Miljø- og Planlægningsudvalget (Alm. del - bilag 42) kemiske stoffer; bekæmpelsesmidler (Offentligt) Beretning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 13. september 2002 %HUHWQLQJ om Hormonforstyrrende stoffer,qgohgqlqj Med henblik på en styrket indsats i forhold til de hormonforstyrrende stoffer har udvalget besluttet at skrive beretning. 8GWDOHOVHIUDPLOM PLQLVWHUHQRJLQGHQULJVRJVXQGKHGVPLQLVWHUHQ A. Problemstillingen med hormonforstyrrende stoffer hvad er status? Hormonforstyrrende stoffer er en samlebetegnelse for kemikalier, som kan forstyrre hormonsystemets funktion hos mennesker og dyr og herved medføre skader hos dem eller deres afkom. Nogle stoffer har samme virkning som det kvindelige kønshormon østrogen de omfatter naturlige østrogenlignende stoffer, som findes i visse planter og svampe, og kunstige østrogenlignende stoffer som f.eks. p-pille-hormoner, visse ftalater (blødgørere i f gulv- og vægbeklædninger og undervognsbelægninger ), parabener (konserveringsmiddel i f.eks. kosmetik) m.fl. Hormonforstyrrende stoffer kan også forstyrre virkningen af det mandlige kønshormon testosteron (f.eks. nogle chlorerede pesticider) eller skjoldbruskkirtelhormonet thyroxin (f.eks. visse dioxiner og PCB er), som styrer væksten. Det særlige ved hormonforstyrrende stoffer er, at de indvirker på et fintfølende system, hvor påvirkning med selv meget små koncentrationer fører til effekter. Fostre og nyfødte børn anses for særligt følsomme over for stofferne. En række af stofferne har også andre alvorlige effekter (kræftfremkaldende, reproduktionsskadende, ophobning i naturen)..loghurjhiihnwhusnphqqhvnhurjplom Med hensyn til kilder til hormonforstyrrende stoffer kender vi i dag ikke alle de stoffer, der har hormonforstyrrende effekter, og derfor kender vi heller ikke alle kilderne. Mennesker og miljø bliver udsat for kemikalier, herunder også hormonforstyrrende, fra mange kilder, f.eks. fødevarer, forbrugerprodukter, forbrændingsprocesser og spildevandsudledninger.
Effekter på mennesker, som sættes i relation til hormonforstyrrende stoffer, er kræft, fald i frugtbarhed på grund af dårlig sædkvalitet, deforme kønsorganer hos mænd, manglende nedstigning af testikler hos drengebørn, påvirkning af immunforsvar og skader på nervesystemet. Vi ved, at en række sygdomme og forstyrrelser med relation til de mandlige kønsorganer er øget væsentligt i løbet af d e sidste 50 år, men årsagen kendes ikke. Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion har således gennemført en undersøgelse af sædkvaliteten blandt en gruppe unge danske mænd fra den københavnske normale befolkning (sessionsdeltagere) i perioden efteråret 1996 til og med foråret 1998. Resultaterne viste, at det er sandsynligt, at over en tredjedel af københavnske mænd kan have nedsat sædkvalitet med øget ve ntetid til graviditet eller ligefrem ufrugtbarhed til følge. Der findes ingen beviser for, at ovennævnte effekter skyldes udsættelse for hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser. Der er stadig tale om en hypotese. Testikelkræft, hvor testikelkræft og nedsat sædkvalitet formentlig beror på de samme biologiske årsagsfaktorer, er blevet 3 gange så hyppigt igennem de sidste 2-3 generationer. Sådanne drastiske ændringer i sygdomsmønsteret over kort tid kan kun skyldes miljøændringer i videste forstand og kan ikke alene forklares ved udsættelse for kemiske stoffer. Kræftforekomst skyldes påvirkning fra mange faktorer, hvor f.eks. arv og livsstil også er væsentlige faktorer. Med hensyn til effekter på miljøet er der påvist en sammenhæng mellem udsættelse for hormonforstyrrende stoffer og kønsforstyrrelser hos dyr. Der er set kønsforstyrrelser, tvekønnethed, nedsat formeringsevne og immundefekter hos vildtlevende dyr i områder, hvor der er forurening med store koncentrationer af hormonforstyrrende stoffer. Effekter er blandt andet set hos havsnegle, marsvin, fisk, fugle og pattedyr. B. Initiativer. I 1996 udarbejdede Miljøstyrelsen en status for»kemiske stoffer med østrogen-hormonlignende effekter«. I perioden 1997-2000 støttede Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd 8 projekter under programmet»hormonlignende stoffer«, og i årene 1996-2000 blev Forskningscenter for Ø ;strogenlignende stoffer etableret under Det Strategiske Miljøforskningsprogram. Danmark er stadig med fremme i forskningen og udviklingen på dette område, især når det gælder udvikling af nye testmetoder. Danmark har i mange år arbejdet målrettet i forhold til de problematiske kemikalier, heriblandt flere stoffer med hormonforstyrrende effekter. EU-Kommissionen fremlagde i 1999 en strategi for hormonforstyrrende stoffer. Strategien fokuserer på behovet for yderligere forskning, internationalt samarbejde, oplysning af befolkningen og en politisk indsats. Selve strategien er bygget op med en række tiltag på kort, mellemlang og lang sigt. Indsatsen på kort sigt, det vil sige 12-18 måneder, drejer sig blandt andet om at udarbejde en prioriteret liste over relevante kemiske stoffer, der skal undersøges yderligere for deres effekter på hormonsystemet. Indsatsen på mellemlang sigt (2-5 år) er blandt andet udvikling af nye testmetoder til identifikation af stoffers hormonforstyrrende effekter.
