samt en udført modellering af forureningsfanen fra Grindstedværket /3/ har Region Syddanmark udpeget to områder, hvor forureningskoncentrationen i det terrænnære grundvand

8 formodes at være højest /1/ Indledningsvist blev der etableret to undersøgelsestransekter, ét i hvert af disse to områder Transekt 1 blev placeret lige nedstrøms fabriksgrunden og transekt 2 blev placeret langs Grindsted Å/ Engsøen, se bilag 1 Umiddelbart nedstrøms for fabriksgrunden har den simulerede forureningsfane en bredde på ca 850 m, mens bredden ved Grindsted Å/Engsøen er ca 1250 m /3/ Det blev dog inden opstart besluttet, at transekt 2 skulle forlænges med ca 100 m forbi den eksisterende boring GPIX, hvor der i vandprøver tidligere er konstateret kraftig forurening stammende fra Grindstedværket /2/ I transekt 1 blev der etableret i alt 84 punkter, som blev placeret med 10 meters afstand, mens de 125 punkter i transekt 2 blev placeret med enten 10 eller 15 meters afstand, se tabel 31 samt oversigtskort i bilag 1 Placeringen af transekt 2 gav en del problemer, idet grundvandet på delstrækninger af transekt 2 stod så terrænnært, at det ikke var muligt at udtage poreluftprøver i de først nedbankede poreluftspyd Herudover umuliggjorde bevoksningen i enkelte områder prøvetagningen Efter aftale med Region Syddanmark blev dele af transekt 2 derfor rykket lidt mod nord Af bilag 1 fremgår den endelige placering af prøvetagningspunkter for transekt 1 og transekt 2 Poreluftscreening Poreluftprøverne blev udtaget efter nedbankning af poreluftspyd til en dybde af ca 1,5 m ut, således at falsk luft fra terræn ikke udgjorde et problem Hvor vandspejlet stod højere, blev poreluftprøverne udtaget i maksimal mulig dybde I alt 209 prøver blev udtaget og målt i felten med Region Syddanmarks ppb- RAE Denne måler er følsom overfor flygtige organiske komponenter (VOC' s) og den integrerede PID detektor har en følsomhed ned til 1 ppb Dette er en væsentlig mere følsom detektor end gængse PID-målere, som har en følsomhed i ppm niveau For derfor at undgå forstyrrende kontaminering mellem punkter, blev der anvendt nye rør ved hver måling Indhold af methan, kuldioxid og ilt blev ligeledes målt samtidig med at modtryk og forpumpningstid blev noteret GC/MS screening Analyser for udvalgte indikatorparametre, herunder chlorerede opløsningsmidler og BTEX blev udført systematisk på hver fjerde prøve samt på enkelte ekstra prøver med høj PID I alt 58 stk (22 stk i transekt 1 og 36 stk i transekt 2) blev analyseret på felt GC af firmaet Probingdk efter følgende metode: Poreluften oppumpes kontinuert fra poreluftsspyddet, og der måles og registreres PID, CO 2, CH 4 og modtryk Når et stabilt niveau er opnået, udtages en poreluftprøve i en gastæt sprøjte direkte fra spyddet Prøven injiceres i en GC/MS af typen Hapsite, hvor poreluftprøven screenes for flygtige stoffer med molmasser i intervallet 45-300 g/mol Med GC/MS'en er det muligt at identificere ukendte komponenter via en NIST-database (The National Institute of Standards and Technology) NIST-databasen indeholder oplysninger om ca 170000 flygtige komponenter med molvægte i intervallet 45-300 g/mol Ved GC/MS kørslen anvendes endvidere en række standarder, og ved poreluftscreeningen bliver poreluften fra hvert målepunkt kvalitativt og kvantitativt bestemt for indholdet af 10 gængse chlorerede stoffer og BTEX For øvrige stof-

9 fer i intervallet 45-300 g/mol gives en kvalitativ bestemmelse, hvilket betyder at der vha MS-biblioteket gives et bud på stoffernes identitet Tabel 31 Oversigt over udførte poreluft- og grundvandsanalyser Runde Tidspunkt Transekt Poreluftscreening med PID måler Poreluft GC-MS screening med mobilt laboratorium Akkrediterede analyser på kulrør Grundvand Akkrediterede analyser 1 6-8 juli 1 84 22 - - 2 125 36 - - 2 27-29 juli 1 - - 4 4 2 - - 6 6+1 3 20 1 - - - - september 2 22-22 3 4 4-5 1 - - - - november 2 39+2 39+2-3 sum 272 99 32 17 -: ingen måling Poreluft 32 Anden runde, undersøgelse for specifikke stoffer Ud fra resultaterne af den indledende screening blev der udvalgt hhv 4 punkter fra transekt 1 (pkt PL1-9, PL1-33, PL1-48 og PL1-65) og 6 punkter fra transekt 2 (pkt PL2-38, PL2-62, PL2-93, PL2-96, PL2-101 og PL2-106) til analyse for specifikke stoffer Punkterne blev udvalgt dels ud fra resultaterne af de gennemførte GC-MS analyser (punkter med højeste påvisninger af forureningskomponenter) og dels ud fra, at der skulle være en forholdsvis ligelig fordeling mellem punkterne over hele stækningen, se tabel 31 samt placering af punkter i bilag 1 Prøverne blev udtaget på kulrør og analyseret af Højvang Miljølaboratorium Analyseprogrammet blev aftalt i samarbejde med Region Syddanmark ud fra de anbefalinger, der var fremkommet i den tidligere udførte redegørelse over anvendte kemikalier på Grindstedværket /6/ samt vurdering til begrænsning af stoffer /7/ Analyseprogrammet omfattede således de komponenter, som tidligere var vurderet at kunne forekomme i poreluften (ud fra fysisk kemiske parametre, anvendelsesmængder mm) Analyseprogrammet fremgår af bilag 2 Etablering af boringer I de punkter, som blev udvalgt til analyse for specifikke stoffer, blev der ligeledes etableret korte boringer til dybder af 1,3-4,5 m ut til vandprøvetagning I transekt 1 blev der således etableret boringerne B1-9, B1-33, B1-48 og B1-65 I transekt 2 blev boringerne B2-38, B2-62, B2-93, B2-96, B2-101 og B2-106 etableret Placering af boringer fremgår af bilag 1 Alle boringer, på nær boring B2-116 blev udført som forede 6" boringer og filtersat med Ø 63 mm filtre fra toppen af grundvandsspejlet og 1 m ned Boring B2-116 blev udført med 3" håndbor og filtersat med Ø 63 mm filter Der blev

