Mulighederne efter projektbekendtgørelsen

Transkript

1 Aarhus 23. september 2015 Agnete Nordentoft Specialistadvokat T ano@bechbruun.com Sagsnr phe/ano/jhp Mulighederne efter projektbekendtgørelsen 1. Indledning Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. s ( SKHFJ ) projektforslag for et nyt 30 MW biomassefyret varmeværk ( Projektforslaget) skal behandles af Skanderborg Kommunes Miljøog Planudvalg og Økonomiudvalg den 30. september 2015 og herefter af kommunalbestyrelsen i oktober I den forbindelse har Skanderborg Kommune anmodet Bech-Bruun om at vurdere, om Skanderborg Kommune kan vælge at udsætte behandlingen af projektforslaget, indtil der er udført en planlægning for varmeforsyningen i kommunen. Dette spørgsmål ønskes afklaret for evt. at få mulighed for at sikre, at projektet er i overensstemmelse med den kommende varmeplanlægning for Skanderborg Kommune. Vi har i den forbindelse fået oplyst, at varmeplanlægningen er igangsat sideløbende med behandlingen af projektforslaget. 1 Varmeplanen forventes godkendt i løbet af Behandlingen af projektforslaget vil på den baggrund skulle udsættes, muligvis i op til 1 år. Bech-Bruun er endvidere blevet anmodet om at vurdere, om Skanderborg Kommune kan afslå at godkende projektforslaget, hvis det ikke harmonerer med den herefter godkendte varmeplan. 1 Tidsforløbet omkring varmeplanen har indtil nu været således: 29. oktober 2014: Byrådet vedtager Byrådets Udviklingsstrategi , De fællesskabers land. I den er et afsnit om Bæredygtighed med to temaer (indsatser): Varmeplan og Klima og adfærd. 28. januar 2015: Byrådet godkender Kommissorium for varmeplan. Ifølge Kommissoriet skulle forslag til varmeplan have været politisk behandlet i juni 2015, i offentlig høring hen over sommeren og endelig godkendelse i oktober april 2015: Opstartsseminar Varmeplan, hos Kamstrup med deltagelse af MPU, ØK, alle energiselskaber indenfor kommunen, Renosyd og Skanderborg Forsyning. København Langelinie Allé København Ø Danmark Aarhus Værkmestergade Aarhus C Danmark Shanghai Suite 1818, 18/F No. 699 Nanjing West Road Jing an District, Shanghai, T F E info@bechbruun.com Advokatfirma CVR-nr

2 2/12 2. Konklusioner 2.1 Udsættelse af sagen En beslutning om at udsætte sagen skal være baseret på saglige hensyn. Selvom varmeplaner ikke er retligt bindende, er varmeplanlægningen et styringsredskab, som skal indgå i Skanderborg Kommunes stillingtagen til SKHFJ s projektforslag. Det er på den baggrund vores vurdering, at det er sagligt, hvis kommunalbestyrelsen ønsker at stille behandlingen af projektforslaget i bero med henblik på at udarbejde en varmeplan. Hensynet til SKHFJ kan ikke føre til et andet resultat. Det er endvidere vores vurdering, at en udsættelse af sagen i op til 1 år ikke fører til, at den samlede sagsbehandlingstid kommer i strid med god forvaltningsskik. Det forudsætter dog, at der tilrettelægges en proces, som sikrer at udarbejdelsen af varmeplanen ikke tager længere tid end nødvendigt. Vores vurdering af sagsbehandlingstiden er forbundet med den usikkerhed, der følger af, at der ikke er faste regler for sagsbehandlingstiden og at rimeligheden af denne beror på en skønsmæssig vurdering baseret på de konkrete omstændigheder. 2.2 Afgørelse om ikke at godkende projektforslaget med henvisning til varmeplanen På baggrund af en fortolkning af projektbekendtgørelsen er det vores vurdering, at Skanderborg Kommune er overladt et skøn og ikke har pligt til at godkende et projektforslag, alene fordi det efter en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Ved den skønsmæssige afvejning er såvel hensynet til samfundsøkonomi, som hensynet til varmeplanlægningen saglige. Hensynet til samfundsøkonomien indgår med en betydelig vægt, men da varmeplanlægningen udarbejdes til brug for kommunalbestyrelsens behandling og godkendelse af projekter, og da kommunalbestyrelsen skal inddrage den kommunale varmeplanlægning i sin vurdering, er det sammenfattende vores vurdering, at Skanderborg Kommune kan meddele afslag på godkendelse, hvis projektforslaget er i strid med den kommunale varmeplan.