Indsatsen på lang sigt (5-10 år) fokuserer blandt andet på, at viden om de hormonforstyrrende stoffer skal inddrages i den eksisterende kemikalieregulering og styringsinstrumenter skal vurderes og implementeres i relevante EU-direktiver. Den første status for strategien kom i sommeren 2001. Der er blevet udarbejdet en kandidatliste på 553 stoffer. Kandidatlisten er dynamisk og giver mulighed for at medtage og udelukke stoffer, efterhånden som der kommer mere viden om stofferne. 118 af disse stoffer er allerede forbudt, begrænsede eller under særlig vurdering af myndighederne, 12 stoffer er hverken begrænsede eller underkastet nærmere undersøgelser, og for 435 af stofferne er data utilstrækkelige til at afgøre stoffernes hormonforstyrrende effekter. EU-Kommissionen er ved at indsamle data og undersøge stofferne i de sidste 2 grupper nærmere. Arbejdet forventes færdigt i sommeren 2002. USA og Japan deltager aktivt i OECD s testmetodeudviklingsprogram. Begge lande har en strategi om at inddrage hele kemikalieuniverset, og derfor arbejder de med udvikling af avancerede screeningsmodeller, hvor man kan teste et meget stort antal kemikalier for hormonforstyrrende potentiale med henblik på prioritering til yderligere testning. Arbejdet har vist sig at være noget vanskeligere end forudset. Der er gensidig informationsudveksling mellem USA, Japan og EU p&ari CD-niveau. På finansloven for 2002 er der afsat 3 mio. kr. årligt over en 3-årig periode til at styrke det videnskabelige grundlag for håndteringen af problemerne med de hormonforstyrrende stoffer. Midlerne anvendes til at støtte udvikling af testmetoder til at forudsige effekter på menneskers sundhed og miljøet. Gode testmetoder er en forudsætning for, at der kan udvikles kriterier, som kan identificere hormonforstyrrende stoffer. Metodeudviklingen indgår i OECD s testmetodeudviklingsprogram. De første testsystemer er godt undervejs og forventes internationalt godkendt inden for 1-3 år. I alt har man siden efteråret 1996 og frem til og med foråret 2001 undersøgt sædkvaliteten hos 1.456 unge mænd. Resultaterne heraf danner nu baggrund for en fremadrettet årlig overvågning, som med midler fra Miljøstyrelsen er påbegyndt i 2001. De første data fra denne overvågning af sædkvaliteten vil blive analyseret i løbet af 2002 og forventes afrapporteret ultimo 2002. Af øvrig forskning på området kan nævnes forskningsmidler i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter. Centret er et netværkssamarbejde mellem 9 forskningsinstitutioner. Centret yder tilskud til dansk miljømedicinsk forskning gennem åbne udbud. Det er således muligt at søge om midler i centret til forskning i hormonforstyrrende stoffer. I år råder centret over 2,2 mio. kr. Der er hidtil ydet tilskud til 3 projekter vedrørende hormonforstyrrende stoffers virkning på hjernens udvikling og funktion i dyremodeller samt til en undersøgelse vedrørende sædkvalitet hos tvillinger.
I 2000 blev der afsat 5 mio. kr. årligt i perioden 2000-2002 specifikt til miljømedicinsk forskning på kræftområdet. Midlerne udmøntes ligeledes af Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter gennem åbne udbud. Af disse midler er der ydet tilskud til et projekt om hormonlignende stoffer og testikelkræft i en dyremodel, et projekt om hormonlignende stoffer og brystkræft i en befolkningsundersøgelse samt et projekt vedrørende pesticider og kræftrisiko hos gartneriansatte. Temaer vedrørende hormonforstyrrende stoffer indgår også i det projekt, som er benævnt»center for Miljørelateret Kræft«, der fra kræftpuljen har fået midler til undersøgelser vedrørende miljøfaktorers betydning for udvikling af brystkræft og lungekræft. Herudover faciliteres forskningsindsatsen af forskningsrådene under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Hvad angår EU s langsigtede strategi om, at hormonforstyrrende stoffer skal inddrages i den eksisterende kemikalielovgivning, deltager Danmark aktivt i Kommissionens forberedende arbejde med at fastlægge de nærmere retningslinjer for EU s nye kemikalieregulering, herunder det såkaldte REACH-system. Nogle af de hormonforstyrrende stoffer vil automatisk blive omfattet af denne autorisationsprocedure, fordi de også har andre alvorlige effekter (CMR-s stoffer)/nref/fn101//, men det er vigtigt, at alle andre hormonforstyrrende stoffer på sigt bliver omfattet af autorisationproceduren, når godkendte testsystemer og kriterier for, hvornår et stof er problematisk, er fastlagt. Herudover er arbejdet med at indarbejde vores viden om de hormonforstyrrende stoffer i de eksisterende direktiver, f.eks. vandrammedirektivet, påbegyndt. Danmark er koordinerende lead-country i forhold til arbejdet med reduktion af hormonforstyrrende stoffer i det nordøstlige Atlanterhav (OSPAR-konventionen). Danmark har endvidere på en række områder igangsat særlige indsatser i forhold til stoffer, som er eller senere hen er blevet mistænkt for at have hormonforstyrrende effekter. Det drejer sig blandt andet om: - Frivillig aftale mellem Miljøstyrelsen og Brancheforeningen SPT (sæbe, parfume og teknisk-kemiske artikler) indgået i 1987 om udfasning af nonylphenol-etoxylater i vaske- og rengøringsmidler. - Handlingsplan for at reducere og afvikle anvendelsen af ftalater i blød plast. Med handlingsplanen er en række virkemidler taget i brug. Der er tale om et område, som regeringen følger meget tæt nationalt såvel som i EU. En status for handlingsplanen forventes at foreligge efter sommerferien 2002. - Danmark har gennemført regulering af PCB og PCP. Begge stoffer er giftige for mennesker og akkumuleres i fugle og fisk og er mistænkt for at have hormonforstyrrende effekter. - Dansk Planteværn har indvilliget i frivilligt at fjerne østrogenlignende hjælpestoffer i bekæmpelsesmidler.
