TEMADAG OM DEN NYESTE LOVGIVNING

TEMADAG OM DEN NYESTE LOVGIVNING Pernille Aagaard, advokat, Energi & Miljø Line Markert, advokat, Horten 26. november 2014

Det vil jeg tale om Varmeværkerne køber elselskabernes kraftvarmeanlæg hvilke regler gælder? Akkumulerede over-og underdækninger, hvor står vi lige nu? Regulering af blokvarmecentraler seneste praksis, Varmeværkernes adgang til at tilknyttet aktiviteter, herunder tilbyde varmekunderne varmepumper Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø 2

Nyt undervisningstiltag Brug af smartphones Tag jeres smartphone frem Tast ra.ombea.com i jeres browser (uden www) Tast følgende sessions nr. i 536232 i feltet sessions ID Peter Nymann, Advokatfirmaet Energi & Miljø 3

Betaler Varmeværket garantiprovision ved kommunal lånegaranti? A) Ja B) Nej Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø - 4 -

Hvilken type garantiprovision betales? A) Løbende provision B) Engangs provision C) Både løbende provision og engangsproviaion Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø - 5 -

Hvor meget betaler Varmeværket i engangsprovision A) O % B) 0,5 % C) 0,5 0,7% D) 0,8-1,0 % E) 1,1-1,3 % F) 1,4-1,6 % G) Mere end 1,6 % Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø - 6 -

Hvor meget betaler varmeværket i løbende provision? A) 0% B) 0,1-0,2 % C) 0,3-0,4 % D) 0,5.0,6 % E) 0,7-0,8 % F) 0,9-1,0 % G) 1,1-1,2 % H) 1,3-1,4 % I) 1,5-mere % Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø - 7 -

Varmeværks køb af kraftvarmeværk Prissætning af værket? Værket kan prissættes med udgangspunkt i den varmeprismæssige nedskrevne værdi, hvis der foreligger revisorpåtegnede anmeldte priser og priseftervisning hos Energitilsynet NB priseftervisningen og omkostningsfordelingen kan blive anfægtet af varmeaftagerne og ændres tilbage i tid helt tilbage til aftale indgåelse NB undersøg indholdet af selvevalueringserklæringer de kan indeholder oplysninger fra revisor om, at der f. eks. ikke foreligger dokumentation for det afskrivningsgrundlag eller forrentning af kapital som indgår i den anmeldte varmepris NB undersøg om varmeprisen er anmeldt efter hvile i sig selv princippet eller fordelingsprincippet (dvs. om el er med eller ej) Værkets prissætning skal også tage højde for indholdet af indgåede varmeaftaler, f.eks. kan der være aftalt lavere varmepris end omkostningsbestemte pris Værkets prissætning bør tillige tage højde for værkets stand, skortningsomkostningerog elproduktion, herunder pligt til fortsat elproduktionog muligheder for tilskud og på regulerkraftmarkedet Pernille Aagaard T,ruelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø - 8 -

Varmeværks køb af kraftvarmeværk Finansiering af købet af værket Privatejede varmeforsyningsvirksomheder kan finansiere købet af værket ved optagelse af lån hos Kommunekredit med kommunal lånegaranti, hvis værket er under 25 MW. Privatejede varmeforsyningsvirksomheder kan ikke få kommunegaranteret lån til køb af værker som er over 25 MW Kommunal varmeforsyningsvirksomheder kan finansiere køb af værket ved låneoptagelse, uanset om værket er over eller under 25 MW, men ikke med lån hos Kommunekredit, hvis værket er over 25 MW Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø - 9 -

Varmeværks køb af kraftvarmeværk Fremtidig varmepris og elprisudvilingen Varmeprisen Varmeprisen fastsættes med udgangspunkt i omkostningerne ved varmeproduktionen, og må ikke overstige varmekøbers substitutionspris, Substitutionsprisen gælder kun i forhold til eksisterende lovlige substitutionsmuligheder (overvej derfor at have kraftvarmeværket i samme selskab som varmekøber, hvis substitusionsprisen skal undgås) Den omkostningsbestemte varmepris kan opgøres efter såvel fordelingsprincippet eller hvile i sig selv princippet. Efter fordelingsprincippet mulighed for såvel tab som overskud Elprisudviklingen er som vinden blæser Tilskud til kraftvarmeværker bortfalder efter 2018 Muligheder på regulerkraft markedet? Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø - 10 -