10 anvendt håndbor, da boreriggen ellers skulle have kørt gennem en privat have for at komme til positionen tæt på åen Filtersætning fremgår af tabel 43 Forud for borearbejdet blev de omkringliggende boringer pejlet til støtte for filtersætningen af de nye boringer Under borearbejdet blev der udtaget jordprøver for hver halve meter til PID-måling og evt efterfølgende laboratorieanalyse Ingen jordprøver er dog sendt til laboratorieanalyse Borejournaler incl PID-målinger fremgår af bilag 3 Efterfølgende er alle boringer nivelleret og pejlet Indmåling med GPS var ikke umiddelbart muligt pga blade på træerne og efterfølgende sne Indmåling med GPS (DVR90, Euref 89, Zone 32), er gennemført i februar 2011, data findes i bilag 10 Vandprøvetagning Herudover er der fra de 6 etablerede boringer samt fra den eksisterende GPIX udtaget vandprøver til analyse for specifikke parametre efter følgende metode: Ved vandprøvetagning er der forpumpet inden prøvetagning, idet der er udført feltmålinger (gris) af grundvandets ph, ledningsevne, temperatur, iltindhold og redoxpotentiale Vandprøverne er udtaget, når feltmålingerne var stabile (ph ±0,1) ledningsevne (± 3%), opløst ilt (± 3 mg O 2 /l) Dokumentation vedr vandprøvetagning findes i bilag 4 Analyseprogrammet blev aftalt i samarbejde med Region Syddanmark ud fra de anbefalinger, der var fremkommet i den tidligere udførte redegørelse over anvendte kemikalier på Grindstedværket /6/ samt vurdering til begrænsning af stoffer /7/ Analyseprogrammet omfattede således de komponenter, som tidligere var vurderet at kunne forekomme i grundvandet (ud fra fysisk kemiske parametre, anvendelsesmængder mm) Analyseprogrammet fremgår af bilag 2 33 Tredje runde, supplerende afgrænsning mod øst Resultaterne af de første to runder viste, at forureningen længst mod øst i transekt 2 ikke var afgrænset Transektet blev derfor forlænget ca 300 m mod øst, og i denne omgang blev der udført i alt 22 poreluftmålinger (pkt PL2-200 til PL2-221) Punkterne blev placeret med ca 15 meters afstand Placering fremgår af bilag 1 Prøverne blev alle udtaget på kulrør og sendt til analyse på Højvang Miljølaboratorium Resultaterne af første og anden runde viste, at der udelukkende kunne påvises chlorerede opløsningsmidler og BTEX-komponenter i poreluftprøverne, hvorfor analyseprogrammet i denne omgang blev reduceret til disse komponenter Herudover blev der fra tre punkter (pkt PL2-96, PL2-106 og PL2-208), udtaget poreluftprøver til akkrediteret analyse for kviksølv Som i 2 runde blev poreluftprøverne fulgt op af etablering af filtersatte boringer I alt tre boringer blev etableret (B2-202, B2-213 og B2-221), se bilag 1 Placering af boringerne blev foretaget ud fra PID-målingerne på poreluftprø-

11 verne samt ønsket om at have en bred dækning over strækningen Boringerne blev udført som beskrevet under anden runde 34 Fjerde runde, supplerende afgrænsning mod øst og nord Tredje runde viste, at endnu en afgrænsning mod øst var nødvendig Transekt 2 blev derfor forlænget ca 150 m mod øst, idet der denne gang blev foretaget feltanalyser således at endelig afgrænsning blev foretaget Desuden blev der udført et transekt på ca 150 meters længde nord for det kraftigst forurenede område lige vest for rensningsanlægget på transekt 2 for at undersøge, om forureningen kunne være kraftigere mod nord, eller den kraftigste forurening var at finde helt tæt på åen I alt blev der udført 39 nye punkter (pkt PL2-301-PL2-321, PL2-302b, PL2-316b-e, PL2-317b-d) samt gentagelse af punkterne PL2-96 og PL2-221 Da røret i punkt PL2-96 efterhånden havde stået i lang tid og røret i punkt PL2-221 ikke kunne genfindes, blev prøverne udtaget efter nedramning af nye rør I samtlige punkter blev der foretaget PID måling af poreluften med Region Syddanmarks ppb-rae Poreluftundersøgelsen blev, som i første runde, foretaget af probingdk, og i denne omgang blev der foretaget GC analyse på samtlige punkter, jf beskrivelse af runde 1 Der blev endvidere etableret tre boringer, B2-307, B2-316b og B2-317d til vandprøvetagning jf beskrivelse af runde 2, blot blev boringerne etableret med 2 m filter, da boringerne kun gav lidt vand Vandprøver blev analyseret for specifikke stoffer jf bilag 2 Efterfølgende blev det bestemt, at der ligeledes skulle udføres analyse for kviksølv på disse vandprøver

12 4 Resultater 41 Geologi og hydrogeologi Geologien ved fabriksgrunden og nedstrøms herfor er beskrevet på grundlag af undersøgelserne i /2 og 3 / samt de i denne undersøgelse udførte boringer: 0-15/30 m ut: Kvartær, sandede, grusede aflejringer 15/30 - ca 85 m ut: Odderup Formationen, sand ca 85-100 m ut: Arnum Formationen, ler med mellemliggende lag af "internt sand" fra ca 100 m ut: Bastrup Formationen, sand Se uddybende geologisk model i figur 41 Kvartæret og den underliggende Odderup Formation udgør ét frit ubeskyttet magasin med strømningsretning mod sydvest, mod Grindsted å Nærværende undersøgelse omfatter udelukkende de øvre 0-5 m ut I forbindelse med den opstillede grundvandsmodel /3/ er det vurderet at dybden til grundvandsspejlet er ca 3-5 m ved fabriksgrunden, 3-4 m under den vestlige del af byen og 1-2 m nær udstrømningsområderne (Grindsted Å og Engsøen) Observationer af grundvandet i oplandet indikerer, at grundvandsspejlet i øvre magasin kan svinge 2-3 m over en årrække /1/

