Religionspædagogik. Pædagogik: At føre (børn eller voksne) * hen til * frem til * ud til * ned til * over til

Religionspædagogik Pædagogik: At føre (børn eller voksne) * hen til * frem til * ud til * ned til * over til

Religionspædagogik Pædagogik: At føre (børn eller voksne) * hen til et givet stof * frem til en forståelse * ud til nye horisonter * ned til selvindsigt * over til Kristus

Religionspædagogik Fantasi og følelse hører lige så vel til et ordentligt menneskeliv som forstand Folk, der lærer for at leve, har anderledes hastværk end folk, der lever for at lære Thi han har aldrig levet, som klog det er blevet, han først ej havde kær

Hvad gjorde kristendommen vedkommende for dig, så du nu tilmed følger TFL?

Peter Lodberg Tradition det gør vi Hvad tiden gør ved os Forståelse Andre menneskers tro Større troværdighed

SIDSTE GANG LAVEDE VI Religionspædagogik At føre (børn eller voksne) - hen til et givet stof - frem til en forståelse - ud til nye horisonter - ned til selvindsigt -over til Kristus Den dansk-grundtvigske tradition Thi han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær Den personlige tilgang

DENNE GANG Hvordan lærer voksne? Den mangfoldige og individuelle tilgang Det sprængte univers Undervisningsdilemma Hvad så?

HVORDAN, VI LÆRER, ER AFHÆNGIGT AF, HVOR VI ER I LIVET 1. Hvilken personlighed (indadvendt/udadvendt, fakta/helhed, logik/værdier, struktur/spontaneitet) 2. Hvilken uddannelse (akademisk, praktisk, kombination) 3. Karrierevalg (videnskabsmand, humanistisk, praktisk) 4. Arbejdsfunktion og kompetencer 5. Evne til at tilpasse nye forståelsesrammer til konkrete situationer (videnskabelighed/bibelunivers, nye religioner/tradition)

Vi voksne lærer... Aktivist praktisk eksperimenteren - mavefornemmelse Reflektor - brainstorm hverdagserfaring Pragmatiker afprøvning teknik - løsninger Teoretiker analyse - abstrakte begreber - foredrag Lewin/Kolb

4 MULIGE TILGANGE TIL KRISTENDOMMEN 1. Divergent: Reflektor: Udgangspunkt i konkrete oplevelser og anskue dem fra mange vinkler, f.eks. gennem brug af brainstorm. Associere og tage udgangspunkt i hverdagserfaringer, elementarisering, dramapædagogik, pilgrimsvandring, voksenkatekumenat. 2. 2. Assimilativ: Teoretiker: Udgangspunkt i stor mængde information og samle den i logisk, koncis form. Læse, høre foredrag, udforske analytiske metoder og have tid til at tænke tingene igennem. 3. 3. Konvergent: Pragmatiker: Udgangspunkt i ideer og teorier og afprøve i praksis. Projekter for menighedslivet, menighedsrådsarbejde, casearbejde/problembaseret læring. Tekniske løsninger. 4. 4. Akkomodativ: Aktivist: Praktisk eksperimenteren og undersøgelse. Mavefornemmelse, bøn, ritualer, gudstjeneste, konkrete opgaver, dramapædagogik, rollespil.

Evangelier Kirkehistorie og tradition Gnosticisme Min historie Religionskritik Religiøse strømninger Gode historier, der kan bruges Samfund

SYSTEMER Jeg? Familie Interesse Arbejde Politik Religion TfL Socialt Luhmann

DENNE GANG Det sprængte univers De mange intelligenser Eksempler på kirkelig undervisning Mange intelligenser Folkekirkens undervisnings dilemma

Vores enestående miljø, hvor kun vores eget fungerer Alle standpunkter lige gode religion er privat (åndelig frihed som afværgeforklaring) Kristentro Dine nærmeste er dig nærmest Kirke og kristendom kultur Søgende Meningsfællesskab Russell Jeg ved bedst i mit eget liv Hvad får jeg ud af det? Uforpligtethed

H. GARDNERS DEFINITION AF INTELLIGENS træk af udviklingshistorie og findes i andre afskygninger hos dyr kan henføres til bestemte steder i hjernen skal eksistere som kulturel værdi hos mindst ét folkeslag, f.eks. som musik, billedkunst, navigation, læsning af naturen skal have udviklet et symbolsystem, f.eks. skrift, tal, noder, ikoner, koreografi skal kunne udvikles og forbedres ved at blive stimuleret

H. GARDNERS MANGE INTELLIGENSER Lingvistisk læringsstil: Huske navne, steder, datoer og dagligdags episoder Logisk/matematisk læringsstil: Logisk tænkning, ræsonnement, problemløsning Spatial læringsstil: Forestillinger, billeddannelse/læsning, rum/forandringsfornemmelse Musisk læringsstil: Melodier, lyde, rytme, tidsfornemmelse Krops kinetisk læringsstil: Fysisk aktivitet og håndværk Naturalistisk læringsstil: Organisering, kategorisering, planlægning af levende miljø

Religionspædagogik i kirkelig undervisning To eksempler: 1. Bibelen 2. Mangfoldig undervisning

Forslag til Bibelen Bibelen på 1000 måder Bibelmeditation Bibelmarathon Bibel klassikerlæsning (f.eks. Romerbrevet) Bibeltemaer (skabelse, syndefald, velsignelse, nåde, forsoning, dommedag etc.) Bibelvandring (f.eks. påskevandring) Bibeldrama (dramapædagogik/bibliodrama) Bibelske personer (f.eks. Maria) Bibelfolder Musik og Bíbelen (f.eks. Messias, Juleoratorium, Johannespassion)

Mangfoldig undervisning: Forslag Indføring i kristendom (katekumenat) Kristendommen på en aften Elementarisering Lav en gudstjeneste (forældreundervisning) På opdagelse i kirkerummet Jesushistorien som pilgrimsvandring (hav, skov, mark) Lidt kristendom (tro og forklaringer / himmel og helvede / næstekærligheden og mig selv) Undervisningsprogrammer med erfaringstilknytning (kristendomsundervisning.dk explanation.dk alpha katekumenat.se Livtag)

Kristendomsformidlingens dilemma På den ene side: Folkekirken formidler på fremmed autoritet (Bibel og bekendelse) Prædikestolsformidling. Kristendomsformidlingen er fortrinsvis autoritær ( Præsten lærer os ) Kirken et lukket fællesskab, som man må tilpasse sig for at indgå i (trods alle intentioner om det modsatte) Ingen frihed for Loke (f.eks. reinkarnationsforestillinger) Tradition og liv På den anden side: Oplært med åndelig frihed (Luther/Grundtvig) - egen samvittighed/autoritet I åndelige spørgsmål min egen autoritet Relevans og tilknytning - lære med min erfaring - på egne betingelser Brugbarhed (eksempel bøn) Virkning (i forhold til anden religion) og forklaring Sporadisk tilknytning efter egen stil

MENNESKER HØRER IKKE, HVAD DER BLIVER SAGT, MEN HVAD DE HØRER