Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Pernille Aagaard Truelsen Advokat (L), ph.d. Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 40 J.nr. 12031 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 15. april 2015 Redegørelse Vedrørende i Syddjurs Kommune
Indhold 1. Baggrund... 3 2. værker i Syddjurs Kommune... 3 3. Hornslet s mulighed for at aftage varme fra andre værker efter projektbekendtgørelsen... 3 3.1 Problemstilling... 3 3.2 Energiklagenævnets praksis... 4 3.3 Vurdering... 7 4. Hornslet s mulighed for at opsige aftalen med AffaldVarme Aarhus, Aarhus Kommune... 8 5. Organisationsmodeller for varmeværkerne i Syddjurs Kommune... 9 5.1 Driftsfællesskab... 9 5.2 Konsekvenser af etablering af et driftsselskab... 9 5.3 Drifts- og produktionsselskab.... 10 5.4 Konsekvenser af etablering af et drifts- og produktionsselskab... 11 5.5 Fuldstændig fusion... 11 5.6 Konsekvenser af fuldstændig fusion... 12 side 2 af 12
1. Baggrund En række fjernvarmeværker beliggende i Syddjurs Kommune har drøftet muligheden for at samarbejde om drift, men muligvis også varmeproduktion. I den anledning har de deltagende parter bedt Advokatfirmaet Energi & Miljø om at besvare nogle spørgsmål og komme med forslag til organisationsmodeller: Kan Hornslet aftage varme via en transmissionsledning fra varmeværker i Syddjurs, selvom området er centralt kraftvarmeforsynet fra Studstrupværket via AffaldVarme Aarhus, Aarhus Kommune? Hvem kan opsige aftalen mellem AffaldVarme Aarhus, Aarhus Kommune og Hornslet? Hvorledes kan samarbejde mellem værkerne i Syddjurs Kommune organiseres, og hvilke konsekvenser er der ved de forskellige modeller? 2. værker i Syddjurs Kommune I Syddjurs Kommune findes blandt andet følgende fjernvarmeværker: Værk Forbrugere Produktionsform Brændsel Rønde 1550 Varmeværk Halm Thorsager 530 Varmeværk Halm Mørke 530 Varmeværk Pille Hornslet 1940 Central kraftvarme Affald/kul/biomasse Kolind værk 400 Varmeværk Halm Ryomgård værk 630 Varmeværk Halm Alle ovennævnte fjernvarmeværker benævnes i det følgende fjernvarmeværkerne. værkerne er organiseret som andelsselskaber med de tilknyttede forbrugere som andelshavere. 3. Hornslet s mulighed for at aftage varme fra andre værker efter projektbekendtgørelsen 3.1 Problemstilling Hornslet indkøber varme til distribution hos AffaldVarme Aarhus, Aarhus Kommune. Studstrupværket, som leverer varme til AffaldVarme Aarhus, Aarhus Kommune, er et centralt kraftvarmeværk i henhold til 17 i bekendtgørelse nr. 565, 2014 om tilladelse til etablering og ændring af elproduktionsanlæg. side 3 af 12
Ifølge 14 i projektbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 566, 2014, kan ny varmeproduktionskapacitet, der skal levere varme i forhold til fjernvarmenet, som forsynes af et centralt kraftvarmeværk, kun etableres som kraftvarmeanlæg. Er der tale om spids- og reservelastanlæg eller anlæg under 1 MW, kan anlægget dog etableres som et rent varmeproducerende anlæg. Hornslet kan som følge af projektbekendtgørelsens 13 ikke etablere ny varmeproduktionskapacitet, medmindre denne etableres som et kraftvarmeanlæg. Ifølge 10 i projektbekendtgørelse kan der etableres en transmissionsledning, såfremt der foreligger positiv samfundsøkonomi. Hornslet vil dermed efter projektbekendtgørelsen lovligt kunne etablere en transmissionsledning til Rønde Varmeværk, såfremt der er positiv samfundsøkonomi ved transmissionsledningen. Uagtet at det er udgangspunktet, at Hornslet kan etablere en transmissionsledning til et andet varmeværk, kan det overvejes, om kraftvarmekravet i projektbekendtgørelsens 13 tillige skal iagttages ved etablering af ledningen. 