3 3/12 Det underbygges af, at samfundsøkonomien i projektet er skrøbelig og derfor bliver negativ ved selv små ændringer af forudsætningerne. Vurderingen er behæftet med den usikkerhed, der følger af, at vægtningen af de hensyn, der fremgår af projektbekendtgørelsens 26, ikke er afklaret, herunder i vejledninger og lovforarbejder, og at Energiklagenævnet ikke har taget stilling til spørgsmålet. 3. Grundlag for konklusioner Vores vurdering er baseret på varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen med tilhørende vejledninger og praksis fra Energiklagenævnet. Vores vurdering er derudover baseret på almindelige forvaltningsretlige regler. 4. Udsættelse af sagen 4.1 Generelt om udsættelse af sagen Skanderborg Kommunes adgang til at udsætte afgørelsen af projektsagen er hverken reguleret i varmeforsyningsloven eller projektbekendtgørelsen. Vurderingen af Skanderborg Kommunes mulighed for at udsætte sagen skal derfor ske på grundlag af almindelige forvaltningsretlige regler. Det følger af disse regler, at en myndigheds procesledende beslutninger, herunder om at stille en sag i bero, indtil der er truffet afgørelse i en anden sag, ikke udgør en afgørelse i forvaltningslovens forstand, men har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed. 2 Der gælder imidlertid også for sådanne beslutninger, at beslutningen skal træffes på grundlag af saglige hensyn. 3 2 En forvaltningsretlig afgørelse foreligger, hvor myndigheden ensidigt fastlægger, hvad der er eller skal være ret i et konkret foreliggende tilfælde, jf. Garde m.fl. Sagsbehandling, 7. udgave, 2014, side 21 og side Grundsætningen om magtfordrejning (saglige hensyn) finder også anvendelse for faktisk forvaltningsvirksomhed, jf. Garde m.fl. Forvaltningsret, Almindelige Emner, 5. udgave, 2009, side 227. Det betyder, at Ombudsmanden kan udtale kritik af myndighedens afgørelse om berostillelse, hvis myndigheden har lagt vægt på hensyn, som er usaglige. Retsstillingen er anderledes i det tilfælde, at myndigheden bevidst sylter sagen (kvalificeret forsinkelse). Det vil således være i strid med magtfordrejningslæren at trække sagen i langdrag med det formål at presse en bestemt løsning igennem. Forvaltningens henholdende taktik er ved kvalificeret forsinkelse helt at sidestille med et ulovligt afslag, jf. Almindelige Emner, 5. udgave, 2009, side 566.

4 4/ Saglige hensyn De saglige hensyn afhænger af sagens karakter, herunder af sagens afhængighed af andre sager. 4 Kredsen af saglige hensyn, som kan begrunde en udsættelse af projektsagen, skal endvidere fastlægges på grundlag af en fortolkning af varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen. 5 Det følger heraf, at kommunalbestyrelsen i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter skal udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen, bl.a. til brug for kommunalbestyrelsens behandling og godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Kommunalbestyrelsen er derudover godkendelsesmyndighed i henhold til konkrete projektforslag. Hverken varmeforsyningsloven eller projektbekendtgørelsen stiller krav til, i hvilken form den overordnede varmeplanlægning skal ske. 6 Det er heller ikke et krav for godkendelse af et projektforslag, at en kommune har udarbejdet en varmeplanlægning. En varmeplan er endvidere ikke retligt bindende, hverken for borgere eller virksomheder. Den retligt forpligtende del af varmeplanlægningen består i kommunalbestyrelsens godkendelse af projektforslag for konkrete projekter. Varmeplanen har således alene karakter af en hensigtserklæring, der angiver de overordnede rammer for kommunens varmeplanlægning. 7 Det fremgår imidlertid af projektbekendtgørelsens 23, stk. 1, nr. 2, at en ansøgning om et projektforslag skal indeholde oplysninger om forholdet til varmeplanlægningen. Videre fremgår det af projektbekendtgørelsens 26, at kommunalbestyrelsen inden den kan meddele godkendelse af et projektforslag, skal foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Vurderingen skal ske på baggrund af 4 FOB Ombudsmanden har ikke udtalt kritik af, at myndigheder lod en afgørelse afvente afgørelsen i en anden verserende sag, for så vidt afgørelsen af den anden sag kunne forventes truffet i en nærmere fremtid. Afgørelsen af, hvorvidt det kan anses for rimeligt at stille en sag i bero, afhænger i dette tilfælde af en prognose af betydningen af den anden sag. 5 Almindelige Emner, 5. udgave, 2009, side Varmeforsyningsloven med kommentarer, Gravesen m.fl., 2004, s. 41, Kommunal varmeplanlægning i retlig belysning, Mortensen m.fl., 2007, s. 39 og Energiklagenævnets afgørelse af 25. juni 2015 om Grenaa Forbrænding, s Energiklagenævnets afgørelse af 25. juni 2015 om Grenaa Forbrænding, s

