Referat af ordinær generalforsamling i K/S Danskib 16 Der afholdtes ordinær generalforsamling i K/S Danskib 16 hos Investeringsgruppen Danmark A/S, Tuborg Havnevej 18, 1., 2900 Hellerup torsdag den 27. marts 2008 kl. 15.30. Dagsordenen var som følger: 1. Komplementarens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår. 2. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse. 3. Forslag til fordeling af vinding og tab. 4. Fremlæggelse af budget for indeværende regnskabsår. 5. Investering i tonnagebeskattende skibsaktiviteter. 6. Vedtægtsændringer i medfør af pkt. 5. 7. Valg af bestyrelse. 8. Valg af revisor. 9. Eventuelt. Bestyrelsens formand Allan Munk Nielsen bød velkommen og meddelte, at bestyrelsen havde udpeget Fritz Larsen som dirigent. Fritz Larsen takkede for udpegelsen og konstaterede med de tilstedeværendes tilslutning, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig i henhold til vedtægterne. Dirigenten gennemgik dagsordenen for generalforsamlingen. Der var mødt 6 investorer repræsenterende 32 anparter. Herudover var 567 anparter repræsenteret ved fuldmagt til komplementaren. Ad. pkt. 1: Komplementarens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår. Allan Munk Nielsen henviste til den skriftlige årsberetning og supplerede denne. Udover det i den skriftlige årsrapport og årsberetning supplerende Allan Munk Nielsen med, at Oldendorff havde udnyttet optionen og forlænget aftalen med 1 år. Selskabets skib Gretke Oldendorff var blevet inspiceret af ID Maritime Singapore Pte. Ltd. i marts 2008. Inspektionsrapporten vil blive lagt på ID s hjemmeside. Allan Munk Nielsen gjorde ligeledes opmærksom på, at charteraftalen med Oldendorff mindede om en bareboat -charteraftale, da Oldendorff garanterer for driftsudgifterne. Allan Munk Nielsen orienterede derudover om, at der var sket en refinansiering i HSH Nordbank til en lavere rentemarginal. Der var ikke yderligere spørgsmål eller kommentarer. Dirigenten konstaterede herefter, med generalforsamlingens tilslutning, at generalforsamlingen havde taget beretningen til efterretning.
2 Ad pkt. 2: Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse Ad pkt. 3: Forslag til fordeling af vinding og tab Dirigenten foreslog, at de to punkter blev behandlet samlet. Der var ingen indvendinger fra de tilstedeværende. Allan Munk Nielsen gennemgik den reviderede årsrapport med tilhørende forslag til resultatdisponering. Allan Munk Nielsen forslog, at man gennemgik regnskabet i USD i stedet for DKK, da det gav et mere korrekt billede af selskabets aktiviteter og af skibets drift. Skibsdriften var blevet dyrere på trods af, at Oldendorff havde garanteret driftsudgifterne. Det skyldes, at forsikringen var steget i takt med den stigende markedspris på skibet. Oldendorff er ikke forpligtet til at forhøje forsikringspræmien i takt med, at markedsprisen stiger, derfor er det besluttet at K/S Danskib 16 betaler forskellen i den forsikringspræmie, som Oldendorff betaler og den forsikringspræmie, som er nødvendig for at skibet er forsikret til markedsværdien. På den måde vil K/S Danskib 16 ikke lide et evt. tab ved en forsikringsbegivenhed. Der var ingen spørgsmål eller kommentarer. Dirigenten konstaterede herefter, med generalforsamlingens tilslutning, at årsrapporten og forslaget om resultatdisponering var godkendt enstemmigt og med alle stemmer af generalforsamlingen. Ad. pkt. 4: Fremlæggelse af budget for indeværende regnskabsår Allan Munk Nielsen gennemgik