3.2 Energiklagenævnets praksis Energiklagenævnet har ved flere lejligheder taget stilling til, om etablering af transmissionsledninger mellem et varmeværk og et andet varmeværk er i strid med de forudsætninger, der fremgår af projektbekendtgørelsen. Energiklagenævnet har ved afgørelse af 18. maj 2009 fastslået, at det var i strid med projektbekendtgørelsens krav angående brændselsbindingen ved ny produktionskapacitet, at der blev etableret en transmissionsledning mellem Hadsund Varmeværk, som var baseret på halm, og Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk, som var baseret på naturgas. Med godkendelsen af projektforslaget ønsker Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk at anvende Hadsund værk som reserveenhed i de perioder, hvor gasmotorerne på værket ikke vinder elproduktion på det frie elmarked. Forsyningen fra Hadsund værk skal ske ved etableringen af en transmissionsledning mellem de to værker. Det følger af projektbekendtgørelsens 8, at projekter for transmissionsnet kan godkendes af kommunalbestyrelsen uanset områdeafgræsningen. Dette skyldes, at formålet med ledningen ikke er at forsyne beboelserne langs ledningen, men alene at forsyne de to produktionsværker, som ledningen føres imellem, jf. Energistyrelsens vejledning til projektbekendtgørelsen. Såfremt betingelserne i projektbekendtgørelsens 24, stk. 1, om bl.a. samfundsøkonomiske vurderinger er opfyldte, kan Mariagerfjord Kommune således som udgangspunkt godkende Veddum- Skelund-Visborg Kraftvarmeværks projektforslag. Hadsund værk er et flisfyret varmeværk (biomasse), mens Veddum- Skelund-Visborg Kraftvarmeværk er et decentralt værk, hvis motorer drives af naturgas. Projektbekendtgørelsens 15 omhandler etablering af varmeproduktionsanlæg samt fastlæggelse af brændselsvalg. Det følger af 15, stk. 1, at kommunalbestyrel- side 4 af 12
sen skal anvende kriterierne i 15, stk. 2-4, ved fastlæggelse af brændselsvalg ved etablering af varmeproduktionsanlæg til levering af varme til et fjernvarmenet, der forsynes af et eksisterende decentralt naturgasbaseret kraftvarmeanlæg. Kommunalbestyrelsen kan i disse tilfælde kun godkende brændslerne naturgas og mineralsk olie. Kommunalbestyrelsen kan endvidere godkende biogas, lossepladsgas og anden forgasset biomasse, hvis brændslet anvendes på en kraftvarmeproducerende produktionsenhed, der er baseret på disse brændsler. Såfremt der er tale om udvidet varmeproduktionskapacitet, som er nødvendiggjort af et øget varmebehov, kan kommunalbestyrelsen tillige godkende anvendelsen af CO2-afgiftsfrit brændsel, såfremt anlægget alene er dimensioneret til at dække det øgede varmebehov. Med godkendelsen af projektforslaget ønsker Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk, som anført, at anvende Hadsund værk som reserveenhed. Kraftvarmeværket har oplyst, at forsyningsnettet har den nødvendige kapacitet til at forsyne værkets potentielle kunder. Kraftvarmeværket har således ikke behov for en ekstra varmeproduktionsenhed, men ønsker en reserveenhed i de tilfælde, hvor værkets tre motorer, der er overgået til det frie elmarked, herunder regulerkraftmarkedet, er stillet til rådighed for elmarkedet. Energiklagenævnet finder, at etableringen af en transmissionsledning mellem Veddum- Skelund-Visborg Kraftvarmeværk og Hadsund værk, med det ovenstående formål, kan sidestilles med en ændring af brændselsvalget på kraftvarmeværket, således at den naturgasbaserede varme, som kraftvarmeværket producerer, bliver udskiftet med biomassebaseret varme fra Hadsund værk. Energiklagenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der efter sagens oplysninger ikke er noget teknisk til hinder for, at kraftvarmeværket igangsætter de tre gasmotor, der er overgået til elmarkedet, såfremt der er udfald på værkets gaskedel. Energiklagenævnet har endvidere lagt vægt på, at kraftvarmeværket efter egne oplysninger ikke har et øget varmbehov. Energiklagenævnet finder derfor, at følgen af projektforslaget reelt bliver, at Hadsund værk kommer til at levere biomassebaseret varme i stedet for kraftvarmeværkets naturgasbaserede varme i