Hertil kommer reguleringer m.v. i EU-regi, hvor Danmark i flere tilfælde har fremmet og fortsat bidrager til at fremme disse. Stockholmkonventionen om udfasning af en række POP-stoffer og IMO-aftalen om udfasning af TBT er andre gode eksempler på, at der også internationalt er fokus på problematiske stofgrupper, og at en dansk indsats har bidraget til væsentlige skridt med hensyn til ophør af brugen af disse. Indsatsen er fortsat baseret på forsigtighedsprincippet, og igangsatte initiativer og reguleringer følges løbende op. I en undersøgelse af fisk fra udvalgte søer og åer i Århus Amt i 2001 er der fundet forandringer i kønsorganerne hos fisk i 2 ud af 8 undersøgte vandløb. Det har ikke været muligt at fastslå, om effekter hos fiskene skyldes spildevandet eller andre kilder. I flere andre lande i Europa samt i USA og Japan er der fundet ændringer i kønsorganerne hos fisk fanget i nærheden af spildevandsudledninger. Der er mange faktorer, som er uklare, så forholdene kan ikke umiddelbart sammenlignes i de enkelte lande. Miljøstyrelsen er ved at gennemgå den nuværende viden på dette område, jf. nedenfor. C. National strategi. Den danske strategi med hensyn til indsatsen over for hormonforstyrrende stoffer rettes mod 3 områder, nemlig mod handlingsorienterede undersøgelser, herunder indsats i forhold til det ferske vandmiljø, mod yderligere videnopbygning og udvikling samt mod regulering..ruwo JQLQJHUDInUVDJVVDPPHQK QJHRJHIIHNWHUVDPWIRUHE\JJHQGHLQGVDWV Primo oktober 2002 foreligger resultatet af Miljøstyrelsens syntese af den eksisterende nationale og internationale viden om forekomsten af hormonforstyrrende stoffer i spildevand og deres effekter på fisk i vandløb, herunder om det er muligt at vise en direkte sammenhæng. Målet er at identificere hypoteser, som gør det muligt at afgøre, hvilke handlinger der bedst kan være med til at løse problemerne med kønsforstyrrelser i vandmiljøet. Det skal vurderes, om det vil være formålstjenligt at foretage yderligere målinger af f.eks. spildevand fra særlige kilder i form af kortlægninger af rensningsanlæg eller feltundersøgelser i øvrigt i danske vandløb. Milj& oslash;styrelsen vil også se på, hvilke rensningsmetoder der evt. kan være relevante på renseanlæggene. På baggrund af undersøgelsen vil Miljøstyrelsen i løbet efteråret 2002 komme med anbefalinger til den videre indsats i forhold til den konstaterede forekomst af forandringer i kønsorganerne hos fisk i vandløb. Endvidere overvåges sædkvaliteten hos unge danske mænd. 9LGHQRSE\JQLQJRJXGYLNOLQJ
Forstyrrelser af hormonsystemet kan føre til mange forskellige typer af effekter. I dag har vi ikke etableret testmetoder til påvisning af hormonforstyrrende effekter. Der skal derfor udvikles mange testmetoder til at kunne forudsige alle de hormonforstyrrende effekter. Der er tale om et meget tidsog ressourcekrævende udviklingsarbejde, som er af afgørende betydning for en fremtidig regulering, og derfor støttes udvikling af egnede og anerkendte test metoder fra dansk side. Herudover prioriteres også arbejdet med udvikling af computermodeller QSAR/NREF/FN102// til forudsigelse af kemiske stoffers potentielt hormonforstyrrende effekter med henblik på at kunne anvende QSAR som screening for hormonforstyrrende effekter, inden mere tidskrævende og dyre testmetoder tages i anvendelse. Problemstillingen med hormonforstyrrende stoffer vil indgå i udarbejdelsen af regeringens nye strategi for miljø og sundhed, som gges i efteråret 2002. Det er vigtigt, at der forskes i hormonforstyrrende stoffers betydning for sundheden, og at der sker en sammenknytning af viden m.v. på miljø- og sundhedsområdet. Derfor skal indsatsen over for hormonforstyrrende stoffer også ses i sammenhæng med regeringens kommende strategi for miljø og sundhed, som fremlægges i efteråret 2002. 