5 5/12 varmeplanlægningen, forudsætningerne for produktionsform og brændselsvalg, de samfundsøkonomiske analyser af projektet og de indkomne høringssvar. Det fremgår således udtrykkeligt, at varmeplanlægningen skal indgå i kommunalbestyrelsens vurdering af projektforslaget og kan indgå som et kriterium ved sagens afgørelse, jf. nærmere i pkt. 5 nedenfor. Selvom varmeplaner ikke er retligt bindende, er varmeplanlægningen således et styringsredskab, som indgår i kommunens stillingtagen til projektforslag. Det er på den baggrund vores vurdering, at det er sagligt at udsætte projektgodkendelsen med henblik på at udarbejde og vedtage en varmeplan i Skanderborg Kommune. Dermed kan kommunalbestyrelsen sikre, at det nye biomassefyrede varmeværk er i overensstemmelse med kommunens overordnede planlægning. Dette bestyrkes af, at kommunalbestyrelsens beslutning om godkendelse af værket rækker langt ud i fremtiden, idet værket har en levetid på ca. 20 år. Projektforslaget har desuden flere afledte effekter, som har betydning for den overordnede varmeplanlægning i kommunen, idet projektforslaget indebærer en afskæring fra Varmeplan Aarhus (ø-drift). Ved beslutningen om at udsætte sagens afgørelse skal der imidlertid også tages hensyn til SKHFJ og SKHFL s interesser i, at sagen afgøres hurtigt, herunder til forsyningssikkerheden i Skanderborg. Der mangler ikke produktionskapacitet til fjernvarmeforsyningen i Skanderborg, og Affald- Varme Aarhus har endvidere tilkendegivet at være indstillet på at indgå en midlertidig aftale med SKHFJ efter den gældende aftales udløb. Dertil kommer, at SKHFJ har opsagt varmeaftalen med AffaldVarme Aarhus, inden projektforslaget er godkendt. Over for hensynet til at foretage en varmeplanlægning i Skanderborg Kommune kan hensynet til SKHFJ derfor ikke føre til, at det er urimeligt at udsætte sagens behandling. 4.3 Acceptabel sagsbehandlingstid Skanderborg Kommune modtog reelt projektforslaget i august og ved en udsættelse af sagen i fx 1 år, vil den samlede behandling af projektforslaget derfor have taget 2 år og 2 måneder. 8 Skanderborg Kommune modtog projektforslaget i oktober Skanderborg-Hørning Fjernvarme (SKHFJ) valgte selv at ændre projektforslaget i marts 2014 og august Vi lægger til grund, at Skanderborg Kommune ikke blev anmodet om at behandle projektforslaget i denne periode.