situationer, hvor kraftvarmeværket selv er i stand til at levere varmen. Der ske således en ændring i det brændsel, som kraftvarmeværket bruger til at forsyne sine forbrugere. Spørgsmålet om, hvorvidt projektforslaget kan godkendes, skal derfor behandles efter projektbekendtgørelsens 15. Som anført oven for kræver godkendelsen af projektforslaget, at der er et udvidet varmebehov hos kraftvarmeværket, jf. projektbekendtgørelsens 15, stk. 4. Idet der ikke eksisterer et sådant øget varmebehov, kan projektforslaget ikke godkendes med hjemmel i 15, stk. 4. Energiklagenævnet fastslog ved afgørelse af 30. januar 2013, at der kunne etableres en transmissionsledning fra det centrale kraftvarmeforsynede område til et decentralt naturgasbaseret fjernvarmeværk, uden at det var strid med projektbekendtgørelsen. Nævnet udtalte blandt andet følgende: Det følger af projektbekendtgørelsens 8, at projekter for transmissionsnet kan godkendes af kommunalbestyrelsen uanset områdeafgræsningen, når betingelserne i projektbekendtgørelsens 24, stk. 1, om bl.a. samfundsøkonomiske vurderinger er opfyldte. Det skyldes, at områdeafgrænsningen ikke påvirkes af etablering af en trans- side 5 af 12
missionsledning. Aalborg Kommune kan derfor som udgangspunkt godkende projektforslaget. Spørgsmålet er herefter, om projektforslaget tillige omfattes af projektbekendtgørelsens 14 (nu projektbekendtgørelsens 15) om brændselsvalg og dermed også skal godkendes efter denne bestemmelse. Energiklagenævnet har i sin afgørelse i Hadsund-sagen under hensyn til sagens konkrete omstændigheder fundet, at et projektforslag om etablering af en transmissionsledning mellem et biobrændselsbaseret varmeproduktionsanlæg og et naturgasbaseret decentralt kraftvarmeværk må sidestilles med etablering af et nyt biomassebaseret varmeproduktionsanlæg på det naturgasbaserede kraftvarmeværk. Det medførte, at projektforslaget skulle godkendes efter både projektbekendtgørelsens 8 og 15, og det var derfor som udgangs-punkt kun brændslerne naturgas og mineralsk olie, som kunne godkendes. Energiklagenævnet lagde herved lagt vægt på, at denne fortolkning af 15 var bedst stemmende med formålet med bestemmelsen. Omstændighederne i Hadsund-sagen adskiller sig fra omstændighederne i nærværende sag. Hadsund-sagen angik etablering af en transmissionsledning fra et biomassebaseret varmeproduktionsanlæg. Nærværende sag angår etablering af en transmissionsledning fra et kulbaseret centralt kraftvarmeværk, som med en eleffekt på mere end 25 MW ikke omfattes af varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen. Energiklagenævnet finder ikke, at etablering af transmissionsledningen i nærværende sag kan sidestilles med et ændret brændselsvalg på værket i Tylstrup. Som nævnt regulerer bestemmelsen i 14 ikke - således som det er tilfældet med 15 - etablering af varmeproduktionsanlæg, og den har ikke til formål at hindre fortrængning af naturgas. Bestemmelsen regulerer alene brændselsvalget ved projekter for kraftvarmeanlæg omfattet af projektbekendtgørelsen. 14 angår med andre ord en anden produktionsform og har et andet regulatorisk sigte end 15. Der er derfor ikke grundlag for at udvide rækkevidden af 14 på samme måde, som Energiklagenævnet gjorde i Hadsund-afgørelsen i forhold til 15. Energiklagenævnet finder ikke, at projektforslaget fra Aalborg Forsyning, Varme om etablering af transmissionsledningen skal godkendes efter projekt-bekendtgørelsens 14. Projektet skal alene godkendes efter 8 og 24. Energiklagenævnet fastslog endvidere ved afgørelse af 14. februar 2013, at etablering af transmissionsledning mellem et halmbaseret værk i Hørby og et naturgasbaseret kraftvarmeværk i Thorshøj og Østerhøj, ikke krævede, at brændselsbindingen i projektbekendtgørelsen skulle være opfyldt. Nævnet udtalte blandt andet følgende: Det er Energiklagenævnets vurdering, at de konkrete omstændigheder i den foreliggende sag adskiller sig væsentligt fra sagen i Hadsund, hvor formålet med transmissionsledningen efter nævnets opfattelse reelt var at varetage andre hensyn. Afgørelse i Hadsund-sagen kan dermed ikke føre til, at den foreliggende sag skal afgøres på samme måde. Nævnet finder således ikke at det foreliggende projektforslag, skal godkendes efter projektbekendtgørelsens 15. Begrundelsen herfor er følgende: side 6 af 12