5HJXOHULQJDIKRUPRQIRUVW\UUHQGHVWRIIHU I 2001 vedtog EU-Kommissionen en hvidbog om en strategi for den fremtidige kemikaliepolitik. Den danske strategi er først og fremmest at sikre, at EU s fremtidige kemikalieregulering, som forventes fremlagt af Kommissionen til efteråret 2002, bliver så god som muligt. Indsatsen på dette område har derfor høj prioritet under det kommende danske formandskab. Det er vigtigt at have et godt styringsredskab for alle typer af kemikalier. Af hvidbogen fremgår det, at nogle hormonforstyrrende stoffer vil være omfattet af reguleringen fra starten, fordi de også har andre alvorlige effekter. I konklusionerne fra miljørådsmødet i juni 2001, hvor hvidbogen blev behandlet, blev det specifikt nævnt, at hormonforstyrrende stoffer skal med ind under autorisationsordningen under REACH, når der findes egnede testmetoder og kriterier er blevet etableret. Danmark vil herudover bidrage med ny viden om stoffer, der har hormonforstyrrende effekter, til EU s dynamiske liste over potentielt hormonforstyrrende stoffer. D. Afslutning. Den trestrengede danske indsats på området skal ses i tæt sammenhæng med den internationale indsats på området og udgør i sig selv et væsentligt bidrag hertil. Indsatsen skal også ses i lyset af, at der er tale om meget komplekse problemstillinger, hvor vi i vidt omfang arbejder med at udvikle og præcisere hypoteser om sammenhænge, som altså ikke er bevist, mellem forekomsten af hormonforstyrrende stoffer i vores omg ivelser og forekomsten af en række sygdomme og forstyrrelser hos mennesker. Miljøstyrelsen vil medio 2003 fremlægge en status for arbejdet med den nationale strategi for hormonforstyrrende stoffer. 3ROLWLVNHXGWDOHOVHU
Et IOHUWDO i udvalget (V, DF, KF og KRF) støtter det af miljøministeren anførte. Partierne noterer sig ministerens bidrag og deler ministerens ønske om en styrket indsats over for de stoffer, der har eller er mistænkt for at have en hormonforstyrrende effekt. Det konstateres samtidig, at der fra den tidligere regerings side ikke er taget initiativ til et generelt forbud mod stoffer med hormonforstyrrende effekter. På baggrund af det af miljøministeren udarbejdede beretningsbidrag er V, DF, KF og KRF enige i, at der her og nu ikke er grundlag for et generelt forbud. Samtidig har partierne forstået, at Danmark er det land, der er længst med hensyn til en indsats over for hormonforstyrrende stoffer, og som bidrager væsentligt til, at der til stadighed er fokus på indsatsen internationalt, herunder ikke mindst i EU. EU-Kommissionen har opstillet en kandidatliste med 553 stoffer, som skal undersøges nærmere for deres potentielt hormonforstyrrende effekter. Stofferne er efterfølgende blevet opdelt i forhold til muligheder for eksponering og den viden, der er tilgængelig om stofferne. Herved er fremkommet en liste med 66 stoffer, hvor man har dokumentation for hormonforstyrrende effekt. For at vurdere, om der er behov for ud fra et forsigtighedsprincip at gribe ind over for de enkelte stoffer på listen med de 66 stoffer, har miljøministeren givet V, DF, KF og KRF følgende gennemgang af status for de enkelte stoffer, hvilken regulering der allerede findes, og den viden, der er om anvendelser og eksponering: Det er oplyst, at 22 stoffer ud af de 66 er bekæmpelsesmidler. 10 af disse er forbudt i EU, og 10 er enten forbudt eller ikke godkendt til brug i Danmark. Af de resterende 2 stoffer er det ene (Maneb) godkendt, men har ikke været på markedet i Danmark siden 1998, mens det andet (Thiram) kun er godkendt til visse anvendelser. Organiske tinforbindelser, som udgør 21 af stofferne på listen, er omfattet af TBT-konventionen om globalt forbud mod anvendelse som biocid i antifoulingsystemer. Stofferne er i EU forbudt til bundmaling på skibe kortere end 25 meter og må ikke anvendes til behandling af industrivand. De organiske tinforbindelser er forbudte til anvendelse som biocider, hvilket er den væsentligste kendte anvendelse. 9 PCB-stoffer er forbudt og omfattet af Stockholmkonventionen. De 3 dioxiner og furaner er også omfattet af Stockholmkonventionen. De findes kun som forurening, og der er udarbejdet en national handlingsplan for disse samt fastsat grænseværdier for udledning, affald og indhold i fødevarer. De 3 ftalater er alle under risikovurdering i EU. Ved en risikovurdering kortlægges stoffernes anvendelsesmønstre og den samlede udsættelse for mennesker og miljø. Hvis konklusionen på risikovurderingen er, at der er fare for mennesker eller miljø, fremsætter Kommissionen forslag til regulering af stoffernes anvendelse. De 3 ftalater er klassificerede eller forventes klassificeret for deres effekter på fostre og skader på forplantni ngsevnen. Danske producenter er via Renere Produktprojekter i gang med at finde substitutionsmuligheder for de relevante produkter. Partierne har i øvrigt noteret sig Miljøstyrelsens oplysning om, at det indhold af de 3 ftalater, som er fundet i kosmetik i en amerikansk undersøgelse, ikke giver anledning til bekymring.