6 6/12 Det følger af kravene om god forvaltningsskik, at den offentlige forvaltning skal have en acceptabel sagsbehandlingstid. Der er ikke i forvaltningsloven fastsat generelle bestemmelser om en myndigheds sagsbehandlingstid. Spørgsmålet om, hvornår den forløbne tid overskrider det acceptable, kan derfor ikke besvares generelt. En acceptabel sagsbehandlingstid indebærer dog, at enhver sag skal fremmes med den nødvendige hurtighed, således at sagsbehandlingstiden ikke bliver urimeligt lang. 9 Ombudsmanden har udtalt, at der i vurderingen af sagsbehandlingstiden må tages hensyn til, i hvilken udstrækning en konkret behandling af sagen har krævet indhentelse af (yderligere) oplysninger eller gennemførelse af andre tids- og ressourcekrævende processkridt, om sagen er mere eller mindre kompliceret, og om sagen af hensyn til parten eller andre private eller offentlige interesser må anses for mere eller mindre hastende. Ligeledes kan en sag give anledning til mere generelle eller principielle overvejelser, som kan betyde en længere samlet sagsbehandlingstid. Herudover har Ombudsmanden udtalt, at hvis en beslutning om at stille en sag i bero er saglig, vil det ofte betyde, at en længere samlet sagsbehandlingstid må accepteres. 10 Behandling af projektforslaget har været en tung proces, der har involveret flere parter og som har nødvendiggjort inddragelse af ekstern juridisk og teknisk bistand. sagsbehandlingen har desuden indebåret flere processkridt, herunder flere høringer og givet anledning til mere principielle overvejelser om kraftvarmekrav, reference og varmelan. 11 Dertil kommer, at Skanderborg Kommune har været aktiv i hele processen. Projektbehandlingen har os bekendt ikke ligget stille i længere perioder. Den hidtidige sagsbehandlingstid har derfor ikke efter vores vurdering været urimelig, idet varmeplanlægningen dog muligvis kunne være fremmet yderligere sideløbende med projektbehandlingen. 9 En afgørelse skal træffes så hurtigt, som det er muligt og forsvarligt, jf. FOB FOB og FOB Inden den første offentlige høring blev projektforslaget suppleret med en beregning i september 2014 med fortsat forsyning fra Varmeplan Aarhus. Projektforslaget var derefter i offentlig høring i perioden 4. november januar Høringsperioden blev forlænget af hensyn til de fortsatte forhandlinger mellem SKHFJ, AffaldVarme Aarhus og Renosyd, som dog endte uden enighed. Midt i høringsperioden (9. december 2014) udsendte Energistyrelsen nye beregningsforudsætninger, og projektet måtte derfor regnes igennem igen med de nye tal. Det reviderede projektforslag med tilhørende bemærkninger blev sendt ud i offentlig høring i perioden 28. maj 25. juni 2015.

7 7/12 De planovervejelser, som ligger til grund for Skanderborg Kommunes ønske om at stille projektsagen i bero, må som nævnt ovenfor anses for saglige, idet der er en tæt sammenhæng mellem varmeplanlægningen og projektgodkendelsen. Sagens karakter giver således anledning til principielle overvejelser om den fremtidige varmeforsyning i Skanderborg kommune. Det er på den baggrund sammenfattende vores vurdering, at en udsættelse af sagen i op til 1 år ikke fører til, at den samlede sagsbehandlingstid kommer i strid med god forvaltningsskik og dermed indebærer en væsentlig risiko for, at Skanderborg Kommune udsættes for kritik fra Energiklagenævnet eller Folketingets Ombudsmand. Det er dog væsentligt, at der tilrettelægges en proces, som sikrer at udarbejdelsen af varmeplanen ikke bliver længere end nødvendigt. Hvis det er muligt og forsvarligt at gennemføre varmeplanlægningen på ½ år er det således ikke rimeligt, at sagen udsættes i 1 år. Vores vurdering er forbundet med den usikkerhed der følger af, at der som anført ikke er faste regler for sagsbehandlingstiden, men at det beror på en skønsmæssig vurdering og af de konkrete omstændigheder, om sagsbehandlingstiden bliver urimeligt lang. Dertil kommer, at projektforslaget blev indleveret til Skanderborg kommune allerede i 2013 og afhængigt at de faktiske forhold er der derfor en risiko for, at sagsbehandlingstiden skal beregnes med dette starttidspunkt. Vi anbefaler, at Skanderborg Kommune orienterer SKHFJ hvis projektbehandlingen sættes i bero og redegør for baggrunden for beslutningen. Dette reducerer risikoen for, at sagsbehandlingstiden bliver anset for uacceptabel. 4.4 Klage Vi bemærker for en ordens skyld, at beslutningen om at udsætte sagen ikke kan påklages særskilt, og at det forhold, at sagsbehandlingstiden måtte være i strid med god forvaltningsskik, ikke kan føre til, at den efterfølgende afgørelse i sagen er ugyldig Energiklagenævnets afgørelse af 1. september 2015 om Farum Fjernvarme.