Bestemmelsen i projektbekendtgørelsens 15, stk. 1, som affattet ved bekendtgørelse nr., 1295, af 13. december 2005 angår efter sin ordlyd etablering af varmeproduktionsanlæg. Bestemmelsen blev oprindeligt indføjet i projektbekendtgørelsen for at sikre staten mod et provenutab i en situation, hvor de decentrale kraftvarmeværkers markedsorientering gjorde det økonomisk fordelagtigt for værkerne at lade varmeproduktionen gennemføre ved biobrændsel kedler, som kunne producere varme i de perioder, hvor kraftvarmeværket på grund af lave elpriser ikke gjorde det. I overensstemmelse med dette sigte regulerer 15 etablering af varmeproduktionsanlæg til levering af varme til fjernvarmenet, der forsynes af et decentralt naturgasbaseret kraftvarmeværk. Som udgangspunkt kan der i disse situationer kun godkendes brændslet naturgas eller mineralsk olie, jf. 15, stk. 2. Ved etablering af en transmissionsledning med det formål at forbinde biomassebaseret varmeproduktion med et fjernvarmenet der forsynes med decentral naturgasbaseret kraftvarme, etableres der ikke ny produktionskapacitet. Hvis transmissionsledningen derimod medfører, at produktionskapaciteten på det biomassebaserede anlæg forøges, må det sidestilles med etablering af ny produktionskapacitet. 3.3 Vurdering Samlet er det min vurdering, at etablering af transmissionsledning mellem Rønde og Hornslet formentlig kan godkendes af Syddjurs Kommune, såfremt der er positiv samfundsøkonomi i projektet, og såfremt Rønde inden har etableret og fået godkendt halmvarmeværket. Det har efter min vurdering tillige betydning om Hornslet har opsagt aftalen med AffaldVarme Aarhus, Aarhus Kommune. Etablering af transmissionsledning er ikke etablering af ny produktionskapacitet og dermed som udgangspunkt ikke omfattet af produktionsbindingen for central kraftvarmeforsynede områder i projektbekendtgørelsens 13 (i det følgende omtalt som kraftvarmekravet i centralt forsynede områder ). Det har i forhold til min vurdering væsentlig betydning, at halmvarmeværket og transmissionsledningen ikke etableres samtidig og ved samme projektforslag. Levering af varme til Hornslet må således ikke er indgået som en forudsætning i projektforslaget for et nyt varmeproduktionsanlæg i Rønde. Rønde bør i forbindelse med dimensionering af halmvarmeværket dimensionere det ud fra eget behov og eventuel tillige ud fra et øget varmebehov i eget forsyningsområde, såfremt øget varmebehov kan godtgøres ud fra vedtagne lokalplaner eller kommuneplaner. Energiklagenævnet har således i sagerne fra Aalborg og Hørby lagt vægt på, at brændselsbindingerne ikke galt, når der alene var tale om udnyttelse af eksisterende kapacitet. Når nyt produktionsanlæg i Rønde er godkendt og det viser sig, at der i anlægget evt. sammen med det gamle anlæg er en overkapacitet, kan Hornslet lave et projektforslag for en transmissionsledning til Rønde med henblik på, at overkapacitet på anlægget i Rønde kan udnyttes. Det har i forhold til min vurdering endvidere væsentlig betydning, at Hornslet har opsagt aftalen med AffaldVarme Aarhus, Aarhus Kommune. I sagen vedrørende Hadsund side 7 af 12
