24. maj 2004 Barsebäckværket er fejlplaceret Barsebäck 2 skal ikke miljøgodkendes det skal lukkes! Indledning

24. maj 2004 Barsebäckværket er fejlplaceret Barsebäck 2 skal ikke miljøgodkendes det skal lukkes! Indledning Det er grotesk og en uhørt provokation i Danmark at Barsebäckværkets ejere nu vil ansøge om at få Barsebäckværkets anden reaktor miljøgodkendt i betragtning af, at der har været massiv folkelig modstand i Danmark mod Barsebäckværket fra dets 2 reaktorer lige siden, de blev idriftsat midt i 1970-erne. der siden sidst i 1970-erne har været en bred politisk erkendelse af, at Barsebäckværket er fejlplaceret en alvorlig ulykke på Barsebäckværket kan få katastrofale sundheds-, miljø- og samfundsmæssige konsekvenser for København/Danmark danske regeringer siden 1986 gang på gang har anmodet svenske regeringer om at Barsebäckværket lukkes. den svenske regerings oprindelige løfte om, at Barsebäckværkets to reaktorer skulle lukkes i henholdsvis 1998 og 2001 (Barsebäck 1 blev dog først lukket d. 30. november 1999 og lukningen af Barsebäck 2 er blevet udskudt i flere omgange senest til 2004 eller 2005). det fejlplacerede Barsebäck efter 11. september 2001 udgør en uacceptabel terrormål En ansøgning om en miljøgodkendelse af Barsebäcks anden reaktor kan derfor kun ses som endnu et krampagtigt forsøg fra Barsebäckværkets ejere side på at forsinke eller forhindre den lukning af også Barsebäck 2, som den socialdemokratiske svenske regering med støtte fra Centerpartiet og Vänstrepartiet besluttede skulle ske i 2001, men har udskudt i flere omgange. En miljøgodkendelse af Barsebäck og den tids- og ressourcekrævende miljøprøvningsproces forud herfor - vil derfor i værste fald kunne forsinke lukningen af Barsebäck 2 og i bedste fald være totalt spild af tid og penge, når reaktoren lukkes inden eller nogenlunde samtidigt med, at miljøprøvningsprocessen er afsluttet. Det er derfor Greenpeace s grundlæggende holdning, at den danske regering, folketinget og befolkningen på forhånd klart skal markere, at man fra dansk side vil sige nej til en miljøgodkendelse af Barsebäckværket, da det er fejlplaceret, farligt og forlængst burde have været lukket. Provokationen bliver ikke mindre af, at Barsebäck Krafts informationschef Lars-Gunnar Fritz til Svenska Dagbladet 22. april 2004 meddeler, at all tänkbar milöpåverkan av Barsebäcks verksamhet gås igenom. Det handlar till exempel om verkets utsläpp till luft, vatten och mark, Barsebäcks avfallshantering och hur verkets utsläppskontroll fungerar. Miljöprövningen gäller också hur verket är uppbyggt och fungerar under normal drift. Den tar däremot inte upp eventuell miljöpåverkan i händelse av en olycka. (vor understregning. 1

En miljøvurdering af et atomkraftværk uden inddragelse af følgerne af en alvorlig ulykke ville være en ren farce, som blot yderligere understreger Barsebäckværkets egentlige politiske formål med alle midler at forsøge at undgå lukningen af Barsebäckværkets anden og sidste reaktor. Bred politisk enighed om at Barsebäckværket er fejlplaceret»havde vi vidst, hvad vi ved i dag om atomkraftens ulemper, var Barsebäckværket, sikkert aldrig blevet bygget så tæt på København og Malmö«(Sveriges forhenværende statsminister Thorbjörn Fälldin, Information, den 24. marts 1977).»Vi har jo for længst sagt, at vi mener, Barsebäck er fejlplaceret«(daværende miljøminister Ivar Nørgaard i TV-Aktuelt 2. november 1979).»Endvidere fremgår det, at det såkaldte»værst tænkelige«uheld på grund af værkets placering tæt ved det danske hovedstadsområde vil kunne få endog meget alvorlige sundhedsmæssige, økonomiske og sociale konsekvenser for det danske samfund. Hvor alvorlige konsekvenser et uheld kan få, er vanskeligt at vurdere. Hovedstadens funktionsdygtighed vil være væsentlig nedsat i en periode. Dette vil medføre, at det danske samfund vil have svært ved at fungere. Hertil kommer alvorlige konsekvenser for dansk landbrugsproduktion og eksport.