De øvrige 8 stoffer er ligeledes omfattet af forskellige EU-direktiver. Styren, bisphenol A, 3,4- dichloranilin og 4-tert-octylphenol er under risikovurdering. Kommissionen har netop fremlagt et forslag til direktiv om forbud mod nonylphenol. Polybromerede biphenyler (PBB) er omfattet af et EU-forbud mod markedsføring og anvendelse i tekstiler, og desuden er der indgået en frivillig aftale i OECD om globalt produktionsstop. 2 af stofferne (resorcinol og 4-nitrotoluen) e r hverken forbudt eller under risikovurdering. Det vil sige, at ud af de 66 stoffer med dokumentation for hormonforstyrrende effekter er 21 forbudte, 40 er regulerede eller delvis forbudte, og direktivforslag om forbud er fremlagt for nonylphenol. På den baggrund og i tillæg til miljøministerens beretningsbidrag er V, DF, KF, KRF og ministeren enige om: - At Miljøstyrelsen igangsætter en kortlægning med henblik på at belyse anvendelsesmønstre og eksponeringsforhold for resorcinol og 4-nitrotoluen, som ikke er under risikovurdering i EU, med henblik på at vurdere, om der er behov for at gribe ind over for de 2 stoffers anvendelse. - At Miljøstyrelsen udvider listen over uønskede stoffer med de 5 hormonforstyrrende stoffer (styren, bisphenol A, 3,4-dichloranilin, resorcinol og 4-nitrotoluen), som ikke er forbudt og som ikke er bekæmpelsesmidler. 28 af de 66 stoffer er allerede opført på listen over uønskede stoffer. - At alle stoffer, der fremover optages på EU s liste over stoffer med dokumenteret hormonforstyrrende virkning, også bliver opført på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. - At Miljøstyrelsen undersøger, om nogle af bekæmpelsesmidlerne evt. bliver brugt til andre anvendelser og derfor også skal opføres på listen over uønskede stoffer. - At Miljøstyrelsen fortsætter indberetningen til EU, når man får kendskab til nye potentielt hormonforstyrrende stoffer, som skal på listen. - At for stoffer, der er opført på listen, hvor man har dokumentation for hormonforstyrrende effekt, og som er under risikovurdering, men hvor denne ikke er afsluttet i 2004, vil et nationalt forbud på baggrund af en gennemgang af anvendelsesmønstre, farlighed og eksponeringsforhold blive overvejet. - At der i øvrigt vil blive taget initiativ til forbudsregulering, såfremt nye oplysninger om anvendelses- eller eksponeringsforhold taler herfor. - At Miljøstyrelsen udarbejder en eller flere pjecer om hormonforstyrrende stoffer, som rettes mod forbrugerne, herunder gravide og forældre med små børn, og som på en lettilgængelig måde skal give information om, hvad hormonforstyrrende stoffer er, hvilke effekter de kan have, samt hvordan og hvor man kan blive udsat for dem. Endelig noterer V, DF, KF og KRF med tilfredshed:
- At Miljøministeriet har givet tilsagn om at støtte to videnskabelige konferencer om hormonforstyrrende stoffer, som skal afholdes i formandskabsperioden i København. Det drejer sig om en workshop om testikelkræft, idet testikelkræft sættes i forbindelse med udsættelse for hormonforstyrrende stoffer, samt en mere generel videnskabelig workshop, hvor forskere fra hele verden kan præsentere ny viden og udveksle viden og erfaringer om hormonforstyrrende effekter og stoffer med myndighedspersoner. - At målet i regeringens nationale bæredygtighedsstrategi i lighed med den tidligere regerings er, at der i 2020 ikke er produkter og varer på markedet, som indeholder kemikalier med stærkt problematiske sundheds- eller miljøeffekter. Dette omfatter også stoffer, der medfører effekter, som skyldes hormonforstyrrelser. Partierne ser gerne, at målet nås endnu tidligere for de mest problematiske kemikalier, og er enig med miljø i, at i forhold til de hormonforstyrrende stoffer er det en forudsætning for at nå målet, at der udvikles tilstrækkelige testmetoder og kriterier til at kunne identificere stofferne. - At når data for de resterende stoffer på EU s liste er gennemgået i EU, kan det vurderes, om der er brug for reguleringsmæssige tiltag over for de enkelte stoffer. V, DF, KF og KRF lægger derfor vægt på, at regeringen også prioriterer det igangværende EUarbejde, herunder at støtte udvikling af nye testmetoder, ikke mindst i lyset af, at miljøministrene på rådsmødet i juni 2001 vedtog, at hormonforstyrrende stoffer skal med ind under det kommende EUautorisationssystem, når der findes egnede testmetoder og kriterier er blevet etableret. Autorisationssystemet vil indebære, at de mest problematiske stoffer automatisk bliver forbudt, medmindre myndighederne giver tilladelse til særlig anvendelse. Egnede testmetoder er endvidere en forudsætning for, at klassificeringskriterier kan udvikles og mærkning i henhold til EUlovgivning kan gennemføres. Et PLQGUHWDO i udvalget (S, SF, RV og EL) anfører, at Danmarks Miljøundersøgelser har påvist tvekønnethed hos 10 danske arter af havsnegle. Unaturlige kønsændringer i snegle i danske havne er nu reglen snarere end undtagelsen. Også hos fisk er der kønsforstyrrelser. En nylig offentliggjort undersøgelse fra Østjylland viste, at op til 26 pct. af skallerne i forskellige spildevandsbelastede vandløb havde tvekønnede træk. Disse tal bekræftes af forskning fra resten af verden. Fra de arktiske egne indløber der f.eks. rapporter om stadig flere sterile isbjørne som følge af tvekønnethed. Forskningen tyder på, at danske mænds sædkvalitet er faldet med ca. 50 pct. i løbet af de sidste 50 år. Undersøgelser af danske rekrutter viser, at næsten halvdelen har så dårlig sædkvalitet, at de vil have problemer med at få børn. Tilfældene af testikelkræft i Europa er steget de sidste årtier. Deforme kønsorganer hos drenge forekommer hyppigere og hyppigere. De sidste 10 år har der været en støt stigning i tilfælde af brystkræft i Europa. Ingen ved med sikkerhed, hvad disse forstyrrelser skyldes. Meget peger imidlertid i retning af, at der et tale om påvirkninger fra hormonforstyrrende stoffer. Hormonforstyrrende stoffer er en samlebetegnelse for en gruppe kemikalier kommercielt fremstillede som naturlige der kan forstyrre menneskers og dyrs hormonfunktioner. Vore hormonsystemer forstyrres således af fremmede stoffer, som ligner vore egne hormoner. Det drejer