8 8/12 5. Afgørelse om ikke at godkende projektforslaget med henvisning til varmeplanen 5.1 Kommunalbestyrelsens skøn efter varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen Det beror på en fortolkning af varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen om kommunalbestyrelsen er tillagt et frit skøn ved godkendelsen af projektforslaget, eller om SKHFJ har retskrav på en godkendelse, såfremt visse betingelser er opfyldt. Det fremgår af varmeforsyningslovens 4, at Kommunalbestyrelsen godkender projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg. Bestemmelsen herom er alene en kompetenceregel, som ikke indeholder en forpligtelse for Kommunalbestyrelsen til at godkende bestemte projekter. Det fremgår derudover af projektbekendtgørelsens 4, stk. 2, at Det påhviler kommunalbestyrelsen at [ ] behandle og godkende projekter, der opfylder gældende betingelser m.v. Det kan ikke ud fra en ordlydsfortolkning af bestemmelsen lægges til grund, at kommunalbestyrelsen har en pligt til at godkende projekter, der opfylder gældende betingelser. Når det i en lov eller bekendtgørelse fx angives, at forvaltningen bemyndiges til at meddele en godkendelse, er forvaltningen således som udgangspunkt tillagt et skøn. 13 Det samme er efter vores vurdering tilfældet, når projektbekendtgørelsens 4, stk. 2, fastslår, at det påhviler kommunalbestyrelsen at godkende projekter. Dertil kommer, at en forvaltningsmyndighed, som er tillagt hjemmel til at meddele godkendelse, som udgangspunkt også har hjemmel til at meddele afslag på en ansøgning om godkendelse. 14 Endelig skal projektbekendtgørelsens 4, stk. 2, fortolkes i sammenhæng med projektbekendtgørelsens 26, som indeholder reglerne for godkendelse. Det fremgår af projektbekendtgørelsens 26, at 13 Almindelige Emner, 5. udgave, 2009, s Almindelige Emner, 5. udgave, 2009, s. 259.

9 9/12 Forinden kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse, skal kommunalbestyrelsen foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Vurderingen skal ske på baggrund af 1) planlægningen efter kapitel 2, [varmeplanlægningen] 2) de bestemmelser, der er fastsat i kapitel 3, [regler om produktionsform og brændselsvalg] 3) de samfundsøkonomiske analyser, der er nævnt i 23, stk. 1, nr. 10, og 4) de bemærkninger, der er modtaget efter 25. [de indkomne høringssvar] Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen påse, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt [ ] Det følger af bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen skal foretage en samlet vurdering af projektet i form af en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering. Det forhold, at kommunalbestyrelsen kun kan godkende projektet, hvis det ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, fører derfor ikke efter vores vurdering til, at ansøgeren har et retskrav på godkendelse. Det er på den baggrund sammenfattende vores vurdering, at Skanderborg Kommune er overladt et skøn og ikke har pligt til at godkende et projektforslag, alene fordi det efter en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige. 5.2 Saglige hensyn og afvejningen heraf For skønsmæssige bestemmelser gælder, at kommunalbestyrelsens afgørelse skal være båret af saglige hensyn. 15 Projektbekendtgørelsens 26 oplister, hvilke hensyn kommunalbestyrelsen skal inddrage i sin vurdering. Kommunalbestyrelsen skal således forinden den kan meddele godkendelse foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet, og denne vurdering skal ske på baggrund af varmeplanlægningen, reglerne om produktionsform og brændselsvalg, de samfundsøkonomiske analyser og de indkomne høringssvar Almindelige Emner, 5. udgave, 2009, s I de samfundsøkonomiske beregninger efter Energistyrelsens gældende vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet er de mest betydende energimæssige og miljømæssige fordele og ulemper indregnet i samfundsøkonomien. Det betyder, at resultatet af den samfundsøkonomiske analyse omfatter en samlet vurdering af energimæssige, samfundsøkonomiske og miljømæssige forhold. Dette fremgår ligeledes af Skanderborg Fjernvarmes projektforslag. Se Energistyrelsens vejledning til projektbekendtgørelsen, s. 34 og Projektforslaget, s. 20.