«(brev af 24. marts 1982 fra daværende miljøminister Erik Holst til daværende svenske arbejdsminister Ingemar Eliassen).»Ud over de almindelige hovedstadsinstitutioner som folketinget, regeringen og centraladministrationen er Københavnsområdet sæde for en række offentlige og private institutioner, virksomheder og anlæg af national betydning. København er således et knudepunkt for internationale og nationale transportsystemer, for kommunikation, radio og fjernsyn. Her ligger også hovedkontorerne for de fleste større danske private virksomheder, bl.a. banker, handels- og industrivirksomheder. Alt i alt kan det slås fast, at intet andet land end Danmark, bortset fra Luxembourg, har en så stor del af sine nationale institutioner, anlæg og virksomheder placeret inden for så kort afstand fra et kernekraftværk«(rapport fra den dansk-svenske komité 1983-84 om Barsebäckværket, marts 1985, side 293).»Den danske delegation finder imidlertid, at der ikke kan ses bort fra, at der kan ske uheld med store udslip, og lægger afgørende vægt på, at sådanne udslip kan få konsekvenser af et uoverskueligt omfang med hensyn til sundhedsmæssige, økonomiske, psykologiske skader, sammenbrud i kommunikationssysterner m.v. og med hensyn til myndighedernes funktionsmuligheder.«(den danske delegation i sin særudtalelse i Rapport fra den Dansk-svenske komité 1983-84 om Barsebäckværket, marts 1985) Folketinget pålægger regeringen snarest at rette henvendelse til den svenske regering med anmodning om lukning af atomkraftværket Barsebäck (Beslutningsforslag vedtaget i Folketinget d. 23. maj 1986). Jeg har endvidere i brev af 20. juli 1998 rettet henvendelse til näringsminister Anders Sundström, hvor det på ny blev understreget over for den svenske näringsminister, at 2

Barsebäckværket efter den danske regerings opfattelse er fejlplaceret og bør lukkes snarest. (Indenrigsminister Thorkild Simonsen, 24. august 1998). Efter at den svenske erhvervs- og handelsminister Björn Rosengren (S) meddelte, at Barsebäcks reaktor 2 alligevel ikke skal lukkes 2001, men derimod fortsætter driften på ubestemt tid, udtalte overborgmester Jens Kramer Mikkelsen(S): "Københavns Kommune har ingen kompetence til at blande sig i svenske forhold, men jeg vil i hvert fald gøre den danske regering opmærksom på, hvad vi mener: Værket er totalt fejlplaceret, og afviklingen skal fortsætte kontinuerligt." (Jens Kramer Mikkelsen d. 17. august 2000). I den forbindelse vil jeg understrege det danske synspunkt om, at Barsebäck er fejlplaceret, og at det bør lukkes. Jeg vil således udtrykke min dybeste beklagelse af, at Barsebäck 2 tilsyneladende ikke lukkes pr. 1. juli 2001. (Indenrigsminister Karen Jespersen, 27. september 2000). Som du ved har vi fra dansk side udtrykt stærk støtte til en hurtig lukning af Barsebäck. Barsebäck-værket er fejlplaceret nær ved store befolkningskoncentrationer på begge sider af Øresund. Det er derfor en sag, som den danske befolkning og skiftende danske regeringer har set på med stor alvor. (Daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen i brev af 11. april 2001 til statsminister Göran Persson). Det er min klare opfattelse, at Barsebäckværket er fejlplaceret; det ligger så tæt på store befolkningscentre, at man er nødt til at tage det i betragtning. Det er jo også grunden til, at der tidligere har været disse drøftelser, og at der tidligere fra svensk side er givet et tilsagn om, at man stræber efter at lukke Barsebäckværket i løbet af 2003. Det er tilkendegivet flere gange over for den tidligere danske regering og over for den nuværende, og det må vi henholde os til. (Statsminister Anders Fogh Rasmussen i Folketinget 14. januar 2003) Drøftelserne om lukningen af Barsebäck mellem den svenske og danske regering har stået på i mange år, og lukningen er allerede tidligere blevet udskudt. Det er derfor en meget utilfredsstillende situation, at lukningen af Barsebäck endnu en gang udskydes. (Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, Berlingske Tidende d. 19. marts 2003). "Barsebäck er fejlplaceret og skal lukkes først", (Sveriges erhvervsminister Leif Pagrotsky, marts 2003) "Svenskerne skal ikke være i tvivl. Den danske holdning er klokkeklar: Barsebäck er fejlplaceret og skal lukkes ved først givne lejlighed. Derfor er det positivt at regeringen fortsætter det årelange pres, som Danmark har udøvet over for den svenske regering for at få den til at indse fornuften i en sådan lukning." (Helle Sjelle, Det Konservative Folkeparti, 24. april 2003). En eventuel svensk miljøgodkendelse af Barsebäck vil ikke ændre på den danske regerings holdning til atomkraftværket; nemlig at Barsebäck er fejlplaceret og bør lukkes. (Miljøminister Hans Christian Schmidt, 2. april 2004) 3