Varmeværks køb af kraftvarmeværk Mulighed for skrotning? Kraftvarmeværker under 25 MW kan kun nedlægges efter kommunens godkendelse. Kommunen kan ikke godkende nedlægge af eksisterende kraftvarmeværker, hvis der ikke er positiv samfundsøkonomi bag nedlæggelsen. Energistyrelsen kan dog dispensere fra kravet om positiv samfundsøkonomi Kraftvarmeværker over 25 MW kan kun skrottes efter Energistyrelsens godkendelse efter reglerne i elproduktionsbekendtgørelsen, bekg. nr. 565, 2014 Ved afslag på skrotning skal Energistyrelsen fastsætte tidspunktet for senere skrotning Kan evt. få kompensation, hvis anlægget ikke må skrottes Kompensation kan dog ikke gives, hvis det er krav i elproduktionsbevilling, at en vis produktionskapacitet skal opretholdes Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø - 11 -

Varmeværks køb af kraftvarmeværk Eksempel fra retspraksis Københavns byretsdom af 11. marts 2014 EON mod Egedal Kommune Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at sagsøgte bevidst har undladt at oplyse sagsøger om overdækningen. Retten finder derfor ikke, at sagsøgte har opfyldt sin loyale oplysningspligt, der tillige er specificeret i overdragelsesaftalens pkt. 9.7.1, i relation til den opbyggede overdækning og pligten til tilbageførsel af overdækningen til forbrugerne. Retten finder på denne baggrund ikke, at det kan lægges sagsøger til last, at sagsøger ikke har foretaget tilbundsgående undersøgelser af økonomien i de omhandlede kraftvarmeværker. Retten finder endvidere, at det af bevisførelsen fremgår, at sagsøgte har udformet sit ændrede udkast til overdragelsesaftalens punkt 2, således at pligten til tilbageførsel af overdækningen for perioden før skæringstidpunktet overgik til sagsøger. Retten finder efter bevisførelsen, at det må have stået Thomas Andersen Thrane klart, at det fra sagsøgers side var tilsigtet, at de af sagsøgers advokat anførte rettelser, herunder rettelsen vedrørende tilbagebetalingsforpligtelser til forbrugerne, ønskedes indført i kontraktsudkastetfra 26. januar 2011, og at det var en fejl, at dette ikke var sket. Under disse omstændigheder finder retten, at sagsøgte er erstatningsansvarlig over for sagsøger for det tab, som sagsøger har lidt ved at skulle tilbageføre overdækningen til forbrugerne Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø - 12 -

KOMMUNALE GARANTIER side 13

DET RETLIGE GRUNDLAG side 14 Kan kommuner yde støtte til private erhvervsdrivende i form af en lånegaranti? Udgangspunktet er NEJ 3 undtagelser: Hjemmel i lov Generel erhvervsstøtte Lovlig kommunal opgave Hvilke begrænsninger er varmeforsyningerne underlagt? Hvile i sig selv-princippet

DET RETLIGE GRUNDLAG side 15 Hvilke betingelser skal være opfyldt for, at kommunen kan stille en garanti? En opgave kommunen selv kan varetage Kommunen skal opkræve vederlag for garantien På markedsvilkår En lovlig kommunal opgave hvordan afgrænses det? Efter kommunalfuldmagten må en kommune ikke uden lovhjemmel drive handel, håndværk, industri eller finansiel virksomhed Mulighederne for øremærkning

HVAD BETYDER DET FOR VARMEFORSYNINGERNE? side 16 Varmeforsyningerne har ikke hjemmel i lov til modtage en kommunal garanti de er derfor henvist til kommunalfuldmagten Forsyningen skal derfor sikre sig inden de søger om garantien at: Kommunen ikke kommer til at yde støtte til en begrænset del af kommunens borgere At forsyningen og/eller kommunen ikke kommer til at profitere uretmæssigt på støtten At kommunen selv kunne have varetaget den pågældende opgave Det kan her være et krav, at den pågældende virksomhed skal udskilles