lagde nævnet vægt på, at Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk blot kunne tænde de tre gasmotorer, såfremt kedlen var ude af drift. Det vil sige havde alternativ forsyningsmulighed. Dermed var der ifølge nævnet ikke behov for transmissionsledningen til Hadsund. Desuden skal jeg nævne, at ved den seneste ændring af projektbekendtgørelsen i 2014 blev der i 17, stk. 1, andet punkt indsat en ny bestemmelse, hvor der blev foretaget en regulering af, hvornår etablering af transmissionsledninger måtte ligestilles med etablering af ny produktionskapacitet. En lignende bestemmelse blev ikke indsat i forhold til det centrale kraftvarmekrav i 13, hvilket ud fra en modsætningsslutning taler for, at etablering af en transmissionsledning ikke er det samme som etablering af ny produktionskapacitet. Syddjurs Kommune kan ansøge Energistyrelsen om dispensation fra det centrale kraftvarmekrav, såfremt det ikke er muligt at projektere et varmeværk i Rønde ud fra Rønde s behov, og hvor der samtidig vil være overskudskapacitet til, at Hornslet fulde grundlastbehov kan dækkes. Energistyrelsen har kompetence til at dispensere fra såvel produktions- som brændselsbindingerne i projektbekendtgørelsen. Energistyrelsen har imidlertid hidtil været tilbøjelig til at meddele afslag på dispensationsansøgninger. Såfremt projektet er et projekt for udnyttelse af overskudsvarme, vil dispensation dog kunne opnås hos Energistyrelsen. Levering af varme fra Rønde til Hornslet er imidlertid ikke levering af overskudsvarme, men udnyttelse af en overskudskapacitet. 4. Hornslet s mulighed for at opsige aftalen med AffaldVarme Aarhus, Aarhus Kommune Levering af varme fra AffaldVarme, Aarhus, Aarhus Kommune reguleres via en overenskomst mellem Rosenholm Kommune (ny Syddjurs Kommune) og Aarhus Kommune fra 1985 med senere tillæg (i det følgende samlet omtalt som Overenskomsten af 1985). Overenskomsten af 1985 er uopsigelig indtil 31. december 2015, hvorefter Overenskomsten kan opsiges med et års varsel. Dvs Overenskomsten af 1985 løber frem til den 31. december 2016. Syddjurs Kommune har i henhold til overenskomst af 19. december 2001 med tillæg 1 underskrevet henholdsvis 4. april 2005 og 5. august 2008 og tillæg 2 underskrevet 8. februar 2006 overført samtlige rettigheder og forpligtigelser vedrørende Overenskomsten af 1985 til Hornslet Amba. Ifølge overenskomsten 19. december 2001 overdrages som udgangspunkt samtlige rettigheder og forpligtigelser til Hornslet Amba Imidlertid følger det af overenskomstens pkt. 2, at Hornslet ikke er berettiget til at foretager ændringer, indlede drøftelser, genforhandlinger eller begære nogen sag indbragt for voldgift, medmindre Rosenholm Kommune er orienteret og har godkendt de pågældende skridt. Der er ikke i overenskomsten af 19. december 2001 angivet, om Hornslet kan opsige overenskomsten med AffaldVarme, Aarhus, Aarhus Kommune. Som følge af, at der i overenskomsten af 19. december 2001 er tillagt Syddjurs Kommune vide godkendelsesbeføjelser i forhold til Hornslet Amba s dispositioner angående Overenskomsten af 1985 er det min vurdering, at Hornslet Amba ikke uden Syddjurs Kommune godkendelse kan opsige Overenskomsten af 1985. side 8 af 12
Syddjurs Kommune har den 25. april 2012 truffet principbeslutning om, at Byrådet er sindet, at Hornslet Amba udtræder af Varmeplan Aarhus-samarbejdet med virkning fra den 31. december 2016. Samlet er det således min vurdering, at Hornslet Amba ikke uden Syddjurs Kommunes godkendelse kan opsige Overenskomsten af 1985 med AffaldVarme, Aarhus, Aarhus Kommune. 5. Organisationsmodeller for varmeværkerne i Syddjurs Kommune 5.1 Driftsfællesskab Ved seneste ændring af selskabsskatteloven, jf. lov nr. 202, 2015 er det blevet muligt for fjernvarmeværker at varetage driftsaktiviteter i fællesskab og samtidig bevare værkets betingede skattefritagelse. De fælles driftsaktiviteter skal dog udøves i særskilt selskab, som er skattepligtigt. Modellen er følgende: Rønde Mørke Hornslet Kolind værk Ryomgaard værk Thorsager Syddjurs Varme 5.2 Konsekvenser af etablering af et driftsselskab Etablering af et driftsselskab indebærer, at fjernvarmeværkerne skal overdrage hele eller dele af