13 Figur 41 Geologisk model for undersøgelsesområdet /3/ 42 Konceptuel model Figur 42 viser en konceptuel model for forureningssituationen for området lige nedstrøms kildeområdet (øvre magasin) Følgende kan sammenfattes: Forureningsudbredelse og grundvandsmodel viser, at grundvandet i øvre magasin(kvartæret/odderup Formationen) bevæger sig fra fabriksgrunden mod Grinsted Å og Engsøen, hvor vandet tilgår Grindsted Å Forureningssammensætningen i kilden (fabriksgrunden) og i grundvandsfanen er dårligt belyst, kildestyrke og forureningsfluxe til grundvandet kendes ikke På basis af grundvandsmodellen vurderes det, at de højeste forureningskoncentrationer i det terrænnære grundvand findes tæt på fabriksgrunden og tæt på Grindsted Å, hvor grundvandet, og dermed forureningsfanen presses op i Grindsted Å De øvre jordlag består hovedsagligt af smeltevandssand, og grundvandsspejlet findes 1-5 m ut (dybest ved fabriksgrunden og mest terrænnært tæt på udstrømningen i Grindsted Å) Spredningsveje: Da forureningen ligger langt fra selve kildeområdet vil en forurening i poreluften (og indeklima) helt overvejende komme fra afdampning fra grundvandsfanen Der kan forekomme variationer i forureningsindholdet i poreluften De væsentligste faktorer vurderes at være: Fluktuationer i grundvandsspejlet, nedbør og atmosfæretrykforhold (højeller lavtryk), men andre forhold kan også have betydning (feks temperatur, vindhastighed, differenstryk over under gulv og ude/inde)

14 Stigninger i grundvandsspejlet medfører at forureningen kommer tættere på terræn samt at koncentrationen i poreluften stiger Hvis et stigende grundvandspejl skyldes, at rent vand lægger sig oven på dette forurenede grundvand, kan det dog medføre faldende koncentrationer i poreluften Der kan også være væsentlige variationer i forureningsindholdet i det øverste grundvand de højeste indhold forventes at være i sommerperioden, hvor der er mindst infiltration af rent vand Samlet set vurderes det, at prøvetagning af poreluft i sommerperioden kan give worst case situation Figur 42 Konceptuel model af forureningssituationen nedstrøms fabriksgrunden

15 43 Poreluftundersøgelse 431 Vejrforhold Klimadata (temperatur, nedbør og trykforhold) er gengivet i bilag 8 for juli, september og november måned 2010 Heraf ses følgende 1 runde, 6-8juli 2010: Dagtemperatur 22-26 C, stort set ingen nedbør og stabilt højtryk i perioden 2 runde, 27-29 juli 2010: Dagtemperatur 21-24 C, lidt regn og let svingende højtryk 3 runde, 20 september 2010: Dagtemperatur 16 C, lidt regn (en del regn i perioden op til) og stabilt højtryk (stigende i perioden op til) 4 runde, 4-5 november 2010: Dagtemperatur (13 C), lidt regn og stabilt højtryk (stigende i perioden op til) Alle poreluftmålinger er altså udført i perioder med højtryk, og målingerne i september er gennemført efter en periode med en del regn, hvor nedbøren kan lægge sig som en pude ovenpå det forurenede grundvand For de øvrige runder har der ikke været meget nedbør, og poreluftkoncentrationerne kan forventes at være stabile for årstiden Sammenfattende kan det ikke udelukkes, at poreluftmålinger gennemført på andre tider af året, feks tidlig sommer (uden nedbør) eller efterår og forår med lavtrykspassager kan give højere koncentrationer i poreluften, idet afdampningen fra forureningsfanen til poreluften kan være større 432 Transekt 1 Transekt 1 er placeret tæt på fabriksgrunden Transektet har en samlet længde på ca 850 m, se bilag 1 Tabeller og tegninger Resultater af de kemiske analyser af poreluftprøverne i transekt 1, dvs fra området lige nedstrøms fabriksgrunden, er sammenfattet i tabel 41 For overskuelighedens skyld er der i tabellen kun medtaget påviste stoffer, ligesom kun punkter med påvisninger er medtaget I bilag 5 findes samtlige analyseresultater for alle poreluftpunkter og i bilag 6 er resultaterne for PCE, totalkulbrinter, benzen og chloroform afbildet for alle målepunkter i de to transekter, hhv PCE (6a-1 og 6a-2), totalkulbrinter (6b1- og 6b-2), benzen (6c-1 og 6c-2) og chloroform (6d-1 og 6d-2) PID/GCMS-screening I transekt 1 gav alle 58 prøver et lavt udslag på PID-måleren (max 22 ppb), og ved GCMS-screeningen blev der ikke påvist forureningskomponenter i poreluften i de analyserede prøver, dog chloroform i 4 punkter, se tabel 41

16 Totalkulbrinter Chlorerede opløsningsmidler Specielle stoffer I de fire prøver, hvor der er analyseret for totalkulbrinter overstiger koncentrationerne alle afdampningskriteriet 2 på 100 µg/m 3 I pkt PL1-9, PL1-33 og PL1-48 blev der desuden påvist BTEX er For punkt PL1-48 tangeres afdampningskriteriet for benzen på 0,13 µg/m 3 /5/, mens de øvrige koncentrationer er langt under afdampningskriterierne og under de værdier, som blev målt i flere referencemålinger af udeluften Referencemålingerne er ikke medtaget i resultatoversigten, da de i høj grad var afhængige af trafikintensiteten på måletidspunktet I 6 punkter (PL1-9, PL1-25, PL1-33, PL1-37, PL1-48 og PL1-65) blev der påvist stoffet chloroform i koncentrationer på 0,6-116 µg/m 3, hvilket dog vurderes at skyldes naturlige forhold i jorden (typisk komponent i poreluften i områder med grantræer /8,9/) I punkterne PL1-33 og PL1-48 påvises koncentrationer af TCE på hhv 2,7 og 19 gange afdampningskriteriet på 1 µg/m 3, mens koncentrationen i punkt PL1-9 tangerer afdampningskriteriet Der blev ikke påvist andre chlorerede opløsningsmidler i koncentrationer, der overstiger afdampningskriterierne Poreluften blev desuden analyseret for en række stoffer, som er specielle for Grindstedværket, se analyseprogram i bilag 2 Ingen af disse stoffer blev dog påvist i poreluften Tabel 41 Påviste stoffer ved poreluftanalyserne (transekt 1), juli 2010 Enhed µg/m 3 Totalkulbrinter benzen toluen m+pxylen C10- aroma chloroform TeCM TCE PCE PID ter Bem Prøve ID Måned dg 0,1/7 0,1/7 0,1/6 0,1 0,1/8 0,1/13 0,1/5 0,1/5 PL1-9 juli 170 0,10/12 <0,1/15 0,11 13/- 1,0/- 0,43/- 14 *1 PL1-25 juli ia ia /70 8 PL1-33 juli 170 0,22/- 880/116 0,17/- 2,7/- 0,41/- 5 PL1-37 juli ia ia /14 11 PL1-48 juli 230 0,14 0,44 0,15 0,15 130 0,22 19 0,90 1 PL1-65 juli 210 0,14 0,61 0,13 1,3 13 Kriterier juli 100 0,13 400 100-20 5 1 6 *1 Indhold af freon i form af trichloromonofluoromethan Resultater angivet med sort skrift er fra akkrediterede kulrørsanalyser mens resultater angivet efter / med blå skrift er fra felt-gc analyser dg: detektionsgrænse ia : ikke analyseret Kriterier: afdampningskriterier /5/ Blankt felt betyder, at stoffet ikke er påvist i en konc over detektionsgrænsen "-" angiver < dg ved GCMS-analysen (anvendt, hvor kulrørsanalysen har vist konc > dg) 2 Afdampningskriteriet er et mål for hvilke koncentrationer, der må være i indeklimaet i en bolig I poreluften kan der således tillades betydeligt højere koncentrationer end afdampningskriteriet, idet der sker en naturlig tilbageholdelse af forurening i jordlag og bygningskonstruktioner /5/