sig blandt andet om østrogenlignende stoffer, som kan fremme en feminisering af både mennesker og dyr eller f.eks. accelerere udviklingen af kræftceller i brystet. Andre stoffer lign ige hormon testosteron og bidrager til en maskulinisering. Disse hormonlignende stoffer fremmer altså en naturlig proces blot i det forkerte køn. Hanner får feminine træk og omvendt. Senest er forskerne blevet opmærksomme på, at visse stoffer også virker modsat de naturlige kønshormoner og hæmmer udviklingen af disse. 6 UOLJHNDUDNWHULVWLND Der er en række særlige karakteristika ved hormonforstyrrende stoffer, man skal holde sig for øje. 1. Effekterne af hormonforstyrrende stoffer viser sig oftest først i de næste generationer. Eksempelvis har en ny undersøgelse vist, at børnebørnene til de kvinder, der i 1950 erne blev behandlet med det hormonforstyrrende stof DES, også oplever effekter af de skadelige kemikalier. 2. Hormonforstyrrende stoffer har effekter ved uhyre lave koncentrationer og doser. Det betyder, at det nærmest er umuligt at sætte en grænseværdi for et hormonforstyrrende stof, da effekten i højere grad er afhængig af tidspunkt end af mængde. 3. Hormonforstyrrende stoffer påvirker i fostertilstand. Eksempelvis har det vist sig, at fostres udsættelse for et hormonforstyrrende stof på en særlig dag eller i en særlig periode under graviditeten kan give irreversible effekter. Fostre og nyfødte børn anses derfor for særlig følsomme over for stofferne. Status for viden om hormonforstyrrende stoffer er, at effekterne i miljøet er omfattende, hvorimod der stadig mangler viden om stoffernes præcise påvirkning af mennesker samt overblik over, præcis hvilke stoffer der er de farligste/nref/fn103//. Myndigheder er i øjeblikket i gang med at udvikle testmetoder for hormonforstyrrende stoffer, men det vil højst sandsynligt tage mange år, før der er opnået enighed om sikre metoder, med hv ilke det kan bestemmes, hvor mange af de cirka 70.000 kemikalier, der er i brug i Europa, der er hormonforstyrrende. Det vil tage endnu længere tid at afgøre, præcis hvilke kemikalier der er skyld i hvilke effekter, og kemikaliernes potentielt kombinerede effekter. S, SF, RV og EL finder, at den politiske indsats i Danmark såvel som på EU-plan først og fremmest har været fokuseret på behovet for mere forskning. Der er nu behov for at handle ud fra en erkendelse af, at vi højst sandsynligt aldrig opnår 100 pct. sikre beviser for hormonforstyrrende stoffers effekter. Derfor bør der nu skrides til politisk handling med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet. 3ROLWLVNH,QLWLDWLYHU Problemet med EU s håndtering af hormonforstyrrende stoffer er, at man ikke tager udgangspunkt i forsigtighedsprincippet. Altså princippet om, at usikkerhed om et stofs virkning skal komme miljø og mennesker til gavn f.eks. i form af et forbud, indtil det er bevist, at stoffer er sikkert. Perspektiverne for de skader, som hormonforstyrrende stoffer kan påføre mennesker og miljø, er så omfattende og alvorlige, at der netop bør handles i overensstemmelse med forsigtigheds-princippet
på nationalt såvel som på EU-niveau. Hormonforstyrrende stoffer bør ikke forekomme i forbrugerprodukter og ikke udledes til miljøet. På den baggrund finder partierne, at den danske regering bør arbejde målrettet for en langt mere aktiv politik over for hormonforstyrrende stoffer i EU, ligesom der bør iværksættes en række politiske initiativer på nationalt niveau:,qlwldwlyhusn(8qlyhdx Kommissionen fremlagde i 1999 en trefaset strategi, der både på kort, medium og lang sigt har til mål at fremme og vurdere forskning og testning af hormonforstyrrende stoffer. Kommissionens strategi udmærker sig ved udelukkende at identificere behov for og igangsætte mere forskning snarere end at identificere måder at reducere menneskers og miljøets udsættelse for stofferne på. Europa-Parlamentet har udtrykt utilfredshed m ategien og har senest i en betænkning fra 1999 krævet, at Kommissionen laver en liste over de hormonforstyrrende stoffer, der bør sættes ind over for med det samme. Dette er dog ikke sket, og status er i dag, at efter at emnet har været på EU s dagsorden i 7 år, er der produceret tre lister over i alt 553 stoffer, der skal undersøges nærmere. Af de 553 stoffer er det bevist, at 118 har hormonforstyrrende effekter, og for de øvrige 435 foreligger klare indikationer, men endnu utilstrækkelige beviser for deres hormonforstyrrende effekt. Stofferne er udvalgt blandt stoffer, som der produceres mere end 1.000 tons af pr. år, og som i forvejen har en eller anden uønsket effekt. S, SF, RV og EL foreslår følgende initiativer: 1. Mange flere stoffer end de 553 er hormonforstyrrende. Der skal derfor arbejdes på at supplere listen, der således på ingen måde må opfattes som en lukket liste. 2. I 2004 bør de 553 stoffer på EU s kandidatlister (samt andre under mistanke) være screenet og de relevante testet for hormonforstyrrende effekter. Til dette formål bør computermodeller, såsom QSAR, tages i anvendelse. 3. De 118 stoffer, som er bevist at være hormonforstyrrende, bør uden yderligere undersøgelser og forsinkelser udfases eller forbydes, ligesom de 435 stoffer uden såkaldt»tilstrækkelige beviser«bør udfases ud fra den foreliggende mistanke, medmindre de kan frikendes på grundlag af nye data, der måtte blive fremlagt af industrien. Dette forbud vil blandt andet dække stoffer som: Nonylphenoler: Bruges blandt andet i vaske- og rengøringsmidler. Nonylphenoler og oktylphenoler og deres etoksilater er forbudte til import, eksport og salg i Norge fra oktober 2001. En tysk undersøgelse af 39 dagligdags mad- og drikkevarer viser indhold af nonylphenoler i madvarer i hidtil ukendt og alarmerende omfang. Undersøgelsen peger på, at madvarer er en vigtig kilde, når man skal vurdere, hvordan mennesker udsættes for hormonforstyrrende stoffer.