OPFØLGNING PÅ SØNDERBORG-SAGEN side 17 Sagen drejer sig om en kommunal garantistillelse givet til nogle fjernvarmeselskaber. Da kommunen traf beslutningen om garantistillesen, var den ikke opmærksom på kravet om opkrævning af vederlag for garantien Da kommunen blev opmærksom på problemet opkrævede den efterfølgende vederlaget Fjernvarmeselskaberne protesterede mod dette, da de mente det stred mod forudsætningerne for aftalen.

OPFØLGNING PÅ SØNDERBORG-SAGEN (FORTSAT) side 18 Byretten gav fjernvarmeselskaberne medhold og anførte blandt andet: "Kommunens beslutning om garantistillelse uden vederlag findes herefter hverken på offentligretligt eller privatretligt grundlag ensidigt at kunne ændres." Derudover anførte retten at: "tungtvejende retlige eller samfundsmæssige hensyn, der taler for, at en omgørelse af kommunens beslutning er påkrævet". Sagen er nu anket til landsretten

Akkumulerede over- og underdækninger, Energitilsynets vejledning (I) Energitilsynets vejledning juni 2009: Når året er gået, vil fjernvarmeforsyningen i almindelighed have en over -eller underdækning.dette hænger sammen med, at de anvendte (og anmeldte) priser er budgetterede priser, mens fjernvarmeforsyningens omkostninger er realiserede omkostninger. Hvis varmeforsyningen har flere realiserede indtægter end realiserede omkostninger, har forsyningen en overdækning. Hvis varmeforsyningen har færre realiserede indtægter end realiserede omkostninger, har forsyningen en underdækning. Der er i disse tilfælde tale om driftsmæssige ubalancer, som sekretariatet kun griber ind over for, hvis varmeforsyningerne ikke følger Energitilsynets praksis for afviklingen. Der er således ikke tale om, at ubalancen er ulovlig efter varmeforsyningsloven. Ulovlige ubalancer forekommer derimod, hvor varmeforsyninger foretager en handling, som er i strid med varmeforsyningslovens regler, f.eks. bevidst overbudgettering(ikke driftsmæssigt betingede overdækninger), overskudsdisponeringer (f.eks. ved, at en overdækning overføres til henlæggelser eller til varmeforsyningens egenkapital) eller urimelige priser (priser, der ikke er i overensstemmelse med hvile-i-sig-selv princippet). Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø - 19 -

Akkumulerede over-og underdækninger, Energitilsynets vejledning (II) Energitilsynets vejledning juni 2009: A: Hovedregel Hvis det ved slutningen af varmeåret konstateres, at varmeforsyningen har en over/underdækning, skal denne efter Energitilsynets praksis tilbageføres til forbrugerne ved indregning i priserne i det efterfølgende regnskabsår. Varmeforsyningsloven bygger her på en fremadrettet regulering, der sikrer balance mellem tilbageførelser af over-og underdækninger. En overdækning skal som hovedregel indregnes i varmepriserne for det år, der følger umiddelbart efter det år, som overdækningen vedrører. En uforholdsmæssig stor overdækning kan, som en undtagelse fra hovedregler, efter skriftlig aftale med sekretariatet indregnes i priserne over en periode. En underdækning skal som hovedregel opkræves i varmepriserne for det år, der følger umiddelbart efter det år, som underdækningen vedrører. En uforholdsmæssig stor underdækning kan, som en undtagelse fra hovedreglen, efter skriftlig aftale med sekretariatet indregnes i priserne over en periode Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø - 20 -