17 433 Transekt 2 PID/GCMS-screening I første runde (juni 2010) gav størstedelen af de 125 prøver generelt et lavt udslag på PID-måleren, og ved GCMS-screeningen blev der i en stor del af de analyserede prøver ikke påvist forureningskomponenter i poreluften I de resterende prøver blev der påvist enten totalkulbrinter eller chlorerede opløsningsmidler, specielt PCE, se nedenfor Forureningen med PCE blev nærmere afgrænset i runde tre og fire Tabeller og tegninger Totalkulbrinter Chlorerede opløsningsmidler Resultater af de kemiske analyser af poreluftprøverne i transekt 2 dvs fra området tæt på Grindsted Å og Engsøen, er sammenfattet i tabel 42 For overskuelighedens skyld er der i tabellen kun medtaget påviste stoffer, ligesom kun punkter med påvisninger er medtaget I bilag 5 findes samtlige analyseresultater for alle poreluftpunkter og i bilag 6 er resultaterne for PCE, totalkulbrinter, benzen og chloroform afbildet for alle målepunkter i de to transekter, hhv PCE (6e-1 til 6e-4), totalkulbrinter (6f-1 til 6f-4), benzen (6g-1 til 6g-4) og chloroform (6h-1 til 6h-2) I en del punkter i første runde blev der påvist koncentrationer af totalkulbrinter, som overskrider afdampningskriteriet på 100 µg/m 3 og i nogle områder, specielt omkring punkterne PL2-116 (4400 µg/m 3 ) og PL2-202 (23000 µg/m 3 ), findes en forurening med olie-/og benzinkomponenter der overskrider afdampningskriteriet væsentligt De påviste koncentrationer af totalkulbrinter fremgår af tabel 42 og bilag 6f-1 til 6f-4 Forureningen i disse punkter vurderes dog at have anden oprindelse end Grindstedværket, idet der kun ses spor af eller slet ingen stoffer, der stammer fra Grindstedværket i grundvandet ved disse punkter Region Syddanmark har orienteret Grindsted kommune om disse målinger Med de fire runder af poreluftmålinger kan forureningen med chlorerede opløsningsmidler i transekt 2 generelt afgrænses til to områder, se bilag 6e-1 til 6e- 4) I området vest for rensningsanlægget og ca 100 m mod øst, blev der i juni 2010 i punkterne PL2-93-PL2-100 påvist koncentrationer af PCE på op til 171 µg/m 3, hvilket er en overskridelse af afdampningskriteriet på 6 µg/m 3 /5/ på op til knap 30 gange I punktet PL2-106, som er placeret lige ved den tidligere etablerede boring GPIX, blev der påvist PCE i en koncentration på 24 µg/m 3 Der blev generelt ikke påvist nedbrydningsprodukter fra PCE af betydning, og således heller ikke vinylchlorid (VC), hvilket ellers tidligere er konstateret i vandprøven fra GPIX /2/ Det andet område ligger mod øst, hvor der i september 2010 blev påvist en koncentration af PCE på 580 µg/m 3 i pkt PL2-221, hvilket er en overskridelse af afdampningskriteriet på knap 100 gange I november 2010 blev denne forurening afgrænset til området med en radius af ca 15 m omkring pkt PL2-221 Pkt PL2-221 blev genudtaget i november, hvor der dog kun blev målt 68 µg/m 3 Den observerede forskel kan dels skyldes årstidsvariationer og dels, at røret fra september 2010 ikke kunne genfindes, og der er derfor nedrammet et nyt rør Placeringen af dette rør er et par meter fra det oprindelige punkt De påviste koncentrationer af PCE er afbildet på bilag 6e-4

18 For at afgøre, om den kraftigste forurening skal findes helt tæt på åen, hvor grundvandet står terrænnært, eller om der kan findes kraftigere forurening mod nord, hvor vandspejlet og dermed forureningsfanen ligger dybere, blev det besluttet at udføre endnu en række målinger ca 40 m nord for punkterne PL2-92- PL2-96 Samtidig blev forureningen omkring punkt PL2-95 og PL2-96 afgrænset (november 2010) I PL2-311 PL2-315 (nord for PL2-92 PL2-96) kunne der ikke påvises PCE i nogle af punkterne Det viste sig dog, at der i pkt PL2-321 kunne påvises en endnu højere koncentration af PCE (442 µg/m 3 ), mens genudtagning af pkt PL2-96 gav samme niveau som i juli Forureningen med PCE omkring pkt PL2-96 og PL2-97 var aftagende mod vest, syd og øst, se bilag 6e-3 Samtidig kunne der i skoven lige nordøst herfor (vest for rensningsanlægget) påvises endnu højere koncentrationer af PCE, idet der blev målt op til 3210 µg/m 3 i pkt PL2-317d Denne forurening afgrænses med punkterne PL2-315 og PL2-316e og er kraftigt aftagende i pkt PL2-317k, se bilag 6e-3 Specielle stoffer Poreluften blev i første runde desuden analyseret for en række stoffer, som er specielle for Grindstedværket, se analyseprogram i bilag 2 Ingen af disse stoffer kunne dog påvises i poreluften