10 10/12 Hensynet til såvel varmeplanlægningen som samfundsøkonomien er således saglige hensyn. Projektbekendtgørelsen indeholder ikke regler om vægtningen af de saglige hensyn. 17 Det beror derfor på en fortolkning af projektbekendtgørelsen, om hensynet til positiv samfundsøkonomi skal indgå med en særlig vægt i afvejningen, og med hvilken vægt hensynet til varmeplanlægningen kan indgå. 5.3 Hensynet til samfundsøkonomien I henhold til projektbekendtgørelsens 6 og 26 skal kommunalbestyrelsen sikre, at et projekt, i overensstemmelse med varmeforsyningslovens formålsbestemmelse, ud fra en konkret vurdering, er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Kommunalbestyrelsen kan derfor ikke godkende et projektforslag, der udviser en dårligere samfundsøkonomi end ét eller flere af de relevante scenarier, der indgår i den samfundsøkonomiske analyse. 18 Det er på den baggrund vores vurdering, at hensynet til samfundsøkonomien indgår med en betydelig vægt i projektbekendtgørelsens regler. Som anført ovenfor følger det imidlertid ikke heraf, at kommunalbestyrelsen har pligt til at godkende alle projekter, der udviser en positiv samfundsøkonomi. Projektbekendtgørelsens regler tillægger kommunalbestyrelsen et skøn. 5.4 Hensynet til varmeplanlægningen Kommunalbestyrelsen er som anført i afsnit 4.3 ovenfor varmeplanmyndighed, og kommunen skal derfor i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter udføre en planlægning af kommunens varmeforsyning. Det fremgår af projektbekendtgørelsens 4, at kommunalbestyrelsen skal udføre varmeplanlægningen bl.a. til brug for kommunalbestyrelsens behandling og godkendelse af projekter. 17 Forvaltningsretten indeholder ikke almindelige principper for afvejningen af lovlige hensyn. Afvejningen varierer fra område til område og fra sagstype til sagstype, idet den enkelte lov kan indeholde prioriteringsregler, eller der kan foreligge en ordning med hovedregel og undtagelser. I disse tilfælde skal de prioriterede hensyn tillægges overvægt, jf. Almindelige Emner, 5. udgave, 2009, s. 256f. 18 Energistyrelsens vejledning projektbekendtgørelsen, s. 34.

11 11/12 Det er tillige forudsat i forarbejderne til 1990-loven, som indførte den nuværende godkendelsesordning, at kommunalbestyrelsen vil inddrage planlægningen i sager om projektgodkendelser. 19 Selv om det ikke er en betingelse for godkendelse af et projektforslag, at kommunalbestyrelsen har vedtaget en varmeplan, 20 og selvom en varmeplan ikke er retligt bindende, er varmeplanlægningen således et styringsredskab, som skal indgå i kommunens stillingtagen til projektforslag, jf. projektbekendtgørelsens 26. Det er på den baggrund vores vurdering, at hensynet til varmeplanlægningen også kan indgå med en betydelig vægt i forbindelse med projektgodkendelsen. 5.5 Afvejning Såvel hensynet til samfundsøkonomi, som hensynet til varmeplanlægningen er saglige hensyn i kommunalbestyrelsens afgørelse efter projektbekendtgørelsen. Hensynet til samfundsøkonomien indgår med en betydelig vægt, men dog ikke med en sådan vægt, at der efter vores vurdering er pligt til at godkende alle projekter, der udviser en positiv samfundsøkonomi. Kommunalbestyrelsen er således tillagt et skøn, hvor der også er andre hensyn, der skal inddrages. Da varmeplanlægningen udarbejdes til brug for kommunalbestyrelsens behandling og godkendelse af projekter, og da kommunalbestyrelsen skal inddrage den kommunale varmeplanlægning i sin vurdering, er det derfor sammenfattende vores vurdering, at Skanderborg Kommune kan meddele afslag på godkendelse, hvis projektforslaget er i strid med den kommunale varmeplan. Det underbygges af, at samfundsøkonomien i projektet er skrøbelig og derfor bliver negativ ved selv små ændringer af forudsætningerne. Den skrøbelige samfundsøkonomi kan således begrunde, at samfundsøkonomien tillægges mindre vægt i afvejningen end varmeplanlægningen. Vurderingen er behæftet med den usikkerhed, der følger af, at vægtningen af de hensyn, der fremgår af projektbekendtgørelsens 26, ikke er afklaret, herunder i vejledninger og lovforarbejder, og at Energiklagenævnet ikke har taget stilling til spørgsmålet. 19 Bemærkninger til varmeforsyningsloven af 1990, s og Det er således ikke i strid med varmeforsyningsloven at godkende et projekt uden at der er en varmeplan i kommunen, jf. Energiklagenævnets afgørelse af 25. juni 2015 (Grenaa), j. nr , s. 17.

12 12/ Klage Kommunalbestyrelsens afgørelse om ikke at godkende projektforslaget kan indbringes for Energiklagenævnet af sagens parter, herunder af SKHFJ. Klagen kan indgives inden for en klagefrist på 4 uger, som regnes fra afgørelsen om ikke at godkende projektet er meddelt. Selve varmeplanen er ikke en juridisk bindende afgørelse, som kan påklages. Aarhus, den 23. september 2015 Per Hemmer Agnete Nordentoft