Akkumulerede over-og underdækninger, Opkrævningsret til akkumuleret underdækning (I) Energiklagenævnets afgørelse af 5. september 2011 vedr. EON Energiklagenævnet finder, at indgåelse af en aftale om varmeprisen som udgangspunkt ikke indskrænker varmeforsyningsanlæggenes ret til indregning af underdækning. På denne baggrund er det Energiklagenævnets opfattelse, at der i relation til spørgsmålet om indregning af eventuel underdækning ikke er forskel på, om underdækningen er opstået som følge af en aftalt pris eller en af det kollektive varmeforsyningsanlæg fastsat pris (tarif)... Spørgsmålet om, hvorvidt en eventuel underdækning, som hidrører fra en aftalt pris, kan indregnes, beror efter Energiklagenævnets opfattelse på en konkret vurdering af, om underdækningen kan anses for en nødvendig omkostning i medfør af varmeforsyningslovens 20, stk. 1. Underdækning, som f.eks. skyldes usagligt eller vilkårligt fastsatte priser, kan som udgangspunkt og efter en formålsfortolkning ikke anses for en nødvendig omkostning Indregning af en underdækning i varmeprisen må nok antages at skulle ske i forholdsvis nær tidsmæssig tilknytning til det regnskabsår, den er opstået i. Det kan ikke udelukkes, at der er grænser for, hvor længe efter en underdæknings opståen, at den fortsat kan anses for at afspejle en nødvendig omkostning. Det må efter Energiklagenævnets opfattelse kræve gode grunde at anse en underdækning, som ikke er indregnet i det første eller i hvert fald det næstfølgende regnskabsår efter opgørelsen, for fortsat at afspejle en nødvendig omkostning. Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø - 21 -

Akkumulerede over-og underdækninger, Opkrævningsret til akkumuleret underdækning (II) Energitilsynets afgørelse af 7. juli 2014 vedr. EON Sekretariatet for Energitilsynet finder, at de akkumulerede underdækninger pr. ultimo 2011 i forsyningsområderne Hjortekær, Lendemarkog Herlev Stationspark ikke er nødvendige omkostninger i varmeforsyningslovens forstand, jf. varmeforsyningslovens 20, stk. 1 og 21, stk. 4. Da underdækningerne ikke er nødvendige omkostninger kan de beløb som EON Varme Danmark Apsefter afgørelsen af 19. december 2013 skal føre tilbage til fjernvarmeforbrugerne i forsyningsområderne ikke fratrækkes underdækningerne. Da de akkumulerede underdækninger pr. ultimo 2011 ikke er nødvendige omkostninger i varmeforsyningslovens forstand skal de udgå af prisberegningen efter varmeforsyningslovens 20, stk.1. Indbragt for Energiklagenævnet, men klage afvist som følge af klagefristen var sprunget Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø - 22 -

Akkumulerede over-og underdækninger, Afvikling af akkumuleret overdækning (I) Energitilsynets afgørelse af 13. januar 2014 vedr. EON (overdækning som følge af privatretlig prisaftale ikke lovlig og skal afvikles i kommende års priser) Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø - 23 -

Akkumulerede over-og underdækninger, Afvikling af akkumuleret overdækning (II) Energitilsynets afgørelse af 13. januar 2014 vedr. EON (skat af overdækning kan som udgangspunkt ikke indregnes) Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø - 24 -

MULIGHEDERNE FOR SAMARBEJDE MED SPILDEVANDSSELSKABERNE side 25

SONDRING: HOVEDAKTIVITET ELLER TILKNYTTET AKTIVITET side 26 For at et vandselskab lovligt kan varetage varmeproduktion, skal det gøres som led i hovedvirksomheden eller som lovligt tilknyttet virksomhed. Hovedaktivitet omfatter opgaver, der er en integreret og nødvendig del af spildevandsproduktion Produktion til eget forbrug Tilknyttet aktivitet er hverken integreret eller nødvendig og er derfor kun lovlig, hvis aktiviteten har særskilt hjemmel Salg til tredjemand

LOVLIGT TILKNYTTET AKTIVITET side 27 Hvornår er tilknyttet aktivitet lovlig? Eks.: Installering af varmepumpe Lovlig Hvis pumpen installeres mhp. eget forbrug vil det være lovligt at sælge eventuel overskuds- og biproduktion Ikke lovlig Hvis pumpen etableres med henblik på at kunne producere ud over eget behov Øvrige betingelser Der skal være en sammenhængmellem hovedproduktionen og den tilknyttede aktivitet Må kun udgøre en beskedendel af vandselskabets samlede virksomhed