Ftalater: På listen er typerne DEHP, DBP og BBP. DEHP er netop klassificeret som kræftfremkaldende og reproduktionsgiftigt. Der findes dog ikke anvendelsesbegræsninger på EU-plan for nogen af ftalattyperne (bortset fra et midlertidigt forbud mod 6 ftalater i bideringe). Ftalater bruges for 90 pct.s vedkommende som blødgørere i plast. Bisphenol A: Findes blandt andet i lim, inderdækning af dåser til madvarer, f.eks. majs og ærter. Blev tidligere brugt som plasttandfyldninger. De engelske fødevaremyndigheder har offentliggjort en undersøgelse af bisphenol A i dåser, hvor mere end 60 pct. indeholder bisphenol A. Man har vidst siden 1938, at stoffet er østrogenlignende. Risikovurdering fra EU er netop afsluttet, men med den konklusion, at stoffet skal undersøges yderligere. Der findes ingen anve ndelsesbegrænsninger af bisphenol A, hverken i Danmark eller i EU. Miljøstyrelsen mener, at anvendelsen af bisphenol A er særligt problematisk i forbrugerprodukter. Bromerede flammehæmmere: PBB (polybromerede biphenyler) er under afvikling. Gruppen bør udvides til andre bromerede flammehæmmere, hvor flere også har vist tegn på hormonforstyrrende effekter (f.eks. hele gruppen af PBDE er, HBCD, TBBPA). 4. EU s kemikalieregulering skal udvides til at omfatte hormonforstyrrende effekter. Det vil sige, at hormonforstyrrende effekter i lighed med andre skadevirkninger skal tages med i betragtning, når stoffer klassificeres og vurderes. Der skal således også tages højde for hormonforstyrrende effekter i forbindelse med risikovurderinger. 5. Hormonforstyrrende stoffer skal optages i den kommende EU-kemikaliestrategis kategori af særlig farlige stoffer, hvor tilladelse til anvendelse kun kan gives helt undtagelsesvis (REACH-systemet). 6. EU s kemikaliepolitik skal inkludere kemikalier i forbrugerprodukter. Situationen er i dag, at regler, der gælder for rene kemiske stoffer og blandinger (præparater), ikke gælder for de samme kemikalier, når de er tilsat forbrugerprodukter som f.eks. computere, tekstiler og kosmetik. 'DQVNHLQLWLDWLYHU EU s nye kemikaliesystem er tidligst på plads i 2004, og derefter går der en række år, før det er implementeret og virker. S, SF, RV og EL finder det derfor helt nødvendigt, at Danmark tør gå foran på dette område, samtidig med at der presses på for at gøre EU-reglerne så ambitiøse som muligt. Der er en række tiltag, der kan iværksættes på nationalt plan:
1. Der bør foretages en landsomfattende kortlægning af de hormonforstyrrende stoffers (naturlige og menneskeskabte østrogener/østrogenlignende stoffer) forekomster og biologiske effekter i det danske vandmiljø, og ud fra allerede foreliggende indikationer bør en række hormonforstyrrende stoffer snarest inddrages i den rutinemæssige overvågning (NOVA-programmet) af det danske vandmiljø. 2. Forbrugerprodukter skal mærkes. Forbrugeren har i dag ingen mulighed for at fravælge produkter, der indeholder skadelig kemi, herunder hormonforstyrrende stoffer. Forbrugeren bør have den mulighed. Indtil der er tilfredsstillende lovgivning på plads, kan forbrugere ved hjælp af mærkning være med til at dreje markedet i retning mod mindre brug af uvurderede kemikalier. Der bør således på produkter, der indeholder stoffer optegnet på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, være en advarselspåtegning, hvoraf det fremgår, at produktet risikerer at have hormonforstyrrende effekter (i lighed med mærkningen af cigaretpakker). 3. Det bør som udgangspunkt ikke være muligt for produkter at opnå et miljømærke, hvis produktet indeholder stoffer fra listen over uønskede stoffer. Da et miljømærket produkt bør være det bedst mulige miljøvalg, skal det også være frit for skadelig kemi. I dag findes der ingen eksplicitte krav, der sikrer, at blomst- og svanemærkede produkter ikke indeholder hormonforstyrrende stoffer som ftalater, bromerede fla mmehæmmere m.v. 4. Offentlige grønne indkøb skal styrkes. Offentlige grønne indkøb er et af de bedste midler til at skabe et marked for progressive producenter. Med en mærkningsordning af»uønskede stoffer«vil det være muligt for offentlige indkøbere at fravælge produkter med skadelig kemi. 5. Der bør gøres en intensiveret indsats for at integrere forskning i sundheds- og miljøeffekter af hormonforstyrrende stoffer. Eksempelvis bør det forskningsmæssigt prioriteres at undersøge: - Sammenhæng mellem hormonrelaterede kræftformer som brystkræft og hormonforstyrrende stoffer. - Sammenhæng mellem deformitet i kønsorganer hos drengebørn og hormonforstyrrende stoffer. - Sammenhæng mellem den kraftige stigning i testikelkræft, faldende sædkvalitet og hormonforstyrrende stoffer. - Sammenhæng mellem tvekønnethed i naturen og hormonforstyrrende stoffer. - De naturligt forekommende østrogene plantestoffer og deres betydning for vores naturlige forsvarsmekanismer, herunder samspillet mellem de østrogene plantestoffer og miljøøstrogenerne (de kunstigt producerede østrogene stoffer). 