19 Tabel 42 Påviste stoffer ved poreluftanalyserne (transekt 2), juli-november 2010 Enhed µg/m 3 Totalkulbrinter benzen toluen o- xylen Ethylbenzen m+pxylen C9- aromater C10- chloroform aromater TeCM TCE Prøve ID Måned PCE cis-dce PID Bem dg 50 0,1/7 0,1/7 0,1/6 0,1/6 0,1/6 0,1 0,1 0,1/8 0,1/13 0,1/5 0,1/5 0,1/6 PL2-38 juli 230 0,16 0,61 66 PL2-62 juli 420 0,31 0,30 0,14 0,13 1,3 8,8 0,19 0,49 0,38 18 PL2-93 juli 200 0,12 0,16 27 235 *1,*2 PL2-95 juli ia ia ia /160 61 PL2-96 juli 200 0,23/- 1,1/- 170/171 62 PL2-96 nov ia ia ia /144 4 - PL2-97 juli ia ia ia /69 48 PL2-100 juli ia ia ia /45 41 PL2-101 juli 0,26 0,20 0,51 0,16 53 PL2-106 juli 180 0,32 0,36 0,13 24 29 PL2-116 juli 4400 0,16/- 26 0,55/- 0,19/- 713 *3 PL2-200 sept 100 0,44 0,35 1,3 170 PL2-202 sept 23000 0,34 0,18 0,40 0,53 3,2 52 6,9 2,3 10360 PL2-204 sept 130 0,46 0,83 0,14 0,46 0,18 0,24 182 PL2-208 sept 69 0,31 0,42 1,1 33 PL2-213 sept 89 0,37 0,45 130 PL2-217 sept 70 0,30 0,33 66 PL2-221 sept 250 0,41 0,31 340 580 0,37 136 PL2-221 nov ia ia ia /68 28 *1 PL2-302 nov ia ia ia /65 23 *1 PL2-302 B nov ia ia ia /18 14 *1 PL2-303 nov ia ia ia /27 18 *1 PL2-304 nov ia ia ia /12 9 *1 PL2-307 nov ia ia ia /11 17 *1 PL2-316 nov ia ia ia /100 8 - PL2-316 B nov ia ia ia /1200 0 - PL2-316 C nov ia ia ia /95 58 - PL2-316 D nov ia ia ia /78 40 - PL2-316 E nov ia ia ia /15 25 - PL2-317 nov ia ia ia /52 220 - PL2-317 B nov ia ia ia /46 9 - PL2-317 C nov ia ia ia /585 330 - PL2-317 D nov ia ia ia /19 /3210 50 - PL2-317 E nov ia ia ia /274 10 - PL2-317 F nov ia ia ia /299 15 - PL2-317 G nov ia ia ia /210 0 - PL2-317 K nov ia ia ia /53 30 - PL2-318 nov ia ia ia /12 21 - PL2-319 nov ia ia ia /37 3 - PL2-320 nov ia ia ia /46 /138 /41 0 - PL2-320 B nov ia ia ia /7 /109 52 - PL2-320 C nov ia ia ia /78 10 *1 PL2-321 nov ia ia ia /442 0 - PL2-321 B nov ia ia ia /138 84 - REF sep- 0,39 0,38 0,11 Kriterier 100 0,13 400 100 *4 100 *4 100 *4 - - 20 5 1 6 400 *5 *1 Indhold af freon i form af trichloromonofluoromethan *4 Sum o-, m-, p- xylen og ethylbenzen *2 Potentielt indhold af hydrazin eller ether *5 Sum cis- + trans-dce *3 Indhold af uspecificerede kulbrinter, primært C10-C15 Resultater angivet med sort skrift er fra akkrediterede kulrørsanalyser mens resultater angivet efter / med blå skrift er fra felt-gc analyser dg = detektionsgrænse ia = ikke analyseret Kriterier = afdampningskriterier /6/ Blankt felt betyder, at stoffet ikke er påvist i en konc over detektionsgrænsen "-" angiver < dg ved GCMS-analysen (anvendt, hvor kulrørsanalysen har vist konc > dg) 44 Undersøgelse af grundvand Der er udført i alt 16 boringer, 4 stk i transekt 1 og 12 stk i transekt 2, se tabel 43 Herudover er den eksisterende boring GPIX medtaget i undersøgelsen Alle

20 boringer er pejlet, og der er udtaget vandprøver til analyser for en lang række specifikke stoffer, se analyseprogram i bilag 2 Omkring transekt 1 stod vandspejlet generelt i ca 3-4 meters dybde ved pejlingen i juni 2010, mens vandspejlet, som forventet, stod mere terrænnært i transekt 2 i boringerne tættest på Grindsted Å (0,4-3 m ut) Af tabel 43 fremgår vandspejl og filtersætning for de etablerede boringer samt de supplerende boringer i området, der er pejlet Tabel 43 Filtersætning og pejleresultater, juli-november 2010 juli juli sept sept nov nov Transekt Boring Filter Kote pp Pejling Vandspejl Pejling Vandspejl Pejling Vandspejl m ut m mupp m mupp m mupp m 1 B1-9 3,0-4,0 40,56 3,25 37,26 1 B1-33 3,5-4,5 40,86 3,50 37,36 1 B1-48 3,7-4,7 41,22 3,85 37,39 1 B1-65* 3,7-4,7 41,11 3,80 37,31 1 GPII** 4,2-26,2 41,00 3,61 37,39 2 B2-38 3,0-4,0 36,79 3,03 34,11 2,82 33,97 2,87 33,92 2 B2-62 1,2-2,2 35,28 0,74 34,89 0,59 34,69 0,55 34,73 2 B2-93 2,8-3,8 37,89 2,98 35,25 2,85 35,04 2,83 35,06 2 B2-96 2,4-3,4 37,77 2,82 35,26 2,67 35,10 2,66 35,11 2 B2-101* 1,2-2,2 36,00 1,02 34,98 0,92 35,08 0,94 35,06 2 B2-116 0,3-1,3 33,64 0,46 33,48 0,41 33,23 0,50 33,14 2 GPIX** 8,0-9,0 36,12 1,87 34,65 1,90 34,22 2 B2-202 2,5-3,5 37,41 2,31 35,10 2,32 35,09 2 B2-213 3,0-4,0 38,19 2,94 35,25 2,86 35,33 2 B2-221 2,5-3,5 38,06 2,57 35,49 2,59 35,47 2 B2-307 2,0-4,0 37,45 2,05 35,40 2 B2-316b* 2,0-4,0 38,44 2,64 35,80 2 B2-317d* 2,0-4,0 38,61 2,62 35,99 * Nivelleret (kotesætning med GPS ikke mulig pga træer) ** Eksisterende boring, kote fra /2/ Transekt1 441 Transekt 1 Generelt er der kun påvist ganske få forureningsstoffer i prøverne udtaget fra transekt 1, lige nedstrøms fabriksgrunden Der ses dog spor af stoffer fra Grindstedværket i alle boringer I tabel 44 er stoffer, som er påvist over detektionsgrænsen i minimum én boring angivet Ingen stoffer forekommer i koncentrationer over grænseværdien for grundvand For sulfonamiderne findes ingen grænseværdier, men koncentrationerne er generelt mindre end 1 µg/l Samtlige analyseresultater findes i bilag 7, og i bilag 9 er resultaterne for "sum sulfonamider og barbiturater" samt "sum chlorerede opløsningsmidler" (uden chloroform) afbildet I starten af 90 erne blev der gennemført en undersøgelse af det dybereliggende grundvand /2/ Der blev her påvist en signifikant påvirkning af grundvandet med stoffer fra Grindstedværket nedstrøms fabriksgrundens ældste del (den centrale del) og fra banegravsdepotet Noget tyder således på, at forureningen