ØVRIGE KRAV EFTER VANDSEKTORLOVEN side 28 Hvis den lovlige tilknyttede aktivitet har en omsætning på omkring 2.000.000 kr. skal det udskilles til en selvstændig virksomhed Aktiviteterne skal udøves på kommercielle vilkår Aktiviteterne skal være regnskabsmæssigt adskilt Der skal være begrundet forventning om at opnå et afkast Må ikke påføre andre virksomheder urimelig konkurrence Må ikke påføre hovedvirksomheden urimelig risiko

HVAD SKAL MAN VÆRE SÆRLIGT OPMÆRKSOM PÅ INDEN MAN GÅR I GANG? side 29 Hvem skal eje eksempelvis varmepumpen? Hvordan skal den finansieres? Kan varmeproducenten opnå energisparepoint? Hvordan skal pumpen indrettes så det forbliver en lovlig tilknyttet aktivitet Man kan købe en pumpe til eget forbrug, men som er stor nok til overskydende produktion Håndtering af indtægterne Adskillelse af hovedaktivitet og tilknyttet aktivitet

UDTRÆDELSESGODTGØRELSE side 30

UDTRÆDELSESGODTGØRELSE side 31 Det har i mange år været et almindelige vilkår i varmeselskabernes leveringsbetingelser, at en forbruger, der ikke længere ønsker at modtage varme skal betale en udtrædelsesgodtgørelse svarende til sin andel i selskabet Kunden skal rydde op efter sig selv Sondring mellem andelshavere og almindelige kunder Pligten til at betale udtrædelsesgodtgørelse gælder ikke, hvis en anden kunde overtager ens plads i forsyningen eller, hvis forsyningen er økonomisk veldrevet Udviklingenpå området er gået mod, at forbrugere får lettere ved at træde ud Den oprindelige praksis var at forsyningerne kunne binde deres kunder i perioder, der kunne gå op til 20 år Den praksis blev siden hen underkendt af højesteret, hvorefter opsigelsesperioden blev sat til 18 måneder Med de nye regler er opsigelsesperioden på 6 måneder

UDTRÆDELSESGODTGØRELSE HVAD ER STATUS? side 32 I 2014 er der blevet vedtaget nye regler om forbrugerbeskyttelse, der efterlader tvivl om hvordan retsstillingen er i dag. Er varmeforsyningerne overhovedet omfattet af loven? Efter de gældende regler er aftaler om fjernvarme, der er indgået på aftalebasis omfattet af beskyttelsen. Hvilken betydning har forsyningspligten for dette spørgsmål?

UDTRÆDELSESGODTGØRELSE HVAD ER STATUS? side 33 Hvis de er omfattet af loven: Er udtrædelsesgodtgørelsen så bare en anden form for binding og dermed ulovlig? Hvilken virkning har EU-retten for fortolkningen af reglerne? Spørgsmålet opstår i forbindelse med aftaler indgået efter de nye regler er trådt i kraft de aftaler der er indgået før de nye regler er stadig bindende

NYE FAKTURERINGSREGLER side 34

NYE FAKTURERINGSREGLER side 35 Energistyrelsen er i gang med at få vedtaget den første bekendtgørelse om fakturering for varmeforsyning Varmeselskaberne skal nu sende en faktura, til deres kunder mindst én gang årligt Forbrugeren har mulighed for, at anmode varmeselskabet om at stille faktureringsoplysninger til rådighed hvert kvartal Varmeselskabet skal sikre at forbrugeren uden yderligere omkostninger har adgang til sine forbrugsoplysninger Styrelsen har endnu ikke lavet et endeligt vedtaget reglerne, men de forventes at træde i kraft den 31. december 2014