6. Det bør undersøges, om danske rensningsanlæg skal udbygges, så syntetiske østrogener, der blandt andet anvendes i p-piller, ikke slipper ud i miljøet (dvs. tilføjelse af et ekstra trin i rensningsprocessen, f.eks. ultraviolet lys eller filtrering med aktivt kul). Til alle nye rensningsanlæg bør det være et krav. 7. Overvågningsprogrammerne i de arktiske egne bør udvides. På nuværende tidspunkt overvåges der kun for et lille antal kemikalier i de arktiske egne. For at få et overblik over, hvordan blandt andet de hormonforstyrrende stoffer spreder sig i miljøet, bør programmerne udvides til at omfatte flere kemikalier som bromerede flammehæmmere, en række nye pesticider m.v.
8. Der bør indføres screening af kvinders brystmælk med det erklærede politiske mål for øje, at ophobning af skadelige kemikalier herunder hormonforstyrrende stoffer ikke accepteres i menneskers kroppe. Når stoffer identificeres i kvinders brystmælk, er det en alvorlig alarmklokke, der bør føre til restriktioner/udfasning/forbud mod de fundne kemikalier. 9. Der bør gøres en særlig indsats for at sikre vejledning til gravide og forældre om, hvordan man undgår de hormonlignende stoffer (som jo ophobes i miljøet, længe efter at de er blevet forbudt). EL tilføjer, at behovet for nationale initiativer ikke alene kan begrundes i, at en EU-indsats har lange udsigter, men også i, at den danske regering har nogle faktiske muligheder for på kort sigt at reducere danske borgeres og ikke mindst fostres og børns påvirkning fra (mistænke) hormonforstyrrende stoffer, hvis man reelt ønsker en sådan mindskelse. Men det forudsætter, at et flertal i det danske Folketing vedkender sig et ansvar for en indsats og ikke nøjes med at henvise til, at det alene kan ske på EU-niveau. En række tiltag kræver EU-godkendelser, men skal ikke desto mindre forsøges gennemført alligevel. Ud over de ovenfor nævnte nationale tiltag kan følgende tiltag iværksættes: 6\QOLJJ UHOVH Ud over den foreslåede kortlægning af de hormonforstyrrende stoffers forekomster i vandmiljøet, kan produkter indeholdende mistænkte hormonforstyrrende stoffer synliggøres ved, at regeringen iværksætter en øjeblikkelig kortlægning af alle produktgrupper og konkrete produkter, som indeholder de kemikalier, der mistænkes for at have hormonforstyrrende effekt. Dette kan ske via Produktregistret, hvor produkter anmeldes. Offentliggørelse kan f.eks. ske via Grøn Information eller Forbrugerinformationen. 3RVLWLYP UNQLQJ Regeringen kan indføre en mærkningsordning, hvor producenter kan få tilladelse til positiv mærkning, dvs.»fri for hormonforstyrrende stoffer«, af produkter, der ikke indeholder nogen af kemikalierne fra en af Miljøstyrelsen udarbejdet»mistankeliste«. 6XEVWLWXWLRQ Der kan iværksættes et program under Miljøstyrelsen til støtte for danske producenter, som vil substituere de mistænkte kemikalier. %HKRYVGRNXPHQWDWLRQ Regeringen kan indføre krav om dokumentation for, at de pågældende stoffer er nødvendige (og ikke kan substitueres/undværes) i produkter som forudsætning for markedsføring. 6SLOGHYDQGDIOHGQLQJIUDODQGEUXJHW Før regeringen iværksætter et større udbygningsprogram for renseanlæg i Danmark, bør hormonforstyrrende stoffer i spildevand undersøges nærmere. Det er p.t. uklart, om og hvor de hormonforstyrrende stoffer bliver nedbrudt. Der kan være tale om, at stofferne transformeres og derfor ikke opdages, men kan antage deres oprindelige form igen. Gylle fra landbruget bør også unders&o slash;ges for indhold af østrogenlignende forbindelser, ligesom disse eventuelle stoffers skæbne i jord og afledningsvand bør undersøges. P.u.v. Eyvind Vesselbo formand +++NOTER+++ /NPKT/FN101// CMR-stoffer: Kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionsskadelige stoffer. POP-stoffer: Svært nedbrydelige organiske forureningsstoffer. /NPKT/FN102// Modeller der forudsiger stoffers biologiske effekter ud fra deres kemiske struktur. /NPKT/FN103// UNEP, ILO, WHO, 2002. Global Assessment og the State-of-the-art-science of endocrine disruptors (draft) www.ehp.niehs.nih.gov/who Samt: Consensus Statement: Atlantic Coast Workshop 2000. ---NOTER---