21 ikke er markant i det terrænnære grundvand, som er analyseret i forbindelse med denne undersøgelse, men formodentlig kan findes dybere Tabel 44 Påviste stoffer i grundvandet, transekt 1, juni 2010 Enhed: µg/l Juli Prøve ID B1-9 B1-33 B1-48 B1-65 dg Kriterier Filter 3,0-4,0 3,5-4,5 3,7-4,7 3,7-4,7 Sulfaguanidin 0,51 0,58 0,53 0,5 - Sulfadimidin 0,04 0,05 0,04 0,06 0,02 - sum sulfonamider og barbiturater 0,55 0,63 0,04 0,59 - - Phenol 0,21 0,05 0,5 Chloroform 0,09 0,34 0,05 - PCE 0,16 0,05 1 sum chlorerede opl* 0,16 - - Chrom 0,2 0,2 0,2 0,1 0,04 1 Kriterier = Grundvandskvalitetskriterier /5/ dg: detektionsgrænse "-": kriterie findes ikke Blankt felt betyder, at stoffet ikke er påvist i en konc over detektionsgrænsen * sum chlorerede opløsningsmidler uden chloroform 442 Transekt 2 I den vestligste del af transekt 2, ved boring B2-116, ses stort set ingen forureningspåvirkning på trods af, at den modellerede fane viser, at grundvandet strømmer denne vej fra fabriksgrunden Dette stemmer overens med poreluftundersøgelsen samt med resultaterne fra område 3 og område 4 fra undersøgelserne udført i 2006 /4/ Længere mod øst påvises generelt langt flere forureningskomponenter i vandprøverne fra transekt 2 I disse boringer ses et klart fingeraftryk af Grindstedværkets stoffer, idet der kan påvises såvel sulfonamider og barbiturater som chlorerede opløsningsmidler Forureningen er kraftigst lige vest for rensningsanlægget i boringerne B2-96, B2-101, GPIX samt i boringerne B2-316b og B2-317d Der er da også tidligere påvist forurening i GPIX /2/ Påviste stoffer ses af tabel 45 mens samtlige resultater findes i bilag 7 I bilag 9 er resultaterne for "sum sulfonamider og barbiturater" samt "sum chlorerede opløsningsmidler" (uden chloroform) afbildet Chlorerede opløsningsmidler Forureningen med chlorerede opløsningsmidler er kraftigst i tre områder, nemlig, som for poreluften omkring pkt PL2-96 (B2-96) og mod øst forbi boring GPIX, i skovområdet vest for rensningsanlægget (B2-316b og B2-317d) og i området omkring pkt PL2-221 (B2-221) Herudover ses også en påvirkning med chlorerede opløsningsmidler i boring B2-307 længst mod øst De højeste koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler i grundvandet ses i boringerne B2-316b og B2-317d, hvor der kan påvises en konc af PCE på hhv 510 µg/l og 240 µg/l I de fleste boringer ses et højere indhold af nedbrydningsprodukterne, specielt cis-dce end af moderprodukterne PCE og TCE Dette tyder på, at der sker en

22 nedbrydning af PCE og TCE undervejs fra fabriksgrunden og ned mod åen I punkterne B2-316b og B2-317d (i skoven) samt i punkt B2-221 er dette dog ikke tilfældet Her ses et langt højere indhold af moderproduktet PCE end af nedbrydningsprodukterne Dette tyder på, at der foruden en påvirkning fra Grindstedværket (ses i form af specielt sulfonamiderne) også kunne være en påvirkning fra andre kilder Tabel 45 Påviste stoffer i grundvandet, transekt 2, juli-november 2010 Enhed: µg/l Juli September November Prøve ID B2-116 B2-38 B2-62 B2-93 B2-96 B2-101 GPIX B2-202 B2-213 B2-221 B2-307 B2-316b B2-317d dg Kriterier Filter 0,3-1,3 3,0-4,0 1,2-2,2 2,8-3,8 2,4-3,4 1,2-2,2 8,0-9,0 2,5-3,5 30,-4,0 2,5-3,5 2,0-4,0 2,0-4,0 2,0-4,0 Barbital 1,0 18 190 0,5 - Butobarbital 17 47 88,00 0,5 - Pentobarbital + Amobarbital 28 2,9 3,2 1,5 0,5-5,5-diallylbarbitursyre 5,0 10-5-allyl-5-isobutyl-barbitursyre 20 50-100 10-50 10 - Allyl-n-butylbarbiturat 50-100 10-50 10 - Sulfaguanidin 0,68 500 0,60 13 8,1 12 7,4 0,5 - Sulfamerazin 0,64 0,14 1,3 0,02 - Sulfamethazin/sulfadimidin 0,17 0,04 19 1,0 5,7 0,04 0,16 0,03 0,70 0,02 - Sulfanilamid 1100 32 18 17 10 0,5 - Sulfamethiazol 0,05 40 0,63 2,9 0,02 0,05 0,81 61 40 0,02 - Sulfadiazin 0,11 18 0,23 3,1 0,04 0,02 - Sulfathiazol 0,02 0,13 7,0 0,13 0,59 2,5 2,0 0,02 - Aetallymal 25 60 10 - N-N-diethylnicotinamid 0,20 0,12 0,1 - Meprobamat 8,0 160 0,13 0,1 0,31 0,18 0,1 - sum sulfonamider og barbiturater 0,13 1,03 25 1793 2,73 504 0,08 288 100 31 96 61 - - Phenol 0,11 0,067 0,05 0,05 0,06 0,12 0,08 0,05 0,5 Chlorbenzen 2,2 0,45 0,36 0,25 0,05-1,3-dichlorbenzen 0,05 0,10 0,10 0,05-1,2-dichlorbenzen 0,08 0,05 - Benzen 11 22 0,34 0,51 3,1 1,9 0,05 1 Toluen 0,17 0,16 0,43 0,08 0,06 0,05 5 Ethylbenzen 0,87 0,05 - m/p-xylen 0,14 0,06 0,19 0,05 5* o-xylen 0,13 3,6 2,0 0,05 5* Naphthalen 0,37 0,05 1 Diethylether 850 18 21 12 5,6 1,0 10 Chloroform 0,18 0,08 6,4 3,0 0,05-1,1,1-TCA 0,06 0,05 1 TCE 120 1,1 7,0 43,00 1,3 29 15 0,05 1 PCE 0,07 52 18 1,9 56,00 5,3 510 240 0,05 1 VC 21 49 4,80 0,12 1,4 2,9 1,1 0,05 0,2 1,1-DCE 1,7 0,09 0,76 0,10 0,19 0,12 0,05 1 trans-1,2-dce 4,0 0,48 0,14 0,37 0,19 0,09 0,05 1** 1,1-DCA 0,20 0,05 1 cis-1,2-dce 480 0,38 21 0,69 5,40 21 13 6,9 0,05 1** 1,2-DCA 0,09 25 0,30 2,9 0,66 0,22 0,05 1 sum chlorerede opl** 0,07 0,09 704 20 80 5 105 32 556 263 - - Chrom 0,3 0,1 1,7 0,2 0,3 0,3 0,1 1,4 0,20 0,10 3,0 0,9 0,2 0,04 1 Kviksølv ia ia ia ia ia ia ia ia ia ia 0,32 0,1 0,1 Kriterier = Grundvandskvalitetskriterier /5/ dg: detektionsgrænse "-": kriterie findes ikke ia: ikke analyseret Blankt felt betyder, at stoffet ikke er påvist i en konc over detektionsgrænsen * sum af o-, m- og p-xylen, ** sum af cis- og trans-dichlorethylen, dg = detektionsgrænse ** sum chlorerede opløsningsmidler uden chloroform