det udsendte budget. Allan Munk Nielsen forventede desuden at udgifterne til skibsdriften vil stige kraftigt fremover. Udgifterne til smøreolier, mandskab og forsikring er udefra kommende omkostninger, som er og har været stigende. Der var spørgsmål til den rate, som der var budgetteret med fremover. Allan Munk Nielsen oplyste at dagsraten var budgetteret til USD 14.000, hvilket anses som at være meget konservativt. Allan Munk Nielsen beklagede, at der i den udsendte likviditetsbudget for investor - kun var medtaget de skattemæssige konsekvenser ved 32% skattesats. Allan Munk Nielsen gennemgik likviditetsbudgettet med en højere skattesats. Der var ikke flere spørgsmål eller kommentarer. Dirigenten konstaterede herefter, med generalforsamlingens tilslutning, at generalforsamlingen havde taget budgettet til efterretning. Ad. pkt. 5: Investering i tonnagebeskattende skibsaktiviteter. Allan Munk Nielsen redegjorde for investeringen i tonnagebeskattede skibsaktiviteter, ved at K/S Danskib 16 opretter et datterselskab i form af et ApS. 50/50 ejet sammen med K/S Danskib 15. Kontant indskud i datterselskabet foreslås til USD 2,3 mio. svarende til den trækningsret/lån som K/S Danskib 16 har til træk på lån i HSH Nordbank. Formålet med investeringen er at kunne foretage tonnagebeskattede skibskøb/investeringer gennem datterselskabet med begrænset risiko og uden hæftelsesrisiko for investorerne i K/S Danskib 16.
Med et indskud på USD 2,3 mio. i et nystiftet ApS kan dette selskab foretage køb af 20% i et projekt magen til K/S Danskib 68. Der var kommet en skriftlig indsigelse fra advokat Sven Rosenmeyer Paulsen på vegne af investor Birthe Rosenmeyer Paulsen. Vi tror ikke, at en investering i 20% af et andet K/S er helt efter formålet i K/S Danskib 16. Hertil kommer, at prisen på USD 2,3 mill for 20% er voldsom set i relation til egenkapitalen, som vel er på USD 6 mill., med tillæg af nettopopsparingen siden K/S Danskib 68 købte skibet i november 2007 eller for mindre end 5 måneder siden. Er det ikke ca. USD 1 mill. for meget? Vi tror ikke på projektet, heller ikke set i lyset af at skibspriserne nu er på et all time high, at verdensøkonomien er på recessionskurs, og transportbehovet må anses for faldende på middellangt sigt, samt at også Kina er på vej ind i problemer. Hvem er sælger og hvorfor det? En bemyndigelse til at erhverve et andet, ikke nærmere specificeret skib, forekommer useriøst, og bør være en generalforsamlingsbeslutning, hvor alle relevante forhold kan fremdrages og vurderes af investorerne. Vi vedlægger fuldmagt med instruks om at stemme imod forslaget, samt anmoder om, at ovennævnte spørgsmål forelægges på generalforsamlingen og kommer til referat med udførlige svar. Allan Munk Nielsen erkendte, at oplægget til punktet kunne misforstås og præciserede, at den rent faktiske investering vil være på USD 1,3 mio. og at yderligere USD 1 mio. vil indgå som ansvarlig kapital i det til lejligheden oprettede ApS, således at investorerne i K/S Danskib 16 ikke skal påtage sig nogen yderligere forpligtigelser i form af resthæftelse udover indskuddet på de nævnte USD 2,3 mio.. Den overskydende likviditet og den ansvarlige kapital vil i selskabet blive forrentet på markedsvilkår, f.eks. i form af placering i obligationer. Der er således ikke tale om at K/S Danskib 16 betaler en overpris på USD 1 mio. for investeringen. Salget af andele gennemføres til samme pris som ID har givet. Allan Munk Nielsen oplyste, at det er det