drifts- og administrationspersonalet til Syddjurs Varme. Syddjurs Varme skal herefter lave aftaler med hvert enkelt fjernvarmeværk om drift og administration. Syddjurs Varme kan etableres enten efter en a la carte model, hvor hvert enkelt fjernvarmeværk bestemmer, hvilke drifts- og administrationsaktiviteter, der placeres i selskabet, eller en fast model, hvor samtlige af fjernvarmeværkernes drifts- og administrationsaktiviteter placeres i driftsselskabet. Selskabet Syddjurs Varme skal også have egen generalforsamling og egen bestyrelse. På generalforsamlingen kan hver enkelt fjernvarmeværk, som er medejer af selskabet, deltage. Beslutninger på generalforsamlingen kan træffes enten ud fra hoveder eller høveder afhængigt af, hvad vedtægten fastlægger. Bestyrelsen vil f.eks. kunne bestå af bestyrelsesformændene fra de deltagende varmeværker. Bestyrelsen vil typisk træffe beslutning ved sim- side 9 af 12
pelt stemmeflertal, om end der i vedtægterne kan være fastlagt, at visse beslutninger kræver kvalificeret flertal i bestyrelsen. Det et også muligt at tillægge et enkelt fjernvarmeværk en kongeret i vedtægterne, således at visse beslutninger i bestyrelsen eller generalforsamlingen kun kan træffes efter fjernvarmeværkets godkendelse. Selskabet Syddjurs Varme kan organiseres såvel som et aktieselskab eller andelsselskab. Selvom selskabet etableres som et andelsselskab, kan selskabet dog ikke underlægges foreningsbeskatning men skal være underlagt almindelig selskabsskattepligt. Selskabets prissætning af de ydelser, som leveres til fjernvarmeværkerne, skal tage udgangspunkt i et armslængdeprincip og dermed som udgangspunkt være markedsbestemt. Såfremt der opnås et overskud i Syddjurs Varme, kan overskuddet udloddes til fjernvarmeværkerne med henblik på indregning i varmeprisen. Etablering af et fælles driftsselskab sikrer ikke etablering af et produktionsfællesskab omkring varmeproduktion. Imidlertid udelukker etablering af et fælles driftsselskab ikke, at der laves bilaterale produktionsaftaler mellem f. eks. Rønde og Hornslet, således at Rønde producerer og leverer varme til Hornslet. Det skal understreges, at Rønde som udgangspunkt skal levere varmen til Hornslet til kostpris. Rønde er dog berettiget til at indregne et overskud i varmeprisen, såfremt varme produceres ved hjælp af biomasse. Rønde har mulighed for at bevare selskabets betingede skattefritagelse, selvom selskabet leverer varme til Hornslet. 5.3 Drifts- og produktionsselskab. værkerne har også mulighed for at etablere et fælles produktionsselskab. Imidlertid medfører den skattemæssige regulering af fjernvarmeværker, at et fjernvarmeværk, som ikke har egen varmeproduktion, mister selskabets betingede skattefrihed. Efter selskabsskattelovens 3, stk. 1, nr. 4 kan et fjernvarmeværk kun være skattefritaget, såfremt fjernvarmeværket har egen varmeproduktion. Selvom fjernvarmeværkerne således skal have egen varmeproduktion for at kunne bevare skattefritagelsen, udelukker det ikke, at der i selskabet Syddjurs Varme f. eks. placeres et eller flere varmeproduktionsanlæg, der som grundlast leverer fjernvarme til flere fjernvarmeværk. Hvis fjernvarmeværket har bevaret eget spids- og reservelastanlæg, har fjernvarmeværket også bevaret skattefritagelsen. Rønde Mørke Hornslet Kolind værk Ryomgaard værk Thorsager Syddjurs Varme Varmeproduktion side 10 af 12