23 45 Diskussion Strømningsretningen for forureningsfanen fra Grindstedværket er i /3/ modelleret til at være relativt sydvestlig, se oversigtskort i bilag 1 Ud fra poreluftundersøgelsen samt de tilhørende grundvandsanalyser tyder det dog på, at forureningsfanen strømmer mere sydligt, idet der i boring B2-116 (længst mod vest i transekt 2) ikke påvises forurening stammende fra Grindstedværket, mens der helt øst på i boring B2-307 stadig kan påvises stoffer fra Grindstedværket i grundvandet Den observerede forureningsudbredelse minder mere om den fane, som blev modelleret af Krüger i 1992 /2/ Den observerede forureningsudbredelse kan dog også skyldes, at området øst for rensningsanlægget ikke er påvirket af forureningfanen fra selve Grindstedværket, men i stedet af forureningfanerne fra afløbsgrøften og forsøgslagunen Endelig kan det ikke afvises, at tidligere og nuværende vandindvinding (almen vandforsyning og markvandingsboringer) kan have trukket/kan trække fanen mod øst Resultaterne af undersøgelsen viser, at poreluften ved transekt 2 er påvirket af opstrømning af dybereliggende forurenet grundvand Årstidsvariationerne af denne opstrømning og den resulterende afdampning til poreluften kendes ikke Det vurderes dog, at der også kan være andre kilder til forureningen med chlorerede opløsningsmidler, idet der specielt i skoven vest for rensningsanlægget (B2-316b og B2-317d) samt ved B2-221 ses en høj konc af moderprodukterne PCE og TCE i forhold til nedbrydningsprodukterne cis-dce og VC For de punkter, som formodentlig kun er påvirket af forureningen fra Grindstedværket, ses en større nedbrydning af PCE og TCE på strækningen mellem Grindstedværket og Grindsted Å Endelig vurderes det, at der ligeledes kan være andre kilder til poreluftforureningen med kulbrinter, feks lokale forureninger med olie- og benzinstoffer, specielt omkring PL2-116 og PL2-202

24 5 Risikovurdering I dette afsnit vurderes risikoen for, at afdampning fra forureningsfanen fra Grindstedværket udgør et problem i forhold til indeklimaet i husene i Grindsted by Afdampningen vurderes dels ud fra de udførte poreluftmålinger og dels ud fra de tilhørende vandprøver Kritiske komponenter Ifølge en tommelfingerregel fra Miljøstyrelsen /5/ vurderes det, at koncentrationen i poreluften direkte under gulv reduceres med en faktor 100 ved passage gennem et betongulv (standardgulv på minimum 8 cm og uden revner) En poreluftkoncentration mindre end 100 gange afdampningskriteriet vurderes derfor normalt ikke at udgøre et problem Undersøgelsen viser, at kun PCE, TCE og totalkulbrinter forekommer i koncentrationer på ca 100 gange afdampningskriteriet eller derover, og derfor vurderes kun disse komponenter at kunne være kritiske i forhold til indeklimaet For de mere specielle stoffer som sulfonamider og barbiturater findes ikke afdampningskriterier Her skeles derfor til om stofferne er påvist i poreluften, i hvilke koncentrationer stofferne findes i grundvandet samt stoffernes fysisk kemiske egenskaber Transekt 1 Ud fra både poreluftundersøgelse og undersøgelse af grundvandet omkring transekt 1 lige nedstrøms fabriksgrunden vurderes det, at afdampning fra forureningsfanen ikke udgør en risiko for indeklimaet i dette område, idet der ikke påvises nogen betydelig forurening, hverken i poreluft eller i terrænnært grundvand Idet det samtidig vurderes, at afdampningen fra forureningsfanen fra Grindstedværket er størst, hvor grundvandet strømmer op i åen fra det øvre magasin vurderes det, at der med stor sandsynlighed ikke er nogen risiko for indeklimaet i hele området mellem fabriksgrunden og transekt 2 Transekt 2 I den vestligste halvdel af transekt 2 vurderes det, som for transekt 1, at afdampning fra forureningsfanen fra Grindstedværket ikke udgør en risiko for indeklimaet i dette område, idet der ikke påvises nogen betydelig forurening, hverken i poreluft eller i terrænnært grundvand I punkt PL2-202 påvises dog en koncentration af totalkulbrinter på 23000 µg/m 3 i poreluften, hvilket 230 gange over afdampningskriteriet Det vurderes, at denne forurening ikke stammer fra Grindstedværket, og Region Syddanmark har orienteret Grindsted Kommune om forureningen