NYE FAKTURERINGSREGLER INDHOLDET side 36 Fakturaen der sendes til kunden skal som minimum indeholde: Det faktiske energiforbrug i MWh eller GJ for pereioden Målerstand ved periodens start og slutning Datoen for aflæsningen Faktiske aktuelle priser opdelt på faste og variable bidrag Øvrige poster, herunder gebyrer og rabatter m.v., der skyldes den pågældende forbrugers forhold, med specificering af gebyrtype samt størrelsen heraf, hvis disse aktuelt skal betales Faktureringsperioden og sidste rettidige dato for betaling Momsbekendtgørelsen Overtrædelse af reglerne sanktioneres med bøde juridiske personer kan endvidere ifalde straf efter straffeloven

Regulering af blokvarmecentraler Definition i projektbekendtgørelsen Blokvarmecentraler En varme-eller kraft-varme-central, der er etableret i forbindelse med et større byggeri, hvis formål er at forsyne en lukket kreds eller et forudbestemt antal brugere med energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, jf. projektbekendtgørelsens. 2, stk. 1, nr. 4 Blokvarmecentraler større end 0,25 MW kan kun etableres, ændres eller nedlægges efter kommunens godkendelse efter projektbekendtgørelsen Blokvarmecentraler som er beliggende i eller i nærheden fjernvarmeforsynet områder SKAL forsynes med fjernvarme, jf. projektbekendtgørelsens 19 Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø - 37 -

Regulering af blokvarmecentraler Prisregulering Blokvarmecentralers prissætning er underlagt varmeforsyningslovens prisbestemmelser, medmindre omfattet af undtagelsesbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1332, 2010 Priser og andre betingelser for levering af opvarmet vand eller damp fra en boligbloks, virksomheds og privat eller offentlig institutions egen blokvarmecentral, der ifølge varmeforsyningslovens 2, stk. 1 nr. 4, er omfattet af reglerne om kollektive varmeforsyningsanlæg, er undtaget fra bestemmelserne i lovens kapitel 4, såfremt anlægget udelukkende leverer opvarmet vand eller damp til boligblokkens, virksomhedens eller institutionens eget forbrug. En blokvarmecentral med en varmekapacitet på mellem 0,25 MW og 1 MW, der ikke udelukkende leverer varme til boligblokkens, virksomhedens eller institutionens eget forbrug, er undtaget fra anmeldelsespligten i lovens 21, stk. 1. Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø - 38 -

Regulering af blokvarmecentraler Energiklagenævnets praksis Energiklagenævnets afgørelse af 24. september 2013 Det forhold, at kraftvarmeanlæggene ikke er installerede i varmecentralerne samtidig med opførelsen af de bebyggelser, som de forsyner, ændrer i de konkrete tilfælde ikke herved. Energiklagenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det af forarbejderne til den oprindelige varme-forsyningslov nr. 258 af 8. juni 1979 fremgår, at en blokvarmecentral sædvanligvis etableres samtidig med opførelsen af det byggeri, som blokvarme-centralen skal forsyne med varme. Det kan således efter Energiklagenævnets opfattelse ikke anses for et ufravigeligt krav, at blokvarmecentraler skal være etablerede samtidig med det byggeri, som blokvarmecentralen skal forsyne. Efter Energiklagenævnets opfattelse må en naturlig sproglig forståelse af udtrykkene egen blokvarmecentral og eget forbrug i undtagelsesbekendtgørelsens 2 føre til, at anlægget direkte eller indirekte skal have samme ejer som den boligblok mv., som det pågældende anlæg forsyner. Undtaget fra varmeforsyningslovens prisregulering i lovens kapitel 4 er således efter Energiklagenævnets opfattelse alene de blokvarmecentraler, hvor der findes det ovennævnte ejersammenfald mellem anlæggets ejer og modtager af varmen Stadfæstet ved byrettens dom af 11. marts 2014 Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø - 39 -

Varmeværkers adgang til tilknyttet aktivitet Hvilke aktiviteter er lovlige (I) Energitilsynet har endnu ikke udtrykkeligt taget stilling til spørgsmålet om tilknyttet aktivitet Forudsat i lovbemærkninger, at varmeværker kan udøve tilknyttet aktivitet Salg af proces varme Salg af ledig overskudskapaciet, f.eks. drift af andre værker Salg af varmtvandsbeholder i forbindelse med installering af varme Fjernkøling anses ifølge Energistyrelsen ikke som tilknyttet aktivitet. NB Varmepumper til kombineret produktion af varme og køling er kollektiv varmeforsyningsanlæg Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø - 40 -