Det blev således allerede i slutningen af 1970-erne få år efter idriftsættelsen af Barsebäck 1 og 2 (henholdsvis 1975 og 1977) bl.a. på grund af beregninger af følgerne af en Barsebäck-ulykke udarbejdet af Energibevægelsen OOA 1 - klart erkendt også politisk, at Barsebäckværket var og er fejlplaceret. Placeret midt i Nordens tættest beboede område med Danmarks hovedstad København kun 20 km væk og de 3 svenske storbyer Malmö, Lund og Landskrona endnu tættere på 2. Følgerne af en alvorlig reaktorulykke på Barsebäckværket kan få katastrofale sundheds, miljø-, beredskabs- og samfundsmæssige konsekvenser for Danmark. De mulige følger af en ulykke på det fejlpacerede Barsebäckværk Mange i Sverige henviser til, at sandsynligheden for en alvorlig reaktor-ulykke er meget lille så lille at man tilsyneladende forestiller sig, at det ikke kan ske. I Danmark mener de fleste, at man ikke må glemme de mulige konsekvenser. At det er med rette, findes der belæg for også i svenske rapporter. Den svenske regering bemyndigede den 11. juni 1987 chefen for Forsvarsministeriet at danne en komité, der skulle udarbejde en rapport om det svenske beredskab for radioaktive og kemiske ulykker. Resultatet blev "En sekretariatsrapport om samhällets åtgärder mot allvarliga olyckor" (Fö 1987:01) fra 1987 3, som bl.a. beskriver de beredskabsmæssige følger af en alvorlig ulykke på et svensk atomkraftværk. Det er en rapport, som kun findes i ganske få eksemplarer og som svenske myndigheder ikke gerne vil kendes ved. De katastrofale samfundsmæssige konsekvenser af en alvorlig reaktorulykke med radioaktivt udslip til omgivelserne under ugunstige vejrforhold får man indtryk af ved at læse rapportens oversigt over de beredskabsmæssige indgreb, der kan blive nødvendige: Hvis filteranlægget (1) fungerer: Fraflytning for altid i hele eller dele af den centrale alarmeringszone (ud til 5-10 km fra udslipsstedet) - indenfor 1 døgn. Fraflytning i flere år indenfor dele af indikeringszonen (ud til 50 km fra reaktoren) - indenfor 1 måned (gravide kvinder indenfor et døgn). Evakuering af gravide ud til 100 km i vindretningen - indenfor 1 måned. Anbefaling om at blive indendørs og spise jod-tabletter ud til 100 km i vindretningen, inden den radioaktive sky passerer. 1 Eksempelvis: Følgerne af en værst tænkelig Barsebäck-ulykke Hvorfor lægger myndighederne ikke kortene på bordet?, OOA/Tarjei Haaland, Atomkraft? Nr. 21-22, 6. marts 1978. Alternative beregninger af konsekvenserne af en Barsebäck-ulykke en følsomhedsanalyse, OOA/Tarjei Haaland, 19. april 1982. Landforureningsrapporten en følsom sag, OOA/Tarjei Haaland i Atomkraft? nr. 38-39, juli 1982. 2 I den forbindelse er det tankevækkende, at det yngste svenske atomkraftværk Forsmark blev placeret 120 km fra Sveriges hovedstad Stockholm. 3 Vi har et eksemplar af hele rapporten. Beredskabskontoret har efter forespørgsel fra Greenpeace pr. mail af 2. maj 2003 meddelt undertegnede, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Beredskabsstyrelsen er bekendt med, at den rapport, som du omtaler i din e-post af 30. april 2003, foreligger. Men Beredskabskontoret har endnu ikke godt 1 år efter svaret på, om de faktisk har rapporten og/eller har læst den. 4