Det skal understreges, at et selskab, som alene varetager varmeproduktion, men som ikke har varmedistribution, vil være et skattepligtigt selskab. Som følge af den skattemæssige konsekvenser, der er ved at udskille varmeproduktionen enten til et særskilt selskab eller til Syddjurs Varme vil det oftest bedre kunne betale sig at bevare varmeproduktionsanlæggene som en del af fjernvarmeværket, og i stedet lave aftaler om varmelevering. 5.4 Konsekvenser af etablering af et drifts- og produktionsselskab Hvis der etableres et drifts- og produktionsselskab enten mellem to eller flere værker, vil fjernvarmeværkerne og deres bestyrelser fortsat bestå. Drift og administration af fjernvarmeværkerne og dele af varmeproduktionen vil dog være placeret i det Syddjurs Varme. Konsekvensen af etablering af et drifts- og produktionsselskab er den samme, som etablering af et driftsselskab, dog med den forskel, at parterne tillige skal tage stilling til, hvorledes varmeproduktionen skal tilrettelægges og afregnes. Det vil sige, at fjernvarmeværkernes drifts- og administrationspersonel skal overdrages til Syddjurs Varme, selskabet skal indgå drifft- og administrationsaftaler med fjernvarmeværkerne, og selskabet Syddjurs Varme skal have egen bestyrelse. I forhold til det varme, som skal leveres fra Syddjurs Varme til fjernvarmeværkerne, er der principielt ikke noget til hinder for, at selskabet har samme varmepris i forhold til alle de fjernvarmeværker, selskabet leverer varme til, også selvom varmen produceres på forskellige anlæg, som ikke indbyrdes af sammenhængende. Parterne kan således godt have en solidarisk varmeprisfastsættelse. værkerne kan dog også godt vælge at bibeholde en opdelt varmepris, hvor varmeprisen for hvert enkelt produktionsanlæg opgøres for sig. 5.5 Fuldstændig fusion værkerne har mulighed for at gennemføre en fuldstændig fusion. Efter en fuldstændig fusion vil der kun være et selskab, hvori såvel produktion, distribution og drift og administration varetages. Selskabet vil ikke være skattepligtigt, så længe selskabet stedse overholder selskabsskattelovens betingelser for betinget skattefrihed. Ved en fuld fusion er selskabsdiagrammet således følgende: Syddjurs Varme side 11 af 12
5.6 Konsekvenser af fuldstændig fusion Gennemførelse af en fuldstændig fusion betyder, at de nuværende 6 fjernvarmeværker i Syddjurs ophører som selvstændige selskaber, og der i stedet kun vil være et selskab, som varetager alle de aktiviteter, der hidtil har været varetaget af de 6 fjernvarmeværker. En fusion kan godt gennemføres, selvom de 6 fjernvarmeværker ikke fysisk er forbundet. Ved fusion vil andelshaverne i de 6 fjernvarmeværker blive andelshavere i det nye selskab, Syddjurs Varme. Andelshaverne vil skulle vælge en ny bestyrelse til selskabet. Det vil dog eventuelt være muligt med en overgangsbestyrelse til det fusionerede selskab, hvori f. eks. formand og næstformand for de 6 fjernvarmeværker en overgang sammensætter bestyrelsen. Selskabets prissætning i forhold til de enkelte forbrugere vil kunne være differentieret ud fra det værk, som forbrugeren modtager varme fra. Det vil dog kræve, at selskabet vedbliver at udarbejde separate varmeprisregnskaber for hvert værk, således som E.ON har gjort for de værker, der er placeret i E.ON Varme A/S. Selskabet kan også eventuelt over en periode vælge at harmonisere priser og vilkår, således at alle andelshavere i selskabet har samme tarif og vilkår. Det skal understreges, at gennemførelse af en fuld fusion ikke har konsekvenser i forhold til projektbekendtgørelsens forudsætninger angående produktionsformer og brændselsbindinger. Projektbekendtgørelsen regulerer anlæg, og det har således ikke betydning for projektbekendtgørelsen, om anlæggene drives i samme selskab eller i separate selskaber. Det vil sige, at hvis Hornslet indgår i fusionen, vil Hornslet s status som centralt kraftvarmeforsynet område ikke smitte de øvrige områder. Smitte finder kun sted, såfremt anlæggene er fysisk forbundet, og der f. eks. etableres en transmissionsledning til Hornslet på et tidspunkt, hvor Hornslet fortsat forsynes fra Aarhus Kommune, AffaldVarme. Såfremt transmissionsledningen først etableres efter at Hornslet har afbrudt forsyningen fra Aarhus Kommune, AffaldVarme bliver selskabet ikke smittet med kravet om central kraftvarme. Aarhus den 15. april 2015 Pernille Aagaard Truelsen side 12 af 12