Varmeværkers adgang til tilknyttet aktivitet Hvilke aktiviteter er lovlige (II) Betydningen af ejerforhold til varmeværket Privatejede varmeværker kan som udgangspunkt lave alle aktiviteter som vedtægtsmæssigt er hjemlet, uanset om disse kan betegnes som tilknyttet eller ej Kommunalt ejede varmeværker kan udføre de aktiviteter, som efter kommunalrettener lovlige kommunale aktivitet. Salg af tilfældig opstået overskudskapacitet er en lovlig aktivitet Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø - 41 -

Varmeværkers adgang til tilknyttet aktivitet Tilknyttet aktivitet og varmeprisen Varmeværkers udøvelse af tilknyttet aktivitet kræver ifølge Energitilsynets praksis som udgangspunkt regnskabsmæssig adskillelse, Varmeværkets midler må ikke anvendes til at finansiere tilknyttet aktivitet, idet alene nødvendige udgifter for varmelevering må indregnes i varmeprisen. Dvs. den bundne kapital ikke kan anvendes På anlæg som lave såvel procesvarme som rumvarmevil Energitilsynet have kompetence til at vurdere om omkostningsfordelingen er rimelig Energistyrelsen kan dog meddele dispensation fra kravet om regnskabsmæssig adskillelse Kommunalt ejede værker nævnes som eksempel Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø - 42 -

Varmeværkers adgang til tilknyttet aktivitet Tilknyttet aktivitet og skat Varmeværkers tilknyttet aktivitet medfører som udgangspunkt at varmeværket mister sin betinget skattefrihed i forhold til samtlige varmeværkets aktiviteter, også kollektive varmeforsyningsaktivitet, Nyt lovforslag på vej som vil give mulighed for, at et varmeværk kan bevare den betinget skattefritagelse selvom selskabet varetager tilknyttet aktivitet, dog er det en betingelse for at bevare den betingede skattefritagelse, at den tilknyttede aktivitet udøves i særskilt datterselskab Datterselskabet som varetager den tilknyttede aktivitet vil være skattepligtig Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø - 43 -

Varmeværkers adgang til tilknyttet aktivitet Eksempel Varmeværk AMBA Tilknyttet aktivitet 1, 2, 3 A/S Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø - 44 -

Kontaktinfo Pernille Aagaard Truelsen Advokat, ph.d. Mobil: 25 29 08 40 paa@energiogmiljo.dk 45

PROFIL LINE MARKERT side 46 Line Markert rådgiver myndigheder, virksomheder og institutioner i den offentlige og halvoffentlige sektor om generelle offentlig-og kommunalretlige emner, kommunale selskaber og spørgsmål knyttet til energi-og forsyningsret. Særligt rådgiver hun offentlige myndigheder og offentligt ejede institutioner og virksomheder om offentligretlige emner og spørgsmål knyttet til grænsefladerne mellem offentlig opgavevaretagelse og kommercielle aktiviteter. Line Markert rådgiver endvidere offentlige og private om spørgsmål knyttet til offentlig private samarbejder (OPS, OPP, samlet udbud mv.) -både i forbindelse med de indledende overvejelser om valg af udbuds-og kontraktmodel og gennemførelsen af projektet. Line Markert Partner Dir: +45 3334 4251 Mob: +45 5234 4251 E-mail: lma@horten.dk Partner, Horten, 2014 Juniorpartner, Horten, 2011-2014 Møderet for landsret, 2008 Udstationering, DLA Piper, London, Project & Finance, foråret 2006 Advokatbeskikkelse, 2006 Advokatfuldmægtig og Advokat, Horten, 2003-2011 Cand.jur., Århus Universitet, 2003 Praktikant, Den Danske EU kommission under formandskabet for EU, 2002 Specialer Energiret & forsyningsret Offentlig ret Offentlige Private Samarbejder Omtale Legal 500 -Energy