børsnoterede Hong Kong-rederi Pacific Basin Ltd., der er sælger af den handysize bulkcarrier Pitt Island som bestyrelsen vil investerer i. Pacific Basin Ltd. er et af verdens største rederier (i handysize og handymax segment) med i alt 93 bulk carriers. Det er Pacific Basin Ltd. s målsætning at drive en ung flåde, derfor frasælges ældre skibe og nye skibe bliver løbende bestilt. Allan Munk Nielsen redegjorde for at skibet Pitt Island var et søsterskib til det skib, som K/S Danskib 68 havde erhvervet. Pitt Island er yngre og fra 1997. ID Maritime Singapore vurderer at skibet er i betydelig bedre stand end gennemsnittet for tilsvarende skibe. 3
Allan Munk Nielsen gennemgik den charteraftale, der var indgået med Pacific Basin for Pitt Island. Nedenstående ratebudget blev gennemgået for generalforsamlingen. Der er indgået en 4-årig chateraftale, hvor hyre det første år er USD 24.000 pr. dag, herefter falder dagsraten med USD 4.000 pr. dag i hvert af de efterfølgende budgetår. Når charteraftalen med Pacific Basin ophører, budgetteres der med dagsrater på USD 14.000, stigende med 2,5% om året. 4 Historiske time charter rater, Pac Basin time charter aftale og budget efter time charter udløb 50000 45000 40000 6 Month Timecharter Rate 3 Year TimecharterRate Fast charteraftale med Pac Basin Budget ved udløbaf charteraftale 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 0 1999 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2010 2011 2013 2014 2016 2017 På den baggrund er der budgetteret med en forretning af den indskudte kapital på ca. 12,5 % p.a. Der var ingen spørgsmål eller kommentarer fra de fremmødte investorer. Dirigenten konstaterede herefter, med generalforsamlingens tilslutning, at forslaget blev godkendt med 561 stemmer for og 6 stemmer imod af generalforsamlingen. Ad. pkt. 6: Vedtægtsændringer i medfør af pkt. 5. Allan Munk Nielsen redegjorde for forslaget om vedtægtsændringer, som følge af generalforsamlingsbeslutning under pkt. 5. Formålsparagraffen vil blive udvidet således, at det passer til aktiviteterne. Bestyrelsen fik af generalforsamlingen bemyndigelse til at ændre vedtægterne. Dirigenten konstaterede herefter, med generalforsamlingens tilslutning, at forslaget om vedtægtsændringer i medfør af pkt. 5 blev godkendt med 561 stemmer for og 6 stemmer imod af generalforsamlingen.
5 Ad. pkt. 7: Valg af bestyrelse De investorvalgte bestyrelsesmedlemmer Claus Nielsen og Henrik Tølbøll var villige til at modtage genvalg. Der var ikke andre kandidater. Dirigenten konstaterede herefter, at Claus Nielsen og Henrik Tølbøll enstemmigt og med alle stemmer var genvalgt til bestyrelsen. Allan Munk Nielsen var af komplementaren udpeget som formand for bestyrelsen. Ad. pkt. 8: Valg af revisor Statsautoriseret revisor Michael Ankjær-Jensen c/o Ankjær-Jensen & Partnere var indstillet genvalgt. Der var ingen andre forslag. Dirigenten konstaterede herefter, med generalforsamlingens tilslutning, at Michael Ankjær-Jensen c/o Ankjær-Jensen & Partnere enstemmigt og med alle stemmer var genvalgt som revisor for kommanditselskabet Ad pkt. 9: Eventuelt Torben Stig Andersen efterlyste langtidsbudgetter under særlig hensyn til påvirkningen i udviklingen i USD. Allan Munk Nielsen gennemgik budgetmæssige eksempler i danske kroner. Der var ikke yderligere spørgsmål eller kommentarer til dette punkt. Dirigenten konstaterede at dagsordenen var udtømt og erklærede generalforsamlingen for hævet kl. 16.15. Dirigent: Fritz Larsen