Barsebäckværket Hvis filteranlægget ikke fungerer: Evakuering ud til 60 km i vindretningen ved stor risiko for et udslip. Fraflytning for altid ud til 60 km i vindretningen indenfor nogle timer - og ud til 100 km i løbet af 1 døgn. Fraflytning i flere år ud til ca. 500 km i vindretningen indenfor 1 måned (gravide kvinder indenfor et døgn). Evakuering af gravide ud til 1000 km indenfor 1 måned. Anbefaling om at opholde sig indendørs og spise jod-tabletter ud til ca.1000 km i vindretningen, inden den radioaktive sky passerer. Der er med andre ord meget god grund til den danske bekymring over de mulige konsekvenser af en alvorlig ulykke på Barsebäck. Denne rapport fra 1987 er godt nok af ældre dato, men man bør hæfte sig ved, at Christer Victorsson, chefen for svenske Statens Kärnkraftinspektion (SKI), til Metroxpress d. 20. maj 2003 har udtalt følgende om denne raport: Der er ingen grund til at betvivle oplysningerne. Scenarierne gælder stadig. På den baggrund er det hverken betryggende eller opmuntrende, at Beredskabsstyrelsens kommentar til sagen er: Hvis man skal dykke ned i det, bør man lave nye undersøgelser (Metroxpress 20. maj 2003). Post 11. september 2001 Den största nackdelen med kärnkraft är att det skapas radioaktiva ämnen vid driften. En svår olycka skulle kunna leda till utsläpp av radioaktiva ämnen som är farliga för omgivningen. Därför måste ett kärnkraftverk vara konstruerat så att inte radioaktiva ämnen kan komma ut på ett okontrollerat sätt. 5

Att en allvarlig olycka skulle ske är mycket osannolikt, speciellt i Sverige som har höga krav på säkerheten. (Barsebäckværkets hjemmeside). Efter 11. september 2001 hvor det lykkedes terrorister med fuldt overlæg at føre tre næsten fuldtankede passagerfly til kollision med de to tårne på Manhattan og Pentagon - og er det blevet rystende klart, at den især i Sverige udbredte afvisning af at tale om følgerne af en meget alvorlig ulykke på svenske atomkraftværker herunder på Barsebäckværket med henvisning til den meget lille beregnede sandsynlighed herfor, ikke længere giver mening. Som den svenske Kärnkraftinspektion (SKI) skriver: När det gäller medvetna attacker mot kärnkraftverk är problematiken en annan. Att föra en sannolikhetsdiskussion leder ingenstans. Ingen kan kvantifiera sannolikheten av ett terrorangrepp mot ett svensk kärnkraftverk. 4 De svenska kärnkraftverken är konstruerade och byggda för att motstå en rad yttre belastningar och även vissa krigs- och terroristaktiviterer. Konstruktionen ska bland annat klara ett styrtande flygplan av mindre storlek. Kärnkraftverken är därimot inte konstruerade för att utan skador klara en direktträf av trafik- eller militärflygplan. (SKI, pressemeddelelse af 19. september 2001). Vor understregning. No power plant in the world could withstand an airborne terror attack like the Sept. 11 ones. (Talsmand for en sammenslutning af repræsenterende tyske elselskaber, Frankfurter Algemeine Zeitung, engelsk version d. 16.oktober 2001). På den baggrund er følgende udtalelse fra Barsebäckværket som nu vil søge om en miljøgodkendelse - mildest talt ikke betryggende. "Risikoen for et flystyrt er så lille, at vi ikke har analyseret den nærmere. Lige som en katastrofe vil være så stor, at vi ikke har regnet på følgevirkningerne." (Lars-Gunnar Fritz, Informationschef på Bärsebäckværket, Ingeniøren, oktober 2001). Det er heller ikke særlig tillidsvækkende, når den danske Beredskabsstyrelse i 2001 i et svar til folketigets kommunaludvalg skriver: Atomberedskabsplanen er derfor generelt tilpasset den type af uheld, der kan karakteriseres som "værst tænkelige". Det vil derfor være uden betydning for en eventuel iværksættelse af beskyttelsesforanstaltninger, hvad der har forårsaget et uheld. Det kan tilføjes, at et alvorligt uheld på et atomkraftværk forårsaget af et flystyrt vil være omfattet af begrebet "værst tænkelige" uheld. De svenske nukleare sikkerhedsmyndigheder har oplyst, at de svenske atomkraftværker er konstruerede således, at de kan modstå en række ydre belastninger for eksempel i form af terroristangreb. Således kan atomkraftværket Barsebäck klare, at fly af mindre størrelse styrter ned i værket. Atomkraftværket Barsebäck er dog ikke konstrueret til uden skader at kunne modstå en nedstyrtning af et stort trafik- eller militærfly. Men på baggrund af konstruktion af værket vurderes det, at sandsynligheden for en terroraktion mod atomkraftværket Barsebäck er meget begrænset. (Svar fra Beredskabsstyrelsen til Folketingets Kommunaludvalg, 2001). Vor understregning. 4 De svenska kärnkraftverkens tålighet mot yttre påverkan, SKI (Judith Melin og Christer Viktorsson), 21. november 2003. 6