25 I området omkring rensningsanlægget er der en relativt kraftig grundvandsforurening med de mere specielle stoffer, sulfonamider og barbiturater mfl Disse stoffer er dog ikke påvist i poreluften, hvilket vurderes at skyldes, at de er meget vandopløselige og derfor vil have ringe tendens til at afdampe til poreluften Det vurderes derfor, at disse stoffer ikke udgør en risiko for indeklimaet i husene i dette område I poreluften i den østligste halvdel af transekt 2 påvises chlorerede opløsningsmidler, primært PCE i en lang række punkter, specielt ved PL2-221 og vest for rensningsanlægget PL2-221 Skoven vest for rensningsanlægget Andre kildeområder I pkt PL2-221 ses en poreluftkoncentration af PCE på 580 µg/m 3, hvilket er knap 100 gange over afdampningskriteriet på 6 µg/m 3 I samme punkt påvises en koncentration af TCE på 340 µg/m 3, hvilket er 340 gange over afdampningskriteriet på 1 µg/m 3 Ved målingen i november 2010 kan de høje koncentrationer dog ikke genfindes Der kan dog helt lokalt findes forhøjede koncentrationer af PCE og TCE, og det kan således ikke afvises, at der kan være en risiko for indeklimaet i huset ved punkt PL2-221 I skovområdet vest for rensningsanlægget ses en poreluftkoncentration af PCE på 3210 µg/m 3, hvilket er over 500 gange afdampningskriteriet I skoven er der dog ingen beboelse, og de påviste høje poreluft- og grundvandskoncentrationer vurderes derfor ikke at udgøre et problem Umiddelbart kan det ikke forklares, hvorfor der påvises høje koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler ved skoven, men det kan skyldes helt lokale forhold som gør, at det dybereliggende forurenede grundvand strømmer op i dette område eller, at der her findes et lokalt deponi Det vurderes umiddelbart ud fra de foreliggende undersøgelser samt ud fra den konceptuelle model, at risikoen for afdampning er størst i området tættest på Grindsted Å, hvor grundvandsspejlet står tættest på terræn samt, hvor forurenet grundvand strømmer op i åen fra det øvre magasin Det kan dog ikke afvises, at der kan forekomme andre hot spot områder, som området under skoven vest for rensningsanlægget og omkring PL2-221, hvor der kan være sket helt lokale spild eller deponering af chlorerede stoffer Ligeledes kan der være helt lokale områder, hvor der er sket spild af olie- og benzinkomponenter, som det feks vurderes at være tilfældet ved PL2-116 og PL2-202 Undersøgelsen viser, at der er stor overensstemmelse mellem udbredelsen af forureningskomponenter bestemt ved poreluft og grundvand, hvorfor undersøgelsen vurderes som robust Herudover er der god overensstemmelse med de tidligere udførte undersøgelser i området /2, 4/

26 Konklusion 6 Konklusion og anbefalinger Der er gennemført undersøgelser af afdampningen fra forureningsfanen fra Grindstedværket ved hhv poreluft- og grundvandsundersøgelser på en strækning på ca 850 m lige nedstrøms Fabriksgrunden (transekt 1) og en strækning på ca 2000 m tæt på Grindsted Å og Engsøen (transekt 2) Det var forventet, at forureningspåvirkningen fra Grindstedværket ville være kraftigst i disse områder, idet transekt 1 ligger meget tæt på fabriksgrunden, som er kilden til forureningen, og transekt 2 ligger tæt på Grindsted Å og Engsøen, hvor dybereliggende grundvand stiger op i åen Konklusionen kan kort opsummeres med følgende: Ud fra undersøgelsen vurderes det, at afdampning fra forureningsfanen fra Grindstedværket med stor sandsynlighed ikke udgør nogen risiko for indeklimaet i hele området mellem fabriksgrunden og transekt 2 Tæt på åen, i transekt 2 er der derimod målt koncentrationer af PCE og TCE i poreluften, som er hhv knap 100 gange og 340 gange afdampningskriteriet ved boligen ved pkt PL2-221 Sammenholdes dette med de målte grundvandskoncentrationer, kan det ikke udelukkes, at der kan være et indeklimaproblem i dette hus De høje koncentrationer er dog ikke genfundet ved målerunden i november 2010 Anbefalinger Det anbefales, at målingen ved punkt PL2-221 gentages med henblik på at vurdere udbredelsen og koncentrationsniveauet af chlorerede opløsningsmidler nærmere, således at det kan afgøres, om der kan være en risiko for indeklimaet i huset ved dette punkt Det anbefales endvidere at overvåge forureningsindholdet i udvalgte boringer ved rensningsanlægget og ved B2-221 på forskellige tider af året, feks forår, sommer og vinter Herved kan det vurderes, om der forekommer væsentlige sæsonvariationer som giver anledning til, at forureningsrisikoen bør revurderes Endelig anbefales det, at der gennemføres 1-2 synkronpejlinger af alle eksisterende boringer i området, således at der kan optegnes et potentialekort og grundvandets strømningsretning kan vurderes på ny Gennemførelse af flere synkronpejlinger vil endvidere give et bedre overblik over årstidsvariationerne i grundvandsspejlet og dermed afgøre, om de opnåede resultater er repræsentative

27 7 Referenceliste /1/ Region Syddanmark 2010 Udbudsmateriale Undersøgelse af afdampning fra forureningsfanen fra Grindstedværket, 7 maj 2010 2/ Grindsted Products 1992 Grundvandsforurening ved Grindsted Products fabriksanlæg i Grindsted Samlerapport 1972-1991 Udarbejdet af Krüger AS, maj 1992 /3/ Region Syddanmark 2010 Grundvandsmodel Udarbejdet af Grontmij Carl Bro, 2010 /4/ Ribe Amt 2006 Moniteringsplan for Grindsted, Undersøgelse af afdampning fra grundvandsforurening Udarbejdet af Ejlskov, 2006 /5/ Miljøstyrelsen (1998) Vejledning nr 6 Oprydning på forurenede lokaliteter, Hovedbind, samt Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord, opdateret juni 2010 /6/ Region Syddanmark, 2009 Redegørelse over anvendte kemikalier på Grindstedværket og deres potentielle trussel i forhold til miljøet Udarbejdet af NIRAS, 2009 /7/ RegionSyddanmark, 2010 Vurderinger til begrænsning af stoffer Udarbejdet af Grontmij Carl Bro, 2010 /8/ Albers CN, Laier, T & Jacobsen, OS, 2010 Kloroform I jord og grundvand Vand og Jord, 17 årgang nr 4 november 2010 /9/ Miljøministeriet, By og Landskabsstyrelsen, 2007 Chloroform i grundvand En kogebog for vandværker for indsatsen overfor chloroform fra naturlige kilder Christian Grøn, DHI Vand, Miljø og Sundhed