I Beredskabsstyrelsens Notat om følgerne i Danmark af en eventuel terroraktion mod Barsebäckværket i form af et flystyrt af 26. september 2001 (DIS j.nr. 005-102/2001) kan man bl.a. læse: Som udgangspunkt dimensioneres atomkraftværker ikke med henblik på, at de skal kunne modstå flystyrt. Ved konstruktionen af et atomkraftværk dimensioneres der med udgangspunkt i en række typer af ulykker, som værket skal kunne modstå. Sandsynligheden for flystyrt vurderes i den forbindelse til at være så lille, at der ikke tages højde herfor. Og videre: Ifølge oplysninger fra bl.a. de svenske nukleare sikkerhedsmyndigheder og Det Internationale Atomenergi Agentur (IAEA) forventes det, at Barsebäckværkets konstruktion vil kunne modstå styrt af et mindre fly. Et styrt af et fuldt tanket større trafikfly eller et militært kampfly vil - hvor selve reaktoren rammes - imidlertid formentlig kunne forårsage, at reaktorsystemet ødelægges. Samt: Hvis en reaktor er i drift ved et sådant flystyrt, kan konsekvensen af, at reaktorsystemet ødelægges, være, at reaktorens kølesystemer ikke fungerer, hvorved der vil være risiko for, at reaktorbrændslet smelter. Radioaktivt materiale vil herefter kunne frigives fra brændslet. Samtidig vil der formentlig opstå en voldsom brand som følge af antændelse af flyets brændstof. Branden vil eventuelt kunne lede det radioaktive materiale højt op i atmosfæren og derved medvirke til en større geografisk spredning heraf. I Tyskland, hvor man tilsyneladende tager terrortruslen mod atomkraftværker mere alvorligt end i Sverige og hos den danske Beredskabsstyrelse, er konklusionen i en ellers hemmelighedsstemplet rapport udarbejdet af Gesellscahft für Anlagen- und Reaktorsicherheit mbh (GRS), at tyske kogendevandsreaktorer er særligt følsomme overfor kollision af store passagerfly. Flere af rapporten flystyrts-scenarier fører til lossof-coolant-accident (LOCA), som ikke kan bringes under kontrol. 5 For de tre tyske reaktorer fandt GRS, at kollision af selv et mindre A320 airbus passagerfly med en hastighed på 360 km/t ville føre til widespread destruction of the reactor building og en early radiation release og at det er tvivlsomt om en sådan ulykke kan blive bragt under kontrol gennem accident management measures. Det har ført til, at præsidenten for Bundesamt für Strahlenschutz i begyndelsen af 2004 har stillet krav om lukning af 5 reaktorer, hvoraf de tre som Barsebäck 2 - er kogendevandsreaktorer og med nogenlunde samme alder som Barsebäck 2. 6 De svenske myndigheder har også gennemført en analyse af de svenske atomkraftværker De svenska kärnkraftverkens tålighet mot yttre påverkan som imidlertid er hemmelighedsstemplet. Kun en 4 siders sammenfatning er gjort offentlig. 7 Heri forsøger SKI at bagatellisere probemstillingen. Det er derfor glædeligt, at 2 svenske atomkraft-konsulenter Lars-Olof Höglund og Lars Lindberg nu har taget bladet fra munden og dokumenteret, hvor følsomt Barsebäckværket desværre er overfor terrorangreb. Vi har i årenes løb forsøgt at overbevise Statens Kärnkraftinspektion om, at de sikkerhedsfiltre og barrierer, der findes 5 Nucleonics Week, 5. januar og 12. februar 2004 6 Det drejer sig om Brünsbüttel (1976) Isar 1 (1977) og Phillipsburg 1 (1979). 7 De svenska kärnkraftverkens tålighet mot yttre påverkan, SKI (Judith Melin og Christer Viktorsson), 21. november 2003. 7

på de svenske atomkraftværker, er for svage, udtaler således Lars-Olof Höglund til Sydsvenska dagbladet d. 24. maj 2004. Og de vil derfor på mødet i København d. 24. maj..med hjælp af nogle enkle overheads vise, hvor enkelt det er for en terroristgruppe at afstedkomme en katastrofe på Barsebäckværket. Barsebäck 2 skal ikke miljøgodkendes det skal lukkes! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder, Greenpeace Norden/København 8